« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 20. april 1884

« Se emneord

Forhandlinger i Styrelsen for ”Dansk Kvindesamfund”. Begyndt d. 20nde April 1884.

Styrelsesmøde Søndagen d. 20 April 1884.

Alle var til Stede.
Det meddeltes, hvilke Mænd og Kvinder, der havde underskrevet Opfordringen (se de forrige Møder); der vedtoges nogle mindre Ændringer i dens Form, og det besluttedes saa vidt muligt at faa den færdig trykt, med alle Underskrifter, til Fællesmødet, d. 29de April.
Fru Rovsing meddelte, at hun havde erhvervet Tilladelse til at afbenytte Borchs Kollegiums Sal til Fællesmødets Afholdelse.
Hr. Neergaard erklærede, at han ikke ønskede Gjenvalg ved det ny Styrelsesvalg, dels fordi han mente, at Samfundet vilde have Gavn af at der kom en Mand af en mere konservativ politisk Retning ind i Styrelsen, dels fordi hans Tid ikke tillod ham at tage virksom Del i Arbejdet. Frk. Falbe-Hansen erklærede ligeledes, at hendes Tid ikke tillod hende at arbejde saa meget, som der udkrævedes, og at hun derfor heller ikke ønskede Gjenvalg. Hr. Elberling gjorde gjældende, at det vilde være heldigt, om Styrelsen ikke splittedes i samme Øjeblik, som den fremtraadte med sit Program, og bad derfor de fratrædende om at blive, i det mindste til næste Fællesmøde, hvorpaa disse gik ind, Frk. Falbe-Hansen paa Betingelse af formindsket Arbejde.
Af de foreslaaede Ændringer til Lovene var der Enighed, om det heldige i kun at have ét aarligt Fællesmøde. Da man haabede efter Opfordringens Udstedelse at faa en forøget Tilgang af Medlemmer, ansaa nogle a Styrelsens Medlemmer det imidlertid for heldigt at afholde et Fællesmøde i det kommende Efteraar og da foreslaa flere forskjellige Ændringer. Dette vedtoges.
Endelig besluttedes det at foreslaa Fællesmødet, at Styrelsen skulde bestaa af 7 Medlemmer i Stedet for 5, af hvilke 7 da de 3 skulde udgjøre et Forretningsudvalg. Det besluttedes at henvende sig til Cand. Jur. M.P.Friis og Fru Vilhelmine Brun med Opfordring til at indtræde i Styrelsen.
Der indmeldtes:
Det overdroges Hr. Elberling at forfatte Beretningen.