« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 15. april 1887
Fællesmøde D. 15de April – Kl. 7 – 1887
Frk. E. Grundtvig valgtes til Ordstyrer, Frøken Nanna Berg til Bogfører
Frk. Grundtvig gav Ordet til:
Bibliothekar Elberling, som aflagde en Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i Aaret 1886-87.
Naar man skal udtale en Dom om det forløbne Aars Udbytte og Virksomhed, vil det sikkert gaa her som i saamange andre Forhold, at ”det Sete vil afhænge af Øjnene som se”. For dem, der i utaalmodig Higen stadig kræve rask Fremgang og fuld Fart, vil Aaret maaske vise sig tarveligt nok; for dem, der se mere nøjsomt paa Tingene og som huske, hvor langsomt det meste, ja selv det største i Regelen voxer frem, vil Aaret snarere staa som givende en god Middelhøst, og mere kan man sandelig ikke kræve.
I Aarets Løb foregik den Ændring i Styrelsens Sammensætning, at Frk. K. Frederiksen som Følge af en længere Udenlandsrejse midlertidig veg Pladsen for Kand. P. Sveistrup. Derved indtraadte det mindre heldige Forhold, at den større Halvdel af Styrelsen var Mænd og ikke Kvinder. I Styrelsens sidste Møde indtog Frk. Frederiksen igjen sin Plads. Fremdeles er fra Nytaar Bladets ledelse overgaaet i andre Hænder og Frk. E. Grundtvig afløst af Kand. Sveistrup.
Medlemstallet var d. 31de Dec. 1885 nøjagtig 700, nemlig 517 Kvinder, 183 Mænd, altsaa omtr. Tre Fjerdedele Kvinder, næsten 500 Medlemmer boede i Hovedstaden, og kun 200 udenfor. Ved Udgangen af 1886 var Tallet voxet til 732, ved en Afgang paa 98 og Tilgang af 130; da var Forholdet 563 Kvinder, 169 Mænd, samt 461 i Hovedstaden og 271 udenfor.
Nu er Medlemstallet omkr. 800, hvoraf 100 i Aarhus, hvor en Kredsafdeling stiftedes efter et offentligt Møde d. 16de Oktober.
Bladets Holdere tiltage jævnt og stadig, men det er endnu langt fra selvbærende.
Endvidere er her nylig udgivet et nyt Smaaskrift af Fru Astrid Stampe: ”Kvindesagen” og Herr Zeuthens vil snart kunne ventes.
Vort nyeste Foretagende ”Oplysnings-Kontor for Kvinder” er i de forløbne fire Maaneder bleven søgt af omtr. 200, men deraf var en Fjerdedel kun Arbejdssøgende, som altsaa ikke kunde tilfredsstilles; da Kontoret ikke befatter sig med at anvise Pladser. 100 henvendte sig mundtlig, 50 skriftlig; de fleste søgte Oplysning om videre Uddannelse; enkelte henvistes til Retshjælpen for Ubemidlede.
Efter Henstilling fra Udvalget om Pigebørnenes praktiske Uddannelse indgav Styrelsen et Andragende til Skoledirektionen i Kbhvn. om Rejseunderstøttelse til et Par Almuelærerinder, for at de kunde gjøre sig bekjendte med Husgjerningsskoler i Udlandet; to Lærerinder fik ogsaa saadan Understøttelse, men rigtignok tillige den Opgave at sætte sig ind i Undervisningen i Haandarbejde. De kom hjem i Efteraaret, men videre Skridt udsattes nærmest som Følge af Frk. Frederiksens Bortrejse.
Af Møder her i Byen ere holdte:
Fru Erna Juel-Hansen om Reformdragten, samt særlig for Kvinder: Fru Norrie’s om Kvinders Oplærelse i Syge- og Sundshedspleje og Forhandlingsmødet om Nutidens Sædelighedskrav, hvor Frk. E. Grundtvig holdt Indlednings-Foredraget.
Desuden et særligt Fællesmøde d. 19de Nov., hvor Oprettelsen af Oplysningskontoret besluttedes, - samt et Møde d. 10ende Jan. Om Adressen til Rigsdagen om Kvindernes kommunale Valgret.
