« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 14. og 15. juli 1901
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde afholdtes i Aarhus d. 14. og 15. Juli 1901.
Mødet aabnedes den 14. Kl. 3 i Handels og Kontoristforeningens Lokale med et offentligt Foredrag af Fru Emma Gad om Kunstflidsforeningen og Kvindernes Bygning.
Formanden Fru Jutta Møller bød først Velkommen og foreslog at begynde med Sangen: "I alle de Riger og Lande," hvorpaa Ordet blev givet til Fru Emma Gad, som i et klart og velformet Foredrag gav en udvikling af den Bevægelse, der efter Kvindernes Udstilling 1895 havde rejst sig for at samle forskellige Kvindeforeninger og Institutioner til Gavn og Udvikling for kvindeligt Arbejde i en fælles "Kvindernes Bygning? - Samtidig med, at man havde arbejdet paa at samle de fornødne Penge til en saadan, havde man søgt at kalde nogle af de Institutioner til Live, som skulde have Tag over Hovedet i Kvindernes Bygning.- Man havde saaledes stiftet Handels og Kontoristforeningen "Hegnet", og man havde i Aar oprettet en Kunstflidsforening, som havde begyndt sin Virksomhed med en Skole for Kunstvævning og Broderi samt med en Snedkerskole, der særlig uddanner sine Elever til at udføre det lettere Snedkerarbejde, som kan forefalde i Hjemmene.- Der var i Sommerens Løb oprettet Frikursus i Hedebosyning og Kunstvævning for unge Piger fra forskellige Egne af Landet, fra Island og fra Sønderjylland. Man haabede at kunne skabe et Marked for Kunstflidsskolernes Arbejder i Udlandet, navnlig i Amerika.-
Fru Jutta Møller takkede i varme Ord for Foredraget.
Efter en Pause som under livlig Samtale tilbragtes i Handels og Kontoristforeningens Have, holdt Højskoleforstander Helge Hostrup Kl. 5 et Foredrag om Kvindens Ret til at opfattes som Enkeltvæsen i Modsætning til Fortidens mere typiske Opfattelse af Kvinden, der saa ofte havde givet sig Udtryk gennem den obligate Skaal for "Damerne" ved festlige Lejligheder.-
I den paagældende Diskussion deltog Fru Norrie, Fru Strandbygaard, Frk. Anne Bruun, Fru Nørlund, Fru Berg Nielsen og Fru Jutta Møller.
Kl. 7 afholdtes en Fælles-spisning, under hvilken der herskede en smuk og fornøjelig Stemning.- Mange Taler blev holdte; to Sange var forfattede i Dagens Anledning.- Efter Fællesspisningen drak man Kaffe i Handels og Kontoristforeningens Have, hvor der blev musiceret, og hvor Resten af Aftenen tilbragtes paa en meget fornøjelig Maade.
Mandag den 15. Juli afholdtes det egentlige Delegeretmøde, som begyndte Kl. 9.
Fru Jutta Møller bød Velkommen og foreslog Afsyngelsen af "Morgenstund har Guld i Mund".
Redaktør Laursen valgtes til Dirigent og valgte atter Frk. Bjerre til Protokolfører.
Han oplæste derpaa Tillidsmændenes Navne:
Aalborg:
Frkn. Bentsen og Hasselbalch.
Aarhus:
Fru Anna Laursen, Sagfører V. Christensen og Frk. Bjerre
Horsens:
Fru Marie Knudsen, Hvirring, Fru Redaktør Petersen, Horsens, Frk. Laugesen, Elbæk, Frkn. I. Benne og Kirsten Laursen, Lund.
Kbhvn.:
Fru Norrie, Frk. Horsbøll, Frk. Anne Bruun, Fru Nørlund, Fru Berg Nielsen, Højesteretssagfører Sv. Høgsbro, Frk. Forchhammer, Fru Hersom, Frk. Lippert, Frk. Blom, Frk A. Olsen, Fru Scheuer, Frk. M. Sørensen, Frk. Valborg Andersen, Grosserer, Frk. C. Hansen, og Frk. S. Rasmussen.
Rye:
Højskoleforstander Helge Hostrup.
Odder:
Pastor Malling og Fru Anna Jensen.
Odense:
Fru K. Nielsen.
Ringkøbing:
Fru Strandbygaard, Frk. Bonde, Frk. Bojesen, Fru Hindhede og Fru Nordbek.
Rønne:
Fru Rigmor Schmidt.
Sorø:
Fru Pastorinde Bjerre, Fru K. Olsen, og Frk. Hyldgaard.
Svendborg:
Fru Bondegaard, Fru Gundesen, Fru Johansen og Frk. Jørgensen
Fire af Tillidsmændene manglede: Frkn. Horsbøll og Blom, Kbhvn., Fru Olsen og Frk. Hyldgaard, Sorø. - Ingen var mødt ved Fuldmagt.
I. Fru Jutta Møller indledede Dagsordenen med at aflægge Beretning; Taleren havde i Aarets Løb holdt Foredrag i forskellige Kredse af Dansk Kvindesamfund og i flere Kvindeforeninger. Hun havde i Anledning af Fabriksloven haft Audiens hos Indenrigsminister Bramsen og havde senere henvendt sig til Kultusminister Bjerre for at opnaa et Tilskud til Dansk Kvindesamfund til litterær Virksomhed; der var senere blevet bevilget 500 Kr., som foreløbig brugtes til Bladet.
