« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 9. og 10. august 1903
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde afholdtes i Rønne d. 9. og 10. August. 1903
Søndag Morgen Kl. 8 ½ tog man med Toget til Almindingen i det dejligste Sommervejr, der spadseredes til Kongemindet, hvor alle nød den dejlige Udsigt og derfra til Hotel "Jomfrubjærget", hvor der Kl. 2 var Fællesspisning. Her herskede den fornøjeligste Stemning, der holdtes flere Taler, hvori Gæsterne udtrykte dens Glæde over Bornholm og dens Tak til Værterne, fordi de havde indbudt D.K. til at komme til Rønne.
Kl. 5 var der offentligt Møde i Ekkodalen, hvor der var mødt mange Mennesker, der sad og laa op ad Skrænterne dag Talerstolen. Form. Fru Jutta Møller bød Velkommen og bad om at synge den første af Sangene i det omdelte Hæfte og gav derefter Ordet til Frk. cand.phil. Helene Berg, der holdt et Foredrag om Kvindesagen før og nu. Derefter talte Højesteretssagfører Sv. Høgsbro om: Kvindens retslige Stilling. (Fru Berg Nielsen, Fru Anne Bruun talte ogsaa.)
Tillidsmændenes Møde.
Man samledes Mandag Morgen Kl. 9 paa Danes Hotel.
Form. Fru Jutta Møller foreslog at synge: Morgenstund har Guld i Mund, hvorefter Hr. Bibliotekar Elberling valgtes til Dirigent, og han valgte atter Frk. Olsen til Protokolfører.
Dirigenten oplæste derefter Tillidsmændenes Navne:
Aalborg: Fru Brodersen, Frk. Ingeborg Kofod, Frk. Bartoline Jørgensen (v.Fuldmagt) Fru Poulsen (v.F.)
Aarhus: Fru Høeg Christensen, Frk. Bjerre, Fru Anna Laursen (v.F.)
Horsens: Hr. Lærer Laursen, (v.F.) Frk. Margrethe Johansen (v.F. ) Fru Karoline Andersen, Frk. Johanne Jensen, Fru Bodil Buch-Jepsen, Frk. Kirsten Laursen.
Hjørring: Fru Scheving f. Rørdam.
København: Hr. Bibliotekar Elberling, Hr. Højesteretssagf. Høgsbro, Fruerne Nørlund, Vibeke Salicath, Berg Nielsen og Botilde Scheuer, Frknerne Konstantin-Hansen, Luplau, Læge Eli Møller, Anne Bruun, Marie Hansen, Herdis Høgsbro, Helene Berg, E. Thaarup, Marie Steffensen, Therese Stamer, Anna Olsen.
Lemvig: Fru Wolf f. Falbe-Hansen.
Odder: Frk. Kjørbo (v.F.) Fru Anna Jensen.
Middelfart: Skolebestyrerinde Frk. Thaarup.
Odense: Fru Kristine Nielsen.
Ringkøbing: Fruerne Kamp, Jensen, Jakobsen, Sørensen, Hr. Læge Strandbygaard.
Ry: Frk. Nielsen.
Rønne: Fru Rigmor Smidt, Frk. Johanne Ipsen.
Sorø: Hr. Redaktionssekretær Madsen, Frk. Magdalene Lauridsen.
Frk. Anna Hyldgaard udeblev.
Svendborg: Fruerne Jakobsen, Ditlefsen, Schou, Bondegaard, Petrine Jensen, Frk. Huus (v.F.)
Formanden Fru Jutta Møller aflagde Beretning. Hun begyndte med at minde om det Tab, D.K. havde lidt ved Pastor Konradsens Død.
I Fjor holdt det internationale Kvinderaad sit aarlige Møde i Kbh., ved hvilken Lejlighed Frk. Kirstine Frederiksen blev optagen som Æresmedlem "patron", hendes Venner havde indsendt den fornødne Sum dertil.
D. 19. Maj fyldte Frk. Anna Hjort 70 Aar, Formanden havde overbragt hende en Lykønskning og en Takadresse fra D.K., der skylder hende overordentlig meget. D.K. var repræsenteret paa det
nordiske Kvindesagsmøde ved Frk. Anne Bruun og Sofie Rasmussen, fra alle Kanter hørtes Glæde over det vellykkede Møde, men der deltog kun faa Danske. D.K. har været med i Adressen til Bjørnson og var repræsenteret ved Raadhusindvielsen, hvor det jo var glædeligt at høre Herman Trier lyse efter Kvinderne.
Det Andræske Legat var bleven tildelt 7. Som de foregaaende Aar havde D.K. af Kultusministeriet faaet 500 Kr. til litterær Virksomhed, de var blevne brugte til at udgive Larsen Ledets Skrift
”Menneskeværd og Menneskeret", det anbefales Medlemmerne at gøre bekendt med det. Vi har været repræsenteret i "Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg"; paa Mødet i Ringkøbing opfordredes hver Kreds til at vælge en Delegeret, 7 Kredse havde efterkommet Opfordringen, de øvrige burde ogsaa vælge Repræsentant, da Kredsen derved faar Meddelelse om Møderne. Formanden har sammen med Fru Nørlund været hos Indenrigsministeren for at forlange kommunal
Valgret, senere alene hos Avditør Steffensen, der sagde, at hans Parti kunde være med dertil kun ikke til den gifte Kvinde. – Paa Grund af, at Fødselsstiftelsen ikke som det øvrige Rigshospital var
planlagt efter Pavillonsystemet, havde man henvendt sig til Arkitekten Martin Borch og Prof. Leopold Meyer, der begge mente, at det var umuligt at faa det forandret, og det vilde blive for kostbart saa der var intet at gøre.
D.K. havde endelig haft den Glæde, at den havde haft en Tilgang af 3 nye Kredse: l) Hjørring: Formand Fru Scheving f. Rørdam, 2) Fru Wolf f. Falbe-Hansen, og 3) Middelfart Formand: Fru Charlotte Ejlersgaard.
Dansk Kvindesamfunds Husmoderskole.
Fru Møller aflægger Beretning for Frk. Hjort, der ikke har kunnet komme til Rønne. Foreningens Regnskab staar godt, idet der lindes et Reservefond paa flere Hundrede Kroner, der særlig tænkes anvendt, hvis der skulde blive Sygdom blandt Aarets Lærlinge. Medens der tidligere udsendtes 12-15 Lærlinge om Aaret, er det i de sidste to Aar vokset til 25, og af disse er i Aar 10 paa 2. Aar i deres Pladser. I Aar er der, uden at der er averteret kommet Tilbud fra saa mange Hjem, der var Brug for, og de har saa godt som alle vist sig at være gode. Lærlingene er gennemgaaende glade for at være i Pladserne. Et Brev fra en af dem læses op.
Dansk Kvinderaad.
D.K.s Delegerede Fru Nørlund meddeler, at hun sammen med Foreningen "Det hvide Baand" havde stillet Forslag om et Arbejde mod Alkoholen. Der indgaves et Andragende om, at der i alle Landets Skoler og Undervisningsanstalter for Lærere saa vel som ved Universitetet maa blive givet Undervisning om Alkoholens skadelige Virkninger. Ministeriet havde henvist til, at der efter den nye Skolelov skulde undervises i Sundhedslære. Fru Nørlund vilde hellere haft, at man skulde henvendt sig til Amtsraadene og opfordrer Kredsene til hver for sig at henvende sig til Skoleautoriteterne for at faa nævnte Undervisning indført. Fru Nørlund og Fru Ragna Schou vælges til vedblivende at være D.K.s Delegerede i D. K. R.
Paa Opfordring af Fru Berg-Nielsen vedtages det, at Fællesstyrelsen skal henvende sig til Prof. Olrik med Opfordring til at virke for, at Statens Kursus optager Læren om Alkoholens Skadelighed under Sundhedslære.
Valgretsudvalget.
Fru Nørlund aflægger Beretning. Der er 22 Foreninger repræsenteret i Udvalget. Dette har indsendt en Adresse til Regering og Rigsdag om at faa kommunal Valgret og Valgbarhed lige med Mænd. Indenrigsministeren havde svaret hende, at Valgloven snart vilde foreligge, og hans Parti vilde
stemme for den. Han havde desuden lovet Statsraadet at forelægge et særligt Forslag om Kvinders Valgret, men det var ikke sket endnu. Fru Nørlund havde senere været hos Grev Friis, der var enig med Valgretsudvalget om dets Krav ogsaa med Hensyn til gift Kvindes Valgret, men vilde ikke have særlig Lov om Kvinderne, og hans Parti stod som han. Paa Valgdagen var der ikke stillet den sædvanlige Forespørgsel til Kandidaterne, men man havde opfordret Kredsenes Medlemmer til at
tage Ordet ved Vælgermøder, og det var sket flere Steder, særlig i Kbh. Der var forespurgt Foreningerne, om de vilde lade Udvalget ved Tid og Lejlighed arbejde for Kvindernes politiske Valgret, og man havde faaet ja de fleste Steder.
Kvindernes Bygning.
Fru Jutta Møller beretter, at man vil vente lidt endnu med at bygge den store Bygning, da man ikke har Penge nok, Kapitalen er nu vokset til 85,286 Kr. Repræsentanten til Kvindernes Bygning genvælges.
2 ) Beretning fra Kredsene (se Kv. og Samf.)
Fru Jutta Møller meddeler, "Kristeligt Dagblad" vil holde en Spalte med Overskrift "Kvindebevægelsen", og opfordrer Kredsene til at arbejde med Hensyn til Menighedsraadene.