Endelig er der i de sidste Maaneder aabnet en Række Møder af mere selskabelig Art, det tredje er dette i Aften.
Af Foredrag udenfor Kjøbenhavn kunne nævnes Kontorchef Rubins i Maj i Nakskov om Kvinders Adgang til Erhverv, 5 af Kand. Sveistrup i Juni og September i nogel vestjydske Byer, 2 af Overretssagfører Høgsbro i Juli og Oktober paa tvende Folkehøjskoler og 2 af Frk. M. Kofoed i Oktober oppe i Kvindeforeningen i Odsherred og 3 i December af samme holdte Foredrag paa Lolland. Endelig de to Møder, som ere holdte i Aarhus, først Stiftelsesmødet, senere om Reformdragten. Endvidere er det værd at nævne, at en af Fremskridtsklubbens ledende Mænd, Overretssagsfører G. Christensen i et Foredrag betegnede Kvindesagen som en af Fremskridtsklubben naturlige Opgaver, og at Spørgsmaalet ligeledes er blevet fremført i de liberale Foreninger ved Kand. Sveistrup – og som det synes, uden at have mødt nogen Modsigelse. Ligeledes har Spørgsmaalet været paa Bane i andre Foreninger, flere Ungdomsforeninger har indvalgt Kvinder i deres Styrelse, og en Valgmenighed har gjort det samme med Hensyn til deres Meninghedsraad.
Endelig har der i sidste Rigsdag-Samling været indbragt to Regjerings- og et privat Lovforslag, som særlig vedrøre ”Dansk Kvindesamfunds” almindelige Formaal, nemlig om de uægte Børns Stilling (forøget Underholdsbidrag) og om Tilsyn med Plejebørn, samt om Valgret for Kvinder ved Borgerrepræsentantvalgene i Kbhvn. For de tvende førstnævnte syntes Udsigterne meget lovende, og fra alle Sider vistes stor Velvillie for disse Spørgsmaal. Styrelsen fandt sig opfordret til at indgive et Andragende til Rigsdagen om Lovforslaget for de uægte Børn, af Frygt for, at det skulde Strande, hvis alt for vidtgaaende Krav stilledes. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at under normale politiske Forhold vilde begge Lovforslag være blevne gjennemførte, medens de nu bortfaldt som Følge af Rigsdagens Hjemsendelse d. 1ste April. Spørgsmaalet om Valgret for Kvinder vandt Tilslutning hos hele Venstre næsten, som om det var noget Selvfølgeligt, og baade flere Højremænd og Indenrigsministeren udtalte, at de ikke vilde have noget derimod, hvis der var Tale om en almindelig Regel for hele Landet og ikke alene for Kjøbenhavn. Til Støtte for Sagen indgaves en Adresse fra 1887 Kvinder, deraf en Trediedel Skatteydere, som ved den nuværende Lov ere udelukkede alene ifølge deres Kjøn.
Folkethingsmand Bajer saa ikke saa lyst paa Udsigterne for Kvinders kommunale Stemmeret. Han gav en lille Oversigt over dens Modtagelse i de forskjellige Thing og mente, at det gik lettere med et Forslag, der gjalt for hele Landets Kvinder. De gifte Kvinder kunde ikke komme med, før deres Raadigheds- og Myndigheds- Forhold vare blevne forandrede, hvad han haabede maatte ske snart.
Herr. Elberling glædede sig over, at Udsigterne vare lysere for en almindelig Lov.
Overretssagfører Høgsbro aflagde dernæst Regnskab for det forløbne Aar og Overslaget for det kommende. Han troede, at det vilde være særlig heldigt at anvende endnu mere paa Rejser og Møder udenfor Kbhvn. for at vække Interesse for Sagen. Regnskabet og Overslaget godkjendtes enstemmigt.
Herr. Elberling indledede Forhandlingen om det tredie Punkt paa Dagsordenen, nemlig Forandring i Lovenes § 1 og 18 – saaledes at der kom til at staa:
§ 1. Samfundets Formaal er at dygtiggjøre Kvinderne og virke for fores Ligeberettigelse i Familien, Samfundet og Staten.
§ 18. Naar Styrelsen finder det formaalstjenligt kan den oprette stedlige Afdelinger, saasnart en saadan tæller mindst 100 Medlemmer, tiltræder dens Forstander Hovedstyrelsen.