1. Frk. Anne Bruun aflagde Beretning om Husmødreforeningen. Fra København er der i Fjor udsendt 18 fjortenaars Piger til forskellige Egne af Landet for at oplæres i Husgerning, hver efter sine særlige Anlæg. - Kun een af de 18 tabte Modet og blev hentet hjem af Forældrene.-
Frk. Anna Hjorths ihærdige Arbejde for Sagen omtaltes.
Fru Strandbygaard, Ringkøbing, som selv havde en af de udsendte Piger i Huset, anbefalede varmt Sagen.
2. Fru Berg Nielsen aflagde Beretning om Fabrikslovudvalgets Arbejde. Dets Formaal havde særlig været at modarbejde ethvert Forsøg paa at indskrænke Kvindens Ret til selv at tage Bestemmelse over Arbejdstidens Udstrækning. Med Hensyn til en Barselferie havde man dog overdraget
Folketingsmand Sv. Høgsbro at virke for, at en saadan kunde blive Paabudt under Forudsætning af, at der ydedes de paagældende den nødvendige Pengehjælp.
Dansk Kvindesamfund havde paa et Møde i Anl. af Fabriksloven nærmest været stemt for, at der, som Forslaget lød paa, ydedes Arbejderskene Beskyttelse gennem en indskrænket Arbejdstid, men var bleven imødegaaet af Fru Berg Nielsen, som havde paavist, at Lovens Gennemførelse vilde have til Følge, at Kvinderne udelukkedes fra forskellige Stillinger, som krævede Natarbejde ( fra Stillingen som Typografer, Bagere o.l.).
Angaaende Barselhjælp til Fabriksarbejdersker havde Fru Berg Nielsen henvendt sig til Folketingsmand Jensen Sønderup, der havde foreslaaet at rejse en Agitation for, at Staten udredede hele Hjælpen.
Paa et Møde af Fabriksarbejdersker i Anl. af Lovforslaget havde disse selv udtalt, at de var imod en Normalarbejdsdag for Kvinder, medmindre der samtidig ogsaa fastsattes en saadan for Mænd.
Paa Odensemødet 1900 blev der nedsat et Udvalg (Fruerne Norrie, Schmiegelow, Berg Nielsen), der bl. a. skulde virke for, at Lovforslaget blev slaaet ihjel, hvis man ikke kunde komme bort fra tvungen Arbejdstid for Kvinder.
Med Hensyn til Barselhjælp havde Udv. ønsket at faa den lagt ind under Sygekasser, saaledes at Staten overtog Halvdelen af det Beløb skulde udredes, Kommunerne en Fjerdedel og Sygekasserne Resten (dette var dog ikke blevet gennemført).
I sidste Rigsdagssamling var Fabriksloven gaaet igennem, uden at der var bleven paabudt nogen Indskrænkning i Kvinders Arbejdstid undtagen i Barseltilfælde. - I saadanne Tilfælde maa Moderen ikke gaa paa Arbejde uden først at have fremlagt Lægeattest. - Den Hjælp, hun i denne Tid maatte faa fra Offentligheden, skal ikke betragtes som Fattighjælp.
Fabrikslovudvalget nedlagde derpaa sit Mandat, og Fru Berg Nielsen henstillede til Dansk Kvindesamfund, at det i Forbindelse med andre Kvindeforeninger fremdeles vilde arbejde for en Barselhjælp af den Art, som Udvalget havde arbejdet for at faa gennemført.
Pastor Konradsen takkede Fabrikslovudvalget for dets Virksomhed.
Forsamlingen vedtog at sende følgende Telegram til Folketingsmand Jensen Sønderup:
"Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender Dem herved en varm Tak for Deres interesserede Arbejde for den Side af Fabrikloven, som vedrører Kvindernes Arbejdsvilkaar. De bedes bringe denne Tak videre til Deres Meningsfæller i Udvalget.
Paa Forsamlingens Vegne
N. Johan Laursen
Dirigent
3. Fru Berg Nielsen aflagde Beretning om sit Arbejde for at faa oprettet en Husmoderskole.-
Ved en saadan forstodes der en Kvindeafdeling paa Landbohøjskolen - sideordnet med Landbrugsskolen - der skulde uddanne Lærerinder som senere i forskellige Egne af Landet kunde give Husmødre en saadan Vejledning, at de baade i sanitær og økonomisk Henseende kunde udfylde deres Plads paa den bedst mulige Maade.- 1. Januar 1900 var der indsendt en Henstilling til Landbrugsministeriet om at tage Sagen under Overvejelse, efter at der i Forvejen var rettet en Henvendelse til Landbohøjskolens Direktion og til enkelte af dens Professorer. I Juli Md. 1900 kom der Meddelelse fra Landbrugsministeriet om at Henstillingen var oversendt til Kultusministeriet med Anbefalinger fra Landbohøjskolens Direktør og fra de samvirkende Landboforeninger.