Frk. Anne Bruun yder Sorøkredsen sin Anerkendelse, fordi den har arbejdet for at Loven om, at Mænd kan faa Statslaan til Huslodder udvides til ogsaa at gælde Kvinder paa samme Vilkaar; men efter Lovene kan ingen Kreds henvende sig til Myndighederne paa egen Haand, men kun gennem Fællesstyrelsen.
Frk. Lauridsen Sorø indrømmer Berettigelsen af denne Anke og haaber Fællesstyrelsen vil tage sig af Sagen, men det skal ske i Aar, da Loven skal revideres i den kommende Samling.
Det vedtages enstemmig at paalægge Fællesstyrelsen at tage Sagen op.
3) Regnskab aflægges og godkendes.
Frokostpavse fra Kl. 12 til 2.
4) De praktiske Kursus.
a. Fru Berg Nielsen indleder Forhandlingen og mener at Spørgsmaalet om Haandgerning ikke vil volde Strid. I Kbh., hvor der havde været afholdt Kursus, havde man tænkt sig Tallet sat til 20; der meldte sig i løbet af 1 Dag 260 Husmødre, der var derfor blevet afholdt 3 Kursus med ialt 90 Elever. Spørgsmaalet er nu, hvorledes der kan skaffes Lærerinder dertil, de skal være meget dygtige. Paa et Møde i Kbh. er den ny Institution dannet, blev anerkendt paa Generalforsamlingen.
Et Udvalg bestaaende af Fru Prof. Ellen Plum, Frk. Steffensen, Fru Schrøder, Fru Berg-Nielsen og Frk. Blicher, arbejder for Sagen, de vil at deres Arbejde skal være et Led af det hele, for at det ikke skal glide ud af D.K. som andre; der skal aarlig afgives Beretning, og Andragender indsendes gennem D.K. saa at dette faar Æren af det. Fru Berg-Nielsen har spurgt Ministeren, om han vil skaffe Penge til Lærerindeuddannelsen, hun mener der man indgives et Andragende derom. Frk.
Steffensen er villig til at paatage sig Uddannelsen.
Fru Strandbygaard, der har haft 2 Kursus i Ringkøbing, anbefaler det varmt.
Da ellers ingen ønsker at knytte Bemærkninger dertil, sættes det under Afstemning, om Fællesstyrelsen skal indgive et Andragende til Indenrigsministeren om 1500 Kr. aarlig i 3 Aar til Uddannelse af Vandrelærerinder i Kjolesyning. Vedtages.
b. Fru Berg Nielsen Spørgsmaalet om Husgerning er langt vanskeligere end Haandgeming, da Kursuset er dyrt, det er derfor vanskeligt at faa det i Gang, naar Staten ikke vil hjælpe. Der er lige afsluttet et lille Kursus i Kbh., det holdtes i Karen Kjærs Skolekøkken og varede i 5 Uger med Undervisning 3 Gange om Ugen, hver Gang 4 Timer, det kostede 300 Kr., Elevernes Bidrag var 100 Kr. 50 Øre, Kbhvnskredsen har skaffet Resten af Pengene. Det maa koste 20 Kr. om Maaneden for hver, for et 3 Maaneders Kursus bliver det altsaa 60 Kr., maaske det kan gøres lidt billigere paa Landet, men det vil dog være umuligt at faa i Stand paa den Maade, det er kun faa af Gaardmandskonerne, der kan skaffe Pengene, ingen af Husmandskonerne er i Stand dertil. Derfor
man bede Staten om Penge til Løn til Lærerinderne og Leje af Køkkenet, saa Eleverne kun skal skaffe Fødevarerne. Prisen bliver da 20 Kr. ialt for hver, men sættes til 30 Kr. for dem, der kan betale det, saa de, der søger Fripladser, kan faa det; Eleverne skal have Lejlighed til selv at lave Mad, det er ikke nok, at de ser paa det. I Fjor bevilgedes der 5000 Kr. til Landbrugs og Husholdningskursus, men Pengene er ikke blevne brugte; hun er sikker paa, at Landboforeningen
vil anbefale saadanne Kursus; der skal ogsaa gives Undervisning i Næringsmiddellære. Der er uddannet 4 Kvinder paa Landbohøjskolen, de to af dem er villige til at give D.K. deres Arbejde.
Fru Berg Nielsen tror, det er nødvendigt at komme Husmødrene til hjælp, der er mange, der taber Modet, fordi de ikke kan gøre deres Arbejde godt, og Hjemmene lider derunder, ved et saadant Arbejde vil der tillige skaffes mere Respekt for Kvindearbejde. Vi skal gribe efter Pengene med begge Hænder, slaar de, der er bevilget, ikke til, vil Landbrugsministeren sikkert sørge for flere.
Taleren vil gærne have en Forhandling i Gang, dette er kun en lille Begyndelse, det skal helst blive større Aar for Aar, derfor er det bedst, naar Betænkelighederne derved kommer frem. Hun slutter
med en Tak til de Kvinder, der har arbejdet for Sagen, baade Skolekøkken og Husmoderskolelærerinder, og takker ligeledes Folketingsmand Blom, der har talt for det i Rigsdagen. Vil Andragende om 2000 Kr. aarlig i 3 Aar. Dirigenten mener, at enhver Husfader maa kunne indse det rimelige deri, det forekommer ham komisk, at enhver Landmand nøjagtig ved, hvilke Næringsstoffer han helst skal give sit Kvæg, for at det kan trives, men at man slet ikke ved, hvad Maden til Menneskene skal bestaa af for at være nærende og dog billigst.
Frk. Lausen spørger, om der tænkes mest paa Landet eller paa Byerne.
Fru Berg Nielsen: Lige meget paa begge, men da der ikke i Sognene findes Køkkener til 4 Familier, hvilket kan lejes i Byerne, skal D. K. anskaffe et Køkken - 4 Komfurer og Køkkenredskaber, hvilket
vil koste 5 a 600 Kr. De Kredse, der vil have afholdt Kursus, skal have Køkkenet og Lærerinden gratis, skal selv skaffe Maden og huse Lærererinder. Vedtages Andragendet, vil hun opfordre Sagens Venner til at yde Bidrag, for at det kan siges, at vi selv har gjort noget.
Frk. Magdalene Lauridsen synes ikke, der er saa megen Anledning til arbejde for Vandrekursus, da de er i Gang, og det er D.K. de er Udgaaet fra, selv om de er i en lidt anden Gang, man skal ikke holde for stærkt paa, at det skal holdes ind under D.K., det er godt, at de kan staa paa egne Ben. Ved hendes Aftenkursus har der været Kvinder af alle Aldre lige fra 17 til mellem 60 og 70 Aar. Størsteparten har været Gaardmandskoner, men der har ogsaa været baade Husmandskoner
og Tjenestepiger. At de 2,500 Kr. ikke er blevne brugte skyldes Ukendskab hos Landboforeningen, dels at Undervisningen ikke er dyr; man skal ikke være urimelig i sine Fordringer. Undervisningen
skal udvides ikke gennem praktisk Arbejde, men paa andre Felter.
Der skal gives en større Sum til de Elever, der vil uddannes paa Husholdningsskolerne, hvor den praktiske Undervisning bedre kan gives, og desuden skal der være en forsvarlig Lærerindeuddannelse, men ikke under D.K., hvor den vil komme i Spændetrøje. Der skal gives et Laan til en Lærerindeskole i Lighed med Husmoderskolen.
Folketingsmand Blom er forvisset om, at alle Mænd vil være med til at arbejde for en Kvindesag, der gaar ud paa at lære Hustruerne at sy deres Tøj selv og lave den bedste Mad til den billigste
Pris. Det er ikke faldet Mændene ind at spekulere over, hvorledes Menneskene skal fodres, saa det er jo godt, at Kvinderne tager det op. Det er rigtigt at faa Staten til at støtte Sagen særlig til Lærerinder, og han vil gøre, hvad han kan, for at faa Statens Hjælp. Bevillingen paa 2000 Kr. aarlig i 3 Aar vil være en Udvikling af, hvad der allerede er begyndt. Man skal faa Folk til at bruge Pengene, der allerede er bevilget. Det vil være godt at begynde snart at søge om Pengene, det er ikke sikkert, de opnaas første Gang.
Fru Berg Nielsen: Der er ingen egentlig Uoverensstemmelse mellem Frk. Lauridsen og mig. Undervisningen skal være baade praktisk og teoretisk; det er en Kvindesag, og Kvinderne forstaar den fuldt saa godt som Landboforeningerne, er taknemlig mod dem for, at de har støttet Sagen. Disse Kursus vil blive et Mellemled mellem Aftenkursus og Husholdningsskoler, hvilket der trænges til. Jeg ved at der er Interesse for Sagen mellem mange af de Mænd, der betyder noget i Rigsdagen. Andragendet vil i hvert Fald blive indgivet, men Spørgsmaalet er, om D. K. skal indgive det, eller det skal være de 5 Damer, der har arbejdet derfor; Sagen kan ikke slaas ihjel af D.K.
Fru Jutta Møller mener, det er rigtigt, der gøres noget i den Retning, for at Hjemmene kan blive bedre. Hun er glad for, at Fru Berg Nielsen vil have det ind under D.K., vil nødig have sagt, at det
skulde være en Spændetrøje. Lover Fru Berg Nielsen 100 Kr. til Køkkenet, det høres med Begejstring. (senere hen tegnes der i alt 186 Kr.)
