« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 11. januar 1884

« Se emneord

Styrelsesmøde d. 11te Januar 1884

Cand. Neergaard var fraværende.
Indmeldte blev
1. Frøken Thyra Berling, Gl. Strand, D. B. Adlers Gaard.
2. Frk. Olivia Dahl, Møntergade 19. K.
3. Frk. Hütmann, Strandvejen 30
4. Fru Monberg, Alhambravej
5. Brendstrup, Linnégade 26
6. Fru Hansen, Krystalgade 6
7. Fru O. Hansen, Rabeshave
8. Fru Augusta Nielsen, Øhlenschlægersgade 9
9. Fru Ventzel, Vesterbrogade 78
10. Fru Levy født Heimann, Frederiksborggades Forlængelse
11. Fru Susanne Salomon. Nørrevold 76
12. Cand. L. Zeuthen, Nørrefarimagsgade 64
13. Frk. Kaja Jørgensen, Aalborg
Cand.jur. Zeuthen var til Stede efter Styrelsens Opfordring. Han udtalte, hvorledes han havde tænkt at anlægge sit Foredrag, foreslog at lade Bajers Lovforslag trykke som Grundlag for Diskussionen og tilbød at tale med Hr. Bajer derom. Dette vedtoges. Med Hensyn til Tiden erklærede han, at han ikke saa sig i Stand til at fuldende sine Forarbejder før først i Februar, og Diskussionsmødet om ”Gift Kvindes Ejendomsret” blev altsaa henlagt til denne Maaned.
Fru St. Feddersen ansaa det for vigtigt allerede i Januar at afholde et Møde for at samle en Kreds om Opraabet. Det blev vedtaget at fastsætte et saadant Møde til omkring d. 23 Jan og at opfordre forskjellige Mænd og Kvinder til at tale.
Her Elberling fremlagde Udkast til en Opfordring til at støtte Kvindesamfundet. Det vedtoges at lade den gaa rundt blandt Bestyrelsens Medlemmer.
Frk. Falbe Hansen fremlagde Svar fra ”Kvindelig Læseforening”, at Læseforeningens Studereværelse stod til Samfundets Styrelses Raadighed, men at dette var uafhængigt af de tilbudte Fripladser.

Marie Rovsing født Schack I. Falbe Hansen A. Stampe Feddersen