« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 14. august 1898
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde afholdtes i Sorø den 14. August 1898.
Mødet aabnedes Kl. 12 i Akademiets Gymnastiksal af Formanden Fru Jutta Møller, der bød Velkommen og bad Forsamlingen synge: Lysets Engel gaar med Glans o.s.v.
Hr. Frederik Bajer vælges til Ordstyrer, han vælger til sin Sekretær Frk. Eline Hansen. I det Hr. Bajer overtager Hvervet, henleder han Forsamlingens Opmærksomhed paa, at Hans Excellence Kultusminister Styhr viser Foreningen den Ære at overvære Mødet.
Tillidsmændene:
Aalborg:
1. Fru Brodersen. x
2. Fru Ejlersgaard. x
Aarhus:
1. Fru Anna Laursen. x
2. Fru Anna Jensen, x
3. Hr. Sagfører W.Christensen x
Horsens:
1. Fru Elisabeth Berthelsen. v. F.
2. Fru Sofie Hansen, Vestbirk. x
3. Hr. Pastor Konradsen, Hvirring, v.F.
4. Frk. Kirsten Laursen, x
5. Fru Ane Nielsen, Brund. x
6. Hr. Redaktør Peter Dam, Horsens, x
København:
Frk. Ingeborg Christiansen, Vejle (Ikke mødt.)
København:
1. Hr. Frederik Bajer, x
2. Frk. Eline Hansen, x
3. Hr. Bibliothekar Emil Elberling. x
4. Fhv. Forstanderinde Frk. Anna Hjort, x
5. Snedkermester Frk. Horsbøll. x
6. Fru Louise Høgsbro. x
7. Hr. Højesteretssagfører S. Høgsbro. x
8. Lærerinde Fru Berg Nielsen, x
9. Fru Charlotte Norrie f. Harbou. x
10. Fru Elly Nienstædt. x
11. Lærerinde Frk. R. Jørgensen, x
12. " Frk. S. Rasmussen, x
13. Fru Marie Skov Stenmagle, Sorø. x
14. Lærerinde Frk. Maren Sørensen,
15. " Fru B. Scheuer.
16. Hr. Dr. phil. Starcke, kom senere, x
Odder:
1. Hr. Højskoleforstander Dolleriis. x
2. Frk. Steffensen, x
Odense:
1. Karen Mortensen, x
Ringkøbing:
1. Fru Christine Jørgensen, f. Farre. x
Rønne:
1. Rigmor Schmidt. (Ikke mødt.)
Sinding:
1 . Ingen.
Sorø:
1. Frk. Magdalene Lauridsen, x
Svendborg:
1. Fru Ditlevsen. x
2. Frk. Anna Redder, x
Vejstrup:
1. Frk. Anna Rasmussen, Oure. x
Dagsorden.
1. Formanden aflægger Beretning om det forløbne Aar. Bladet har faaet en ny Redaktør i Fru Johanne Monrad f. Garde. Kvinden og Samfundet har aabnet sine Spalter for "Kvindernes Bygning". Bladet bringer stadig Meddelelser fra nævnte Forening til Kredsforstandere og Repræsentanter i Landet.
Formanden henviser til den i Aarets Løb faldne Højesteretsdom, der gør Kvinder myndige over, hvad de selv erhverver, se "Kv.og S." No.12-97.
Eline Hansen aflægger Beretning om sit Hverv som "Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i "Kvindernes Bygning".
Kultusministeren takker for den venlige Modtagelse Foreningen har givet ham, udtaler, at den paa mange Omraader har hans Sympathi.
2. Kredsene aflægger Beretninger. (Se K.og S.).
3. Regnskab og Overslag fremlægges henholdsvis til Godkendelse og Efterretning.
Det reviderede Regnskab, trykt i Kv. og S. No. 5, godkendtes af Fællesmødet.
4. Valg af Fællesstyrelse. Tilsynsmand og Stedfortrædere.
Fællesstyrelse.
Fru Karen Dahl Jensen ønskede ikke Genvalg, i hendes Sted valgtes
1. Pastor Konradsen, Hvirring med 29 Stemmer.
2. Fru Møller genvalgtes med 29 ”
3. Hr. Høgsbro " " 29 ”
4. Frida Schmidt " ” 29 ”
5. Eline Hansen " " 29 ”
6. Hasselbalch " " 29 ”
7. Anna Laursen " " 29 ”
2 Stemmesedler afgaves blanke.
Til Tilsynsmænd genvalgtes:
1. Hr. Elberling
2. Bondegaard.
Til Stedfortrædere genvalgtes:
1. Frk. Kirstine Frederiksen
2. Fru Stampe Feddersen.
3. Fru Marie Gundesen.
5. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Aarsmøde.