Kultusministeren stillede sig velvilligt til Sagen og erklærede, at han vilde forelægge den for Finansudvalget, hvilket skete i Decbr. Md. - Paa Grund af Ministerens Sygdom blev selve Forslaget imidlertid først forelagt i Udvalget i Marts 1901, hvorfor Sagen blev henlagt til næste Vinter.-
Der var udsendt Opfordring til alle D.K.s Kredse om at skaffe oplysninger om Husførelsen rundt omkring i Landet - om, hvorledes der bygges, bages o.s.v. - for at man derigennem kunde danne sig et Begreb om, hvorledes Husøkonomien stod, og hvilke Forandringer der kunde tiltrænges.-
Fru Berg Nielsen rettede atter en indtrængende Opfordring til deltagerne i Mødet om at skaffe saa mange Oplysninger af denne Art som muligt, ligesom hun opfordrede Husmødre rundt omkring i Landet at indsende Husholdningsregnskaber for et Aar med Opgivelse af Husstandens Størrelse, for at man paa Grundlag af saadanne kunde udregne, hvor store Næringsværdier der i Gennemsnit forbrugtes pr. Individ.-
4. Grosserer Frk. C. Hansen, som skulde aflægge Beretning om Kvindernes Bygning", henviste til Fru Gads Foredrag den foregaaende Dag. Fru Gad gav nogle nærmere Oplysninger: Det vilde være vanskeligt at faa rejst en Bygning uden Hjælp til en Grund, som næppe vilde kunne faas under 4 a 500,000 Kr. - Mange byggede uden Penge og gjorde Regning paa senere at kunne faa Omkostningerne dækkede gennem Lejen; men dette kunde man i nærværende Tilfælde ikke gøre Regning paa, da det hovedsagelig vilde blive fattige Foreninger, som vilde komme til at bo til Leje i "Kv. B." - Der er nedsat et Byggeudvalg, som har haft forskellige Planer under Overvejelse. Man har saaledes talt om muligvis at købe en gammel Gaard og indrette den til en "Kv. B." Det har imidlertid vist sig, at Ombygningen af en saadan vilde blive for dyr, hvis den skulde blive formaalstjenlig.- Skal "Kv.B." kunne svare sig, maa den nemlig indeholde flere Sale, hvoriblandt nogle skulde kunne udlejes til Udstillingssale, hvilke næppe vilde kunne indrettes efter Tidens Fordringer i en ældre Bygning.- Man havde haabet at kunne købe en gl. Bygning ved Nicolaj Taarn for at kunne benytte Grunden; men Grunden havde vist sig at være for lille, og de omliggende Bygninger vare for dyre til, at man kunde købe dem. - Imidlertid havde man nu Udsigt til at kunne erhverve en større Grund nær ved Kongens Nytorv (uden dog at kunne faa Facade ud til dette). Det vilde blive for dyrt at købe Grunden, hvorfor man haabede at kunne leje den paa 100 eller 200 Aar.-
Den Formue, som ejes af "Kvindernes Bygning", beløb sig for Tiden til ca. 75,000 Kr., som henstod i forskellige Banker. Desuden havde en forretningsdrivende Dame i Kbhvn. skænket "Kv. B." en testamentarisk Gave paa 25,000 Kr., som skulde tilfalde den efter hendes Død.
Der paafulgte en længere Diskussion, vedrørende det mere eller mindre formaalstjenlige i at bo paa lejet Grund, det uheldige i ikke at have Facade ud til Kongens Nytorv, Gavnligheden af at anlægge Filialer af "Kv. B." i Kbhvns. Udkanter o.s.v. - I Diskussionen deltog Fru Berg Nielsen, Frk. C. Hansen. Frk. Anne Bruun, Redaktør Laursen, Fru Norrie, Sagfører V. Christensen, Fru Gundesen (Svendborg), Fru Laursen og Konsulent Kornerup (Aarhus).
Kl. 11 ½ Frokostpause.
5. Kl. 12 ½ begyndte Mødet atter med en Forhandling om Husmoderskolen.
Redaktør Laursen foreslog, at Forsamlingen skulde vedtage en Udtalelse til Rigsdagen om, at man vilde støtte Forslaget om Husmoderskolen.
Der vedtoges følgende Resolution:
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde udtaler, at det anser det for en betydelig social, hygiejnisk og økonomisk Sag, at Arbejdet for at fremme en god og fornuftig Husøkonomi ikke hviler, men fremmes af al Kraft ved Oprettelse af Lærer- og Elevskoler med Husøkonomi som Læregenstand."
Fru Gundesen (Svendborg) anbefalede Oprettelsen af en Husmoderskole. Hun henviste til de Fordele Landmanden opnaaede ved at fodre Kreaturer paa den hensigtsmæssigste Maade, og paaviste, hvor meget betydningsfuldere det da maatte være, at en Husmoder forstod at sammensætte Fødemidlerne paa den heldigste Maade til Familien (særlig Børnene).
I den paafølgende Diskussion deltog Fru Berg Nielsen, Fru Laursen Frk. Schmidt (Odense) Sagfører V. Christensen og Frk. Anne Bruun.
6. Fru Caroline Hansen aflagde Beretning som Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i "Dansk Kvinderaad": Fru A. Frederiksen i Paris havde repræsenteret "Dansk Kvinderaad" ved det internationale Kvindemøde i Paris 1900. - - Kvinderaadet havde siden Efteraaret 1900 haft Kontor og holdt Møder i "Dansk Kvindesamfunds" Lokale i Kbhvn.
Frk. Hansen nedlagde sit Hverv som Repræsentant i "D. Kvinderaad" og opfordrede forsamlingen til at vælge en ny Repræsentant.
Frk. Forchammer aflagde Beretning om det internationale Kvinderaadsrnøde i Haag d. A.
