« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 26. juli 1896
Fællesmødet i Svendborg, 27. Juli Kl. 11 Form. i Borgerforeningen.
Fru Møller byder Velkommen. Fru Bondegaard vælges til Ordstyrer, og denne vælger Anna Lohse til Sekretær.
Der synges: "Løft dit Hoved, du raske Gut."
Tillidsmændene:
København:
l. Fru Berg-Nielsen, Kommunelærerinde, Jagtvej 2? N.v. F.
2. Frk. Rasmussen, Kommunelærerinde, Birkegade 10.N.x
3. Fru M. Berg, Ny Vestergade 18 ,V. v.F.
4. Hr. Borgerrepræsentant Marstrand, Købmagerg.13 K.x
5. Frk. Anne Bruun, Kommunelærerinde, Pilealle 35 x
6. Hr. Pastor Konradsen, Hvirring, Horsens v.F.
7. Frk.Ingeborg Christiansen, Forskoleseminariet,Vejle X
8. Hr. Bibliotekar Elberling,Vodrofsvej 3 V. v.F.
9. Frk.Konstantin Hansen Broderihand. Amalievej 6 x
10. " Eline Hansen, Kommunelærerinde, Birkegade 10 N. x
11. Hr. Højesteretssagfører Sv. Høgsbro x
12. Frk. Nobel-Sperling, Stamhusbesidderinde, Sandholt v. F.
13. Hr. Birkedommer Svejstrup, Samsø. v.F.
14. Fru Nanna Kristensen, Randers. Ollerup x
15. " Marie Poulsen, Ryslinge,Ringe. v.F.
16. Hr. Højskolelærer Thomsen, Ryslinge, Ringe. v.F.
Sejling.
1. Lærerinde Frk. Nanna Ravnholt x
Horsens:
l. Hr. Grønvold Nielsen, Højskoleforstander,Vestbirk v.F.
2. " Pastor Konradsen, Hvirring, v. F.
3. Frk. Marie Langgaard, Lærerinde, Honum. v.F.
4. Fru Bodil Jepsen, Horsens x
5. " Elisabeth Bertelsen, Elbæk. v. F.
6. Frk. Kirsten Laursen, Lund x
Odense:
1. " Anna Lohse, Lærerinde x
Aalborg:
1. " Marie Hasselbalch, Kollektrice, Nr. Sundby.v.F. x
Vejstrup:
l. Fru Karldine Kristensen, x
Sorø:
1. Hr. Madsen, Redaktionssekretær.
2. Frk. Magdalene Lauritsen, Husholdningsskolen.
Rønne: Ingen delegeret.
Aarhus:
1. Fru Thomsen v. F.
2. " Høeg Christensen x
3. " Kornerup, Egaa x
Odder:
1. " Skov Christensen x
2. " Margrete Simonsen. x
Svendborg:
l. " Bondegaard x
2. " Gundesen. x
Dagsordenen.
1. Formanden aflægger Beretning, dvæler mest ved det Arbejde, der er gjort for at faa Lovforslaget om "kommunal Stemmeret for Kvinder under samme Vilkaar som Mænd" vedtaget. Form. har talt
med Folketingsmand, Kultusministeren, Baronesse R.Thott, Indenrigsministeren, Landstingsmand; men Sagen strandede som bekendt i Landstinget ved P.G.C. Jensens Dagsorden. - Det nationale Raad er ikke kommet i Stand; Sagen maa hvile, til Kirstine Frederiksen, som interesserer sig saa meget for Sagen, kommer sig.-
2. Beretning fra Kredsene.
Se "Kvinden og Samfundet" Nr.9!
Frk. Lavritsen fortæller lidt om Husholdningsskolen
3. Regnskab og Overslag fremlægges henholdsvis til Godkendelse og Efterretning.
Det reviderede Regnskab godkendes af Fællesmødet. Regnskabet offentliggøres i "Kvinden og Samfundet" Nr.9. Frk. Konstantin Hansen foreslaar for Eftertiden at sørge for, at Tillidsmændene
kan gøre sig bekendt med Regnskabet inden Mødet, f.Eks. ved at opslaa det paa et dertil passende Sted. - Kassereren mener, at dette kan ske ved at trykke det i "Kv.og S" en Tid før Mødet.