Højskoleforstander Dolleriis, Odder gentog Indbydelsen fra det forrige Aar, den modtoges. Fra Odense kom ogsaa en Indbydelse, den antoges som Stedfortræder.
Derefter holdtes ½ Times Pavse, i hvilken Tid Mødets Deltagere fotograferedes.
6. Frk. Anna Hjort indleder en Forhandling om Oprettelse af en Husmødreforening.
Frk. Hjort hævder, at Grundlaget for Forbindelsen mellem København og Kredsene bør være: Enighed gør stærk. Mange unge Piger søge fra Landet ind til København, dem kan Fæstekontoret række en hjælpende Haand ved at skaffe dem Pladser og ved at vejlede dem. Men København trænger til Landkredsenes Hjælp for at faa unge Piger oplærte til dygtige Husmødre og Tjenestepiger; thi de københavnske Piger fristes af Fabrikkerne, hvor de faar Aftenen fri, men
det er en daarlig Forskole. En ung Pige havde saaledes ikke bestilt andet i 3 Maaneder end skrælle Asparges fra 6 Morgen til 6 Aften. Det gælder om at faa de unge Piger bort fra Byen straks efter deres Konfirmation. Alle Kredsene skulde slutte sig sammen og danne en Husmødreforening. Hver Kreds skulde finde flere eller færre Husmødre, der vilde modtage en 15 Aars Pige et Aar uden Løn og forpligte sig til at oplære hende til al Husgerning. Der vilde saaledes blive c. 50 Skoler med 1 Elev i hver Klasse. Naar Eleverne var uddannede kunde de enten blive og tjene for Løn eller vende tilbage til Hovedstaden og faa Plads gennem Fæstekontoret. At skaffe Elever, mente Foredragsholderen, kunde lade sig gøre gennem Skolerne.
I Diskussionen deltog: Fru Berg Nielsen, der glædede sig over den Paatænkte Skole; hun mente det vilde støde paa pekuniære Vanskeligheder, man maatte støtte Eleverne med Penge til Klæder.
Fru Brodersen oplyste, at man havde gjort et Forsøg i Aalborg med 2 Piger, der imidlertid ikke holdt ved. Karen Mortensen, Odense hævdede, at det var af Betydning for deres moralske Opdragelse at faa fat paa dem endnu tidligere end 14 Aar, hvis man særlig skulde modtage Børn fra de daarligste Hjem. Hovedsagen var ikke dygtige tjenestepiger, men dygtige Husmødre.
7. Dr. phil. C. N. Starcke indleder en Forhandling om Kvindesagen.
Dr. Starcke gaar ud fra, at de, der var til Stede, var enige om Hovedsagen, Kvindesagens ideelle Berettigelse. Han vilde forsøge at drage noget af det krogede frem og undersøge, hvorledes det bedst kunde rettes; det skulde være et Par alvorlige Ord i en Vennekreds. Kvindesagens Berettigelse ligger i, at den er en Samfundssag, den hviler paa Kravet om Personlighedens Ret. At opstille det abstrakte Retfærdighedskrav fører ikke til Maalet, det er snarere en Svaghed end en Styrke. Kvinderne bør gaa den positive Vej, vise Mændene, hvad de kan udrette til Gavn for Samfundet og derved vinde dem Bevægelsen her hjemme har for en stor Del overset det og er derved bleven ufrugtbar. Kvinderne har nærmest arbejdet indenfor snævre Rammer for at hjælpe hist og her paa Kvindernes egen Stilling; men Kvindesagen bør ikke blive en snæver og egennyttig Fagforening.
