« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 29. april 1889
Det aarlige Fællesmøde afholdtes Mandag Aften 29de April paa Østergade Nr. 15
Hr. Folkethingsmand Bajer valgtes til Ordstyrer.
Formanden aflagde først Beretning, dernæst fremlagde Kassereren sit Regnskab, der godkjendtes. Derpaa gav Overretssagfører Høgsbro en Række nærmere Oplysninger om den af ham bestyrede Virksomhed, Foredragsrejserne. Fra forrige Fællesmøde til dette var der holdt 73 Foredrag af 9 Talere. Af dem vare de 7 Kvinder, de to Mænd. Der var altsaa gjort et stort Skridt fremad siden i Fjor, da de fleste Foredrag bleve holdte af Mænd. Foredragsholderne i Aar vare: Frk. Anne Bruun 21 Foredrag, Fru Nørlund og Hr. Høgsbro hver 16, Frk. Sigrid Høgsbro 14, Frk. Frederiksen 13, Fru Selmer 4, Frk. Pontoppidan 2, Frk. Diderichsen, Fru Ragna Nielsen og Hr. Elberling hver 1. Kvinder vare mest efterspurgte som Foredragsholdere. Man forlangte selv hvem man ønskede at høre og ham eller hende fik man saa, Politik holdtes fuldstændig udenfor, og dog havde man havt det Tilfælde, at en konservativ Klub, som havde anmodet om en Foredragsholder, havde nægtet at høre denne, fordi hun kort forinden havde talt i Rømersgade, og det, skjønt Foredraget ikke havde det allermindste med Socialisme at gjøre.
Frk. Testmann stillede en Del Spørgsmaal angaaende de af Dansk Kvindesamfund oprettede Kontorer. I flere Familiers Navn maatte hun klage over den Maade, hvorpaa Fæstekontoret blev ledet. I tre Tilfælde, der vare blevne hende bekjendte, havde man været særlig uheldig.
Cand. Lyngbye vidste ikke hvem de anonyme Klagere vare, kun det ene Tilfælde kunde han tænke sig til. Her var ganske vist begaaet nogen Fejl, dog ikke i den Udstrækning, som Frk. Testmann paastod. Forresten var det ikke Fæstekontorets Opgave at undersøge Pigernes Dygtighed eller Herskabernes Godhed. Skulde man garantere alle de tyendesøgende flinke Piger, kunde man kun besætte 10 af de 1000 Pladser, som man fik med at gjøre. Kontorets Forretningsgang er følgende: Bestyrerinden taler med den tjenestesøgende Pige, søger at danne sig en Mening om hende og sender hende derpaa med en Skrivelse til vedkommende Husmoder, der saa selv maa tale med Pigen og udfinde, hvor vidt hun kan bruge hende eller ej; passer denne Pige saa ikke, sendes en ny, indtil Husmoderen har gjort sit Valg.
Frk. Testmann ønskede endvidere at vide hvorfor Regnskaberne fra Fæste-, Engagerings- og Oplysningskontoret ikke vare fremlagte, og hertil svarede Hr. Lyngbye, at Fæstekontoret intet Tilskud fik fra Dansk Kvindesamfund; det var oprettet og dreves for Penge, der vare indkomne ved en privat Indsamling. Desuden var Regnskabet saa vidtløftigt, at det vilde tage mere end én Aften at oplæse det.
Med hensyn til Engageringskontoret mente Frk. Frederiksen, at man kunde være berettiget til at fordre Regnskabets Fremlæggelse, da det fik Tilskud fra Dansk Kvindesamfund. Da det imidlertid var første Aar, det existerede, og det først havde hængt sammen med Fæstekontoret, havde man ment at burde opsætte at give nogen Beretning om det, til det havde antaget en fastere Form, imidlertid vilde hun imødekomme dette Ønske og oplæste derpaa Regnskabet.
Oplysningskontoret havde intet Regnskab, da alle Oplysninger gaves uden Vederlag.
Herefter gik man til Valg af Styrelsen. Valgte bleve: Frk. Kirstine Frederiksen 125 Stemmer, Overretssagfører Høgsbro 120, Grosserer Larsen 120, Frk. Mary Steen 117, Kontorchef Rubin 115, Frk. Anne Bruun 115 og Frk. Constantin Hansen 73.
Til Suppleanter valgtes Prof. Dr. jur. Lassen, Frk. Grundtvig og Fru Anna Plockross.
