« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 15. marts 1880

« Se emneord

15de Marts afholdtes Møde

Fru Rovsing var fraværende
Det vedtoges at lade Aarsmødet afholde Løverdagen den 10de April Kl 6.
Dagsordenen fastsattes saaledes:
1. Beretning og Regnskab
2. Forslag fra Bestyrelsen saalydende:
Det i Vedtægtens § 8 omhandlede Efteraarsfællesmøde afholdes ikke i Aaret 1880. De Valg, der skulde foretages paa dette udsættes til Aaret 1881 i April. Bestyrelsen bemyndiges til i Tidsrummet 1 Jan – April 1881 af afholde alle løbende Udgifter af Samfundets Kasse paa lignende Maade som i de foregaaende Aar.
3. Valg af 2 Bestyrelsesmedlemmer isteden for de afgaaende Fru Rovsing og Klein
4. Valg af to Revisorer
Frøken Testmann fremlagde et Brev fra Frøken Kirstine Frederiksen med forslag om at Samfundet skulde udgive i Trykken Forhandlingerne i Folkethinget om Bajers Lovforslag, eller i det mindste Hørups Tale derom.
Alle var enige om det ønskelige i at denne Sag kunde blive noget mere bekjendt, men man troede ikke at Samfundets Midler tillod det at bekoste Trykningen.
Jørgensen foreslog at Bestyrelsen skulde gjøre alvorlige Forsøg paa at skaffe flere Medlemmer og at der i den anledning skulle sendes Breve omkring til Folk, som kunne være behjælpelige dermed. Det overdroges Frøken Testmann at concipere et saadant Brev og lade det cirkulere blandt Bestyrelsen. Jørgensen lovede at sende en Liste over Folk som man antog at ville være behjælpelige.

S Casse V Klein L A Jørgensen C Testman