Frk. Anne Bruun: Frk. Lauridsen har Ret i, at Sagen er det vigtigste, men i øjeblikket betyder det noget, at den samme Kreds af Kvinder, der forlanger lige Ret for Mænd og Kvinder, vil gøre noget
for Hjemmene og virke for Husholdningsskoler, det har Betydning for hele Slægten, hvordan Hjemmene ordnes og styres, og det har stor Betydning, at de Mænd, der vil arbejde for Kvindesagen, ser, at vi arbejder derfor. Ofte kan Pengene skaffes, men ikke Menneskene; har vi nu Menneskene, skal D.K. tage imod det og tage de Kræfter i Brug for det heles Skyld, ogsaa for Valgrettens Skyld.
Frk. Kirsten Laursen vil have Husholdningsskolerne støttede, saa de bliver statsanerkendte ligesom Landbrugs- og Højskoler.
Folketingsmand Blom vil, at Husholdningsregnskab skal tages op med i Undervisningen, Interessen for det vækkes først gennem det mundtlige Ord, det er ikke nok, at Fru Berg Nielsen har udgivet en Regnskabsbog; men han ved ikke, om det er for stor en Opgave. Den bedste Agitation for Valgretten er absolut at tage disse Spørgsmaal op.
Frk.Eline Hansen vil støtte Fru Berg Nielsen, underkender ikke Frk. Lauridsens Arbejde, det har været stort; men de sjællandske Landboforeninger er ikke det hele Land, og hvad der gøres er ikke tilstrækkeligt. Demonstrationer er ikke nok, Vandrekursus skal være Begyndelsen til Amtsskoler over det hele Land, saa det kan siges, at Skolen kommer til hver enkelt, Husmødrene kan ikke saa godt komme paa Husholdningsskolerne, det kan kun de unge, desuden er der ikke Skoler nok, Sorø har maattet bortvise 200 i Aar.
Frk. Lauridsen mener, at hun er bleven grundig misforstaaet, vil ogsaa, at D.K. skal tage Sagen op, men i en saadan Form, at det er overkommeligt, Vandrekursus er forholdsvis for dyre. Vil gerne vide, hvor meget der kan naas for de 2000 Kr.
Folketingsmand Ingvor Jensen mener, at det er en vis Forfængelighed hos D.K., at det vil føre Sagen frem; det er ligegyldigt, hvorledes det fremmes, blot det sker. Saadanne Spørgsmaal trænger Mændene til Marv og Ben, men at D.K. giver Impulsen til dem, vil hæve det i alle Mænds Øjne,
saa det bliver anerkendt af alle.
Frk. Anne Bruun glæder sig over, at D.K. har faaet et godt Navn paa Tinge, men det er netop gennem de Arbejder, det har beskæftiget sig med: havde Lederne ikke haft noget af det, der er bleven kaldt Forfængelighed at sætte ind, var der intet blevet udrettet. Det betyder meget, hvorfra Sagen kommer, at det ikke skal siges: "Der er en Slags Kvinder, der beskæftiger sig med det huslige og det er de sande Kvinder, og en anden Slags, der kun vil have Valgret? det gaar ikke an, det er Uret mod dem, der taler om Valgret, og som er de samme Kvinder, der har drejet Strømmen hen i den Retning, som er ved at lære Kvinderne Agtelse for det praktiske, at det huslige Arbejde kan komme til Ære og Værdighed.
Efter korte Bemærkninger af enkelte andre afsluttede Fru Berg-Nielsen Forhandlingen med at sige: Vort Arbejde er ikke overflødigt, denne Slags Kursus tænker Landboforeningerne ikke paa at oprette, de to vil ikke træde hinanden for nær. Hvor Aftenkursus har banet Vej, vil der være det bedste Grundlag for Vandrekursus. Hvorvidt de praktiske Kursus er dyre beror paa, hvad der kan komme ud af dem. De 2000 Kr. er beregnet paa 1 Lærerinde, for at Undervisningen ikke skal blive
for dyr i de Kredse, hvor hun skal hen, men det skal være paa Landet; kan der blive noget tilovers til Kbk., er det godt, ellers maa den klare sig, som den kan. Jeg har Udtalelser fra Politikere om, at de vil bevilge Penge dertil, duer vi til at bruge Pengene, vil vi nok faa flere. Interessen er saa stor, at der nok bevilges til begge Slags Kursus. Jeg er forberedt paa, at Statsunderstøttelse til Eleverne
først faas, naar vi har en Statsanstalt til Uddannelse af Lærerinder.
Det sættes under Afstemning:
1/ Vil D.K. optage de praktiske Kursus som sine?
Vedtages.
2/ Vil D.K. indgive et Andragende til Landbrugsministeriet om at faa bevilget 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til at afholde praktiske Husholdnings Vandrekursus?
Vedtages.
3/ Fællesstyrelsen skal gøre Henstilling om at faa Husholdningsskoler godkendte af Staten.
Efter en Middagspavse 6-7 optages Forhandlingerne atter.
5) Dirigenten henstiller, at alle fatter sig i størst mulig Korthed, der er 3 Forslag, de maa alle til Forhandling under et, ellers kommer de ikke frem.
Fru Bondegaard: Det er en gammel Tanke, der ligger til Grund for Forslaget; hvad der skulde vindes er, at der blev større Interesse og Liv i Kredsene. Hun har udsendt en Skrivelse til Kredsene, for at de skulde kende Forslaget, har faaet Svar fra de fleste, men der har været mange Misforstaaelser, der skelnes ikke mellem Delegeret og Medlem af Fællesstyrelsen. No.2 af Forslaget er fremkommet ved, at Kredsene hidtil har betalt til Fællesstyrelsens Rejser, nu skal
selvfølgelig hver Kreds betale for sin, saa Fælleskassen vil ikke tabe derved. For at faa flere Penge foreslaas, at Bidragene bliver større, nogle Kredse tager kun 1 Kr., en enkelt 50 Øre. Et Medlem har
skrevet i "Kv. og S." at Forslaget vil svække Interessen, hun vil gerne, at vedkommende skal udtale sig om, hvorledes det skulde ske. Naar Kredsen selv vælger sin Deltager, vil de bedre kunne faa de
dygtigste, end naar de skal vælge en, de ikke kender nærmere til. Frk. Anne Bruun har skrevet, at en Repræsentant skal meddele Kredsene Fællesstyrelsens Bestemmelser, men det sker altsaa først, naar Tingen er afgjort. Den eneste, der har forstaaet Sagen, er den, der har skrevet under Mærket A.
Det vedtages, at alle 3 Forslag tages under et.
Fru Strandbygaard mener, at det er vanskeligt nok med en Fællesstyrelse paa 7, det er endnu vanskeligere, naar der bliver flere, derfor er ændringsforslaget fremkommet fra Ringkøbingkredsen.
Fru Bondegaard. mener, at der ikke helt naas, hvad hun har foreslaaet, ved Ændringsforslaget.
Højesteretssagfører Høgsbro er enig med Fru B. i, at der ikke kan gøres for meget for at knytte Kredsene sammen, men tror ikke, at Forslaget egner sig dertil, det er heller ikke retfærdigt, at det giver den lille Kreds samme Ret som den store, og det er ikke heldigt, fordi det vil svække Fællesstyrelsens Arbejde dels ved de mange Medlemmer fjærnt fra hverandre, der gør det vanskeligt at tage Beslutning i kort Tid, dels ved at hver Kreds vælger et Medlem af sin Kreds; der maa bo 2 eller 3 i Nærheden af hinanden for at faa noget ud af det. Det vil lægge Arbejdet Hindringer i Vejen i meget høj Grad, det er vanskeligt nok i Forvejen; nu kan Fællesmødet frit vælge Medlemmer, hvor de vil, og hvilke de vil. Han vil derfor fraraade Fru Bondegaards Forslag, som det foreligger; hvis det vedtages, maa desuden ogsaa andre Punkter i Lovene forandres.
Ringkøbingforslaget har ikke de Vanskeligheder, da det kun vil oprette et nyt Led mellem Samfundet og Fællesstyrelsen, men han synes ikke, der har vist sig Trang dertil. Erfaringen har ikke vist, at der var Trang til et saadant Mellemled mere end en Gang om Aaret, og saa har man jo Fællesmødet, der er derfor ingen paatrængende Grund til Forandring, og Lovændringer skal man kun indlade sig paa, naar det er paatrængende. Han savner Fællesstyrelsens Udtalelse om, hvad
den mener, foreslaar derfor, at den skal anmodes om at tage under Overvejelse, om der er Trang dertil, og saa komme med Forslag ved næste Fællesmøde.
Fru Jutta Møller mener, at Fællesstyrelsen med Undtagelse af Fru Bondegaard er enig med Høgsbro.
Fru Berg Nielsen vil tale baade for og imod Forslaget, det er alt for stort et Apparat, men hun har udelt Sympati for Tanken deri, vil nødig have Sagen afgjort nu, da vi ikke er klar over det. Kredsformændene kan iværksætte et Arbejde mellem sig selv, hvor de optager til drøftelse ethvert Arbejde, der har Betydning for D.K., saa kan de se,hvad de kan faa ud af et saadant Arbejde, de kan forlange Oplysninger af Fællesstyrelsen om Sagerne. Fællesstyrelsen har vor fulde Tillid, vi vælger dem, vi har Tillid til, saa maa vi ogsaa stole paa dem, derfor maa det nøje overvejes, hvem der skal vælges. Hun henstiller til Kredsformændene, at de faar et Samarbejde i Gang og meddeler
Fællesstyrelsen paa næste Fællesmøde, hvad der er opnaaet. Vil ogsaa nødig gaa med til en Lovændring.