Da § 18 tillod enhver nok saa lille stedlig Afdeling at besætte en Plads i Hovedstyrelsen, som derved kunde være uhensigtsmæssigt, foreslog Styrelsen den ovenfor nævnte Bestemmelse indsat.
§ 1 havde stødt mange. Der vilde maaske kunne opnaas Enighed om en anden Affattelse.
Frøken Testman syntes ikke om Ordet ”dygtiggjøre”.
Etatsraadinde Casse vilde have Kvinderne udviklede før de fik Ligeberettigelse og paalagde derfor Kvindesamfundet at arbejde for Statsskolen for Kvinder.
Frøken Brosbøl foreslog at beholde det mere concise Ord ”dygtiggjøre”.
Arkitekt Klein spurgte om Grunden til den ønskede Forandring; han fandt den gamle Affattelse fuld saa god.
Herr. Elberling mente heller ikke, at Affattelsen af denne § havde stort at betyde; men fra anden Side var der lagt stor Vægt derpaa. Kunde man ikke hurtig blive enig var det bedst at lade Sagen ligge; - der var vigtigere Spørgsmaal.
Folkethingsmand Bajer mente ikke, at det kunde nytte at komme den nuværende Kultusminister med Forslag om Statsskoler for Kvinder. Han var mest stemt for at beholde den gamle §.
Herr. Klein kunde endnu ikke blive klar over, hvilke Udtryk i den ældre Affattelse af § 1 man havde imod.
Herr. Elberling: Man ønskede særlig at faa udtalt Ordet ”Ligeberettigelse”. (Hør!) Den nuværende § er for vag.
Herr Klein syntes ikke, det var nødvendigt, at faa det udtrykkelig sagt, da dog Samfundet virkede for Ligeberettigelse. Det vilde maaske skade en del.
Frøken Goldschmidt: Da Lovene bleve skrevne, var § 1 et Udtryk for hvad Samfundet dengang vilde, men det var gaaet frem siden den Tid og vilde nu mere. Det var derfor rigtigt at faa dette udtrykt klart i dets Love. (Hør! Hør!!)
Frøken Testman ønskede ogsaa, at der blev tonet rent Flag og et bestemt Udtryk i Lovene for hvad Samfundet vilde. Med Hensyn til § 18 ønskede hun, at der kom til at staa en Delegeret istedetfor Formanden.
Herr. Bajer mente, det vilde være forsigtigst ikke at forandre § 1. Den politiske Ligeberettigelse var mange imod.
Herr. Høgsbro var for 1½ Aar siden af samme Grund som Herr. Bajer imod en Forandring. Han var nu meget kjed af den gamle Redaktion; særlig fandt han, at Kvinden med Rette stødtes af Ordet ”sædelig”.
Herr. Klein foreslog en kortere Redaktion; maaske saaledes: Samfundets Formaal er at virke for Kvindens Lighed med Manden. Han havde en Skræk for ”dygtige” Kvinder.
Herr. Bajer vilde holde paa Ordet ”Ligeberettigelse”.
Frøken Anne Bruun stillede det Forslag at tænke derover til næste Fællesmøde.
Dette Forslag forkastedes med 50 Stemmer mod 27.
Herr. Bajer stillede det Forslag, at Ordet ”dygtiggjøre” udgik.
Herr. Klein at Ordene ”Familien, Samfundet og Staten” udgik.
Frøken Minne Brun vilde have ”Ligestilling” eller ”Ligestillelse” istedetfor ”Ligeberettigelse”.
Frøken Brosbøl holdt paa Frk. M. Bruns Forslag.
Frk. M. Brun fastholdt dette mod en Bemærkning af Herr. Høgsbro.
-------- mente, at man kun kunde dygtiggjøre sig selv, sligt kunde ikke ske udefra.
Herr. Bajers Forslag om, at ”dygtiggjøre” skulde udelades vedtoges med 39 Stemmer mod 9. Herr. Kleins Forslag faldt. Frk. Bruns Forslag faldt.
Styrelsens Forslag med Herr. Bajers vedtagne Underændring vedtoges med 50 Stemmer mod 9.
§ 18 sattes under Forhandling.