Arbejdet inden for Kvindesagen drejer sig om hendes:
1. sociale Stilling i Samfundet (kommunal og politisk Stemmeret)
2. og Bestræbelsenne for i Erhvervslivet og Ægteskabet at skaffe hende Lige Ret med Manden. Kvinderne her i Landet har ikke arbejdet tilstrækkelig paa de store Maal. Det er naivt at tro at kunne faa Valgret ved at forlange den af Mændene. Mændene gjorde et Arbejde for at faa den og tog den saa selv men hvor var Kvinderne henne, da Striden stod paa? Var de ikke tilfredse skulde de have vist det, og var de tilfredse, saa var det vel, fordi de følte sig repræsenterede gennem Mændene. De intelligente Kvinder fra Samfundets højere Lag har aldrig vist Interesse for Politik. Gaar man derimod til de store Kulturlande, træffer man Kvinderne fremmest i det politiske Arbejde. I Amerika arbejdede de ivrig for Negerslaveriets Ophævelse og Opstanden mod England. I England har Kvinderne af Aristokratiet stiftet Primrose Ligaen og samlet og genoplivet Torgernes Parti. I det kommunale Liv stiller det sig noget anderledes, der har Kvinder spredt og enkeltvis udrettet et Arbejde. I Erhvervslivet er Kvinderne ligeledes naaet godt frem her hjemme, det er vor stærke Side.
Sæderne og Skikkene gaar forud for Lovene, og her har Kvinderne virkelig forbedret Forholdene. Kvinderne skal ikke søge at befri sig fra Mandens Herredømme ved at betone hans Egoisme, men hun skal tage Hjemmets og Samfundets Sager op, vise ham, hvad han har ladet ligge, og hvor han har grebet fejl; hun skal tage sig af Samfundets Stedbørn og vise, at hun har amour de soi og ikke amour propre. Særlig paa Skolesagernes Omraade bør Kvinderne se at faa et Ord at sige, hvis de da have noget nyt at sige.
I Diskussionen deltog Fru Berg Nielsen, Hr. Elberling, Fru Norrie, Fru Møller og Fru Nienstædt og Hr. Dolleriis. Fru Berg Nielsen paaviste, at et Land paa 2 Mil. ikke saa let frembringer de store Aander som et Land paa 100 Mil; men fordi vi ikke har Evner til at arbejde paa de store Maal, skal vi ikke tabe Modet eller opgive Arbejdet, som vi har taget op med vore smaa Evner.- Hun mener netop vi skal holde Kravet om Retfærdighed fast. Fru Norrie udtaler, at Kvinderne burde aftjene deres Værnepligt i Hospitaler og ved Fattigpleje. Fru Møller takker Dr. Starcke, fordi han oplyser os om vore Fejl, men mener dog, at vi nok kunde fortjene den kommunale Valgret. Dolleriis mente, at Mændene ikke var de værste. Den Kvinde, der vovede sig Frem, blev ofte til Spot for sit eget Køn. De lavest stillede Kvinder ere ikke vaagnede til Bevidsthed endnu, de ere bundne af gamle Vaner. Elberling kunde ikke gaa med til, at Mændene havde kæmpet sig ti1 deres Rettigheder, de var komne temmelig let til dem, saa Kvinderne kunde ogsaa nu faa de samme Rettigheder uden Kamp. Paa Landet var det almindeligt, at Kvinderne havde megen politisk Interesse, Dr. Starcke kunde ikke slutte fra de københavnske Kvinder.
8. Fru Charlotte Norrie f. Harbou: Kvindehaderen Holberg.
Fru Norrie fandt det rimeligt her i Sorø at yde Holberg sin Hyldest, saa meget mere som Holberg langt forud for sin Tid var tilbøjelig til at yde Kvinderne Retfærdighed. Hun fremdrog derpaa af hans Værker de Steder, der omhandlede dette Spørgsmaal, saaledes af Niels Klim og af Fortalen til Helt og Heltindehistorier.
9. Frk. Magdalene Lauridsen indleder en Forhandling om theoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskoler.
Frk. Lauridsen mener, at dette Spørgsmaal strengt taget ikke angaar Dansk Kvindesamfund, men da det drejer sig om Kvinders Uddannelse, vil hun dog maaske kunne faa Støtte for sin Anskuelse hos Forsamlingen. Husholdningsskolen vil bibringe Kvinderne faglig og theoretisk Uddannelse. Man har maattet prøve sig frem. Eleverne har ikke altid villet bøje sig for Fordringerne; men til Trods herfor holder man paa, at Planen skal gennemføres. Frk. Jacobsen, Lærerinde i Fysiologi og Husholdningskemi ved Husholdningsskolen, giver en kort Fremstilling af Planen i Undervisningen.
Fru Berg Nielsen og Frk. Eline Hansen ydede Undervisningen sin Tilslutning.
Mødet sluttede Kl. 6.
Kl. 6 ½ fandt Fællesspisningen Sted. Maden var leveret fra Husholdningsskolen.
Sorø d. 14. August 1898.
Fredrik Bajer Eline Hansen.