Kopi. Overslaget over "Dansk Kvindesamfunds" Indtægter og Udgifter i
Regnskabsaaret 1. Jan.- 31. Decbr. 1896.
Indtægt.
Medlemsbidrag Kr.255,00
Udgift.
a. Skrivematerialer, Porto, Trykning, Avertissementer o.l. Kr. 155,00
b. Rejser til Fællesmødet 60,00
c. Agitation ved Foredragsrejser m.v. 40,00
Kr.255,00
Odense, d. 21. Novbr.1895
Frida Schmidt.
4. Frk. Eline Hansen indleder en Forhandling om Skoleloven.
Hun udtaler: Man vil ikke lade Fællesmødet gaa hen uden at behandle Sagen, da Skolevæsen er en absolut Kvindesag; thi Mødrene interesserer sig for Børnenes Undervisning, mindst Halvdelen af
Børnene i Skolen er Piger, og der underviser Lærerinder i Skolen. Hun ser mest paa Skoleloven fra Børnenes og Forældrenes Standpunkt, dvæler kun lidt ved Lærerindernes Stilling. Hun paaviser,
hvor nødvendigt det er, at Pigerne faar en god Skoleundervisning, er glad ved, at Skoleloven har en Dør aaben for Husgerning som Fag i Skolen, minder om dette Fags Stilling i andre Lande og herhjemme, og hun omtaler dernæst Ønskeligheden af, at der var saa mange Lærerinder ansat, at alle Piger blev underviste baade af Mand og Kvinder. Dernæst kommer hun ind paa Haandgerning og hun Ønsker, at Undervisningen heri maa gøres tvungen og lægges indenfor den almindelige Undervisningstid ligesom ogsaa Undervisningen i Gymnastik, og hun ønsker en kvindelig Haandarbejdsinspektør for hele Landet. Folketingsudvalgets Forslag om Skolekommissionerne er hun glad ved. Til sidst udtaler hun sig lidt om Uretfærdigheden i Lønningsmaaden, hvis Begyndelsesløn efter Forslaget er lavere end Lærernes, og om de gifte Lærerinders Pensionsret, og hun ender med at foreslaa nedenstaaende Resolution med Punkt 1 og 2.-
I Diskussionen deltog Anne Bruun, Høgsbro og Redaktionssekretær Madsen, og den drejede sig mest om Lønningsprincippet. Paa Anne Bruuns Forslag føjedes Punkt 3 til i Resolutionen: at Begyndelseslønnen sættes lige for Lærere og Lærerinder. Sv. Høgsbro ønskede tilføjet: med samme Uddannelse (af Hensyn til Forskolelæreindernes kortvarige Uddannelse), og Ordet "samme" blev rettet til ”ensartet" for at forebygge mulige Misforstaaelser.
Følgende Resolution vedtages:
"Fællesmødet udtaler med Hensyn til den fortsatte Behandling af Skolelovforslaget Ønsket om, at 1. Kvinder maa faa saavel Valgbarhed som Valgret til Skolekommissionerne, 2. Haandarbejde maa blive indført som tvungent Fag i Pigeskolen indenfor den almindelige Undervisningstid, og 3. at Begyndelseslønnen sættes lige for Lærere og Lærerinder med ensartet Uddannelse.
Frk. Jagd bragte en Tak til A.B. for det Arbejde, der var gjort for at hæve Købstadlærerindernes Løn.
- Udenfor Dagsordenen opfordrede Anne Bruun til at støtte Fru Rovsings Legat, som snart er brugt op. Bidrag modtages hos A.B.-
Telegrafiske Hilsner var indløbne fra Kirstine Frederiksen, Elisabeth Grundtvig, Tandlæge Anna Rasmussen, og det vedtoges at sende dem Svartelegrammer, og paa Forslag af Høgsbro vedtoges det at sende et Telegram til Astrid Stampe-Feddersen.
Der afsendtes kun to Telegrammer. Frknr. Rasmussen og Grundtvig fik mundtlig Hilsen gennem en Tilstedeværende.