Fru Nørlund gav Oplysning om den særlige Opgave, der paahvilede ”D. Kvinderaads" Børneudvalg, nemlig at arbejde paa at Staten til at tage sig af vanrøgtede Børn.
Høgsbro mente, at Børneudvalget her gik udenfor Kvinderaadets egentlige Omraade, som burde bestaa i at knytte de enkelte Kvindeforeninger her og i Udlandet sammen i fælles Raadslagning om Arbejde.
7. Fru Nørlund aflagde Beretning om Valgretsudvalgets Virksomhed:
20 Kvindeforeninger havde sluttet sig sammen for at arbejde for Kvinders Valgret og Valgbarhed under samme Vilkaar som Mænd.
Skønt Valgretsudvalget ikke havde i Sinde at slaa af paa sine Fordringer i saa Henseende, vilde det dog paa den anden Side gerne tage imod enhver Indrømmelse, der maatte blive gjort, som et første
Skridt henimod Maalet.
I Løbet af Aaret var der holdt Foredrag angaaende Kvinders Valgret i mange forskellige Kredse og Foreninger.- Man havde henvendt sig til Indenrigsministeren med Anmodning om at forelægge et selvstændigt Lovforslag om Valgret og Valgbarhed for Kvinder. - Dette vilde Ministeren dog ikke indlade sig paa, hvorimod han lovede at støtte et eventuelt Forslag af denne Art. - Forskellige
Folketingsmænd, som Udvalget havde henvendt sig til, havde henvist det til at vente, til der engang blev Tale om at indføre almindelig kommunal Valgret for Mænd.
Frk. Anne Bruun opfordrede Kvinderne til stadig møde paa Valgtribunerne, som det allerede paa mange Steder var sket i Aar, for at interpellere om Kvinders Valgret.
Høgsbro raadede til at faa Forslaget bragt frem i Landstinget. Gik det igennem der, vilde det næppe møde nogen Modstand i Folketinget.
Paa Opfordring af Frk. Eline Hansen afsendtes følgende Telegram til det norske Kvindesamfund i Anledning af, at de norske Kvinder have faaet Valgret i Aar:
"Fru Statsraadinde Qyam, Christiania.
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender norske Kvinder sin hjertelige Lykønskning til den kommunale Valgret og Valgbarhed for Kvinder, særlig til den udmærkede, frisindede Ordning for Hustruernes Vedkommende.
Jutta Møller f. Bojsen.
Formand."
II. Kredsene aflægge Beretning.
Aalborg (Frk. Hasselbalch): Kredsen har 85 Medlemmer. Man har i Aar faaet et eget Lokale, som dog kun kan bruges paa Mødeaftenerne.
Aarhus (Fru Laursen): Et Møde med Foredrag af Fru Jutta Møller omtaltes. - Der var i Aarets Løb givet Bidrag til Folkeuniversitetsforedrag og til fattige Børns Bespisning.
Odder (Fru Anna Jensen): Man havde i den forløbne Vinter ladet afholde ugentlige Sammenkomster for Tjenestepiger, og der var oprettet en Syskole for Arbejderhustruer.
Ringkøbing (Fru Strandbygaard): Kredsen har 144 Medlemmer. – Man har oprettet et Skrædderkursus for Kvinder.
Sorø (Fru Bjerre): Kredsen har 84 Medlemmer. Man har oprettet Husholdningsskoler forskellige Steder paa Sjælland.
Svendborg (Fru Bondegaard): Kredsen har 124 Medlemmer. Der var afholdt Foreningsmøder hver anden Uge. To unge Piger vare blevne understøttede i deres Uddannelse, en tredie var paa Kredsens Bekostning bleven uddannet til Lærerinde paa Horsens Seminarium.
III. Frk. Frida Schmidt (Odense) fremlagde Regnskabet, som godkendtes af Forsamlingen.
IV. "Kvinden og Samfundet". Frk. Sofie Rasmussen aflagde Regnskab, hvorfra det fremgik ved betydelige private Gaver og Tilskud.
V. Valg af Fællesstyrelse. Tilsynsmænd og Stedfortrædere.
Den forrige Styrelse genvalgtes med følgende Stemmetal:
Fru Jutta Møller 38 Stemmer
Fru Bondegaard 23 ”
Fru Anna Laursen 33 ”
Frk. Hasselbalch 35 ”
Frk. Frida Schmidt 38 ”
Frk. Eline Hansen 39 ”
Pastor Konradsen 39 ”
Til Tilsynsmænd valgtes:
Frk. Anna Hjorth 31 ”
Fru Louise Høgsbro 31 ”
Til Stedfortrædere valgtes:
Fru Strandbygaard 26 ”
Fru Rigmor Smidt 20 ”
Fru Blicher Clausen 20 ”
VI. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Aarsmøde.
Fru Rigmor Smidt (Rønne) og Fru Strandbygaard (Ringkøbing) indbød begge til at afholde det næste Aarsmøde henholdsvis i Rønne eller Ringkøbing. Ved Afstemningen vedtoges det, at Ringkøbing skulde være Samlingsstedet; dog tog man det Forbehold, at Mødet skulde
afholdes i Kbhvn., dersom det internationale Kvinderaad skulde vælge Kbhvn. til Samlingssted for næste Aar, hvad der er Mulighed for.
Mødet hævedes Kl. 4. Om Aftenen foretoges en Udflugt til Ørnereden pr. Dampskib.