Et Forslag (fra Frk. Hasselbalch) gaar ud paa, at alle Rundskrivelser fra Styrelsen samt de skriftlige Udtalelser af de forskellige Styrelsesmedlemmer efter Cirkulationen skal afskrives og tilsendes
de forskellige Kredse, der selv maa betale Afskrivningen. (Kan gennemføres af Styrelsen selv.) Vedtages
Dirigenten ser i Kredsformændene en Repræsentation for de stedlige Interesser, Fællesstyrelsen for det hele, han ved ikke, hvad Tillidsmændene skal gøre, naar de ikke skal vælge Fællesstyrelsen,
Høgsbro stiller følgende Forslag:
Idet Fællesmødet opfordrer Fællesstyrelsen til at overveje de fremkomne Spørgsmaal om Forandringer i Samfundets Ledelse og mulig fremsætte Forslag derom til næste Fællesmøde, gaar man over til næste Sag paa Dagsordenen. Vedtages.
6. Frk. Eline Hansen for Frk. Hasselbalch: Det er upraktisk, at hele Styrelsen gaar af paa en Gang, der vil blive mere Ro til at ordne Forholdene ved Fællesmødet, naar nogle ved, at de bliver; det
er hændt, at hele Fællesstyrelsen er bleven genvalgt, der er mere Mulighed for at faa en ud, naar de skal paa Omvalg. Dirigenten mener, at dette ogsaa skal nærmere overvejes, og stiller Forslag om, at ogsaa dette udsættes til næste Fællesmøde. - Vedtages.
7. Frk. Eline Hansen: At det skal vare 14 Dage gør, at Dagsordenen først kan udsendes meget sent, det er sket, at Tillidsmændene paa Grund af Sommerferien har maattet rejse hjemmefra uden at have faaet Dagsordenen, hun vil derfor gærne have Fristen sat til 3 Uger. - Vedtages,
8. Frk. Eline Hansen for Ragna og L. C. Schou stiller Forslaget: Fællesmødet udtaler Ønskeligheden af, at Dansk Kvinderaads Møder og Forhandlinger refereres i Kv. og S. af dette Blads Referent. Fru Berg Nielsen finder Forslaget udmærket, saa kan vi faa Sagerne set med vore egne øjne. Højesteretssagfører Høgsbro finder, at der trænges til en Udtalelse Fra Redaktionen, da det ikke er godt at vide, om Bladet har Plads. Han har ikke Sympati for D.K.R. i det hele, fordi det er gaaet ud om den oprindelige Plan, mener derfor heller ikke, at der skal vises det den Interesse, at vi bryder os om at faa at vide om Forhandlingerne. Fru Nørlund slutter sig til Høgsbro, da hun ikke mener, det har Interesse, og desuden vil Forhandlingerne ofte ikke kunne refereres, da man ikke ønsker det frem. Anne Bruun henstiller, at ogsaa dette gemmes til næste Aar, da Frk. Frederiksen er i Amerika. - Vedtages.
9. Bidrag fra Kredsene til Valgretsudvalget.
Fru Bondegaard foreslaar l0 Øre for hvert Medlem. Fru Nørlund: Hvad der hidtil er brugt er kommet ind ved private Bidrag hun vil derfor med Tak modtage Bidrag fra Kredsene, vil gærne
med 5 Øre. Fru Bondegaard vil gærne have Meddelelse fra Valgretsudvalget; paa Spørgsmaal af Fru Nørlund om, hvorledes Pengene skal komme hende i Hænde, svarer hun, at hun vil sende dem, naar det ønskes. Kredsene bedes forhandle med Medlemmerne, om de vil være med i den Sag og underrette Fru Bondegaard derom, hun vil saa meddele Fru Nørlund det.
Fru Brodersen vil have sat under Afstemning, at Fællesstyrelsen skal give en Sum dertil. Høgsbro mener, at der ikke er Penge dertil, men overlader Fællesstyrelsen at bestemme, om der kan gives noget til Valgretsudvalget. Fru Bondegaard mener, at Fælleskassen skal holdes udenfor, det maa
overlades til Kredsene. Fru Nørlund mener det samme; derved bliver der ogsaa i Kredsene talt
om Valgret og der kan blive Diskussion derom.
10. Vil D.K. støtte de kvindelige Telegrafister for at de kan faa Lov af gifte sig?
Frk. Anne Bruun ønsker, at D.K. skal gøre, hvad det kan i en eller anden Form, enten som Andragende, eller en Henvendelse til Regering og Rigsdag; hun har formaaet en kvindelig Telegrafist til selv at tale deres Sag.
Telegrafistinde Frk. Petersen: Vort Andragende er blevet nægtet af Direktøren og Ministeren, særlig fordi Direktøren er saa meget imod det. Det er ikke forbudt i Loven, men det gøres administrativt ved Resolution af 24. Maj l8?2. Telegrafistforeningen har henvendt sig til Ministeren, kan nu
ikke gøre mere, vil derfor anmode D.K. om Støtte enten ved Henvendelse til Regering og Rigsdag eller paa anden Maade. Folketingsmand Blom: Der har ikke været forelagt Folketinget noget
Andragende derom. Der siges i Telegrafloven, at Kvinder har lige Ret med Mænd til Ansættelse og Uddannelse i Telegrafvæsenet. Ingerslev vilde ikke have vedkommende Paragraf ind, men blev nødt til det, og det overlodes da Administrationen at udføre det. Han er sikker paa, at hvis D.K. var kommet med et Andragende til Udvalget den Gang, vilde Lønningsudvalget have støttet dem deri. Tilraader at sende et Andragende til Regering og Folketing, hvor han vil støtte det.
Frk. Petersen takker derfor; at der ikke tidligere er sket Henvendelse er sket af Angst for at standse Loven. Høgsbro mener, at det er i Strid med det Hensyn, man skylder den gifte Kvinde, vil, hvor det bliver ham muligt, støtte Sagen. Loven hjemler de kvindelige Telegrafister Ret til at gifte sig, har de samme Ret som Mændene, maa de ligesom disse kunne blive i deres Embede, naar de gifter
sig. D.K. skal indgive et Andragende til Regering og Rigsdag. – Vedtages.
§ 3 i Ændringsforslaget: Naar en ny Kredsafdeling dannes, skal den være fritagen for at yde Medlemsbidrag det første Kalenderaar. Vedtages enstemmig.
§ 5 i Ændringsforslaget: Fællesstyrelsens Medlemmer kan ikke vælges til Tillidsmænd.
Dirigenten foreslaar, at det skal udsættes sammen med de andre Spørgsmaal om Ledelsen.
Høgsbro er betænkelig ved Ændringen, da det er en Indskrænkning i Kredsenes Frihed, men det kan Kredsene selv overveje, og finder de, at de kan gøre det, er der ingen Grund til at forbyde det. - Forslaget vedtages imod enk. Stemmer
II. Valg af Styrelsesmedlemmer. Tillidsmænd og Stedfortrædere.
Ved første Afstemning fik Frk. Helene Berg og Pastor Aage Møller hver 25 Stemmer, der maatte da finde Omvalg Sted mellem dem, og da Højskoleforstander Grønvold Nielsen havde faaet 24, blev der Omvalg mellem disse tre. Resultatet blev, at Frk. Helene Berg blev valgt med 20 Stemmer.
Valgte blev af 50 afgivne Stemmesedler:
Fru Jutta Møller 49 Stemmer.
” Bothilde Scheuer 46 "
Frk. Frida Schmidt 45 "
Fru Stampe-Feddersen 42 "
Herredsfgd. Poul Svejstrup 36 ”
Fru Bondegaard 34" samt ved Omvalg
Frk. Helene Berg 20 "
Genvalgte: Fru J. Møller, Frk. Frida Schmidt, Fru Bondegaard.-
(Af den gamle Styrelse ønskede Frk. Hasselbalch og Eline Hansen ikke Genvalg.)
Til Stedfortrædere valgtes Pastor Aage Møller (25 S.) Fru Rigmor Schmidt (21) Højskoleforstander Grønvold Nielsen (20)
Til Tilsynsmænd valgtes Frk. Anna Hjort (36 S.) og Fru Høgsbro (29)
12. Fra Københavnskredsen var der Indbydelse til at afholde næste Fællesmøde i Kbh., da ingen andre Indbydelser forelaa,vedtoges det at holde Fællesmødet 1904 i København.
Mødet sluttedes lidt før 10, man samledes da til Kaffe der holdtes nogle Taler, hvori Gæsterne udtrykte deres Tak til Rønnekredsen for det gode Møde og de fornøjelige Dage og derefter maatte man Bryde op, da en Del af Deltagerne skulde med Dampskibet Kl.l0 ½ , de fulgtes til Skibet af en Del af de tilbageblivende.
Anna Olsen
Emil Elberling.
Der er altsaa vedtaget tre Ændringer i Lovene.
i § 3 om nye Kredsafdelingers Fritagelse for at yde Medlemsbidrag i det første Kalenderaar.
i § 5 at Fællesstyrelsens Medlemmer ikke kunne vælges til Tillidsmand.
i § 11 at selvstændige Forslag skulle indgives mindst 3 Uger før Fællesmødet.
Emil Elberling.
Umiddelbart efter Fællesmødets Slutning samledes de af den nyvalgte Styrelse, der var til Stede. Fru Jutta Møller genvalgtes til Formand, Frk. Frida Schmidt til Kasserer og B. Scheuer til Sekretær.
Bothilde Scheuer
Sekretær.