Pavse fra 2-2 ½ .
Telegrammerne til K. Frederiksen og Astrid Stampe-Feddersen oplæses.
5. Foredrag af Borgerrepræsentant I. Marstrand som Indledning til Forhandling.
I. M. talte om Fremtidskvinden med særligt Hensyn til Erhverv. I meget kort Gengivelse udtalte han: Fremtidskvinden har vi ikke set endnu, vi maa i alt væsentlig tænke os til, hvordan hun bliver. Saa er det nødvendigt at gennemgaa de forskellige Samfundstilstande og aandelige Strømninger, som vil faa Indflydelse. Ud fra hele den sociale Tilstand maa man se paa Kvindesagen i Erhvervet. Kv. maa forstaa ArBejderbevægelsensens Berettigelse og støtte den; vinder Arbejderne, vinder Kvinderne. - Kvindesagen herhjemme var kommen frem særlig som en Individualitetsbevægelse. Der har været en Stræben ud over alle Grænser, som ikke var heldig. Man kan ikke gaa imod Naturen Fader, Moder, Barn hører sammen. Hvert Menneske, der fødes, er enten Mand eller Kvinde. Menneskene er ogsaa afhængige af Kulturen, og den veksler. Det Folk, som har løst den sociale Opgave og særlig Forholdet mellem Mand og Kvinde bedre end de andre dalevende Folk, det jødiske, bestaar endnu, og fra det har vi Jomfru Marie Skikkelsen, der holdt sig som Forbillede Middelalderen igennem. Protestantismen mistede dette Forbillede, og Askesen, Frugtbarheden, den æstetiske Kvindeskikkelse afløser hverandre. Imod den sidste træder vor Tids Kvindebevægelse op.
Vi maa have et Ideal, men endnu har vi ikke set det,vi maa højne Interesserne, saa det kan komme frem, ligesom Jeanne d’Arc kom i sin Tid. Kvinderne maa have sig et Erhverv. Knap en Tredjedel bliver forsørget ved Ægteskab. Værn om, at Kvinderne faar deres Sjæl med i det Arbejde, de vælger sig! At være en dygtig Husmoder er noget meget betydeligt, mere end at deltage i Forretningslivet. At lære noget til Gavns tabes der mindre ved end ved at blive paa den gamle Bane. Hjemmenes
Indflydelse og vort Folks sunde Sans vil hindre mulige Udskejelser. Plads for Undtagelserne, ogsaa for de kvindelige Undtagelser. M. udtalte til sidst, at han vilde være med til at bryde Skrankerne,
som lagde Baand paa Kvinderne, men han var tillige gammeldags nok til at være glad ved Digterens Ord: "Ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal, fromme stolte Kvinder, det er Danmarks Maal?-
Fru Møller takkede paa Forsamlingens Vegne for Foredraget, "Brat af Slaget rammet" blev sunget. Der blev ingen Forhandling.
6. Drøftelse af en Indbydelse til Deltagelse i en Kvindekongres i Berlin fra 19-27. Septbr. d. Aar. (Fru J.Møller.)
Anne Bruun: Det er fornøjeligt, at Tyskerne kommer med, selv om Programmet er lidt stort. Cand. mag. Ida Falbe Hansen og cand. med. Eli Møller vælges til at være "D.Kv" delegerede. Der bevilliges 50 Kr. til Frk. Falbe Hansen, Frk. Møller er i Berlin til den Tid.
7. Forhandling om Højtideligholdelse af "Dansk Kvindesamfund”s Jubilæum.
Kredsene vil højtideligholde det Aarsdagen 15. Decbr. d. Aar. Et Festskrift bebudes. Anne Lohse beder de forskellige Kredses delegerede om at udtale sig om Ønskeligheden af engang i Efteraaret at holde et offentligt Møde i de forskellige Kredse, og om de vil være med til at faa Fru Ragna Nielsen herned. Flere Kredse vil gerne have hende, og Frk. E. Hansen lover at skrive til hende.