Til Revisorer valgtes Frk. Louise Knudsen og Cand. jur. Lyngbye.
Derefter fulgte Styrelsens Forslag til en ny Ordning af Dansk Kvindesamfund med nye Fælleslove. Overretssagfører Høgsbro sagde, at Styrelsen havde været fortrolig med en saadan Ordning lige fra det Øjeblik, da Samfundet havde faaet udenbys Medlemmer. Baade Retfærdighed og Klogskab bød, at Foreningen ikke vedblev at være en væsentlig Kjøbenhavnsk Forening. Paa den Maade vilde de udenbys Medlemmer blive stedmoderlig behandlede. Overalt omkring i Landet, hvor Medlemmerne gjennem nogle Hovedtræk til den nye Ordning, der vare blevne tilsendte dem, vare blevne bekjendte med denne, havde den vundet deres varmeste Tilslutning. Herpaa oplæste han Svarskrivelser fra en Del af de udenbys Medlemmer. Haabet om ved denne Omordning at drage de ude i Landet dannede nye Kvindeforeninger ind under Dansk Kvindesamfund syntes dog ikke uden videre at skulle blive til Virkelighed. Mange Steder havde Formændene for saadanne Foreninger sluttet sig til vort Forslag, men de vare ikke sikre paa Stemningen blandt Medlemmerne. Den nye Fællesordning var dog betinget af, at Fællesstyrelsens Indtægter blev mindst 800 Kr. i det første Aar. Der var nemlig en Del Risiko forbundet med Omordningen. Den Kjøbenhavnske Afdeling maa nemlig give slip paa en Del af sine Indtægter, medens den beholder Fæste-, Engagerings- og Oplysningskontoret under sig.
I Følge den nye Ordning vil der blive holdt Fællesmøder rundt omkring i Landet, paa hvilke Tillidsmænd, der vælges af 25 Medlemmer have Stemmeret. Fællesstyrelsen bestaar af 5 Medlemmer; den udgiver og leder ”Kvinden og Samfundet”.
Frk. Testmann mente, at Forsamlingen var for lidet forberedt til samme Aften at kunne træffe Afgørelse om en saa gjennemgribende Forandring af Foreningens Love. Det var højst mærkværdigt, at man havde skrevet og spurgt om Landboernes Mening, førend den Kjøbenhavnske Kvinde fik det ringeste at vide om Sagen. Man burde først have indbudt os til en Diskussion og hvert Medlem burde have faaet tilsendt et Lovudkast, thi der var ikke mange, der gjorde sig den Ulejlighed at gaa op paa Kontoret for at gjøre sig bekjendt med de nye Loves Indhold. Taleren vilde stille følgende Forslag: Idet Fællesmødet beslutter at udsætte Sagen til et følgende Fællesmøde, gaar det over til Dagsordenen. Hr. Høgsbro mente, at man maatte overlade til hver enkelt at bedømme, hvorvidt hun var moden til at afgjøre Forslaget i Aften. Styrelsen havde gjort, hvad den fandt naturligst. Vel var Lovforslaget omfattende, men egentlig ny var kun Grundtanken, ikke hver omtalt Paragraf. Det ville være bleven for dyrt at sende Lovudkast til alle Medlemmer, især naar man ved, at der dog kun indfinder sig 100 paa Fællesmødet, der lige saa godt i Forvejen kunne gaa op paa Kontoret og læse det. Da det er for Landboernes Skyld, Forandringen agtes gjort, faldt det jo naturligt, at man først erkyndigede sig om, hvorvidt de overhovedet ønskede en saadan. Dernæst ved man jo, at de som Helhed ikke give Møde her, man maatte altsaa helst i Forvejen gjøre sig bekjendt med deres Meninger.
Kontorchef Rubin kunde ikke indse Nødvendigheden af at holde flere Møder for at forhandle om denne Sag. Frk. Testmanns Dagsorden forkastedes. Derefter fulgte Drøftelsen af de enkelte Love.
Paragraf 1
Frk. Testmann: Forrige Gang havde man kæmpet for Sletningen af denne Paragraf. Den Gang frygtede man for at støde mange fra sig ved i Paragrafen at indsætte, Erhvervelsen af kommunal og politisk Stemmeret, som et af de Formaal, Dansk Kvindesamfund virker for. Nu kan denne Indvending ikke mere anses for gyldig. Frk. Anne Bruun, samt Herrerne Høgsbro, Rubin og Elberling udtalte sig alle imod det ubetimelige i ved denne Lejlighed at rejse et saa vigtigt Spørgsmaal, som slet ikke havde noget med denne Aftens Forhandling at gjøre. Det var ikke Meningen at omorganisere hver enkelt Lovparagraf.
