« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 8. august 1903

« Se emneord

Lørdag Aften Kl. 9 den 8-8-03 Møde i Rønne hos Redaktør Smiths.

Til Stede var Fruerne Jutta Møller, Bondegaard, Fru Strandbygaard og Frkn. Eline Hansen og Frida Schmidt. Forhindret var Frk. Hasselbalch og Fru Laursen.
Det vedtages at anmode Hr. Bibliothekar Elberling om at overtage hvervet som Dirigent.
Dagsordenen gennemgaas.
Styrelsen vedtog at støtte Fru Berg Nielsens Forslag om Oprettelse af praktiske Kursus. Det erkendtes at de i de senere Aar af D.K. optagne praktiske Arbejder havde gavnet Dansk Kvindesamfund.
Fru Bondegaards Forslag om en Repræsentant for hver Kreds i Fællesstyrelsen fremkaldte Diskussion; Meningerne var delte. Derimod kunde man bifalde Forslaget om, at Styrelsen afgik skiftevis efter Tur 3 og 4.
Paa samme Maade stillede man sig til Hr. og Fru Schous Forslag om Referat af Kvinderaadets Forhandlinger af Kvinden og Samfundets egen Referent til dette Blad.
Man var fuldstændig enige om at støtte Telegrafisterne (de k) med Hensyn til at beholde deres Stilling i Tilfælde af Ægteskab.
Angaaende senere tilkomne Forslag til Ændringer i Fælleslovene stillede af Ringkøbingkredsen havde Fællesstyrelsen intet imod at disse behandledes paa Fællesmødet.
Mødet sluttet Kl. 10 ¾ .

Frida Schmidt Eleonora Bondegaard Catharina Strandbygaard Jutta Møller Eline Hansen