« Tilbage til søgeresultaterne

Fællesmødet d. 26. april 1876

« Se emneord

Onsdagen den 26de April 1876 afholdtes Fællesmøde

Klein valgtes til Dirigent. Fru C. Klein til at føre Protocollen.

Frøken Testman oplæste følgende Beretning om Samfundets Virksomhed:
Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i Halvaaret 20de Octbr 75 – 26de April 76.
”Ved Oprettelsen af Tegneskolen for Kvinder, ved vedtoges den 20de October, har Samfundet foreløbig afsluttet en Række af de vigtige Opgaver, det havde stillet sig, og Bestyrelsens Virksomhed har derfor efter denne Tid selvfølgelig maattet være fattig i Sammenligning med den tidligere Tid; man anser det nemlig ikke rigtigt for det Første at oprette flere Skoler.
For at underholde de allerede oprettede Skoler har man stræbt at forøge Fagskolefondet ved Henvendelse om Understøttelse til Skolen og til forskellige andre Institutioner; nogle af disse Andragender ere endnu ikke besvarede, af andre har man faaet Tilsagn om Understøttelse. Ved et af disse er man desværre bleven skuffet, idet Statskassen for i Aar kun har tilstaaet 1000 Kroner, i stedet for de 2000 Kr., som man havde haabet at faa. Bestyrelsen havde imidlertid forudset denne Mulighed og skal derfor bemærke, at Skuffelsen ikke i Aar vil forstyrre de lagte Skoleplaner.
Angaaende Skolernes særlige Virksomhed ville de respektive Forstanderinder give nogle Meddelelser.
Af andre Foretagender fremhæves, at Samfundet i Henhold til sidste Fællesmødes Beslutning har understøttet en Dame, der læser til Examen artium og man har endvidere underhaanden forsøgt hvorvidt Tiden var moden til at fremkalde en Forbedring i Lovgivningen om Eiendomsforholdet mellem Ægtefolk. Det er Medlemmerne bekjendt, at denne Sag har været omhandlet i Folkethingets nu tilendebragte Session og at det herved er bleven oplyst, at Justitsministeren har dette Forhold i Erindring og vil udrette hvad han tror at der kan sættes igjennem; men idet der ved samme Leilighed blev fremhævet, hvor vanskelig Sagen er, har Bestyrelsen for Øieblikket ikke fundet Anledning til at foretage mere positive Skridt, men den vil med Understøttelse af fremragende Jurister have sin stadige Opmærksomhed henvendt paa dette Spørgsmaal for efter Evne at bidrage til dettes Løsning.”
Klein meddelte, at Tegneskolen var bleven aabnet d. 1ste Januar d. Aar med 7 Elever. Elevantallet var senere stadig steget; i denne Maaned (April) var det 16 og der var allerede indmeldt 4 nye til 1ste Mai. Han skulde ikke gaa nærmere ind paa Undervisningens Detail, men meddele, at der i Juli Maaned vilde blive afholdt en Udstilling af Elevernes Arbeide, hvortil Alle vilde blive indbudte, der maatte interessere sig derfor.
Frk Testmann meddelte følgende Beretning om Handelsskolen
”Da jeg ved forrige Halvaar gav en meget udførlig Beretning om Handelsskolen, skal jeg i dag indskrænke mig til nogle korte Bemærkninger.
Om den nye Klasse, Forberedelsesklassen, som vi oprettede i Novbr f. A. kunne vi endnu kun sige meget lidt, da de Elever som indtræde heri skulle gjennemgaa et 1½ Aars Kursus, inden de kunne tage Afgangsexamen. Vor anden Hensigt med Forberedelsesklassen, den nemlig gjennem et halvt Aars Undervisning at meddele tarveligt opdragne Piger saa megen Kundskab i Dansk, Regning og Skrivning, at de kunne paatage sig Boutiksjomfruepladser synes at skulle opnaas, idet allerede flere i denne Hensigt have søgt Skolen dette Halvaar. Skolen vil i det tilstundende Halvaar blive besøgt af 38 Elever, saa De ser, at den stadig vedbliver at udvikle sig. Ved denne Examen afgaar 11 Elever hvoraf forinden Examens Slutning allerede over Halvdelen har Plads. Hvad der i saa Henseende har glædet mig er, at nu ogsaa Forretningsmændene i Provindserne begynde at henvende sig til Skolen om dens Elever. To af disse ere blevne ansatte paa større Forretningsmænds Kontorer i Kjøbenhavn og jeg har Anledning til at tro at vi snart vilde faa flere ansatte der.”
Frk Testmann meddelte følgende Beretning om Søndagsskolen
”Søndagsskolen for Kvinder af de arbeidende Klasser er i Aar blevet udvidet med en Fortsættelsesklasse for de Elever, som allerede i Fjor have besøgt Skolen, og bestaar saaledes nu af fire Klasser. Elevantallet er voxet til 82, og vi kunne gjennemgaaende udtale vor fulde Tilfredsstillelse med den Iver og Flid Eleverne udvise. Populaire Foredrag er regelmæssig blevne afholdte hver anden Søndag og fulgtes med stor Interesse og Opmærksomhed af Alle. Foruden det Arbeide, som der fra Skolens Side maatte paalægges dem hjemme, vare flere af Fortsættelsesklassens Elever i deres hjemlige Kredse for egen Haand begyndt at undervise de af deres Bekjendte som udvortes Forhold hindrede i at besøge Skolen, og saaledes begynde vi at se røre sig den Vækkelse til Erhvervelse af Kundskaber og Trang til forædlende Beskjæftigelse, som var og er vor Hensigt med Skolens Oprettelse og Udvikling. Søndagsskolen har havt det Held, at beholde alle sine Lærere fra i Fjor paa Frøken Schleppelgrell nær, af nye er komne til Frk A. Engholm og Herr Overlærer Hertz.”
Boghandler Jørgensen fremlagde følgende Regnskab for Samfundet fra 1ste Januar 1875 – 1ste Januar 1876
Indtægt

