« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde d. 28. april 1904
Torsdag den 28. April holdt Styrelsen Møde hos Fru Jutta Møller paa Grundtvigs Højskole i Lyngby.
Alle Fællesstyrelsens Medlemmer med Undtagelse af Hr. Sveistrup var mødte. Frk. Anne Bruun overværede med hele Styrelsens Minde Mødet, hun havde bedt om at være til Stede, dels for at drøfte visse Ting vedrørende Fællesmødet, dels fordi hun havde noget nyt at foreslaa med Hensyn til "Kvinden og Samfundet".
Anledningen til Mødet var dels Uddelingen af Fru Andræs Mindelegat, dels Nødvendigheden af at holde Styrelsesmøde inden Fællesmødet.
Der holdtes først Styrelsesmøde, derefter uddeltes Legatet.
Paa Dagsordenen stod særlig to Spørgsmaal. I. Bladets Stilling II. Lovændringer. Begge Spørgsmaal indlededes af Fru Stampe Feddersen.
I. ”Kvinden og Samfundet". Som Formand for Bladudvalget meddeler Fru stampe Feddersen, at vi efter Sommerferien ingen Penge har til at betale Redaktørens Løn; Redaktøren mener dog, at der maaske kan blive 10 Kr. maanedlig tilovers fra Redaktionens Side, men det er usikkert. Fru Ragna Schou skal læse til Eksamen, under dette hendes Arbejde, har dog Frk. Grundtvig lovet tildels at lede Bladet; men det vedbliver at udkomme med Fru Schous Navn som Redaktør. Fru Stampe
Feddersen ønsker at høre Styrelsens Mening.
Fru Møller, der nylig har været ude at holde Foredrag i Kredsene, siger at man derude synes, Bladet er kedeligt; hun foreslaar, at vi, i Lighed med, hvad der gøres i Foreningen: "de unges Valgret", skulde sende et Menneske ud til Højskolerne paa den Tid, Pigeskolerne aabnes, for at vedkommende kunde agitere for Bladet og skaffe Abonnenter.
Fru Stampe Feddersen: Inden vi gør det, maa vi se at faa Bladet gjort noget bedre, ellers vil det sikkert være forgæves. Maaske vi kunde ophøje Prisen ogsaa for Medlemmer til 3 Kr. aarlig. Flere udtaler sig imod at forhøje Prisen.
Frk. Anne Bruun foreslaar, at Bladet som saadant gaar ind; men at vi saa kvartalsvis udgiver et Hefte i Lighed med de gamle gule Hefter. Ved Hjælp af de 500 Kr., vi faar fra Ministeriet, maa et saadant Hefte kunde udgives.
Frk. Helene Berg synes godt om Frk. Bruuns Forslag, hun mener, at Bladet har udspillet sin Rolle, og at et saadant Kvartalshefte indeholdende forskellige Meddelelser angaaende Kvindesagen tilligemed enkelte længere gode Artikler vilde være en god Afløser, det skulde saa kunne sendes gratis til alle Dansk Kvindesamfunds Medlemmer.
Fru Stampe Feddersen synes ikke rigtig om dette Forslag, hun foreslaar, at vi paa Fællesmødet skal bede om, at det overlades til Fællesstyrelsen til Januar 1905 at tage Bestemmelse om, hvorvidt Bladet skal fortsættes i sin nuværende Skikkelse eller udgaa under en anden Form. Dette Forslag
vedtages enstemmigt.
II. Lovændringer. Fru Stampe Feddersen udtaler, at det er uheldigt, at Fællesstyrelsen kun saa sjælden kan samles, da Medlemmerne sidder spredt omkring i Landet; for at der kunde komme Fart og Kraft i Arbejdet var det nødvendigt, at Styrelsen kunde samles oftere. De fleste Aar er der kun holdt 2 Styrelsesmøder.
Fru Stampe Feddersen har to Forslag til Lovændringer. Det første er en Ændring til § 14. I Linie 3 efter Kasserer indskydes: "samt et Forretningsudvalg paa 3 Medlemmer, som besørger de løbende Forretninger og har Bemyndigelse til i paatrængende Tilfælde paa Styrelsens Vegne at lade afholde offentlige Møder, foreslaa Henvendelser til Regering, Rigsdag eller andre offentlige Myndigheder."