8. Forhandling om Kvinden og Samfundet (Redaktionssekretær Madsen, Sorø),
Indl. ønsker, at "Kv. og S." skal være et Ugeblad. I Diskussionen deltager Anne Bruun. Frida Schmidt, Fruerne Møller, Gundesen og Laursen, Frk. Hasselbalck. Indl. tager sit Forslag tilbage, da hun indser, at Stemningen overvejende er for, at "Kv. og S.” vedblivende er et Maanedsblad.
9. Valg af Fællesstyrelse, Tillidsmænd og Stedfortrædere.
Fru Møller genvælges med 37 Stemmer.
Frk. Frida Schmidt genvælges m. 37 "
Fru Gundesen " " 37 "
Frk. Eline Hansen " " 36 "
Hr. Svend Høgsbro " " 36 "
Fru Anna Laursen " " 34 "
" Karen Dahl Jensen " " 29 "
Derefter havde Frk. Kirsten Laursen 7 St.
" Anne Bruun 1 "
" " Lohse 1 "
Tilsynsmændene.
Hr. Emil Elberling genvælges med 32 St.
Fru Bondegaard " " 31 "
Frk. Kirsten Laursen havde 1 "
Stedfortrædere.
Frk. Kirstine Frederiksen genvælges med 32 St.
" Hasselbalch " " 32 "
Fru Rigmor Schmidt " " 20 "
derefter havde Frk. Kirsten Laursen 8 "
Fru Bondegaard 3 "
" Høeg Christensen 1 "
Frk. Anne Lohse 1 "
10. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
Der er Tale om Sorø og Aalborg. Aalborg vælges. Frk. Hasselbalch byder os Velkommen dertil, selv om hun ikke har Kredsens Bemyndigelse til at indbyde os.
Mødet sluttes Kl. er c. 6
Kl. 6 Fællesspisning.
Svendborg, 27/7. 96.
Anna Lohse.
Anm. Ved en Fejltagelse er der blevet afgivet Stemmer af Frk.E. Grundtvig ved Fuldmagt, hvad der ikke skulde have været gjort, da hun er streget ud, og Hr. Høgsbro indsat i hendes Sted; men Fejltagelsen har ingen Betydning m.H.t. Resultatet af Stemmeafgivningen.
Anna Lohse
Eleonora Bondegaard.
Fru Møller byder Velkommen. Fru Bondegaard vælges til Ordstyrer, og denne vælger Anna Lohse til Sekretær.
Der synges: "Løft dit Hoved, du raske Gut."
Tillidsmændene:
København:
l. Fru Berg-Nielsen, Kommunelærerinde, Jagtvej 2? N.v. F.
2. Frk. Rasmussen, Kommunelærerinde, Birkegade 10.N.x
3. Fru M. Berg, Ny Vestergade 18 ,V. v.F.
4. Hr. Borgerrepræsentant Marstrand, Købmagerg.13 K.x
5. Frk. Anne Bruun, Kommunelærerinde, Pilealle 35 x
6. Hr. Pastor Konradsen, Hvirring, Horsens v.F.
7. Frk.Ingeborg Christiansen, Forskoleseminariet,Vejle X
8. Hr. Bibliotekar Elberling,Vodrofsvej 3 V. v.F.
9. Frk.Konstantin Hansen Broderihand. Amalievej 6 x
10. " Eline Hansen, Kommunelærerinde, Birkegade 10 N. x
11. Hr. Højesteretssagfører Sv. Høgsbro x
12. Frk. Nobel-Sperling, Stamhusbesidderinde, Sandholt v. F.
13. Hr. Birkedommer Svejstrup, Samsø. v.F.
14. Fru Nanna Kristensen, Randers. Ollerup x
15. " Marie Poulsen, Ryslinge,Ringe. v.F.
16. Hr. Højskolelærer Thomsen, Ryslinge, Ringe. v.F.
Sejling.
1. Lærerinde Frk. Nanna Ravnholt x
Horsens:
l. Hr. Grønvold Nielsen, Højskoleforstander,Vestbirk v.F.
2. " Pastor Konradsen, Hvirring, v. F.
3. Frk. Marie Langgaard, Lærerinde, Honum. v.F.
4. Fru Bodil Jepsen, Horsens x
5. " Elisabeth Bertelsen, Elbæk. v. F.