Kassebeholdning fra forrige Aar Kr. 344,18
149 Medlemsbidrag 298,00
Ved Herr Lektor Jørgensens Foredrag indkommen 3,00
Kr. 645,18
Udgifter

Borchs Collegium til Lektor Jørgensens Foredrag Kr. 5,00
Avertissementer 30,08
Raun for Incassationer 11,32
Augusta Anthon for Reengjøring etc. 9,00
Anna Lange 80,00
Aarberetning, Porto, Papir, Frimærker etc. 68,00
Leie af Lysestager 2,00
Humbles Regning 1,80 Kr. 207,20
Kassebeholdning Kr. 437,98

Samme fremlagde følgende Regnskab for Fagskolefondet fra 1ste Januar 1875 – 1ste Januar 1876.
Indtægt:
Kassebeholdning fra forrige Aar Kr. 2959,89
Vallø Stift 200,00
Reiersenske Fond 300,00
Sparekassen 200,00
Statskassen 1000,00
Aarlige Bidrag fra Forskjellige 412,00
Indvundne Renter 83,00 Kr. 5154,89

Udgift:
Handelsskolen for Kvinder Kr. 2105,61
Søndagsskolen for Kvinder 117,39
Raun for Incassationer 13,36
Avertissementer 12,34
Jørgensens Regning 11,00 Kr. 2259,70
1ste Januar 1876 Kassebeholdning Kr. 2895,19

Forsamlingen godkjendte eenstemmig disse Regnskaber.

Fru Casse, Boghandler Jørgensen, Arkitekt Klein og Fru Rovsing foreslog at:
Fællesmødet henstiller, at Vedtægternes §14, sidste Stykke sættes ud af Kraft indtil Foraarsfællesmødet 1877. Dette vedtoges eenstemmig.
Der foretoges Valg paa 3 Bestyrelsesmedlemmer, som gjenvalgtes.
Fru Casse med 27 Stemmer
Boghandler Jørgensen med 27 Stemmer
Frk Testmann med 25 Stemmer
Da Ingen forlangte Ordet hævedes Mødet.

V Klein