« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 7. november 1876

« Se emneord

Fredagen den 7de November afholdtes Møde.

Fru Casse var fraværende.
Frøken Testmann havde medtaget en Skrivelse fra Cand.polit. Suenson med Forslag om, at dansk Kvindesamfund skulde samarbeide med det af ham udgivne Tidsskrift for Filantropi.
Fru Rovsing meddelte, at Herr Postexpedient Faber havde tilbudt at vilde holde et Foredrag om Villiens Styrke. Man vedtog at modtage Tilbuddet. Det overdroges Frøken Testmann at tale nærmere med Herr Faber om denne Sag.
Boghandler Jørgensen fremlagde en Skrivelse fra Curatelet for Vallø Stift, hvorved Fagskolefondets Andragende af 24de October var bevilget.
Boghandler Jørgensen foreslog, at man skulde lade trykke en ny Medlemsliste, et nyt Oplag af Lovene samt et Oplag af sidste Beretning, dette vedtoges og det vedtoges endvidere at lade trykke et kort Supplement med Meddelelse om, hvad der passeret paa sidste Fællesmøde. Det overdroges Klein at concipere et saadant og lade det circulere blandt Bestyrelsens Medlemmer. Man vedtog at udbetale Frøken Lange indtil videre, den samme maanedlige Understøttelse som tidligere.

L A Jørgensen V Klein Marie Rovsing født Schack C Testman