« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 15. juli 1901

« Se emneord

Umiddelbart efter Afslutningen af Fællesmødet, holdt Fællesstyrelsen konstituerende Møde.

Arbejdet fordeltes som forrige Aar; Formand blev Fru Jutta Møller, Kasserer Frk. Schmidt og Sekretær Frk. E. Hansen.
Formanden for Københavns Kredsen, Frk. Anne Bruun havde udbedt sig en Samtale med Fællesstyrelsen. - Frk. Bruun havde fra Overretssagfører Damkier for Fru Femmer modtaget en Skrivelse i Anledning af en Paategning paa en Ansøgning om Fru Andræs Mindelegat, indsendt af
Fru Femmers Datter gennem Fru Bruun. Ansøgningen maa være bleven udleveret til Fru Femmer. Skete sligt, erklærede Frk. Bruun herefter ikke at ville ledsage Ansøgningerne med vejledende Paategninger.
Fru Laursen anker ligeledes over at Udtalelser af hende i Fællesstyrelsen om en bestemt Person var blevne bragte til vedkommende. Det maa paatales, at Fællesstyrelsens Sager holdes indenfor dens egen Ramme.
Frk. Bruun stiller Forslag om, at der i Avertissementet om Legatet fremhæves, at ingen Anbefalinger bør sendes i Original, og at intet leveres tilbage. Det vedtages.
Formanden har talt med Højesteretssagfører Høgsbro om Omkostningerne ved Uddelingen af Legatet. Høgsbro vilde stemme for, at man ikke tog Pengene af Legatets Midler, saa hellere opgive den 5. April som Uddelingsdag. Frk. Schmidt foreslog at dele Udgifterne saaledes, at man ikke
tog Pengene af Legatets Midler, saa hellere opgive den 5. April som Uddelingsdag. Frk. Schmidt foreslog at dele Udgifterne saaledes, at Halvdelen gik af Fælleskassen og Halvdelen af Legatets Midler; man trængte til et Møde i Aarets Løb og vilde nødig undvære dette. Stemningen var for dette Forslag. Det vedtages at henlægge Uddelingen til Maj Maaned.

Eline Hansen
Sekretær.