« Tilbage til søgeresultaterne

Fællesmødet d. 17. juli 1893

« Se emneord

Fællesmøde i Aarhus d.17.Juli Kl.12 i Højskolehjemmets Sal

Foreningens Formand Fru Berg-Nielsen "bød Velkommen
Til Ordstyrer valgtes Hr. Bibliotekar Elberling,
til Viceordstyrer Hr. Pastor Conradsen.
Det oplystes, at Mødet var indvarslet i Overensstemmelse med § 6.
Til Sekretær valgtes Lærerinde Anna Lohse.

Dagsorden.
1."Formanden aflægger Beretning”.
Foreningen har været med til i Forbindelse med Kvindevalgretsforeningen at indgive en Adresse til Regering og Rigsdag om kommunal Valgret for skatteydende Kvinder i København, der ellers opfylder Valgretsbetingelserne. Adressen oplæstes. Agitationen er gaaet sin sædvanlige
Gang med Foredrag, Bladartikler som de væsentligste Midler.

2."Kassereren fremlægger Overslag til Regnskab for indeværende Kalenderaar".
Indtægt
Medlemsbidrag 225 Kr.

Udgift
Skrivemateriale, Porto, Trykning o.l 50 Kr.
Rejser til Styrelsesmøder............... 100 "
Agitation og Foredragsrejser o.l 75 "
225 Kr.

3. "Frk. F.Schmidt stiller Forespørgsel om: I hvilket Omfang har den enkelte Kreds Ret til at udvide det i Fælleslovene §1 vedtagne, specielt om den enkelte Kreds kan optage politisk Valgret og Valgbarhed paa sit Program."
Frk. Schmidt oplyste, at Odense Kredsen havde vedtaget at ville have politisk Valgret og Valgbarhed klart med paa sit Program.
I Forhandlingen deltog: Hr. Lund, Høgsbro, Pastor Conradsen, Sagfører Christensen, Videbæk, Fru Berg-Nielsen, Frk. Hasselbalck samt Indlederen.
Følgende af Høgsbro stillede Forslag vedtages:
"Fællesmødet mener, at der i Fælleslovene ikke er noget til Hinder for, at den enkelte Kreds optager politisk Valgret og Valgbarhed paa sit Program".
Et Forslag om en Tilføjelse, stillet af Sagfører Christensen:
"men advarer for Tiden de enkelte Kredse mod at benytte denne Ret" forkastedes med 11 St. imod 8.

4. "Hvad kan "Dansk Kvindesamfund" gøre for at fremme Interessen for praktisk nyttigt Kvindehaandarbejde"?
Efter Forhandlingen, som blev ført imellem Indlederen Fru Berg-Nielsen og Fru Laursen, Højskoleforstander Dahl, Fru Høegh-Christensen, Fru Gundesen, Sadelmager Lund, Sagfører Christensen, Frk.Schmidt, Pastor Malling, Frk.Falbe-Hansen, vedtoges følgende 2 Forslag:
a."Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde opfordrer Folkehøjskolerne til at arbejde paa at fremme systematisk praktisk Haandarbejde med særligt Hensyn til det nyttige".
b."Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde opfordrer Regering og Rigsdag til at indføre Haandarbejde i alle Landets Kommuneskoler.

5."Vil "Dansk Kvindesamfund" ved Henvendelse til Regering og Rigsdag arbejde for, at Staten giver det nødvendige Antal Fribilletter til fattige Børns Ferierejser?"
Indlederen Fru Berg-Nielsen oplyste, at der gives 10,000 Fribilletter, men der trænges til 5 a 6000 flere. Hun anbefalede, at "Dansk Kvindesamfund" tog sig af denne Sag, hvis den frivillige Komite for fattige Børns Ferierejser ikke sætter sig i Bevægelse herfor, men hun ønskede intet Forslag vedtaget om det.
I Forhandlingen deltog Fru Høegh-Christensen, Frk. Hasselbalck, Redaktør Laursen, Videbæk, Høgsbro, Murermester Thomsen, Frk Schmidt.

