« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 14. marts 1881

« Se emneord

14 de Marts 1881 afholdtes Møde

Jørgensen var fraværende.
Til Behandling forelaa et af Klein indsendt Forslag til Andragende – see forrige Møde. – Klein meddelte at han havde erfaret at Justitsministeren havde paalagt Professor Goos at udarbeide et Lovforslag om Kvindens formueretlige Stilling i Ægteskabet: i den Anledning foreslog han at man ikke skulde indgive det omhandlede Andragende, da han ikke syntes det var passende at presse ved en Sag om hvilken man vidste at den var i Bevægelse. Det forekom ham endvidere at det vilde faa Udseende af at man igjennem Rigsdagen vilde øve et Tryk paa Ministeren. Fru Casse og Fru Rovsing meente at man ikkedestomindre skulde indgive Andragende – da det vilde virke heldigt paa Venstrepartiet og derved hjælpe Sagen hurtigere frem. Frøken Testmann bemærkede at det ministerielle Forslag ikke kom i denne Session og at det var tvivlsomt om den samme Minister var ved Roret til næste Aar. Ialtfald meente hun at et Saadant Andragende kun kunde gavne Sagen. Klein vilde nærmere overveie om han vilde medunderskrive Andragendet under disse Forhold.
Det vedtoges at skrive Andragendet saalydende:
”Undertegnede beder det høie Folkething at tage under Overveielse, om ikke den Ret, der ved Lov af 7de Mai 1880 indrømmedes gifte Kvinder til at raade over hvad hun erhverver ved selvstændig Virksomhed bør udvides til ogsaa at gjælde, hvad hun arver eller faar som Gave.
Da denne Sag staar paa Dagsordenen andetsteds forsaavidt den ikke allerede helt eller delvis er gjennemført, forudsætte vi, at det høie Thing er saa bekjendt med Alt hvad der anføres til Støtte for Sagen, og vi tro derfor at kunne undlade al videre Begrundelse af dette vort Andragende.
Et ligelydende Andragende er samtidig med dette overgivet til Hr. Exe. Justitsministeren.
Allerærbødigst”
Frøken Testmann fremlagde Regnskabet for 1880 med Meddelelse om at det var revideret.

Regnskabet var saalydende:

Indtægt Kontingent 264 Kr.
Restancer for 1879 2
Renter 9.33
Kassebeholdning for 1879 255.94
531.27

Udgift
Understøttelse 220
Avertissementer 4.69
Trykning etc. 77.75
Incassation 4.75
Rengjøring 5.00
Kv. Læseforening 20.00
Kontorudg. 28.61
Saldo 170.55

531.27

Frøken Testmann foreslog at Foraarsfællesmødet skulde afholdes Torsdag den 12. April Kl. 6 Man vedtog følgende Dagsorden:
1. Beretning og Regnskab
2. Budget for Aaret 1881
3. Valg af 3 Bestyrelsesmedlemmer i steden for Fru Casse, Hr. Jørgensen og Fr. Testman
4. Valg af 2 Revisorer

Man vedtog følgende Budget for 1881.

Indtægt
Kassebeholdning 1. Jan 1881 170.55 Contingent 250.
420.55

Udgift
Understøttelse til Studerende Kvinder 240
Forskelligt 180.55
420.55

Man vedtog at indtræde som Medlem af det svenske Selskab ”Foreningen för gift Kvinnas egendarätt”.

S. Casse Marie Rovsing født Schack V Klein C Testman