Mødet aabnedes Kl. 12 i Akademiets Gymnastiksal af Formanden Fru Jutta Møller, der bød Velkommen og bad Forsamlingen synge: Lysets Engel gaar med Glans o.s.v.
Hr. Frederik Bajer vælges til Ordstyrer, han vælger til sin Sekretær Frk. Eline Hansen. I det Hr. Bajer overtager Hvervet, henleder han Forsamlingens Opmærksomhed paa, at Hans Excellence Kultusminister Styhr viser Foreningen den Ære at overvære Mødet.
Tillidsmændene:
Aalborg:
1. Fru Brodersen. x
2. Fru Ejlersgaard. x
Aarhus:
1. Fru Anna Laursen. x
2. Fru Anna Jensen, x
3. Hr. Sagfører W.Christensen x
Horsens:
1. Fru Elisabeth Berthelsen. v. F.
2. Fru Sofie Hansen, Vestbirk. x
3. Hr. Pastor Konradsen, Hvirring, v.F.
4. Frk. Kirsten Laursen, x
5. Fru Ane Nielsen, Brund. x
6. Hr. Redaktør Peter Dam, Horsens, x
København:
Frk. Ingeborg Christiansen, Vejle (Ikke mødt.)
København:
1. Hr. Frederik Bajer, x
2. Frk. Eline Hansen, x
3. Hr. Bibliothekar Emil Elberling. x
4. Fhv. Forstanderinde Frk. Anna Hjort, x
5. Snedkermester Frk. Horsbøll. x
6. Fru Louise Høgsbro. x
7. Hr. Højesteretssagfører S. Høgsbro. x
8. Lærerinde Fru Berg Nielsen, x
9. Fru Charlotte Norrie f. Harbou. x
10. Fru Elly Nienstædt. x
11. Lærerinde Frk. R. Jørgensen, x
12. " Frk. S. Rasmussen, x
13. Fru Marie Skov Stenmagle, Sorø. x
14. Lærerinde Frk. Maren Sørensen,
15. " Fru B. Scheuer.
16. Hr. Dr. phil. Starcke, kom senere, x
Odder:
1. Hr. Højskoleforstander Dolleriis. x
2. Frk. Steffensen, x
Odense:
1. Karen Mortensen, x
Ringkøbing:
1. Fru Christine Jørgensen, f. Farre. x
Rønne:
1. Rigmor Schmidt. (Ikke mødt.)
Sinding:
1 . Ingen.
Sorø:
1. Frk. Magdalene Lauridsen, x
Svendborg:
1. Fru Ditlevsen. x
2. Frk. Anna Redder, x
Vejstrup:
1. Frk. Anna Rasmussen, Oure. x
Dagsorden.
1. Formanden aflægger Beretning om det forløbne Aar. Bladet har faaet en ny Redaktør i Fru Johanne Monrad f. Garde. Kvinden og Samfundet har aabnet sine Spalter for "Kvindernes Bygning". Bladet bringer stadig Meddelelser fra nævnte Forening til Kredsforstandere og Repræsentanter i Landet.
Formanden henviser til den i Aarets Løb faldne Højesteretsdom, der gør Kvinder myndige over, hvad de selv erhverver, se "Kv.og S." No.12-97.
Eline Hansen aflægger Beretning om sit Hverv som "Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i "Kvindernes Bygning".
Kultusministeren takker for den venlige Modtagelse Foreningen har givet ham, udtaler, at den paa mange Omraader har hans Sympathi.
2. Kredsene aflægger Beretninger. (Se K.og S.).
3. Regnskab og Overslag fremlægges henholdsvis til Godkendelse og Efterretning.
Det reviderede Regnskab, trykt i Kv. og S. No. 5, godkendtes af Fællesmødet.
4. Valg af Fællesstyrelse. Tilsynsmand og Stedfortrædere.
Fællesstyrelse.
Fru Karen Dahl Jensen ønskede ikke Genvalg, i hendes Sted valgtes
1. Pastor Konradsen, Hvirring med 29 Stemmer.
2. Fru Møller genvalgtes med 29 ”
3. Hr. Høgsbro " " 29 ”
4. Frida Schmidt " ” 29 ”
5. Eline Hansen " " 29 ”
6. Hasselbalch " " 29 ”
7. Anna Laursen " " 29 ”
2 Stemmesedler afgaves blanke.
Til Tilsynsmænd genvalgtes:
1. Hr. Elberling
2. Bondegaard.
Til Stedfortrædere genvalgtes:
1. Frk. Kirstine Frederiksen
2. Fru Stampe Feddersen.
3. Fru Marie Gundesen.
5. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Aarsmøde.