Aarhus den 14. Juli 1901
N. Johan Laursen
Ordstyrer
K. Bjerre.
Mødet aabnedes den 14. Kl. 3 i Handels og Kontoristforeningens Lokale med et offentligt Foredrag af Fru Emma Gad om Kunstflidsforeningen og Kvindernes Bygning.
Formanden Fru Jutta Møller bød først Velkommen og foreslog at begynde med Sangen: "I alle de Riger og Lande," hvorpaa Ordet blev givet til Fru Emma Gad, som i et klart og velformet Foredrag gav en udvikling af den Bevægelse, der efter Kvindernes Udstilling 1895 havde rejst sig for at samle forskellige Kvindeforeninger og Institutioner til Gavn og Udvikling for kvindeligt Arbejde i en fælles "Kvindernes Bygning? - Samtidig med, at man havde arbejdet paa at samle de fornødne Penge til en saadan, havde man søgt at kalde nogle af de Institutioner til Live, som skulde have Tag over Hovedet i Kvindernes Bygning.- Man havde saaledes stiftet Handels og Kontoristforeningen "Hegnet", og man havde i Aar oprettet en Kunstflidsforening, som havde begyndt sin Virksomhed med en Skole for Kunstvævning og Broderi samt med en Snedkerskole, der særlig uddanner sine Elever til at udføre det lettere Snedkerarbejde, som kan forefalde i Hjemmene.- Der var i Sommerens Løb oprettet Frikursus i Hedebosyning og Kunstvævning for unge Piger fra forskellige Egne af Landet, fra Island og fra Sønderjylland. Man haabede at kunne skabe et Marked for Kunstflidsskolernes Arbejder i Udlandet, navnlig i Amerika.-
Fru Jutta Møller takkede i varme Ord for Foredraget.
Efter en Pause som under livlig Samtale tilbragtes i Handels og Kontoristforeningens Have, holdt Højskoleforstander Helge Hostrup Kl. 5 et Foredrag om Kvindens Ret til at opfattes som Enkeltvæsen i Modsætning til Fortidens mere typiske Opfattelse af Kvinden, der saa ofte havde givet sig Udtryk gennem den obligate Skaal for "Damerne" ved festlige Lejligheder.-
I den paagældende Diskussion deltog Fru Norrie, Fru Strandbygaard, Frk. Anne Bruun, Fru Nørlund, Fru Berg Nielsen og Fru Jutta Møller.
Kl. 7 afholdtes en Fælles-spisning, under hvilken der herskede en smuk og fornøjelig Stemning.- Mange Taler blev holdte; to Sange var forfattede i Dagens Anledning.- Efter Fællesspisningen drak man Kaffe i Handels og Kontoristforeningens Have, hvor der blev musiceret, og hvor Resten af Aftenen tilbragtes paa en meget fornøjelig Maade.
Mandag den 15. Juli afholdtes det egentlige Delegeretmøde, som begyndte Kl. 9.
Fru Jutta Møller bød Velkommen og foreslog Afsyngelsen af "Morgenstund har Guld i Mund".
Redaktør Laursen valgtes til Dirigent og valgte atter Frk. Bjerre til Protokolfører.
Han oplæste derpaa Tillidsmændenes Navne:
Aalborg:
Frkn. Bentsen og Hasselbalch.
Aarhus:
Fru Anna Laursen, Sagfører V. Christensen og Frk. Bjerre
Horsens:
Fru Marie Knudsen, Hvirring, Fru Redaktør Petersen, Horsens, Frk. Laugesen, Elbæk, Frkn. I. Benne og Kirsten Laursen, Lund.
Kbhvn.:
Fru Norrie, Frk. Horsbøll, Frk. Anne Bruun, Fru Nørlund, Fru Berg Nielsen, Højesteretssagfører Sv. Høgsbro, Frk. Forchhammer, Fru Hersom, Frk. Lippert, Frk. Blom, Frk A. Olsen, Fru Scheuer, Frk. M. Sørensen, Frk. Valborg Andersen, Grosserer, Frk. C. Hansen, og Frk. S. Rasmussen.
Rye:
Højskoleforstander Helge Hostrup.
Odder:
Pastor Malling og Fru Anna Jensen.
Odense:
Fru K. Nielsen.
Ringkøbing:
Fru Strandbygaard, Frk. Bonde, Frk. Bojesen, Fru Hindhede og Fru Nordbek.
Rønne:
Fru Rigmor Schmidt.
Sorø:
Fru Pastorinde Bjerre, Fru K. Olsen, og Frk. Hyldgaard.
Svendborg:
Fru Bondegaard, Fru Gundesen, Fru Johansen og Frk. Jørgensen
Fire af Tillidsmændene manglede: Frkn. Horsbøll og Blom, Kbhvn., Fru Olsen og Frk. Hyldgaard, Sorø. - Ingen var mødt ved Fuldmagt.
I. Fru Jutta Møller indledede Dagsordenen med at aflægge Beretning; Taleren havde i Aarets Løb holdt Foredrag i forskellige Kredse af Dansk Kvindesamfund og i flere Kvindeforeninger. Hun havde i Anledning af Fabriksloven haft Audiens hos Indenrigsminister Bramsen og havde senere henvendt sig til Kultusminister Bjerre for at opnaa et Tilskud til Dansk Kvindesamfund til litterær Virksomhed; der var senere blevet bevilget 500 Kr., som foreløbig brugtes til Bladet.