Frøken Testman holdt paa, at der skulde staa ”sende” en Delegeret til Styrelsen i Kbhvn.
Herr. Klein tiltraadte dette.
Herr. Bajer foreslog Ordet ”Ombud” benyttet.
Frk. A. Brun fandt Tallet 100 for stort.
Herr. Høgsbro: 7 Styrelsesmedlemmer til 800 Medlemmer var der for Hovedstyrelsens Vedkommende. Da udenbys Medl. kunde indsende Stemmesedler, vilde de altsaa komme til at stemme to Gange, naar de kunde sende deres Formand til Hovedstyrelsen –
Herr Klein syntes, at dette med at stemme to Gange var misligt, idet Hele med den skriftlige Indsendelse af Stemmer.
Frk. A. Brun fastholdt sit Forslag om at sætte 50 istedetfor 100.
Herr. Elberling: Styrelsen fastholdt sit Tal. Det vilde fremkalde Vanskeligheder at holde Conference med mange forskjellige Styrelsesmedlemmer rundt i Landet.
Herr Klein ønskede tilføjet, i Fald Styrelsens Forslag vedtoges, - at den stedlige Afdeling i saa Fald mistede sin Ret til at sende Stemmesedler hertil.
Frk. A. Brun ønskede klaret, om man ikke skadede Provinsmedlemmerne ved at give dem Ret til at sende et Bestyrelsesmedlem herover og fratage dem deres Ret til at stemme paa Hovedstyrelsen. Herr. Klein og Herr. Bajer vexlede Bemærkninger herom.
Styrelsen bifaldt Herr. Kleins Forslag, men modsatte sig bestemt Frk. A. Bruns.
Styrelsens Forslag vedtoges enstemmig.
Frøken K. Frederiksen beklagede de 3 Styrelsesmedlemmers Afgang. Styrelsen foreslog ved den ny Liste Medlemmer, som den mente at kunne arbejde med og haabede for Fremtiden af Medlemmerne paa enhver Maade vilde søge Vexelvirkning med Styrelsen.
Herr. Klein mente, at hans Hustru ikke ønskede Gjenvalg som Revisor.
Frk. Frederiksen bad dog, da denne Meddelelse kom saa uventet, om at udsætte Forandringen af Revisor i et Aar.
Derpaa foretoges Valg af Styrelse, Revisorer og Supleanter.
Til Styrelse valgtes:
Herr. Feddersen m. 96 St.
Frk. Frederiksen m. 95 St.
Fru Rovsing m. 93 St.
Herr. Høgsbro m. 92 St.
Frk. Grundtvig m. 91 St.
Frk. Arntzen m. 84 St.
Frk. Engelbreth m. 79 St.
Til Revisorer gjenvalgtes:
Kontorchef Rubin m. 87 St., Fru Klein m. 83 St.
Til Supleanter valgtes:
Dr. Jur. Lassen med 87 Stemmer.
Frk. Pontoppidan med 82 Stemmer.
Herr Lyngby med 82 Stemmer.
Frøken Frederiksen anbefalede Nedsættelsen af et Udvalg til Indsamling af Pengebidrag, for at man kunde faa Midler til at oprette et Arbejds-Anvisningskontor.
Herr. Klein var bange for alt, hvad der i for høj Grad kunde lægge Beslag paa Samfundets Pengemidler.
Frk. Frederiksen mente, at denne Anstalt skulde kunde bære sig selv og skille sig frit fra ”D. Kv.” ligesom Tegneskolen – i Tidens Løb.
Frk. Grundtvig gjorde opmærksom paa, at Forhandlingen kun drejede sig om, hvorvidt en Nedsættelse af et saadant Udvalg vandt Bifald.
Fru Bendix bad om Oplysning om, hvortil disse Penge skulde gaa.
Frk. Frederiksen oplæste et Udkast for det paatænkte Fæstekontors Maal og Hensigt.
Frøknerne M. og A. Brun anbefalede stærkt et Fæstekontor, som de mente vilde være til stort Gavn for de unge Tjenestepiger.
Forslaget om et Fæstekontor i Forbindelse med Oplysningskontoret vedtoges.