6. Frk. Kirsten Laursen, Lund x
Odense:
1. " Anna Lohse, Lærerinde x
Aalborg:
1. " Marie Hasselbalch, Kollektrice, Nr. Sundby.v.F. x
Vejstrup:
l. Fru Karldine Kristensen, x
Sorø:
1. Hr. Madsen, Redaktionssekretær.
2. Frk. Magdalene Lauritsen, Husholdningsskolen.
Rønne: Ingen delegeret.
Aarhus:
1. Fru Thomsen v. F.
2. " Høeg Christensen x
3. " Kornerup, Egaa x
Odder:
1. " Skov Christensen x
2. " Margrete Simonsen. x
Svendborg:
l. " Bondegaard x
2. " Gundesen. x
Dagsordenen.
1. Formanden aflægger Beretning, dvæler mest ved det Arbejde, der er gjort for at faa Lovforslaget om "kommunal Stemmeret for Kvinder under samme Vilkaar som Mænd" vedtaget. Form. har talt
med Folketingsmand, Kultusministeren, Baronesse R.Thott, Indenrigsministeren, Landstingsmand; men Sagen strandede som bekendt i Landstinget ved P.G.C. Jensens Dagsorden. - Det nationale Raad er ikke kommet i Stand; Sagen maa hvile, til Kirstine Frederiksen, som interesserer sig saa meget for Sagen, kommer sig.-
2. Beretning fra Kredsene.
Se "Kvinden og Samfundet" Nr.9!
Frk. Lavritsen fortæller lidt om Husholdningsskolen
3. Regnskab og Overslag fremlægges henholdsvis til Godkendelse og Efterretning.
Det reviderede Regnskab godkendes af Fællesmødet. Regnskabet offentliggøres i "Kvinden og Samfundet" Nr.9. Frk. Konstantin Hansen foreslaar for Eftertiden at sørge for, at Tillidsmændene
kan gøre sig bekendt med Regnskabet inden Mødet, f.Eks. ved at opslaa det paa et dertil passende Sted. - Kassereren mener, at dette kan ske ved at trykke det i "Kv.og S" en Tid før Mødet.
Kopi. Overslaget over "Dansk Kvindesamfunds" Indtægter og Udgifter i
Regnskabsaaret 1. Jan.- 31. Decbr. 1896.
Indtægt.
Medlemsbidrag Kr.255,00
Udgift.
a. Skrivematerialer, Porto, Trykning, Avertissementer o.l. Kr. 155,00
b. Rejser til Fællesmødet 60,00
c. Agitation ved Foredragsrejser m.v. 40,00
Kr.255,00
Odense, d. 21. Novbr.1895
Frida Schmidt.
4. Frk. Eline Hansen indleder en Forhandling om Skoleloven.
Hun udtaler: Man vil ikke lade Fællesmødet gaa hen uden at behandle Sagen, da Skolevæsen er en absolut Kvindesag; thi Mødrene interesserer sig for Børnenes Undervisning, mindst Halvdelen af
Børnene i Skolen er Piger, og der underviser Lærerinder i Skolen. Hun ser mest paa Skoleloven fra Børnenes og Forældrenes Standpunkt, dvæler kun lidt ved Lærerindernes Stilling. Hun paaviser,
hvor nødvendigt det er, at Pigerne faar en god Skoleundervisning, er glad ved, at Skoleloven har en Dør aaben for Husgerning som Fag i Skolen, minder om dette Fags Stilling i andre Lande og herhjemme, og hun omtaler dernæst Ønskeligheden af, at der var saa mange Lærerinder ansat, at alle Piger blev underviste baade af Mand og Kvinder. Dernæst kommer hun ind paa Haandgerning og hun Ønsker, at Undervisningen heri maa gøres tvungen og lægges indenfor den almindelige Undervisningstid ligesom ogsaa Undervisningen i Gymnastik, og hun ønsker en kvindelig Haandarbejdsinspektør for hele Landet. Folketingsudvalgets Forslag om Skolekommissionerne er hun glad ved. Til sidst udtaler hun sig lidt om Uretfærdigheden i Lønningsmaaden, hvis Begyndelsesløn efter Forslaget er lavere end Lærernes, og om de gifte Lærerinders Pensionsret, og hun ender med at foreslaa nedenstaaende Resolution med Punkt 1 og 2.-
I Diskussionen deltog Anne Bruun, Høgsbro og Redaktionssekretær Madsen, og den drejede sig mest om Lønningsprincippet. Paa Anne Bruuns Forslag føjedes Punkt 3 til i Resolutionen: at Begyndelseslønnen sættes lige for Lærere og Lærerinder. Sv. Høgsbro ønskede tilføjet: med samme Uddannelse (af Hensyn til Forskolelæreindernes kortvarige Uddannelse), og Ordet "samme" blev rettet til ”ensartet" for at forebygge mulige Misforstaaelser.
