« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 9. februar 1883

« Se emneord

9de Februar 1883 afholdtes Møde

Frøken Testmann fremlagde Regnskabet for 1882. Det var forsynet med Bemærkning af Revisorerne om at de havde Intet at bemærke
Regnskabet var saalydende

Indtægt
Kassebehold. 155.31
Kontingent og Restance 238
Renter 5.73
399.04

Udgift
Understøttelse til studerende 200
Avertissementer etc. 14.52
L. A. Jørgensens Regn. 8
Incassation 4.95
Julegratiale til Rengj. kone 5
Kontorudgifter 16
Saldo 150.57
399.04

Fru Casse foreslog at man skulde indgive et Andragende til Rigsdagen og Ministeriet om skjærpelse i Straffen for Mænd, der mishandle deres Hustruer. Hun havde i den Anledning talt med Professor Goos, der havde ønsket tilveiebragt en Samling af Oplysninger om hvorvidt den Art Forseelser vare i Stigen eller Aftagen. Fru Casse havde corresponderet med Pastor Petersen i Øse Præstegaard og havde derfra faaet et Brev (Bilag…) af 29. Jan d.A. Fru Casse fremlagde Udkast til et Brev som hun hun vilde foreslaa at sende bemeldte Fru Petersen (Bilag … ) hvori hun bad hende og hendes Mand at samle Kjendsgjerninger vedrørende den Sag, samt foreslog at der fra Pastor Petersens Egn skulde indgives en Adresse til Rigsdagen, som man der eventuelt vilde støtte.
Fru Casse havde endvidere talt med Advocat Hind[kan ikke læses], der havde lovet at skaffe nogle statistiske Oplysninger. Hr. Jørgensen fraraadede at indgive en saadan Adresse men bemærkede for øvrigt at han ikke var tilfreds med den ringe Virksomhed Bestyrelsen udfoldede. Han vilde derfor ønske at den nuværende Bestyrelse fratraadte og lod nye Kræfter tage fat: han troede sikkert, at der i saa Tilfælde vilde komme nyt Liv i Samfundet, han vilde for sit Vedkommende ikke oftere modtage Gjenvalg.
Klein var aldeles af Jørgensens Mening, han vilde heller ikke oftere modtage gjenvalg.
Frøken Testmann vilde heller ikke modtage Gjenvalg: hun vilde heller ikke tilraade at indgive Adressen til Rigsdagen.
Man bad Fru Casse om at vedblive med sine Forsøg paa at samle factiske Oplysninger om Hustruers Mishandling af deres Mænd.
Fru Rovsing foreslog at man skulde virke til Oprettelse af en Latinskole for Kvinder, igjennem en Henvendelse til Rigsdagen. Endvidere foreslog Fru Rovsing at man skulde virke for gift Kvindes Myndighed i Ægteskabet.
Det overdrages Frøken Testmann og Klein at foretage en Omreduction af Lovene i Henhold til det paa Fællesmøderne vedtagne.

S. Casse L.A. Jørgensen V Klein Marie Rovsing født Schack C Testman