Højskoleforstander Dolleriis, Odder gentog Indbydelsen fra det forrige Aar, den modtoges. Fra Odense kom ogsaa en Indbydelse, den antoges som Stedfortræder.
Derefter holdtes ½ Times Pavse, i hvilken Tid Mødets Deltagere fotograferedes.
6. Frk. Anna Hjort indleder en Forhandling om Oprettelse af en Husmødreforening.
Frk. Hjort hævder, at Grundlaget for Forbindelsen mellem København og Kredsene bør være: Enighed gør stærk. Mange unge Piger søge fra Landet ind til København, dem kan Fæstekontoret række en hjælpende Haand ved at skaffe dem Pladser og ved at vejlede dem. Men København trænger til Landkredsenes Hjælp for at faa unge Piger oplærte til dygtige Husmødre og Tjenestepiger; thi de københavnske Piger fristes af Fabrikkerne, hvor de faar Aftenen fri, men
det er en daarlig Forskole. En ung Pige havde saaledes ikke bestilt andet i 3 Maaneder end skrælle Asparges fra 6 Morgen til 6 Aften. Det gælder om at faa de unge Piger bort fra Byen straks efter deres Konfirmation. Alle Kredsene skulde slutte sig sammen og danne en Husmødreforening. Hver Kreds skulde finde flere eller færre Husmødre, der vilde modtage en 15 Aars Pige et Aar uden Løn og forpligte sig til at oplære hende til al Husgerning. Der vilde saaledes blive c. 50 Skoler med 1 Elev i hver Klasse. Naar Eleverne var uddannede kunde de enten blive og tjene for Løn eller vende tilbage til Hovedstaden og faa Plads gennem Fæstekontoret. At skaffe Elever, mente Foredragsholderen, kunde lade sig gøre gennem Skolerne.
I Diskussionen deltog: Fru Berg Nielsen, der glædede sig over den Paatænkte Skole; hun mente det vilde støde paa pekuniære Vanskeligheder, man maatte støtte Eleverne med Penge til Klæder.
Fru Brodersen oplyste, at man havde gjort et Forsøg i Aalborg med 2 Piger, der imidlertid ikke holdt ved. Karen Mortensen, Odense hævdede, at det var af Betydning for deres moralske Opdragelse at faa fat paa dem endnu tidligere end 14 Aar, hvis man særlig skulde modtage Børn fra de daarligste Hjem. Hovedsagen var ikke dygtige tjenestepiger, men dygtige Husmødre.
7. Dr. phil. C. N. Starcke indleder en Forhandling om Kvindesagen.
Dr. Starcke gaar ud fra, at de, der var til Stede, var enige om Hovedsagen, Kvindesagens ideelle Berettigelse. Han vilde forsøge at drage noget af det krogede frem og undersøge, hvorledes det bedst kunde rettes; det skulde være et Par alvorlige Ord i en Vennekreds. Kvindesagens Berettigelse ligger i, at den er en Samfundssag, den hviler paa Kravet om Personlighedens Ret. At opstille det abstrakte Retfærdighedskrav fører ikke til Maalet, det er snarere en Svaghed end en Styrke. Kvinderne bør gaa den positive Vej, vise Mændene, hvad de kan udrette til Gavn for Samfundet og derved vinde dem Bevægelsen her hjemme har for en stor Del overset det og er derved bleven ufrugtbar. Kvinderne har nærmest arbejdet indenfor snævre Rammer for at hjælpe hist og her paa Kvindernes egen Stilling; men Kvindesagen bør ikke blive en snæver og egennyttig Fagforening.