Som Ordstyrer
Elisabeth Grundtvig
Frk. E. Grundtvig valgtes til Ordstyrer, Frøken Nanna Berg til Bogfører
Frk. Grundtvig gav Ordet til:
Bibliothekar Elberling, som aflagde en Beretning om Dansk Kvindesamfunds Virksomhed i Aaret 1886-87.
Naar man skal udtale en Dom om det forløbne Aars Udbytte og Virksomhed, vil det sikkert gaa her som i saamange andre Forhold, at ”det Sete vil afhænge af Øjnene som se”. For dem, der i utaalmodig Higen stadig kræve rask Fremgang og fuld Fart, vil Aaret maaske vise sig tarveligt nok; for dem, der se mere nøjsomt paa Tingene og som huske, hvor langsomt det meste, ja selv det største i Regelen voxer frem, vil Aaret snarere staa som givende en god Middelhøst, og mere kan man sandelig ikke kræve.
I Aarets Løb foregik den Ændring i Styrelsens Sammensætning, at Frk. K. Frederiksen som Følge af en længere Udenlandsrejse midlertidig veg Pladsen for Kand. P. Sveistrup. Derved indtraadte det mindre heldige Forhold, at den større Halvdel af Styrelsen var Mænd og ikke Kvinder. I Styrelsens sidste Møde indtog Frk. Frederiksen igjen sin Plads. Fremdeles er fra Nytaar Bladets ledelse overgaaet i andre Hænder og Frk. E. Grundtvig afløst af Kand. Sveistrup.
Medlemstallet var d. 31de Dec. 1885 nøjagtig 700, nemlig 517 Kvinder, 183 Mænd, altsaa omtr. Tre Fjerdedele Kvinder, næsten 500 Medlemmer boede i Hovedstaden, og kun 200 udenfor. Ved Udgangen af 1886 var Tallet voxet til 732, ved en Afgang paa 98 og Tilgang af 130; da var Forholdet 563 Kvinder, 169 Mænd, samt 461 i Hovedstaden og 271 udenfor.
Nu er Medlemstallet omkr. 800, hvoraf 100 i Aarhus, hvor en Kredsafdeling stiftedes efter et offentligt Møde d. 16de Oktober.
Bladets Holdere tiltage jævnt og stadig, men det er endnu langt fra selvbærende.
Endvidere er her nylig udgivet et nyt Smaaskrift af Fru Astrid Stampe: ”Kvindesagen” og Herr Zeuthens vil snart kunne ventes.
Vort nyeste Foretagende ”Oplysnings-Kontor for Kvinder” er i de forløbne fire Maaneder bleven søgt af omtr. 200, men deraf var en Fjerdedel kun Arbejdssøgende, som altsaa ikke kunde tilfredsstilles; da Kontoret ikke befatter sig med at anvise Pladser. 100 henvendte sig mundtlig, 50 skriftlig; de fleste søgte Oplysning om videre Uddannelse; enkelte henvistes til Retshjælpen for Ubemidlede.
Efter Henstilling fra Udvalget om Pigebørnenes praktiske Uddannelse indgav Styrelsen et Andragende til Skoledirektionen i Kbhvn. om Rejseunderstøttelse til et Par Almuelærerinder, for at de kunde gjøre sig bekjendte med Husgjerningsskoler i Udlandet; to Lærerinder fik ogsaa saadan Understøttelse, men rigtignok tillige den Opgave at sætte sig ind i Undervisningen i Haandarbejde. De kom hjem i Efteraaret, men videre Skridt udsattes nærmest som Følge af Frk. Frederiksens Bortrejse.
Af Møder her i Byen ere holdte:
Fru Erna Juel-Hansen om Reformdragten, samt særlig for Kvinder: Fru Norrie’s om Kvinders Oplærelse i Syge- og Sundshedspleje og Forhandlingsmødet om Nutidens Sædelighedskrav, hvor Frk. E. Grundtvig holdt Indlednings-Foredraget.
Desuden et særligt Fællesmøde d. 19de Nov., hvor Oprettelsen af Oplysningskontoret besluttedes, - samt et Møde d. 10ende Jan. Om Adressen til Rigsdagen om Kvindernes kommunale Valgret.
Endelig er der i de sidste Maaneder aabnet en Række Møder af mere selskabelig Art, det tredje er dette i Aften.