1. Frk. Anne Bruun aflagde Beretning om Husmødreforeningen. Fra København er der i Fjor udsendt 18 fjortenaars Piger til forskellige Egne af Landet for at oplæres i Husgerning, hver efter sine særlige Anlæg. - Kun een af de 18 tabte Modet og blev hentet hjem af Forældrene.-
Frk. Anna Hjorths ihærdige Arbejde for Sagen omtaltes.
Fru Strandbygaard, Ringkøbing, som selv havde en af de udsendte Piger i Huset, anbefalede varmt Sagen.
2. Fru Berg Nielsen aflagde Beretning om Fabrikslovudvalgets Arbejde. Dets Formaal havde særlig været at modarbejde ethvert Forsøg paa at indskrænke Kvindens Ret til selv at tage Bestemmelse over Arbejdstidens Udstrækning. Med Hensyn til en Barselferie havde man dog overdraget
Folketingsmand Sv. Høgsbro at virke for, at en saadan kunde blive Paabudt under Forudsætning af, at der ydedes de paagældende den nødvendige Pengehjælp.
Dansk Kvindesamfund havde paa et Møde i Anl. af Fabriksloven nærmest været stemt for, at der, som Forslaget lød paa, ydedes Arbejderskene Beskyttelse gennem en indskrænket Arbejdstid, men var bleven imødegaaet af Fru Berg Nielsen, som havde paavist, at Lovens Gennemførelse vilde have til Følge, at Kvinderne udelukkedes fra forskellige Stillinger, som krævede Natarbejde ( fra Stillingen som Typografer, Bagere o.l.).
Angaaende Barselhjælp til Fabriksarbejdersker havde Fru Berg Nielsen henvendt sig til Folketingsmand Jensen Sønderup, der havde foreslaaet at rejse en Agitation for, at Staten udredede hele Hjælpen.
Paa et Møde af Fabriksarbejdersker i Anl. af Lovforslaget havde disse selv udtalt, at de var imod en Normalarbejdsdag for Kvinder, medmindre der samtidig ogsaa fastsattes en saadan for Mænd.
Paa Odensemødet 1900 blev der nedsat et Udvalg (Fruerne Norrie, Schmiegelow, Berg Nielsen), der bl. a. skulde virke for, at Lovforslaget blev slaaet ihjel, hvis man ikke kunde komme bort fra tvungen Arbejdstid for Kvinder.
Med Hensyn til Barselhjælp havde Udv. ønsket at faa den lagt ind under Sygekasser, saaledes at Staten overtog Halvdelen af det Beløb skulde udredes, Kommunerne en Fjerdedel og Sygekasserne Resten (dette var dog ikke blevet gennemført).
I sidste Rigsdagssamling var Fabriksloven gaaet igennem, uden at der var bleven paabudt nogen Indskrænkning i Kvinders Arbejdstid undtagen i Barseltilfælde. - I saadanne Tilfælde maa Moderen ikke gaa paa Arbejde uden først at have fremlagt Lægeattest. - Den Hjælp, hun i denne Tid maatte faa fra Offentligheden, skal ikke betragtes som Fattighjælp.
Fabrikslovudvalget nedlagde derpaa sit Mandat, og Fru Berg Nielsen henstillede til Dansk Kvindesamfund, at det i Forbindelse med andre Kvindeforeninger fremdeles vilde arbejde for en Barselhjælp af den Art, som Udvalget havde arbejdet for at faa gennemført.
Pastor Konradsen takkede Fabrikslovudvalget for dets Virksomhed.
Forsamlingen vedtog at sende følgende Telegram til Folketingsmand Jensen Sønderup:
"Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender Dem herved en varm Tak for Deres interesserede Arbejde for den Side af Fabrikloven, som vedrører Kvindernes Arbejdsvilkaar. De bedes bringe denne Tak videre til Deres Meningsfæller i Udvalget.
Paa Forsamlingens Vegne
N. Johan Laursen
Dirigent
3. Fru Berg Nielsen aflagde Beretning om sit Arbejde for at faa oprettet en Husmoderskole.-
Ved en saadan forstodes der en Kvindeafdeling paa Landbohøjskolen - sideordnet med Landbrugsskolen - der skulde uddanne Lærerinder som senere i forskellige Egne af Landet kunde give Husmødre en saadan Vejledning, at de baade i sanitær og økonomisk Henseende kunde udfylde deres Plads paa den bedst mulige Maade.- 1. Januar 1900 var der indsendt en Henstilling til Landbrugsministeriet om at tage Sagen under Overvejelse, efter at der i Forvejen var rettet en Henvendelse til Landbohøjskolens Direktion og til enkelte af dens Professorer. I Juli Md. 1900 kom der Meddelelse fra Landbrugsministeriet om at Henstillingen var oversendt til Kultusministeriet med Anbefalinger fra Landbohøjskolens Direktør og fra de samvirkende Landboforeninger.