6."Valg af Medlemmer til Fællesstyrelsen."
Valgte bleve:
I Frk Kirstine Frederiksen, Kbhvn..... 34 St.
II "Frida Schmidt, Odense.......... 33
III Fru Videbæk, Odder.............. 31 "
IV. " Gundesen, Sørup ............ 29 "
V. " Anna Laursen, Aarhus......... 27 "
VI. Hr. Svend Høgsbro, Kbhvn........ 27 "
VII Frk. Eline Hansen, "........... 25"
(Frk. Frederiksen og Frk. Eline Hansen valgtes i Stedet for Fru Berg-Nielsen
og Frk. Mørck, som ikke ønskede Genvalg.)
(Dernæst fik Frk. Hasselbalck 22 St., Højskoleforstander Grønvold-Nielsen 6,
Frk. Konstantin Hansen 2, Frk. Philkiær 1, Pastor Malling 1.)

7. "Valg af 2 Medlemmer til Tilsynsmænd."
Valgte bleve:
I. Hr. Bibliotekar Elberling, Kbhvn............ 29 St.
II Frk. Johanne Reitzel, Odense.................. 26
(Dernæst fik Redaktør Laursen 2 St., Pastor Malling 1, Sagfører
Christensen l, Fru H. Christensen l)

8. "Valg af 3 Medlemmer til Stedfortrædere"
Valgte bleve:
I. Frk. Konstantin-Hansen i Kbhvn............... 32 St.
II. Hr. Grønvold Nielsen, Vestbirk.............. 30
III Frk. Hasselbalck,Nørresundby............. . 23
(Dernæst fik Fru Karen Dahl-Jensen 7, Anna Lohse 4, Pastor Malling 2,
Sagfører Christensen l, Fru Thomsen 1, Frk.Lang 1, Frk. Anine Sørensen 1,
Frk. Falbe-Hansen l)

9 "Der toges Bestemmelse om, hvor det næste Fællesmøde skal afholdes."
Det vedtages at det næste Fællesmøde skal holdes i København.
De valgte Tillidsmænd vare:
l/ Frk. Eline Hansen, Lærerinde, Kbhvn.
2/ " Sofie Rasmussen, " x
3/ " Severine Dybdahl " x
4/ Hr. fhv. Byfoged Brücker " x
5/ " Folketingsmand Fr. Bajer " x
6/ "Rigdagsbibliotekar Elberling "
7/" Højskoleforstander Dahl, Aale
8/Frk. Johanne Krebs, Malerinde, Kbhvn.
9/Frk. Falbe-Hansen, cand.mag. "
10/Fru Birgitte Berg-Nielsen, "
11/Hr. H.R.S. Svend Høgsbro, "
12/" Sognepræst Bruun, Levring. x
13/" Sagfører Nanboe, Varde x
14/" " Deigaard, Herning x
15/" Sognepræst Jul Plesner, Brande x
16/ Fru Gunild Ingerslev, f.Valeur, Haasum. Alle fra Kbhvns. Kreds x
17/Hr. Højskoleforstander Schrøder, Askov. x
l8/Fru Schmidt, Rønne, Rønne Kreds
19/ Anna Lohse, Lærerinde, Odense, Odense Kreds.
20/Fru Videbæk, Odder, Odder Kreds
22/Frk. Jensen, Vejstrup, Vejstrup Kreds.
23/ Hr. Sadelmager Lund, Svendborg
24/Fru Gundesen, Sørup, "
25/Hr. Pastor Conradsen, Hvirring
26/" " Malling, Odder
27/Frk. Kirsten Laursen, Lund
28/Fru Karen Dahl-Jensen x
29/ " Sofie Dabelsten, Lærerinde, Horsens Kreds
30/ " Mørck, Skolebestyrerinde, Aalborg
31/ " Hasselbalck, Kolektrice, Nørresundby, Aalborg Kreds
32/ " Pilkiær, Lærerinde, Aarhus
33/ " Høegh-Christensen, ”
34/ " Anna Laursen, Lærerinde, Aarhus
Aarhus Kreds.
De med xmrk. Tillidsmand vare ikke tilstede, men stemte ved Fuldmagt.

Mødet sluttede Kl. 6 ½

Aarhus d.17. Juli 1893

Emil Elberling, Anna Lohse.

Umiddelbart efter Mødet konstituerede den nyvalgte Fællesstyrelse sig med Frk. Frederiksen som Formand, Høgsbro som Sekretær og Frk.F.Schmidt som Kasserer

Svend Høgsbro.