Af Foredrag udenfor Kjøbenhavn kunne nævnes Kontorchef Rubins i Maj i Nakskov om Kvinders Adgang til Erhverv, 5 af Kand. Sveistrup i Juni og September i nogel vestjydske Byer, 2 af Overretssagfører Høgsbro i Juli og Oktober paa tvende Folkehøjskoler og 2 af Frk. M. Kofoed i Oktober oppe i Kvindeforeningen i Odsherred og 3 i December af samme holdte Foredrag paa Lolland. Endelig de to Møder, som ere holdte i Aarhus, først Stiftelsesmødet, senere om Reformdragten. Endvidere er det værd at nævne, at en af Fremskridtsklubbens ledende Mænd, Overretssagsfører G. Christensen i et Foredrag betegnede Kvindesagen som en af Fremskridtsklubben naturlige Opgaver, og at Spørgsmaalet ligeledes er blevet fremført i de liberale Foreninger ved Kand. Sveistrup – og som det synes, uden at have mødt nogen Modsigelse. Ligeledes har Spørgsmaalet været paa Bane i andre Foreninger, flere Ungdomsforeninger har indvalgt Kvinder i deres Styrelse, og en Valgmenighed har gjort det samme med Hensyn til deres Meninghedsraad.
Endelig har der i sidste Rigsdag-Samling været indbragt to Regjerings- og et privat Lovforslag, som særlig vedrøre ”Dansk Kvindesamfunds” almindelige Formaal, nemlig om de uægte Børns Stilling (forøget Underholdsbidrag) og om Tilsyn med Plejebørn, samt om Valgret for Kvinder ved Borgerrepræsentantvalgene i Kbhvn. For de tvende førstnævnte syntes Udsigterne meget lovende, og fra alle Sider vistes stor Velvillie for disse Spørgsmaal. Styrelsen fandt sig opfordret til at indgive et Andragende til Rigsdagen om Lovforslaget for de uægte Børn, af Frygt for, at det skulde Strande, hvis alt for vidtgaaende Krav stilledes. Der kan næppe være nogen Tvivl om, at under normale politiske Forhold vilde begge Lovforslag være blevne gjennemførte, medens de nu bortfaldt som Følge af Rigsdagens Hjemsendelse d. 1ste April. Spørgsmaalet om Valgret for Kvinder vandt Tilslutning hos hele Venstre næsten, som om det var noget Selvfølgeligt, og baade flere Højremænd og Indenrigsministeren udtalte, at de ikke vilde have noget derimod, hvis der var Tale om en almindelig Regel for hele Landet og ikke alene for Kjøbenhavn. Til Støtte for Sagen indgaves en Adresse fra 1887 Kvinder, deraf en Trediedel Skatteydere, som ved den nuværende Lov ere udelukkede alene ifølge deres Kjøn.
Folkethingsmand Bajer saa ikke saa lyst paa Udsigterne for Kvinders kommunale Stemmeret. Han gav en lille Oversigt over dens Modtagelse i de forskjellige Thing og mente, at det gik lettere med et Forslag, der gjalt for hele Landets Kvinder. De gifte Kvinder kunde ikke komme med, før deres Raadigheds- og Myndigheds- Forhold vare blevne forandrede, hvad han haabede maatte ske snart.
Herr. Elberling glædede sig over, at Udsigterne vare lysere for en almindelig Lov.
Overretssagfører Høgsbro aflagde dernæst Regnskab for det forløbne Aar og Overslaget for det kommende. Han troede, at det vilde være særlig heldigt at anvende endnu mere paa Rejser og Møder udenfor Kbhvn. for at vække Interesse for Sagen. Regnskabet og Overslaget godkjendtes enstemmigt.
Herr. Elberling indledede Forhandlingen om det tredie Punkt paa Dagsordenen, nemlig Forandring i Lovenes § 1 og 18 – saaledes at der kom til at staa:
§ 1. Samfundets Formaal er at dygtiggjøre Kvinderne og virke for fores Ligeberettigelse i Familien, Samfundet og Staten.
§ 18. Naar Styrelsen finder det formaalstjenligt kan den oprette stedlige Afdelinger, saasnart en saadan tæller mindst 100 Medlemmer, tiltræder dens Forstander Hovedstyrelsen.