Kultusministeren stillede sig velvilligt til Sagen og erklærede, at han vilde forelægge den for Finansudvalget, hvilket skete i Decbr. Md. - Paa Grund af Ministerens Sygdom blev selve Forslaget imidlertid først forelagt i Udvalget i Marts 1901, hvorfor Sagen blev henlagt til næste Vinter.-
Der var udsendt Opfordring til alle D.K.s Kredse om at skaffe oplysninger om Husførelsen rundt omkring i Landet - om, hvorledes der bygges, bages o.s.v. - for at man derigennem kunde danne sig et Begreb om, hvorledes Husøkonomien stod, og hvilke Forandringer der kunde tiltrænges.-
Fru Berg Nielsen rettede atter en indtrængende Opfordring til deltagerne i Mødet om at skaffe saa mange Oplysninger af denne Art som muligt, ligesom hun opfordrede Husmødre rundt omkring i Landet at indsende Husholdningsregnskaber for et Aar med Opgivelse af Husstandens Størrelse, for at man paa Grundlag af saadanne kunde udregne, hvor store Næringsværdier der i Gennemsnit forbrugtes pr. Individ.-
4. Grosserer Frk. C. Hansen, som skulde aflægge Beretning om Kvindernes Bygning", henviste til Fru Gads Foredrag den foregaaende Dag. Fru Gad gav nogle nærmere Oplysninger: Det vilde være vanskeligt at faa rejst en Bygning uden Hjælp til en Grund, som næppe vilde kunne faas under 4 a 500,000 Kr. - Mange byggede uden Penge og gjorde Regning paa senere at kunne faa Omkostningerne dækkede gennem Lejen; men dette kunde man i nærværende Tilfælde ikke gøre Regning paa, da det hovedsagelig vilde blive fattige Foreninger, som vilde komme til at bo til Leje i "Kv. B." - Der er nedsat et Byggeudvalg, som har haft forskellige Planer under Overvejelse. Man har saaledes talt om muligvis at købe en gammel Gaard og indrette den til en "Kv. B." Det har imidlertid vist sig, at Ombygningen af en saadan vilde blive for dyr, hvis den skulde blive formaalstjenlig.- Skal "Kv.B." kunne svare sig, maa den nemlig indeholde flere Sale, hvoriblandt nogle skulde kunne udlejes til Udstillingssale, hvilke næppe vilde kunne indrettes efter Tidens Fordringer i en ældre Bygning.- Man havde haabet at kunne købe en gl. Bygning ved Nicolaj Taarn for at kunne benytte Grunden; men Grunden havde vist sig at være for lille, og de omliggende Bygninger vare for dyre til, at man kunde købe dem. - Imidlertid havde man nu Udsigt til at kunne erhverve en større Grund nær ved Kongens Nytorv (uden dog at kunne faa Facade ud til dette). Det vilde blive for dyrt at købe Grunden, hvorfor man haabede at kunne leje den paa 100 eller 200 Aar.-
Den Formue, som ejes af "Kvindernes Bygning", beløb sig for Tiden til ca. 75,000 Kr., som henstod i forskellige Banker. Desuden havde en forretningsdrivende Dame i Kbhvn. skænket "Kv. B." en testamentarisk Gave paa 25,000 Kr., som skulde tilfalde den efter hendes Død.
Der paafulgte en længere Diskussion, vedrørende det mere eller mindre formaalstjenlige i at bo paa lejet Grund, det uheldige i ikke at have Facade ud til Kongens Nytorv, Gavnligheden af at anlægge Filialer af "Kv. B." i Kbhvns. Udkanter o.s.v. - I Diskussionen deltog Fru Berg Nielsen, Frk. C. Hansen. Frk. Anne Bruun, Redaktør Laursen, Fru Norrie, Sagfører V. Christensen, Fru Gundesen (Svendborg), Fru Laursen og Konsulent Kornerup (Aarhus).
Kl. 11 ½ Frokostpause.
5. Kl. 12 ½ begyndte Mødet atter med en Forhandling om Husmoderskolen.
Redaktør Laursen foreslog, at Forsamlingen skulde vedtage en Udtalelse til Rigsdagen om, at man vilde støtte Forslaget om Husmoderskolen.
Der vedtoges følgende Resolution:
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde udtaler, at det anser det for en betydelig social, hygiejnisk og økonomisk Sag, at Arbejdet for at fremme en god og fornuftig Husøkonomi ikke hviler, men fremmes af al Kraft ved Oprettelse af Lærer- og Elevskoler med Husøkonomi som Læregenstand."
Fru Gundesen (Svendborg) anbefalede Oprettelsen af en Husmoderskole. Hun henviste til de Fordele Landmanden opnaaede ved at fodre Kreaturer paa den hensigtsmæssigste Maade, og paaviste, hvor meget betydningsfuldere det da maatte være, at en Husmoder forstod at sammensætte Fødemidlerne paa den heldigste Maade til Familien (særlig Børnene).
I den paafølgende Diskussion deltog Fru Berg Nielsen, Fru Laursen Frk. Schmidt (Odense) Sagfører V. Christensen og Frk. Anne Bruun.
6. Fru Caroline Hansen aflagde Beretning som Dansk Kvindesamfunds Repræsentant i "Dansk Kvinderaad": Fru A. Frederiksen i Paris havde repræsenteret "Dansk Kvinderaad" ved det internationale Kvindemøde i Paris 1900. - - Kvinderaadet havde siden Efteraaret 1900 haft Kontor og holdt Møder i "Dansk Kvindesamfunds" Lokale i Kbhvn.
Frk. Hansen nedlagde sit Hverv som Repræsentant i "D. Kvinderaad" og opfordrede forsamlingen til at vælge en ny Repræsentant.
Frk. Forchammer aflagde Beretning om det internationale Kvinderaadsrnøde i Haag d. A.
Fru Nørlund gav Oplysning om den særlige Opgave, der paahvilede ”D. Kvinderaads" Børneudvalg, nemlig at arbejde paa at Staten til at tage sig af vanrøgtede Børn.