Søndag Morgen Kl. 8 ½ tog man med Toget til Almindingen i det dejligste Sommervejr, der spadseredes til Kongemindet, hvor alle nød den dejlige Udsigt og derfra til Hotel "Jomfrubjærget", hvor der Kl. 2 var Fællesspisning. Her herskede den fornøjeligste Stemning, der holdtes flere Taler, hvori Gæsterne udtrykte dens Glæde over Bornholm og dens Tak til Værterne, fordi de havde indbudt D.K. til at komme til Rønne.
Kl. 5 var der offentligt Møde i Ekkodalen, hvor der var mødt mange Mennesker, der sad og laa op ad Skrænterne dag Talerstolen. Form. Fru Jutta Møller bød Velkommen og bad om at synge den første af Sangene i det omdelte Hæfte og gav derefter Ordet til Frk. cand.phil. Helene Berg, der holdt et Foredrag om Kvindesagen før og nu. Derefter talte Højesteretssagfører Sv. Høgsbro om: Kvindens retslige Stilling. (Fru Berg Nielsen, Fru Anne Bruun talte ogsaa.)
Tillidsmændenes Møde.
Man samledes Mandag Morgen Kl. 9 paa Danes Hotel.
Form. Fru Jutta Møller foreslog at synge: Morgenstund har Guld i Mund, hvorefter Hr. Bibliotekar Elberling valgtes til Dirigent, og han valgte atter Frk. Olsen til Protokolfører.
Dirigenten oplæste derefter Tillidsmændenes Navne:
Aalborg: Fru Brodersen, Frk. Ingeborg Kofod, Frk. Bartoline Jørgensen (v.Fuldmagt) Fru Poulsen (v.F.)
Aarhus: Fru Høeg Christensen, Frk. Bjerre, Fru Anna Laursen (v.F.)
Horsens: Hr. Lærer Laursen, (v.F.) Frk. Margrethe Johansen (v.F. ) Fru Karoline Andersen, Frk. Johanne Jensen, Fru Bodil Buch-Jepsen, Frk. Kirsten Laursen.
Hjørring: Fru Scheving f. Rørdam.
København: Hr. Bibliotekar Elberling, Hr. Højesteretssagf. Høgsbro, Fruerne Nørlund, Vibeke Salicath, Berg Nielsen og Botilde Scheuer, Frknerne Konstantin-Hansen, Luplau, Læge Eli Møller, Anne Bruun, Marie Hansen, Herdis Høgsbro, Helene Berg, E. Thaarup, Marie Steffensen, Therese Stamer, Anna Olsen.
Lemvig: Fru Wolf f. Falbe-Hansen.
Odder: Frk. Kjørbo (v.F.) Fru Anna Jensen.
Middelfart: Skolebestyrerinde Frk. Thaarup.
Odense: Fru Kristine Nielsen.
Ringkøbing: Fruerne Kamp, Jensen, Jakobsen, Sørensen, Hr. Læge Strandbygaard.
Ry: Frk. Nielsen.
Rønne: Fru Rigmor Smidt, Frk. Johanne Ipsen.
Sorø: Hr. Redaktionssekretær Madsen, Frk. Magdalene Lauridsen.
Frk. Anna Hyldgaard udeblev.
Svendborg: Fruerne Jakobsen, Ditlefsen, Schou, Bondegaard, Petrine Jensen, Frk. Huus (v.F.)
Formanden Fru Jutta Møller aflagde Beretning. Hun begyndte med at minde om det Tab, D.K. havde lidt ved Pastor Konradsens Død.
I Fjor holdt det internationale Kvinderaad sit aarlige Møde i Kbh., ved hvilken Lejlighed Frk. Kirstine Frederiksen blev optagen som Æresmedlem "patron", hendes Venner havde indsendt den fornødne Sum dertil.
D. 19. Maj fyldte Frk. Anna Hjort 70 Aar, Formanden havde overbragt hende en Lykønskning og en Takadresse fra D.K., der skylder hende overordentlig meget. D.K. var repræsenteret paa det
nordiske Kvindesagsmøde ved Frk. Anne Bruun og Sofie Rasmussen, fra alle Kanter hørtes Glæde over det vellykkede Møde, men der deltog kun faa Danske. D.K. har været med i Adressen til Bjørnson og var repræsenteret ved Raadhusindvielsen, hvor det jo var glædeligt at høre Herman Trier lyse efter Kvinderne.
Det Andræske Legat var bleven tildelt 7. Som de foregaaende Aar havde D.K. af Kultusministeriet faaet 500 Kr. til litterær Virksomhed, de var blevne brugte til at udgive Larsen Ledets Skrift
”Menneskeværd og Menneskeret", det anbefales Medlemmerne at gøre bekendt med det. Vi har været repræsenteret i "Danske Kvindeforeningers Valgretsudvalg"; paa Mødet i Ringkøbing opfordredes hver Kreds til at vælge en Delegeret, 7 Kredse havde efterkommet Opfordringen, de øvrige burde ogsaa vælge Repræsentant, da Kredsen derved faar Meddelelse om Møderne. Formanden har sammen med Fru Nørlund været hos Indenrigsministeren for at forlange kommunal
Valgret, senere alene hos Avditør Steffensen, der sagde, at hans Parti kunde være med dertil kun ikke til den gifte Kvinde. – Paa Grund af, at Fødselsstiftelsen ikke som det øvrige Rigshospital var
planlagt efter Pavillonsystemet, havde man henvendt sig til Arkitekten Martin Borch og Prof. Leopold Meyer, der begge mente, at det var umuligt at faa det forandret, og det vilde blive for kostbart saa der var intet at gøre.
D.K. havde endelig haft den Glæde, at den havde haft en Tilgang af 3 nye Kredse: l) Hjørring: Formand Fru Scheving f. Rørdam, 2) Fru Wolf f. Falbe-Hansen, og 3) Middelfart Formand: Fru Charlotte Ejlersgaard.
Dansk Kvindesamfunds Husmoderskole.
Fru Møller aflægger Beretning for Frk. Hjort, der ikke har kunnet komme til Rønne. Foreningens Regnskab staar godt, idet der lindes et Reservefond paa flere Hundrede Kroner, der særlig tænkes anvendt, hvis der skulde blive Sygdom blandt Aarets Lærlinge. Medens der tidligere udsendtes 12-15 Lærlinge om Aaret, er det i de sidste to Aar vokset til 25, og af disse er i Aar 10 paa 2. Aar i deres Pladser. I Aar er der, uden at der er averteret kommet Tilbud fra saa mange Hjem, der var Brug for, og de har saa godt som alle vist sig at være gode. Lærlingene er gennemgaaende glade for at være i Pladserne. Et Brev fra en af dem læses op.
Dansk Kvinderaad.
D.K.s Delegerede Fru Nørlund meddeler, at hun sammen med Foreningen "Det hvide Baand" havde stillet Forslag om et Arbejde mod Alkoholen. Der indgaves et Andragende om, at der i alle Landets Skoler og Undervisningsanstalter for Lærere saa vel som ved Universitetet maa blive givet Undervisning om Alkoholens skadelige Virkninger. Ministeriet havde henvist til, at der efter den nye Skolelov skulde undervises i Sundhedslære. Fru Nørlund vilde hellere haft, at man skulde henvendt sig til Amtsraadene og opfordrer Kredsene til hver for sig at henvende sig til Skoleautoriteterne for at faa nævnte Undervisning indført. Fru Nørlund og Fru Ragna Schou vælges til vedblivende at være D.K.s Delegerede i D. K. R.
Paa Opfordring af Fru Berg-Nielsen vedtages det, at Fællesstyrelsen skal henvende sig til Prof. Olrik med Opfordring til at virke for, at Statens Kursus optager Læren om Alkoholens Skadelighed under Sundhedslære.
Valgretsudvalget.
Fru Nørlund aflægger Beretning. Der er 22 Foreninger repræsenteret i Udvalget. Dette har indsendt en Adresse til Regering og Rigsdag om at faa kommunal Valgret og Valgbarhed lige med Mænd. Indenrigsministeren havde svaret hende, at Valgloven snart vilde foreligge, og hans Parti vilde
stemme for den. Han havde desuden lovet Statsraadet at forelægge et særligt Forslag om Kvinders Valgret, men det var ikke sket endnu. Fru Nørlund havde senere været hos Grev Friis, der var enig med Valgretsudvalget om dets Krav ogsaa med Hensyn til gift Kvindes Valgret, men vilde ikke have særlig Lov om Kvinderne, og hans Parti stod som han. Paa Valgdagen var der ikke stillet den sædvanlige Forespørgsel til Kandidaterne, men man havde opfordret Kredsenes Medlemmer til at
tage Ordet ved Vælgermøder, og det var sket flere Steder, særlig i Kbh. Der var forespurgt Foreningerne, om de vilde lade Udvalget ved Tid og Lejlighed arbejde for Kvindernes politiske Valgret, og man havde faaet ja de fleste Steder.
Kvindernes Bygning.
Fru Jutta Møller beretter, at man vil vente lidt endnu med at bygge den store Bygning, da man ikke har Penge nok, Kapitalen er nu vokset til 85,286 Kr. Repræsentanten til Kvindernes Bygning genvælges.
2 ) Beretning fra Kredsene (se Kv. og Samf.)
Fru Jutta Møller meddeler, "Kristeligt Dagblad" vil holde en Spalte med Overskrift "Kvindebevægelsen", og opfordrer Kredsene til at arbejde med Hensyn til Menighedsraadene.