Da § 18 tillod enhver nok saa lille stedlig Afdeling at besætte en Plads i Hovedstyrelsen, som derved kunde være uhensigtsmæssigt, foreslog Styrelsen den ovenfor nævnte Bestemmelse indsat.
§ 1 havde stødt mange. Der vilde maaske kunne opnaas Enighed om en anden Affattelse.
Frøken Testman syntes ikke om Ordet ”dygtiggjøre”.
Etatsraadinde Casse vilde have Kvinderne udviklede før de fik Ligeberettigelse og paalagde derfor Kvindesamfundet at arbejde for Statsskolen for Kvinder.
Frøken Brosbøl foreslog at beholde det mere concise Ord ”dygtiggjøre”.
Arkitekt Klein spurgte om Grunden til den ønskede Forandring; han fandt den gamle Affattelse fuld saa god.
Herr. Elberling mente heller ikke, at Affattelsen af denne § havde stort at betyde; men fra anden Side var der lagt stor Vægt derpaa. Kunde man ikke hurtig blive enig var det bedst at lade Sagen ligge; - der var vigtigere Spørgsmaal.
Folkethingsmand Bajer mente ikke, at det kunde nytte at komme den nuværende Kultusminister med Forslag om Statsskoler for Kvinder. Han var mest stemt for at beholde den gamle §.
Herr. Klein kunde endnu ikke blive klar over, hvilke Udtryk i den ældre Affattelse af § 1 man havde imod.
Herr. Elberling: Man ønskede særlig at faa udtalt Ordet ”Ligeberettigelse”. (Hør!) Den nuværende § er for vag.
Herr Klein syntes ikke, det var nødvendigt, at faa det udtrykkelig sagt, da dog Samfundet virkede for Ligeberettigelse. Det vilde maaske skade en del.
Frøken Goldschmidt: Da Lovene bleve skrevne, var § 1 et Udtryk for hvad Samfundet dengang vilde, men det var gaaet frem siden den Tid og vilde nu mere. Det var derfor rigtigt at faa dette udtrykt klart i dets Love. (Hør! Hør!!)
Frøken Testman ønskede ogsaa, at der blev tonet rent Flag og et bestemt Udtryk i Lovene for hvad Samfundet vilde. Med Hensyn til § 18 ønskede hun, at der kom til at staa en Delegeret istedetfor Formanden.
Herr. Bajer mente, det vilde være forsigtigst ikke at forandre § 1. Den politiske Ligeberettigelse var mange imod.
Herr. Høgsbro var for 1½ Aar siden af samme Grund som Herr. Bajer imod en Forandring. Han var nu meget kjed af den gamle Redaktion; særlig fandt han, at Kvinden med Rette stødtes af Ordet ”sædelig”.
Herr. Klein foreslog en kortere Redaktion; maaske saaledes: Samfundets Formaal er at virke for Kvindens Lighed med Manden. Han havde en Skræk for ”dygtige” Kvinder.
Herr. Bajer vilde holde paa Ordet ”Ligeberettigelse”.
Frøken Anne Bruun stillede det Forslag at tænke derover til næste Fællesmøde.
Dette Forslag forkastedes med 50 Stemmer mod 27.
Herr. Bajer stillede det Forslag, at Ordet ”dygtiggjøre” udgik.
Herr. Klein at Ordene ”Familien, Samfundet og Staten” udgik.
Frøken Minne Brun vilde have ”Ligestilling” eller ”Ligestillelse” istedetfor ”Ligeberettigelse”.
Frøken Brosbøl holdt paa Frk. M. Bruns Forslag.
Frk. M. Brun fastholdt dette mod en Bemærkning af Herr. Høgsbro.
-------- mente, at man kun kunde dygtiggjøre sig selv, sligt kunde ikke ske udefra.
Herr. Bajers Forslag om, at ”dygtiggjøre” skulde udelades vedtoges med 39 Stemmer mod 9. Herr. Kleins Forslag faldt. Frk. Bruns Forslag faldt.
Styrelsens Forslag med Herr. Bajers vedtagne Underændring vedtoges med 50 Stemmer mod 9.