Ordstyreren oplæste saa hver enkelt af Paragraferne, som en efter en bleve vedtagne. Om enkelte Punkter udspandt sig en Diskussion, saaledes ønskede Bajer, at der i Paragraf 7, hvor Talen er om Forholdstalsvalgmaaden, skulde gjøres den Forandring, at denne ogsaa skulde kunne x) anvendes x), naar der skulde vælges x) 2 Styrelsesmedlemmer. Hr. Høgsbro bad om, at dette Ændringsforslag maatte blive stillet paa det første Fællesmøde, der blev holdt efter den nye Ordnings Gjennemførelse.
Endelig vedtoges hele Forslaget med stor kvalificeret: mere end 2/3 x) Majoritet. Derpaa fulgte den sidste Sag: Forslag om Anvendelsen af ét i Dansk Kvindesamfund tilhørende Fond. Frk. Frederiksen oplyste, at dette Fond var samlet i den Hensigt at indbyde til en Konkurrence til et Prisskrift om den gifte Kvindes Formueret. En Del af Summen var ogsaa blevet anvendt hertil, men da Spørgsmaalet som var bleven drøftet meget i Rigsdagen, og da der om kort Tid vilde udkomme et Skrift i samme Retning af Zeuthen, udbad hun sig Forsamlingens Bemyndigelse til at anvende de tiloversblevne Penge efter Skøn i Kvindesagens Interesse. Forsamlingen gav sit Samtykke, og Dirigenten hævede Mødet, da ingen ellers ønskede at udtale sig videre (Se Lovenes § 10 slutningen)
Fredrik Bajer, ordstyrer
Efterskrift: Det overordent. ”Udkast til nye Fælleslove” vedtoges i Realiteten uændrede; kun enkelte Redaktionsændringer eller ligefremme Trykfejlsrettelser vedtoges, hvilket jeg som Ordfører for Udkastet finder Anledning til at tilføje.
9/5-89 Svend Høgsbro
x) Rettet af Ordstyreren. Fredrik Bajer d. 9/5 1889.
Hr. Folkethingsmand Bajer valgtes til Ordstyrer.
Formanden aflagde først Beretning, dernæst fremlagde Kassereren sit Regnskab, der godkjendtes. Derpaa gav Overretssagfører Høgsbro en Række nærmere Oplysninger om den af ham bestyrede Virksomhed, Foredragsrejserne. Fra forrige Fællesmøde til dette var der holdt 73 Foredrag af 9 Talere. Af dem vare de 7 Kvinder, de to Mænd. Der var altsaa gjort et stort Skridt fremad siden i Fjor, da de fleste Foredrag bleve holdte af Mænd. Foredragsholderne i Aar vare: Frk. Anne Bruun 21 Foredrag, Fru Nørlund og Hr. Høgsbro hver 16, Frk. Sigrid Høgsbro 14, Frk. Frederiksen 13, Fru Selmer 4, Frk. Pontoppidan 2, Frk. Diderichsen, Fru Ragna Nielsen og Hr. Elberling hver 1. Kvinder vare mest efterspurgte som Foredragsholdere. Man forlangte selv hvem man ønskede at høre og ham eller hende fik man saa, Politik holdtes fuldstændig udenfor, og dog havde man havt det Tilfælde, at en konservativ Klub, som havde anmodet om en Foredragsholder, havde nægtet at høre denne, fordi hun kort forinden havde talt i Rømersgade, og det, skjønt Foredraget ikke havde det allermindste med Socialisme at gjøre.
Frk. Testmann stillede en Del Spørgsmaal angaaende de af Dansk Kvindesamfund oprettede Kontorer. I flere Familiers Navn maatte hun klage over den Maade, hvorpaa Fæstekontoret blev ledet. I tre Tilfælde, der vare blevne hende bekjendte, havde man været særlig uheldig.