Frk. Anne Bruun yder Sorøkredsen sin Anerkendelse, fordi den har arbejdet for at Loven om, at Mænd kan faa Statslaan til Huslodder udvides til ogsaa at gælde Kvinder paa samme Vilkaar; men efter Lovene kan ingen Kreds henvende sig til Myndighederne paa egen Haand, men kun gennem Fællesstyrelsen.
Frk. Lauridsen Sorø indrømmer Berettigelsen af denne Anke og haaber Fællesstyrelsen vil tage sig af Sagen, men det skal ske i Aar, da Loven skal revideres i den kommende Samling.
Det vedtages enstemmig at paalægge Fællesstyrelsen at tage Sagen op.
3) Regnskab aflægges og godkendes.
Frokostpavse fra Kl. 12 til 2.
4) De praktiske Kursus.
a. Fru Berg Nielsen indleder Forhandlingen og mener at Spørgsmaalet om Haandgerning ikke vil volde Strid. I Kbh., hvor der havde været afholdt Kursus, havde man tænkt sig Tallet sat til 20; der meldte sig i løbet af 1 Dag 260 Husmødre, der var derfor blevet afholdt 3 Kursus med ialt 90 Elever. Spørgsmaalet er nu, hvorledes der kan skaffes Lærerinder dertil, de skal være meget dygtige. Paa et Møde i Kbh. er den ny Institution dannet, blev anerkendt paa Generalforsamlingen.
Et Udvalg bestaaende af Fru Prof. Ellen Plum, Frk. Steffensen, Fru Schrøder, Fru Berg-Nielsen og Frk. Blicher, arbejder for Sagen, de vil at deres Arbejde skal være et Led af det hele, for at det ikke skal glide ud af D.K. som andre; der skal aarlig afgives Beretning, og Andragender indsendes gennem D.K. saa at dette faar Æren af det. Fru Berg-Nielsen har spurgt Ministeren, om han vil skaffe Penge til Lærerindeuddannelsen, hun mener der man indgives et Andragende derom. Frk.
Steffensen er villig til at paatage sig Uddannelsen.
Fru Strandbygaard, der har haft 2 Kursus i Ringkøbing, anbefaler det varmt.
Da ellers ingen ønsker at knytte Bemærkninger dertil, sættes det under Afstemning, om Fællesstyrelsen skal indgive et Andragende til Indenrigsministeren om 1500 Kr. aarlig i 3 Aar til Uddannelse af Vandrelærerinder i Kjolesyning. Vedtages.
b. Fru Berg Nielsen Spørgsmaalet om Husgerning er langt vanskeligere end Haandgeming, da Kursuset er dyrt, det er derfor vanskeligt at faa det i Gang, naar Staten ikke vil hjælpe. Der er lige afsluttet et lille Kursus i Kbh., det holdtes i Karen Kjærs Skolekøkken og varede i 5 Uger med Undervisning 3 Gange om Ugen, hver Gang 4 Timer, det kostede 300 Kr., Elevernes Bidrag var 100 Kr. 50 Øre, Kbhvnskredsen har skaffet Resten af Pengene. Det maa koste 20 Kr. om Maaneden for hver, for et 3 Maaneders Kursus bliver det altsaa 60 Kr., maaske det kan gøres lidt billigere paa Landet, men det vil dog være umuligt at faa i Stand paa den Maade, det er kun faa af Gaardmandskonerne, der kan skaffe Pengene, ingen af Husmandskonerne er i Stand dertil. Derfor
man bede Staten om Penge til Løn til Lærerinderne og Leje af Køkkenet, saa Eleverne kun skal skaffe Fødevarerne. Prisen bliver da 20 Kr. ialt for hver, men sættes til 30 Kr. for dem, der kan betale det, saa de, der søger Fripladser, kan faa det; Eleverne skal have Lejlighed til selv at lave Mad, det er ikke nok, at de ser paa det. I Fjor bevilgedes der 5000 Kr. til Landbrugs og Husholdningskursus, men Pengene er ikke blevne brugte; hun er sikker paa, at Landboforeningen
vil anbefale saadanne Kursus; der skal ogsaa gives Undervisning i Næringsmiddellære. Der er uddannet 4 Kvinder paa Landbohøjskolen, de to af dem er villige til at give D.K. deres Arbejde.
Fru Berg Nielsen tror, det er nødvendigt at komme Husmødrene til hjælp, der er mange, der taber Modet, fordi de ikke kan gøre deres Arbejde godt, og Hjemmene lider derunder, ved et saadant Arbejde vil der tillige skaffes mere Respekt for Kvindearbejde. Vi skal gribe efter Pengene med begge Hænder, slaar de, der er bevilget, ikke til, vil Landbrugsministeren sikkert sørge for flere.
Taleren vil gærne have en Forhandling i Gang, dette er kun en lille Begyndelse, det skal helst blive større Aar for Aar, derfor er det bedst, naar Betænkelighederne derved kommer frem. Hun slutter
med en Tak til de Kvinder, der har arbejdet for Sagen, baade Skolekøkken og Husmoderskolelærerinder, og takker ligeledes Folketingsmand Blom, der har talt for det i Rigsdagen. Vil Andragende om 2000 Kr. aarlig i 3 Aar. Dirigenten mener, at enhver Husfader maa kunne indse det rimelige deri, det forekommer ham komisk, at enhver Landmand nøjagtig ved, hvilke Næringsstoffer han helst skal give sit Kvæg, for at det kan trives, men at man slet ikke ved, hvad Maden til Menneskene skal bestaa af for at være nærende og dog billigst.
Frk. Lausen spørger, om der tænkes mest paa Landet eller paa Byerne.
Fru Berg Nielsen: Lige meget paa begge, men da der ikke i Sognene findes Køkkener til 4 Familier, hvilket kan lejes i Byerne, skal D. K. anskaffe et Køkken - 4 Komfurer og Køkkenredskaber, hvilket
vil koste 5 a 600 Kr. De Kredse, der vil have afholdt Kursus, skal have Køkkenet og Lærerinden gratis, skal selv skaffe Maden og huse Lærererinder. Vedtages Andragendet, vil hun opfordre Sagens Venner til at yde Bidrag, for at det kan siges, at vi selv har gjort noget.
Frk. Magdalene Lauridsen synes ikke, der er saa megen Anledning til arbejde for Vandrekursus, da de er i Gang, og det er D.K. de er Udgaaet fra, selv om de er i en lidt anden Gang, man skal ikke holde for stærkt paa, at det skal holdes ind under D.K., det er godt, at de kan staa paa egne Ben. Ved hendes Aftenkursus har der været Kvinder af alle Aldre lige fra 17 til mellem 60 og 70 Aar. Størsteparten har været Gaardmandskoner, men der har ogsaa været baade Husmandskoner
og Tjenestepiger. At de 2,500 Kr. ikke er blevne brugte skyldes Ukendskab hos Landboforeningen, dels at Undervisningen ikke er dyr; man skal ikke være urimelig i sine Fordringer. Undervisningen
skal udvides ikke gennem praktisk Arbejde, men paa andre Felter.
Der skal gives en større Sum til de Elever, der vil uddannes paa Husholdningsskolerne, hvor den praktiske Undervisning bedre kan gives, og desuden skal der være en forsvarlig Lærerindeuddannelse, men ikke under D.K., hvor den vil komme i Spændetrøje. Der skal gives et Laan til en Lærerindeskole i Lighed med Husmoderskolen.
Folketingsmand Blom er forvisset om, at alle Mænd vil være med til at arbejde for en Kvindesag, der gaar ud paa at lære Hustruerne at sy deres Tøj selv og lave den bedste Mad til den billigste
Pris. Det er ikke faldet Mændene ind at spekulere over, hvorledes Menneskene skal fodres, saa det er jo godt, at Kvinderne tager det op. Det er rigtigt at faa Staten til at støtte Sagen særlig til Lærerinder, og han vil gøre, hvad han kan, for at faa Statens Hjælp. Bevillingen paa 2000 Kr. aarlig i 3 Aar vil være en Udvikling af, hvad der allerede er begyndt. Man skal faa Folk til at bruge Pengene, der allerede er bevilget. Det vil være godt at begynde snart at søge om Pengene, det er ikke sikkert, de opnaas første Gang.
Fru Berg Nielsen: Der er ingen egentlig Uoverensstemmelse mellem Frk. Lauridsen og mig. Undervisningen skal være baade praktisk og teoretisk; det er en Kvindesag, og Kvinderne forstaar den fuldt saa godt som Landboforeningerne, er taknemlig mod dem for, at de har støttet Sagen. Disse Kursus vil blive et Mellemled mellem Aftenkursus og Husholdningsskoler, hvilket der trænges til. Jeg ved at der er Interesse for Sagen mellem mange af de Mænd, der betyder noget i Rigsdagen. Andragendet vil i hvert Fald blive indgivet, men Spørgsmaalet er, om D. K. skal indgive det, eller det skal være de 5 Damer, der har arbejdet derfor; Sagen kan ikke slaas ihjel af D.K.
Fru Jutta Møller mener, det er rigtigt, der gøres noget i den Retning, for at Hjemmene kan blive bedre. Hun er glad for, at Fru Berg Nielsen vil have det ind under D.K., vil nødig have sagt, at det
skulde være en Spændetrøje. Lover Fru Berg Nielsen 100 Kr. til Køkkenet, det høres med Begejstring. (senere hen tegnes der i alt 186 Kr.)