Arbejdet inden for Kvindesagen drejer sig om hendes:
1. sociale Stilling i Samfundet (kommunal og politisk Stemmeret)
2. og Bestræbelsenne for i Erhvervslivet og Ægteskabet at skaffe hende Lige Ret med Manden. Kvinderne her i Landet har ikke arbejdet tilstrækkelig paa de store Maal. Det er naivt at tro at kunne faa Valgret ved at forlange den af Mændene. Mændene gjorde et Arbejde for at faa den og tog den saa selv men hvor var Kvinderne henne, da Striden stod paa? Var de ikke tilfredse skulde de have vist det, og var de tilfredse, saa var det vel, fordi de følte sig repræsenterede gennem Mændene. De intelligente Kvinder fra Samfundets højere Lag har aldrig vist Interesse for Politik. Gaar man derimod til de store Kulturlande, træffer man Kvinderne fremmest i det politiske Arbejde. I Amerika arbejdede de ivrig for Negerslaveriets Ophævelse og Opstanden mod England. I England har Kvinderne af Aristokratiet stiftet Primrose Ligaen og samlet og genoplivet Torgernes Parti. I det kommunale Liv stiller det sig noget anderledes, der har Kvinder spredt og enkeltvis udrettet et Arbejde. I Erhvervslivet er Kvinderne ligeledes naaet godt frem her hjemme, det er vor stærke Side.
Sæderne og Skikkene gaar forud for Lovene, og her har Kvinderne virkelig forbedret Forholdene. Kvinderne skal ikke søge at befri sig fra Mandens Herredømme ved at betone hans Egoisme, men hun skal tage Hjemmets og Samfundets Sager op, vise ham, hvad han har ladet ligge, og hvor han har grebet fejl; hun skal tage sig af Samfundets Stedbørn og vise, at hun har amour de soi og ikke amour propre. Særlig paa Skolesagernes Omraade bør Kvinderne se at faa et Ord at sige, hvis de da have noget nyt at sige.
I Diskussionen deltog Fru Berg Nielsen, Hr. Elberling, Fru Norrie, Fru Møller og Fru Nienstædt og Hr. Dolleriis. Fru Berg Nielsen paaviste, at et Land paa 2 Mil. ikke saa let frembringer de store Aander som et Land paa 100 Mil; men fordi vi ikke har Evner til at arbejde paa de store Maal, skal vi ikke tabe Modet eller opgive Arbejdet, som vi har taget op med vore smaa Evner.- Hun mener netop vi skal holde Kravet om Retfærdighed fast. Fru Norrie udtaler, at Kvinderne burde aftjene deres Værnepligt i Hospitaler og ved Fattigpleje. Fru Møller takker Dr. Starcke, fordi han oplyser os om vore Fejl, men mener dog, at vi nok kunde fortjene den kommunale Valgret. Dolleriis mente, at Mændene ikke var de værste. Den Kvinde, der vovede sig Frem, blev ofte til Spot for sit eget Køn. De lavest stillede Kvinder ere ikke vaagnede til Bevidsthed endnu, de ere bundne af gamle Vaner. Elberling kunde ikke gaa med til, at Mændene havde kæmpet sig ti1 deres Rettigheder, de var komne temmelig let til dem, saa Kvinderne kunde ogsaa nu faa de samme Rettigheder uden Kamp. Paa Landet var det almindeligt, at Kvinderne havde megen politisk Interesse, Dr. Starcke kunde ikke slutte fra de københavnske Kvinder.
8. Fru Charlotte Norrie f. Harbou: Kvindehaderen Holberg.
Fru Norrie fandt det rimeligt her i Sorø at yde Holberg sin Hyldest, saa meget mere som Holberg langt forud for sin Tid var tilbøjelig til at yde Kvinderne Retfærdighed. Hun fremdrog derpaa af hans Værker de Steder, der omhandlede dette Spørgsmaal, saaledes af Niels Klim og af Fortalen til Helt og Heltindehistorier.
9. Frk. Magdalene Lauridsen indleder en Forhandling om theoretisk Undervisning hører hjemme paa Husholdningsskoler.
Frk. Lauridsen mener, at dette Spørgsmaal strengt taget ikke angaar Dansk Kvindesamfund, men da det drejer sig om Kvinders Uddannelse, vil hun dog maaske kunne faa Støtte for sin Anskuelse hos Forsamlingen. Husholdningsskolen vil bibringe Kvinderne faglig og theoretisk Uddannelse. Man har maattet prøve sig frem. Eleverne har ikke altid villet bøje sig for Fordringerne; men til Trods herfor holder man paa, at Planen skal gennemføres. Frk. Jacobsen, Lærerinde i Fysiologi og Husholdningskemi ved Husholdningsskolen, giver en kort Fremstilling af Planen i Undervisningen.
Fru Berg Nielsen og Frk. Eline Hansen ydede Undervisningen sin Tilslutning.
Mødet sluttede Kl. 6.
Kl. 6 ½ fandt Fællesspisningen Sted. Maden var leveret fra Husholdningsskolen.
Sorø d. 14. August 1898.
Fredrik Bajer Eline Hansen.