Høgsbro mente, at Børneudvalget her gik udenfor Kvinderaadets egentlige Omraade, som burde bestaa i at knytte de enkelte Kvindeforeninger her og i Udlandet sammen i fælles Raadslagning om Arbejde.
7. Fru Nørlund aflagde Beretning om Valgretsudvalgets Virksomhed:
20 Kvindeforeninger havde sluttet sig sammen for at arbejde for Kvinders Valgret og Valgbarhed under samme Vilkaar som Mænd.
Skønt Valgretsudvalget ikke havde i Sinde at slaa af paa sine Fordringer i saa Henseende, vilde det dog paa den anden Side gerne tage imod enhver Indrømmelse, der maatte blive gjort, som et første
Skridt henimod Maalet.
I Løbet af Aaret var der holdt Foredrag angaaende Kvinders Valgret i mange forskellige Kredse og Foreninger.- Man havde henvendt sig til Indenrigsministeren med Anmodning om at forelægge et selvstændigt Lovforslag om Valgret og Valgbarhed for Kvinder. - Dette vilde Ministeren dog ikke indlade sig paa, hvorimod han lovede at støtte et eventuelt Forslag af denne Art. - Forskellige
Folketingsmænd, som Udvalget havde henvendt sig til, havde henvist det til at vente, til der engang blev Tale om at indføre almindelig kommunal Valgret for Mænd.
Frk. Anne Bruun opfordrede Kvinderne til stadig møde paa Valgtribunerne, som det allerede paa mange Steder var sket i Aar, for at interpellere om Kvinders Valgret.
Høgsbro raadede til at faa Forslaget bragt frem i Landstinget. Gik det igennem der, vilde det næppe møde nogen Modstand i Folketinget.
Paa Opfordring af Frk. Eline Hansen afsendtes følgende Telegram til det norske Kvindesamfund i Anledning af, at de norske Kvinder have faaet Valgret i Aar:
"Fru Statsraadinde Qyam, Christiania.
Dansk Kvindesamfunds Aarsmøde sender norske Kvinder sin hjertelige Lykønskning til den kommunale Valgret og Valgbarhed for Kvinder, særlig til den udmærkede, frisindede Ordning for Hustruernes Vedkommende.
Jutta Møller f. Bojsen.
Formand."
II. Kredsene aflægge Beretning.
Aalborg (Frk. Hasselbalch): Kredsen har 85 Medlemmer. Man har i Aar faaet et eget Lokale, som dog kun kan bruges paa Mødeaftenerne.
Aarhus (Fru Laursen): Et Møde med Foredrag af Fru Jutta Møller omtaltes. - Der var i Aarets Løb givet Bidrag til Folkeuniversitetsforedrag og til fattige Børns Bespisning.
Odder (Fru Anna Jensen): Man havde i den forløbne Vinter ladet afholde ugentlige Sammenkomster for Tjenestepiger, og der var oprettet en Syskole for Arbejderhustruer.
Ringkøbing (Fru Strandbygaard): Kredsen har 144 Medlemmer. – Man har oprettet et Skrædderkursus for Kvinder.
Sorø (Fru Bjerre): Kredsen har 84 Medlemmer. Man har oprettet Husholdningsskoler forskellige Steder paa Sjælland.
Svendborg (Fru Bondegaard): Kredsen har 124 Medlemmer. Der var afholdt Foreningsmøder hver anden Uge. To unge Piger vare blevne understøttede i deres Uddannelse, en tredie var paa Kredsens Bekostning bleven uddannet til Lærerinde paa Horsens Seminarium.
III. Frk. Frida Schmidt (Odense) fremlagde Regnskabet, som godkendtes af Forsamlingen.
IV. "Kvinden og Samfundet". Frk. Sofie Rasmussen aflagde Regnskab, hvorfra det fremgik ved betydelige private Gaver og Tilskud.
V. Valg af Fællesstyrelse. Tilsynsmænd og Stedfortrædere.
Den forrige Styrelse genvalgtes med følgende Stemmetal:
Fru Jutta Møller 38 Stemmer
Fru Bondegaard 23 ”
Fru Anna Laursen 33 ”
Frk. Hasselbalch 35 ”
Frk. Frida Schmidt 38 ”
Frk. Eline Hansen 39 ”
Pastor Konradsen 39 ”
Til Tilsynsmænd valgtes:
Frk. Anna Hjorth 31 ”
Fru Louise Høgsbro 31 ”
Til Stedfortrædere valgtes:
Fru Strandbygaard 26 ”
Fru Rigmor Smidt 20 ”
Fru Blicher Clausen 20 ”
VI. Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Aarsmøde.
Fru Rigmor Smidt (Rønne) og Fru Strandbygaard (Ringkøbing) indbød begge til at afholde det næste Aarsmøde henholdsvis i Rønne eller Ringkøbing. Ved Afstemningen vedtoges det, at Ringkøbing skulde være Samlingsstedet; dog tog man det Forbehold, at Mødet skulde
afholdes i Kbhvn., dersom det internationale Kvinderaad skulde vælge Kbhvn. til Samlingssted for næste Aar, hvad der er Mulighed for.
Mødet hævedes Kl. 4. Om Aftenen foretoges en Udflugt til Ørnereden pr. Dampskib.
Aarhus den 14. Juli 1901
N. Johan Laursen
Ordstyrer
K. Bjerre.
