« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde d. 14. juni 1884

« Se emneord

Lørdagen d. 14de Juni 1884 holdt Forretningsudvalget et Møde paa Rathsacksvej 30.

Fru Stampe Feddersen udtalte, at det var ønskeligt at faa trykt nyt Oplag af Opfordringen, skjønt man endnu ikke havde faaet flere Underskrifter til den, - samt en Del Exemplarer af Lovene, i den Skikkelse, som disse have efter Fællesmødet d. 29de April d.A., da flere ny indmeldte Medlemmer hverken kunde faa Love eller Opfordring tilsendte af Mangel paa saadanne. Udvalget besluttede at lade trykke 300 Exemplarer af Opfordringen med enkelte Ændringer, navnlig med Tilføjelse af Prof. Fausbøll´s navn blandt Underskriverne. Derimod besluttede at opsætte Trykning af Love til efter Høstfællesmødet, da man venter en yderligere Ændring af Lovene.
Det vedtoges at sende en Rundskrivelse til Styrelsen med Forslag om Udgivelsen af et Blad, som skulde udgaa 8 Gange om Aaret med 1 Ark ad Gangen og redigeres af Frk. E. Grundtvig; samt om Anskaffelsen af en Kopieringsmaskine til 40 Kr.

A. Stampe Feddersen Vilhelmine Brun Svend Høgsbro