§ 18 sattes under Forhandling.
Frøken Testman holdt paa, at der skulde staa ”sende” en Delegeret til Styrelsen i Kbhvn.
Herr. Klein tiltraadte dette.
Herr. Bajer foreslog Ordet ”Ombud” benyttet.
Frk. A. Brun fandt Tallet 100 for stort.
Herr. Høgsbro: 7 Styrelsesmedlemmer til 800 Medlemmer var der for Hovedstyrelsens Vedkommende. Da udenbys Medl. kunde indsende Stemmesedler, vilde de altsaa komme til at stemme to Gange, naar de kunde sende deres Formand til Hovedstyrelsen –
Herr Klein syntes, at dette med at stemme to Gange var misligt, idet Hele med den skriftlige Indsendelse af Stemmer.
Frk. A. Brun fastholdt sit Forslag om at sætte 50 istedetfor 100.
Herr. Elberling: Styrelsen fastholdt sit Tal. Det vilde fremkalde Vanskeligheder at holde Conference med mange forskjellige Styrelsesmedlemmer rundt i Landet.
Herr Klein ønskede tilføjet, i Fald Styrelsens Forslag vedtoges, - at den stedlige Afdeling i saa Fald mistede sin Ret til at sende Stemmesedler hertil.
Frk. A. Brun ønskede klaret, om man ikke skadede Provinsmedlemmerne ved at give dem Ret til at sende et Bestyrelsesmedlem herover og fratage dem deres Ret til at stemme paa Hovedstyrelsen. Herr. Klein og Herr. Bajer vexlede Bemærkninger herom.
Styrelsen bifaldt Herr. Kleins Forslag, men modsatte sig bestemt Frk. A. Bruns.
Styrelsens Forslag vedtoges enstemmig.
Frøken K. Frederiksen beklagede de 3 Styrelsesmedlemmers Afgang. Styrelsen foreslog ved den ny Liste Medlemmer, som den mente at kunne arbejde med og haabede for Fremtiden af Medlemmerne paa enhver Maade vilde søge Vexelvirkning med Styrelsen.
Herr. Klein mente, at hans Hustru ikke ønskede Gjenvalg som Revisor.
Frk. Frederiksen bad dog, da denne Meddelelse kom saa uventet, om at udsætte Forandringen af Revisor i et Aar.
Derpaa foretoges Valg af Styrelse, Revisorer og Supleanter.
Til Styrelse valgtes:
Herr. Feddersen m. 96 St.
Frk. Frederiksen m. 95 St.
Fru Rovsing m. 93 St.
Herr. Høgsbro m. 92 St.
Frk. Grundtvig m. 91 St.
Frk. Arntzen m. 84 St.
Frk. Engelbreth m. 79 St.
Til Revisorer gjenvalgtes:
Kontorchef Rubin m. 87 St., Fru Klein m. 83 St.
Til Supleanter valgtes:
Dr. Jur. Lassen med 87 Stemmer.
Frk. Pontoppidan med 82 Stemmer.
Herr Lyngby med 82 Stemmer.
Frøken Frederiksen anbefalede Nedsættelsen af et Udvalg til Indsamling af Pengebidrag, for at man kunde faa Midler til at oprette et Arbejds-Anvisningskontor.
Herr. Klein var bange for alt, hvad der i for høj Grad kunde lægge Beslag paa Samfundets Pengemidler.
Frk. Frederiksen mente, at denne Anstalt skulde kunde bære sig selv og skille sig frit fra ”D. Kv.” ligesom Tegneskolen – i Tidens Løb.
Frk. Grundtvig gjorde opmærksom paa, at Forhandlingen kun drejede sig om, hvorvidt en Nedsættelse af et saadant Udvalg vandt Bifald.
Fru Bendix bad om Oplysning om, hvortil disse Penge skulde gaa.
Frk. Frederiksen oplæste et Udkast for det paatænkte Fæstekontors Maal og Hensigt.
Frøknerne M. og A. Brun anbefalede stærkt et Fæstekontor, som de mente vilde være til stort Gavn for de unge Tjenestepiger.
Forslaget om et Fæstekontor i Forbindelse med Oplysningskontoret vedtoges.
Som Ordstyrer
Elisabeth Grundtvig