Frk. Anne Bruun: Frk. Lauridsen har Ret i, at Sagen er det vigtigste, men i øjeblikket betyder det noget, at den samme Kreds af Kvinder, der forlanger lige Ret for Mænd og Kvinder, vil gøre noget
for Hjemmene og virke for Husholdningsskoler, det har Betydning for hele Slægten, hvordan Hjemmene ordnes og styres, og det har stor Betydning, at de Mænd, der vil arbejde for Kvindesagen, ser, at vi arbejder derfor. Ofte kan Pengene skaffes, men ikke Menneskene; har vi nu Menneskene, skal D.K. tage imod det og tage de Kræfter i Brug for det heles Skyld, ogsaa for Valgrettens Skyld.
Frk. Kirsten Laursen vil have Husholdningsskolerne støttede, saa de bliver statsanerkendte ligesom Landbrugs- og Højskoler.
Folketingsmand Blom vil, at Husholdningsregnskab skal tages op med i Undervisningen, Interessen for det vækkes først gennem det mundtlige Ord, det er ikke nok, at Fru Berg Nielsen har udgivet en Regnskabsbog; men han ved ikke, om det er for stor en Opgave. Den bedste Agitation for Valgretten er absolut at tage disse Spørgsmaal op.
Frk.Eline Hansen vil støtte Fru Berg Nielsen, underkender ikke Frk. Lauridsens Arbejde, det har været stort; men de sjællandske Landboforeninger er ikke det hele Land, og hvad der gøres er ikke tilstrækkeligt. Demonstrationer er ikke nok, Vandrekursus skal være Begyndelsen til Amtsskoler over det hele Land, saa det kan siges, at Skolen kommer til hver enkelt, Husmødrene kan ikke saa godt komme paa Husholdningsskolerne, det kan kun de unge, desuden er der ikke Skoler nok, Sorø har maattet bortvise 200 i Aar.
Frk. Lauridsen mener, at hun er bleven grundig misforstaaet, vil ogsaa, at D.K. skal tage Sagen op, men i en saadan Form, at det er overkommeligt, Vandrekursus er forholdsvis for dyre. Vil gerne vide, hvor meget der kan naas for de 2000 Kr.
Folketingsmand Ingvor Jensen mener, at det er en vis Forfængelighed hos D.K., at det vil føre Sagen frem; det er ligegyldigt, hvorledes det fremmes, blot det sker. Saadanne Spørgsmaal trænger Mændene til Marv og Ben, men at D.K. giver Impulsen til dem, vil hæve det i alle Mænds Øjne,
saa det bliver anerkendt af alle.
Frk. Anne Bruun glæder sig over, at D.K. har faaet et godt Navn paa Tinge, men det er netop gennem de Arbejder, det har beskæftiget sig med: havde Lederne ikke haft noget af det, der er bleven kaldt Forfængelighed at sætte ind, var der intet blevet udrettet. Det betyder meget, hvorfra Sagen kommer, at det ikke skal siges: "Der er en Slags Kvinder, der beskæftiger sig med det huslige og det er de sande Kvinder, og en anden Slags, der kun vil have Valgret? det gaar ikke an, det er Uret mod dem, der taler om Valgret, og som er de samme Kvinder, der har drejet Strømmen hen i den Retning, som er ved at lære Kvinderne Agtelse for det praktiske, at det huslige Arbejde kan komme til Ære og Værdighed.
Efter korte Bemærkninger af enkelte andre afsluttede Fru Berg-Nielsen Forhandlingen med at sige: Vort Arbejde er ikke overflødigt, denne Slags Kursus tænker Landboforeningerne ikke paa at oprette, de to vil ikke træde hinanden for nær. Hvor Aftenkursus har banet Vej, vil der være det bedste Grundlag for Vandrekursus. Hvorvidt de praktiske Kursus er dyre beror paa, hvad der kan komme ud af dem. De 2000 Kr. er beregnet paa 1 Lærerinde, for at Undervisningen ikke skal blive
for dyr i de Kredse, hvor hun skal hen, men det skal være paa Landet; kan der blive noget tilovers til Kbk., er det godt, ellers maa den klare sig, som den kan. Jeg har Udtalelser fra Politikere om, at de vil bevilge Penge dertil, duer vi til at bruge Pengene, vil vi nok faa flere. Interessen er saa stor, at der nok bevilges til begge Slags Kursus. Jeg er forberedt paa, at Statsunderstøttelse til Eleverne
først faas, naar vi har en Statsanstalt til Uddannelse af Lærerinder.
Det sættes under Afstemning:
1/ Vil D.K. optage de praktiske Kursus som sine?
Vedtages.
2/ Vil D.K. indgive et Andragende til Landbrugsministeriet om at faa bevilget 2000 Kr. aarlig i 3 Aar til at afholde praktiske Husholdnings Vandrekursus?
Vedtages.
3/ Fællesstyrelsen skal gøre Henstilling om at faa Husholdningsskoler godkendte af Staten.
Efter en Middagspavse 6-7 optages Forhandlingerne atter.
5) Dirigenten henstiller, at alle fatter sig i størst mulig Korthed, der er 3 Forslag, de maa alle til Forhandling under et, ellers kommer de ikke frem.
Fru Bondegaard: Det er en gammel Tanke, der ligger til Grund for Forslaget; hvad der skulde vindes er, at der blev større Interesse og Liv i Kredsene. Hun har udsendt en Skrivelse til Kredsene, for at de skulde kende Forslaget, har faaet Svar fra de fleste, men der har været mange Misforstaaelser, der skelnes ikke mellem Delegeret og Medlem af Fællesstyrelsen. No.2 af Forslaget er fremkommet ved, at Kredsene hidtil har betalt til Fællesstyrelsens Rejser, nu skal
selvfølgelig hver Kreds betale for sin, saa Fælleskassen vil ikke tabe derved. For at faa flere Penge foreslaas, at Bidragene bliver større, nogle Kredse tager kun 1 Kr., en enkelt 50 Øre. Et Medlem har
skrevet i "Kv. og S." at Forslaget vil svække Interessen, hun vil gerne, at vedkommende skal udtale sig om, hvorledes det skulde ske. Naar Kredsen selv vælger sin Deltager, vil de bedre kunne faa de
dygtigste, end naar de skal vælge en, de ikke kender nærmere til. Frk. Anne Bruun har skrevet, at en Repræsentant skal meddele Kredsene Fællesstyrelsens Bestemmelser, men det sker altsaa først, naar Tingen er afgjort. Den eneste, der har forstaaet Sagen, er den, der har skrevet under Mærket A.
Det vedtages, at alle 3 Forslag tages under et.
Fru Strandbygaard mener, at det er vanskeligt nok med en Fællesstyrelse paa 7, det er endnu vanskeligere, naar der bliver flere, derfor er ændringsforslaget fremkommet fra Ringkøbingkredsen.
Fru Bondegaard. mener, at der ikke helt naas, hvad hun har foreslaaet, ved Ændringsforslaget.
Højesteretssagfører Høgsbro er enig med Fru B. i, at der ikke kan gøres for meget for at knytte Kredsene sammen, men tror ikke, at Forslaget egner sig dertil, det er heller ikke retfærdigt, at det giver den lille Kreds samme Ret som den store, og det er ikke heldigt, fordi det vil svække Fællesstyrelsens Arbejde dels ved de mange Medlemmer fjærnt fra hverandre, der gør det vanskeligt at tage Beslutning i kort Tid, dels ved at hver Kreds vælger et Medlem af sin Kreds; der maa bo 2 eller 3 i Nærheden af hinanden for at faa noget ud af det. Det vil lægge Arbejdet Hindringer i Vejen i meget høj Grad, det er vanskeligt nok i Forvejen; nu kan Fællesmødet frit vælge Medlemmer, hvor de vil, og hvilke de vil. Han vil derfor fraraade Fru Bondegaards Forslag, som det foreligger; hvis det vedtages, maa desuden ogsaa andre Punkter i Lovene forandres.
Ringkøbingforslaget har ikke de Vanskeligheder, da det kun vil oprette et nyt Led mellem Samfundet og Fællesstyrelsen, men han synes ikke, der har vist sig Trang dertil. Erfaringen har ikke vist, at der var Trang til et saadant Mellemled mere end en Gang om Aaret, og saa har man jo Fællesmødet, der er derfor ingen paatrængende Grund til Forandring, og Lovændringer skal man kun indlade sig paa, naar det er paatrængende. Han savner Fællesstyrelsens Udtalelse om, hvad
den mener, foreslaar derfor, at den skal anmodes om at tage under Overvejelse, om der er Trang dertil, og saa komme med Forslag ved næste Fællesmøde.
Fru Jutta Møller mener, at Fællesstyrelsen med Undtagelse af Fru Bondegaard er enig med Høgsbro.
Fru Berg Nielsen vil tale baade for og imod Forslaget, det er alt for stort et Apparat, men hun har udelt Sympati for Tanken deri, vil nødig have Sagen afgjort nu, da vi ikke er klar over det. Kredsformændene kan iværksætte et Arbejde mellem sig selv, hvor de optager til drøftelse ethvert Arbejde, der har Betydning for D.K., saa kan de se,hvad de kan faa ud af et saadant Arbejde, de kan forlange Oplysninger af Fællesstyrelsen om Sagerne. Fællesstyrelsen har vor fulde Tillid, vi vælger dem, vi har Tillid til, saa maa vi ogsaa stole paa dem, derfor maa det nøje overvejes, hvem der skal vælges. Hun henstiller til Kredsformændene, at de faar et Samarbejde i Gang og meddeler
Fællesstyrelsen paa næste Fællesmøde, hvad der er opnaaet. Vil ogsaa nødig gaa med til en Lovændring.