Følgende Resolution vedtages:
"Fællesmødet udtaler med Hensyn til den fortsatte Behandling af Skolelovforslaget Ønsket om, at 1. Kvinder maa faa saavel Valgbarhed som Valgret til Skolekommissionerne, 2. Haandarbejde maa blive indført som tvungent Fag i Pigeskolen indenfor den almindelige Undervisningstid, og 3. at Begyndelseslønnen sættes lige for Lærere og Lærerinder med ensartet Uddannelse.
Frk. Jagd bragte en Tak til A.B. for det Arbejde, der var gjort for at hæve Købstadlærerindernes Løn.
- Udenfor Dagsordenen opfordrede Anne Bruun til at støtte Fru Rovsings Legat, som snart er brugt op. Bidrag modtages hos A.B.-
Telegrafiske Hilsner var indløbne fra Kirstine Frederiksen, Elisabeth Grundtvig, Tandlæge Anna Rasmussen, og det vedtoges at sende dem Svartelegrammer, og paa Forslag af Høgsbro vedtoges det at sende et Telegram til Astrid Stampe-Feddersen.
Der afsendtes kun to Telegrammer. Frknr. Rasmussen og Grundtvig fik mundtlig Hilsen gennem en Tilstedeværende.
Pavse fra 2-2 ½ .
Telegrammerne til K. Frederiksen og Astrid Stampe-Feddersen oplæses.
5. Foredrag af Borgerrepræsentant I. Marstrand som Indledning til Forhandling.
I. M. talte om Fremtidskvinden med særligt Hensyn til Erhverv. I meget kort Gengivelse udtalte han: Fremtidskvinden har vi ikke set endnu, vi maa i alt væsentlig tænke os til, hvordan hun bliver. Saa er det nødvendigt at gennemgaa de forskellige Samfundstilstande og aandelige Strømninger, som vil faa Indflydelse. Ud fra hele den sociale Tilstand maa man se paa Kvindesagen i Erhvervet. Kv. maa forstaa ArBejderbevægelsensens Berettigelse og støtte den; vinder Arbejderne, vinder Kvinderne. - Kvindesagen herhjemme var kommen frem særlig som en Individualitetsbevægelse. Der har været en Stræben ud over alle Grænser, som ikke var heldig. Man kan ikke gaa imod Naturen Fader, Moder, Barn hører sammen. Hvert Menneske, der fødes, er enten Mand eller Kvinde. Menneskene er ogsaa afhængige af Kulturen, og den veksler. Det Folk, som har løst den sociale Opgave og særlig Forholdet mellem Mand og Kvinde bedre end de andre dalevende Folk, det jødiske, bestaar endnu, og fra det har vi Jomfru Marie Skikkelsen, der holdt sig som Forbillede Middelalderen igennem. Protestantismen mistede dette Forbillede, og Askesen, Frugtbarheden, den æstetiske Kvindeskikkelse afløser hverandre. Imod den sidste træder vor Tids Kvindebevægelse op.
