« Tilbage til søgeresultaterne

Fællesmødet d. 28. november 1884

« Se emneord

Fredagen, d 28nde November afholdtes Fællesmøde.

Til Ordstyrer valgtes Hr. Folketingsmand F. Bajer, til Sekretair Frk. E. Grundtvig. – Hr. Bajer mindede Forsamlingen om, at det d. 11te Nov. Havde været en Mærkedag for Kvindesamfundets Formand, Fru Rovsing, og udtalte et Ønske om, at hun længe maatte vedblive at virke i Kvindesagens Tjeneste. Forsamlingen sluttede sig til denne Udtalelse ved at rejse sig. Derpaa gav Hr. Bajer Ordet til Overretssagfører S. Høgsbro, som 1) aflagde Beretningen og 2) fremlagde Overslag og Forslag til Tillægsbevilling. Da denne sidste enstemmig vedtoges, skred man til 3) Lovenes Gjennemsyn.
De foreslaaede Lovændringer begrundedes af Bibliothekar Elberling. Mange af Ændringerne havde kun formel Betydning; men rigtigst var det at faa fastslaaet, at der kun holdtes ét aarligt Fællesmøde: der er skadeligt ofte at holde Møder om formelle Ting. Hovedpunktet var de Forandringer, som havde Hensyn til Styrelsens Valg. Denne burde vælges aarlig og afgaa under ét. – Skulde den gaa efter de hidtil gjældende Loves Bogstav, kunde den intet udrette. - § 15 begrænsede dens Myndighed, ved § 17 sørgedes der for Kontrollen. – Enkelte Paragrapher af Lovforslaget omtaltes nærmere. Forandringen i § 1 bestod i, at Ordene ”og hævde hendes Ligestilling i Ægteskabet” var tilføjede. Til denne § var der fremkommet to Ændringsforslag. Det første gik ud paa at faa Ordene ”at bidrage til” strøgne; det andet, Hr. Bajer, som ogsaa tiltraadtes af Styrelsen med Undtagelse af Hr. Elberling, ønskede, at den sidste Sætning fra ”især ved at aabne hende Adgang” og til Punktumets Slutning matte udgaa. Taleren var uenig med Hr. Bajer og Styrelsen; Kvindesamfundet havde aabnet mange Kvinders Adgang til selvstændigt Erhverv, og at ”hævde Kvindens Ligestilling i Ægteskabet” blev nu dets vigtigste Formaal. – Ifølge de ældre Love havde mindre udenbyes Kredse selvstændig Valgret, - der rigtignok aldrig var bleven benyttet. Denne Ordning var uheldig; en Forandring tilsigtedes ved § 18. – Resten af Lovforandringerne angik nærmest det rent formelle.
Efter at Ordstyreren havde gjort opmærksom paa, at der til Vedtagelsen af Lovforslag krævedes 2/3 af Stemmerne, men almindelig Majoritet til Ændringsforslag, fremstillede han sit Forhold til Ændringsforslaget og bad et af Styrelsens Medlemmer begrunde dette nærmere. Frk. Falbe-Hansen udtalte, at det ikke var heldigt i Lovene at specificere Samfundets Virksomhed, alle Grene af Kvindesagen gik ind under Udtrykkene i § 1. Hr. Bajer gjorde gjældende, at han med sit Ændringsforslag ogsaa stod paa den historiske Grund; allerede da Lovene blev skrevne, havde Taleren fraraadet Tilføjelsen af Ordene ”især ved at aabne hende Adgang” o.s.v. - Frk. Testman mente at man burde opstille tre Formaal; foruden de to andre: Erhvervelse af politisk Stemmeret og Valgbarhed for Kvinden. Dette tiltraadtes af Cand. Bjarnarson, som troede at have kunnet skaffe flere Medlemmer til Samfundet, hvis dette ikke havde udtalt sig i saa vage Udtryk. Af ganske den modsatte Mening var Styrelsen; ogsaa adskillige Medlemmer udtalte sig imod i Lovene at paabyde Kvindesamfundet Virken for pol. Stemmeret i dette Øjeblik. Fra Styrelsens Side talte Elberling, S. Falbe-Hansen og S. Høgsbro, af Medlemmer Hr. Albert Svendsen og Kand. Sveistrup. – Det gjordes gjældende, at Optagelsen af pol. Stemmeret paa Programmet vilde skræmme mange fra at træde ind i Samfundet, Spørgsmaalet var ikke tilstrækkelig drøftet o.s.v. Ved Afstemningen vedtoges det, at stryge det sidste af § 1. fra ”især” og at beholde Ordene ”at bidrage til”.

Til Styrelsesmedlemmer gjenvalgtes
Fru Rovsing med 41 Stemmer
Bibliothekar Elberling med 40 Stemmer
Overretssagfører Høgsbro med 39 Stemmer – og valgtes
Cand Zeuthen med 36 Stemmer

Til Revisorer gjenvalgtes Fru Klein og Postkontrolleur Faber.
Derpaa gik man over til det sidste Punkt paa Dagsordenen: Forslag til Udgivelsen af et Tidsskrift. – Frk. Falbe-Hansen mente, at man ved et saadant kunde give Folk paa Landet Besked om Kvindesagen. Der existerede allerede et norsk Blad af denne Art, og der var Tale om et svensk. Der var lovet Bidrag fra adskillige bekjendte Personer. Kand. Sveistrup fandt det heldigere, om Kvindesamfundet skaffede sig Adgang til andre Blade; Frk. Frederiksen gjorde et Spørgsmaal om Prisen. Frk. Falbe-Hansen svarede Hr. Sveistrup, at Folk, der ellers ikke skrev, vilde skrive i Kvindesamfundets Blad, og Frk. Fr., at Bladet skulde være meget billigt, dog ikke gives Medlemmerne gratis. Det skulde have to Opgaver: at virke overfor Sagens Modstandere og at give Venner af Sagen Vaaben. Udgivelsen af Tidsskriftet vedtoges med 30 Stemmer mod 1, hvorpaa Ordstyreren hævede Mødet.

Fredrik Bajer Elisabeth Grundtvig, Mødets Sekretair