Cand. Lyngbye vidste ikke hvem de anonyme Klagere vare, kun det ene Tilfælde kunde han tænke sig til. Her var ganske vist begaaet nogen Fejl, dog ikke i den Udstrækning, som Frk. Testmann paastod. Forresten var det ikke Fæstekontorets Opgave at undersøge Pigernes Dygtighed eller Herskabernes Godhed. Skulde man garantere alle de tyendesøgende flinke Piger, kunde man kun besætte 10 af de 1000 Pladser, som man fik med at gjøre. Kontorets Forretningsgang er følgende: Bestyrerinden taler med den tjenestesøgende Pige, søger at danne sig en Mening om hende og sender hende derpaa med en Skrivelse til vedkommende Husmoder, der saa selv maa tale med Pigen og udfinde, hvor vidt hun kan bruge hende eller ej; passer denne Pige saa ikke, sendes en ny, indtil Husmoderen har gjort sit Valg.
Frk. Testmann ønskede endvidere at vide hvorfor Regnskaberne fra Fæste-, Engagerings- og Oplysningskontoret ikke vare fremlagte, og hertil svarede Hr. Lyngbye, at Fæstekontoret intet Tilskud fik fra Dansk Kvindesamfund; det var oprettet og dreves for Penge, der vare indkomne ved en privat Indsamling. Desuden var Regnskabet saa vidtløftigt, at det vilde tage mere end én Aften at oplæse det.
Med hensyn til Engageringskontoret mente Frk. Frederiksen, at man kunde være berettiget til at fordre Regnskabets Fremlæggelse, da det fik Tilskud fra Dansk Kvindesamfund. Da det imidlertid var første Aar, det existerede, og det først havde hængt sammen med Fæstekontoret, havde man ment at burde opsætte at give nogen Beretning om det, til det havde antaget en fastere Form, imidlertid vilde hun imødekomme dette Ønske og oplæste derpaa Regnskabet.
Oplysningskontoret havde intet Regnskab, da alle Oplysninger gaves uden Vederlag.
Herefter gik man til Valg af Styrelsen. Valgte bleve: Frk. Kirstine Frederiksen 125 Stemmer, Overretssagfører Høgsbro 120, Grosserer Larsen 120, Frk. Mary Steen 117, Kontorchef Rubin 115, Frk. Anne Bruun 115 og Frk. Constantin Hansen 73.
Til Suppleanter valgtes Prof. Dr. jur. Lassen, Frk. Grundtvig og Fru Anna Plockross.
Til Revisorer valgtes Frk. Louise Knudsen og Cand. jur. Lyngbye.
Derefter fulgte Styrelsens Forslag til en ny Ordning af Dansk Kvindesamfund med nye Fælleslove. Overretssagfører Høgsbro sagde, at Styrelsen havde været fortrolig med en saadan Ordning lige fra det Øjeblik, da Samfundet havde faaet udenbys Medlemmer. Baade Retfærdighed og Klogskab bød, at Foreningen ikke vedblev at være en væsentlig Kjøbenhavnsk Forening. Paa den Maade vilde de udenbys Medlemmer blive stedmoderlig behandlede. Overalt omkring i Landet, hvor Medlemmerne gjennem nogle Hovedtræk til den nye Ordning, der vare blevne tilsendte dem, vare blevne bekjendte med denne, havde den vundet deres varmeste Tilslutning. Herpaa oplæste han Svarskrivelser fra en Del af de udenbys Medlemmer. Haabet om ved denne Omordning at drage de ude i Landet dannede nye Kvindeforeninger ind under Dansk Kvindesamfund syntes dog ikke uden videre at skulle blive til Virkelighed. Mange Steder havde Formændene for saadanne Foreninger sluttet sig til vort Forslag, men de vare ikke sikre paa Stemningen blandt Medlemmerne. Den nye Fællesordning var dog betinget af, at Fællesstyrelsens Indtægter blev mindst 800 Kr. i det første Aar. Der var nemlig en Del Risiko forbundet med Omordningen. Den Kjøbenhavnske Afdeling maa nemlig give slip paa en Del af sine Indtægter, medens den beholder Fæste-, Engagerings- og Oplysningskontoret under sig.
I Følge den nye Ordning vil der blive holdt Fællesmøder rundt omkring i Landet, paa hvilke Tillidsmænd, der vælges af 25 Medlemmer have Stemmeret. Fællesstyrelsen bestaar af 5 Medlemmer; den udgiver og leder ”Kvinden og Samfundet”.