Vi maa have et Ideal, men endnu har vi ikke set det,vi maa højne Interesserne, saa det kan komme frem, ligesom Jeanne d’Arc kom i sin Tid. Kvinderne maa have sig et Erhverv. Knap en Tredjedel bliver forsørget ved Ægteskab. Værn om, at Kvinderne faar deres Sjæl med i det Arbejde, de vælger sig! At være en dygtig Husmoder er noget meget betydeligt, mere end at deltage i Forretningslivet. At lære noget til Gavns tabes der mindre ved end ved at blive paa den gamle Bane. Hjemmenes
Indflydelse og vort Folks sunde Sans vil hindre mulige Udskejelser. Plads for Undtagelserne, ogsaa for de kvindelige Undtagelser. M. udtalte til sidst, at han vilde være med til at bryde Skrankerne,
som lagde Baand paa Kvinderne, men han var tillige gammeldags nok til at være glad ved Digterens Ord: "Ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal, fromme stolte Kvinder, det er Danmarks Maal?-
Fru Møller takkede paa Forsamlingens Vegne for Foredraget, "Brat af Slaget rammet" blev sunget. Der blev ingen Forhandling.
6. Drøftelse af en Indbydelse til Deltagelse i en Kvindekongres i Berlin fra 19-27. Septbr. d. Aar. (Fru J.Møller.)
Anne Bruun: Det er fornøjeligt, at Tyskerne kommer med, selv om Programmet er lidt stort. Cand. mag. Ida Falbe Hansen og cand. med. Eli Møller vælges til at være "D.Kv" delegerede. Der bevilliges 50 Kr. til Frk. Falbe Hansen, Frk. Møller er i Berlin til den Tid.
7. Forhandling om Højtideligholdelse af "Dansk Kvindesamfund”s Jubilæum.
Kredsene vil højtideligholde det Aarsdagen 15. Decbr. d. Aar. Et Festskrift bebudes. Anne Lohse beder de forskellige Kredses delegerede om at udtale sig om Ønskeligheden af engang i Efteraaret at holde et offentligt Møde i de forskellige Kredse, og om de vil være med til at faa Fru Ragna Nielsen herned. Flere Kredse vil gerne have hende, og Frk. E. Hansen lover at skrive til hende.
8. Forhandling om Kvinden og Samfundet (Redaktionssekretær Madsen, Sorø),
Indl. ønsker, at "Kv. og S." skal være et Ugeblad. I Diskussionen deltager Anne Bruun. Frida Schmidt, Fruerne Møller, Gundesen og Laursen, Frk. Hasselbalck. Indl. tager sit Forslag tilbage, da hun indser, at Stemningen overvejende er for, at "Kv. og S.” vedblivende er et Maanedsblad.
9. Valg af Fællesstyrelse, Tillidsmænd og Stedfortrædere.
Fru Møller genvælges med 37 Stemmer.
Frk. Frida Schmidt genvælges m. 37 "
Fru Gundesen " " 37 "
Frk. Eline Hansen " " 36 "
Hr. Svend Høgsbro " " 36 "
Fru Anna Laursen " " 34 "
" Karen Dahl Jensen " " 29 "
Derefter havde Frk. Kirsten Laursen 7 St.
" Anne Bruun 1 "
" " Lohse 1 "
Tilsynsmændene.
Hr. Emil Elberling genvælges med 32 St.
Fru Bondegaard " " 31 "
Frk. Kirsten Laursen havde 1 "
Stedfortrædere.
Frk. Kirstine Frederiksen genvælges med 32 St.
" Hasselbalch " " 32 "
Fru Rigmor Schmidt " " 20 "
derefter havde Frk. Kirsten Laursen 8 "
Fru Bondegaard 3 "
" Høeg Christensen 1 "
Frk. Anne Lohse 1 "
10. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
Der er Tale om Sorø og Aalborg. Aalborg vælges. Frk. Hasselbalch byder os Velkommen dertil, selv om hun ikke har Kredsens Bemyndigelse til at indbyde os.
Mødet sluttes Kl. er c. 6
Kl. 6 Fællesspisning.
Svendborg, 27/7. 96.
Anna Lohse.
Anm. Ved en Fejltagelse er der blevet afgivet Stemmer af Frk.E. Grundtvig ved Fuldmagt, hvad der ikke skulde have været gjort, da hun er streget ud, og Hr. Høgsbro indsat i hendes Sted; men Fejltagelsen har ingen Betydning m.H.t. Resultatet af Stemmeafgivningen.
Anna Lohse
Eleonora Bondegaard.
