« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 26. februar 1881

« Se emneord

26. Februar 1881 afholdtes Møde.

Alle vare tilstede.
Frøken Testmann meddelte, at Fr. Bajer agtede at gjøre Forslag i Folkethinget om Lettelse ved Indgaaelse af Ægtepagter.
Fru Casse oplæste et Forslag om at Dansk Kvindesamfund skulde indgive til Rigsdagen et Andragende om at tage under Overveielse om der ikke kunde udarbeides et Lovforslag som værnede om den gifte Kvindes Ejendom over hvad hun arver eller modtager som Gave i Ægteskabet.
Man vedtog at tilskrive Hr. Fr. Bajer og anmode ham om at indbringe et Lovforslag i Folkethinget hvorved Loven af ….. om den gifte Kvindes Raadighed over hvad hun erhverver ved Arbeide, udvides til tillige at omfatte den Ejendom, som hun under Ægteskabet erhverver ved Arv og Gave. Det overdroges Klein at concipere dette Brev og lade Concepten circulere.
Frøken Testmann fremlagde et Brev fra Professer Goos til Svar paa den i forrige Møde vedtagne Henvendelse angaaende Frøken Hude (Bilag….) Det vedtoges i den Anledning at man foreløbig ikke vilde tage Beslutning med Hensyn til Understøttelse for Frøken Hude.

S. Casse Marie Rovsing født Schack V Klein C. Testman