Et Forslag (fra Frk. Hasselbalch) gaar ud paa, at alle Rundskrivelser fra Styrelsen samt de skriftlige Udtalelser af de forskellige Styrelsesmedlemmer efter Cirkulationen skal afskrives og tilsendes
de forskellige Kredse, der selv maa betale Afskrivningen. (Kan gennemføres af Styrelsen selv.) Vedtages
Dirigenten ser i Kredsformændene en Repræsentation for de stedlige Interesser, Fællesstyrelsen for det hele, han ved ikke, hvad Tillidsmændene skal gøre, naar de ikke skal vælge Fællesstyrelsen,
Høgsbro stiller følgende Forslag:
Idet Fællesmødet opfordrer Fællesstyrelsen til at overveje de fremkomne Spørgsmaal om Forandringer i Samfundets Ledelse og mulig fremsætte Forslag derom til næste Fællesmøde, gaar man over til næste Sag paa Dagsordenen. Vedtages.
6. Frk. Eline Hansen for Frk. Hasselbalch: Det er upraktisk, at hele Styrelsen gaar af paa en Gang, der vil blive mere Ro til at ordne Forholdene ved Fællesmødet, naar nogle ved, at de bliver; det
er hændt, at hele Fællesstyrelsen er bleven genvalgt, der er mere Mulighed for at faa en ud, naar de skal paa Omvalg. Dirigenten mener, at dette ogsaa skal nærmere overvejes, og stiller Forslag om, at ogsaa dette udsættes til næste Fællesmøde. - Vedtages.
7. Frk. Eline Hansen: At det skal vare 14 Dage gør, at Dagsordenen først kan udsendes meget sent, det er sket, at Tillidsmændene paa Grund af Sommerferien har maattet rejse hjemmefra uden at have faaet Dagsordenen, hun vil derfor gærne have Fristen sat til 3 Uger. - Vedtages,
8. Frk. Eline Hansen for Ragna og L. C. Schou stiller Forslaget: Fællesmødet udtaler Ønskeligheden af, at Dansk Kvinderaads Møder og Forhandlinger refereres i Kv. og S. af dette Blads Referent. Fru Berg Nielsen finder Forslaget udmærket, saa kan vi faa Sagerne set med vore egne øjne. Højesteretssagfører Høgsbro finder, at der trænges til en Udtalelse Fra Redaktionen, da det ikke er godt at vide, om Bladet har Plads. Han har ikke Sympati for D.K.R. i det hele, fordi det er gaaet ud om den oprindelige Plan, mener derfor heller ikke, at der skal vises det den Interesse, at vi bryder os om at faa at vide om Forhandlingerne. Fru Nørlund slutter sig til Høgsbro, da hun ikke mener, det har Interesse, og desuden vil Forhandlingerne ofte ikke kunne refereres, da man ikke ønsker det frem. Anne Bruun henstiller, at ogsaa dette gemmes til næste Aar, da Frk. Frederiksen er i Amerika. - Vedtages.
9. Bidrag fra Kredsene til Valgretsudvalget.
Fru Bondegaard foreslaar l0 Øre for hvert Medlem. Fru Nørlund: Hvad der hidtil er brugt er kommet ind ved private Bidrag hun vil derfor med Tak modtage Bidrag fra Kredsene, vil gærne
med 5 Øre. Fru Bondegaard vil gærne have Meddelelse fra Valgretsudvalget; paa Spørgsmaal af Fru Nørlund om, hvorledes Pengene skal komme hende i Hænde, svarer hun, at hun vil sende dem, naar det ønskes. Kredsene bedes forhandle med Medlemmerne, om de vil være med i den Sag og underrette Fru Bondegaard derom, hun vil saa meddele Fru Nørlund det.
Fru Brodersen vil have sat under Afstemning, at Fællesstyrelsen skal give en Sum dertil. Høgsbro mener, at der ikke er Penge dertil, men overlader Fællesstyrelsen at bestemme, om der kan gives noget til Valgretsudvalget. Fru Bondegaard mener, at Fælleskassen skal holdes udenfor, det maa
overlades til Kredsene. Fru Nørlund mener det samme; derved bliver der ogsaa i Kredsene talt
om Valgret og der kan blive Diskussion derom.
10. Vil D.K. støtte de kvindelige Telegrafister for at de kan faa Lov af gifte sig?
Frk. Anne Bruun ønsker, at D.K. skal gøre, hvad det kan i en eller anden Form, enten som Andragende, eller en Henvendelse til Regering og Rigsdag; hun har formaaet en kvindelig Telegrafist til selv at tale deres Sag.
Telegrafistinde Frk. Petersen: Vort Andragende er blevet nægtet af Direktøren og Ministeren, særlig fordi Direktøren er saa meget imod det. Det er ikke forbudt i Loven, men det gøres administrativt ved Resolution af 24. Maj l8?2. Telegrafistforeningen har henvendt sig til Ministeren, kan nu
ikke gøre mere, vil derfor anmode D.K. om Støtte enten ved Henvendelse til Regering og Rigsdag eller paa anden Maade. Folketingsmand Blom: Der har ikke været forelagt Folketinget noget
Andragende derom. Der siges i Telegrafloven, at Kvinder har lige Ret med Mænd til Ansættelse og Uddannelse i Telegrafvæsenet. Ingerslev vilde ikke have vedkommende Paragraf ind, men blev nødt til det, og det overlodes da Administrationen at udføre det. Han er sikker paa, at hvis D.K. var kommet med et Andragende til Udvalget den Gang, vilde Lønningsudvalget have støttet dem deri. Tilraader at sende et Andragende til Regering og Folketing, hvor han vil støtte det.
Frk. Petersen takker derfor; at der ikke tidligere er sket Henvendelse er sket af Angst for at standse Loven. Høgsbro mener, at det er i Strid med det Hensyn, man skylder den gifte Kvinde, vil, hvor det bliver ham muligt, støtte Sagen. Loven hjemler de kvindelige Telegrafister Ret til at gifte sig, har de samme Ret som Mændene, maa de ligesom disse kunne blive i deres Embede, naar de gifter
sig. D.K. skal indgive et Andragende til Regering og Rigsdag. – Vedtages.
§ 3 i Ændringsforslaget: Naar en ny Kredsafdeling dannes, skal den være fritagen for at yde Medlemsbidrag det første Kalenderaar. Vedtages enstemmig.
§ 5 i Ændringsforslaget: Fællesstyrelsens Medlemmer kan ikke vælges til Tillidsmænd.
Dirigenten foreslaar, at det skal udsættes sammen med de andre Spørgsmaal om Ledelsen.
Høgsbro er betænkelig ved Ændringen, da det er en Indskrænkning i Kredsenes Frihed, men det kan Kredsene selv overveje, og finder de, at de kan gøre det, er der ingen Grund til at forbyde det. - Forslaget vedtages imod enk. Stemmer
II. Valg af Styrelsesmedlemmer. Tillidsmænd og Stedfortrædere.
Ved første Afstemning fik Frk. Helene Berg og Pastor Aage Møller hver 25 Stemmer, der maatte da finde Omvalg Sted mellem dem, og da Højskoleforstander Grønvold Nielsen havde faaet 24, blev der Omvalg mellem disse tre. Resultatet blev, at Frk. Helene Berg blev valgt med 20 Stemmer.
Valgte blev af 50 afgivne Stemmesedler:
Fru Jutta Møller 49 Stemmer.
” Bothilde Scheuer 46 "
Frk. Frida Schmidt 45 "
Fru Stampe-Feddersen 42 "
Herredsfgd. Poul Svejstrup 36 ”
Fru Bondegaard 34" samt ved Omvalg
Frk. Helene Berg 20 "
Genvalgte: Fru J. Møller, Frk. Frida Schmidt, Fru Bondegaard.-
(Af den gamle Styrelse ønskede Frk. Hasselbalch og Eline Hansen ikke Genvalg.)
Til Stedfortrædere valgtes Pastor Aage Møller (25 S.) Fru Rigmor Schmidt (21) Højskoleforstander Grønvold Nielsen (20)
Til Tilsynsmænd valgtes Frk. Anna Hjort (36 S.) og Fru Høgsbro (29)
12. Fra Københavnskredsen var der Indbydelse til at afholde næste Fællesmøde i Kbh., da ingen andre Indbydelser forelaa,vedtoges det at holde Fællesmødet 1904 i København.
Mødet sluttedes lidt før 10, man samledes da til Kaffe der holdtes nogle Taler, hvori Gæsterne udtrykte deres Tak til Rønnekredsen for det gode Møde og de fornøjelige Dage og derefter maatte man Bryde op, da en Del af Deltagerne skulde med Dampskibet Kl.l0 ½ , de fulgtes til Skibet af en Del af de tilbageblivende.
Anna Olsen
Emil Elberling.
Der er altsaa vedtaget tre Ændringer i Lovene.
i § 3 om nye Kredsafdelingers Fritagelse for at yde Medlemsbidrag i det første Kalenderaar.
i § 5 at Fællesstyrelsens Medlemmer ikke kunne vælges til Tillidsmand.
i § 11 at selvstændige Forslag skulle indgives mindst 3 Uger før Fællesmødet.
Emil Elberling.
Umiddelbart efter Fællesmødets Slutning samledes de af den nyvalgte Styrelse, der var til Stede. Fru Jutta Møller genvalgtes til Formand, Frk. Frida Schmidt til Kasserer og B. Scheuer til Sekretær.
Bothilde Scheuer
Sekretær.