Frk. Testmann mente, at Forsamlingen var for lidet forberedt til samme Aften at kunne træffe Afgørelse om en saa gjennemgribende Forandring af Foreningens Love. Det var højst mærkværdigt, at man havde skrevet og spurgt om Landboernes Mening, førend den Kjøbenhavnske Kvinde fik det ringeste at vide om Sagen. Man burde først have indbudt os til en Diskussion og hvert Medlem burde have faaet tilsendt et Lovudkast, thi der var ikke mange, der gjorde sig den Ulejlighed at gaa op paa Kontoret for at gjøre sig bekjendt med de nye Loves Indhold. Taleren vilde stille følgende Forslag: Idet Fællesmødet beslutter at udsætte Sagen til et følgende Fællesmøde, gaar det over til Dagsordenen. Hr. Høgsbro mente, at man maatte overlade til hver enkelt at bedømme, hvorvidt hun var moden til at afgjøre Forslaget i Aften. Styrelsen havde gjort, hvad den fandt naturligst. Vel var Lovforslaget omfattende, men egentlig ny var kun Grundtanken, ikke hver omtalt Paragraf. Det ville være bleven for dyrt at sende Lovudkast til alle Medlemmer, især naar man ved, at der dog kun indfinder sig 100 paa Fællesmødet, der lige saa godt i Forvejen kunne gaa op paa Kontoret og læse det. Da det er for Landboernes Skyld, Forandringen agtes gjort, faldt det jo naturligt, at man først erkyndigede sig om, hvorvidt de overhovedet ønskede en saadan. Dernæst ved man jo, at de som Helhed ikke give Møde her, man maatte altsaa helst i Forvejen gjøre sig bekjendt med deres Meninger.
Kontorchef Rubin kunde ikke indse Nødvendigheden af at holde flere Møder for at forhandle om denne Sag. Frk. Testmanns Dagsorden forkastedes. Derefter fulgte Drøftelsen af de enkelte Love.
Paragraf 1
Frk. Testmann: Forrige Gang havde man kæmpet for Sletningen af denne Paragraf. Den Gang frygtede man for at støde mange fra sig ved i Paragrafen at indsætte, Erhvervelsen af kommunal og politisk Stemmeret, som et af de Formaal, Dansk Kvindesamfund virker for. Nu kan denne Indvending ikke mere anses for gyldig. Frk. Anne Bruun, samt Herrerne Høgsbro, Rubin og Elberling udtalte sig alle imod det ubetimelige i ved denne Lejlighed at rejse et saa vigtigt Spørgsmaal, som slet ikke havde noget med denne Aftens Forhandling at gjøre. Det var ikke Meningen at omorganisere hver enkelt Lovparagraf.
Ordstyreren oplæste saa hver enkelt af Paragraferne, som en efter en bleve vedtagne. Om enkelte Punkter udspandt sig en Diskussion, saaledes ønskede Bajer, at der i Paragraf 7, hvor Talen er om Forholdstalsvalgmaaden, skulde gjøres den Forandring, at denne ogsaa skulde kunne x) anvendes x), naar der skulde vælges x) 2 Styrelsesmedlemmer. Hr. Høgsbro bad om, at dette Ændringsforslag maatte blive stillet paa det første Fællesmøde, der blev holdt efter den nye Ordnings Gjennemførelse.
Endelig vedtoges hele Forslaget med stor kvalificeret: mere end 2/3 x) Majoritet. Derpaa fulgte den sidste Sag: Forslag om Anvendelsen af ét i Dansk Kvindesamfund tilhørende Fond. Frk. Frederiksen oplyste, at dette Fond var samlet i den Hensigt at indbyde til en Konkurrence til et Prisskrift om den gifte Kvindes Formueret. En Del af Summen var ogsaa blevet anvendt hertil, men da Spørgsmaalet som var bleven drøftet meget i Rigsdagen, og da der om kort Tid vilde udkomme et Skrift i samme Retning af Zeuthen, udbad hun sig Forsamlingens Bemyndigelse til at anvende de tiloversblevne Penge efter Skøn i Kvindesagens Interesse. Forsamlingen gav sit Samtykke, og Dirigenten hævede Mødet, da ingen ellers ønskede at udtale sig videre (Se Lovenes § 10 slutningen)
Fredrik Bajer, ordstyrer
Efterskrift: Det overordent. ”Udkast til nye Fælleslove” vedtoges i Realiteten uændrede; kun enkelte Redaktionsændringer eller ligefremme Trykfejlsrettelser vedtoges, hvilket jeg som Ordfører for Udkastet finder Anledning til at tilføje.
9/5-89 Svend Høgsbro
x) Rettet af Ordstyreren. Fredrik Bajer d. 9/5 1889.