Der forhandles om, hvorvidt denne Ændring skal forelægges Fællesmødet. Fru St. Feddersen, Fru Møller, Frk. Helene Berg og Fru Scheuer stemmer for at den skal, Fru Bondegaard og Frk. Schmidt vil ikke have det paa Fællesmødet. Frk. Schmidt har ikke noget imod Ændringen; men hun mener, at det ikke behøves at faa den vedtaget paa et Fællesmøde, det er noget, som Styrelsen selv kan ordne, uden der bliver en Lovændring; med 4 Stemmer mod 2 vedtages det da, at Ændringen bliver foreslaaet Fællesmødet.
Efter sidste Punktum i Paragraf 15 forslaar Fru Stampe Feddersen følgende Tilføjelse: "Hvis et Spørgsmaals Afgørelse ikke uden væsentlig Skade kan vente til næste Fællesmøde, kan Styrelsen indhente Erklæring fra Formændene i alle Samfundets enkelte Kredse, og hvad Flertallet af dem beslutter, har da samme Gyldighed, som det var vedtaget paa et Fællesmøde."
Fru St. Feddersen har i en Skrivelse nøjere motiveret, hvorfor disse Ændringer ønskes, det vedtages eenstemmigt, at denne Motivering skal trykkes og omsendes til Kredsene, saa disse kan gøre sig bekendt dermed inden Fællesmødet.
III. Valgretsudvalget. Fru Stampe Feddersen beklager, at D.Kv. ikke kan optage et direkte Arbejde for Valgretten paa Grund af Valgretsudvalget og foreslaar Styrelsen paa Fællesmødet at fremsætte Forslag om, at D.Kv. trækker sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget.
Frk. Bruun vil godt støtte et saadant Forslag, hvis det kan ordnes saadan, at der indenfor D.Kv. bliver et særligt Arbejde for Valgretten med Fru Nørlund i Spidsen.
Fru Møller har det Indtryk fra sit Besøg i Kredsene, at man ønsker Valgretsudvalget vedligeholdt, men indenfor "D.Kv." Frk. Schmidt synes som Fru St. Feddersen, at det er urigtigt, at vi har ladet Magten glide fra os, men mener, at det maaske nok overfor Myndighederne er klogest at lade det blive som det er; dertil bemærker Fru St. Feddersen, at hun netop tror, det er heldigere overfor
Myndighederne, at det gaar over til "D.Kv."
Fru Bondegaard synes ogsaa, det var godt, om det kunde komme ind under D.Kv., men det er vist uklogt at gøre Forandring for Tiden.
Det vedtages eenstemmigt at udsætte at tage nogen Bestemmelse, indtil der er talt med Fru Nørlund for at høre, hvorledes hun vilde stille sig til et eventuelt af Styrelsen fremsat Forslag om at udvide Styrelsen til at bestaa af 8 Medlemmer, hvoraf Fru Nørlund saa skulde Foreslaas at være det ene og særlig have med Valgretten at gøre. Fru Scheuer bemyndiges til at henvende sig til Fru Nørlund i Fællesstyrelsens Navn; gaar Fru Nørlund ind paa Forslaget vedtages det at sende en Skrivelse
forfattet af Fru St. Feddersen rundt til Kredsene.
IV. Fru Møller har fra Fr. Bajer modtaget en lang Beretning om D.Kv.s Tilblivelse med Spørgsmaal, om vi vil lade det trykke, hver Kreds skulde forpligte sig til at tage 10 Eksemplarer a 1 Kr. Stk. Det vedtages, at det skal cirkulere mellem Styrelsen.
Efter tidligere Forhandlinger med Københavnskredsen er det bleven bestemt, at Fællesmødet skal afholdes i København den 8. 9. og 10. Juli. Følgende foreløbige Dagsorden for Mødet vedtages:
Fredag den 8. Juli
9-11 Fællesstyrelsen holder Møde.
Tillidsmændene holder Møde.
11-12. Frokostpause.
Formanden aflægger Beretning.
Regnskab aflægges, Overslag vedtages.
Lovændringer.
Lørdag den 9. Juli.
Kredsene aflægger Beretning.
Husmødreforeningen.
Dansk Kvinderaad.
Kvindernes Bygning.
Valgretsudvalget.
D.Kv.s praktiske Kursus.
aflægger Beretning.
Forhandling om Kv. og Samfundet.
Søndag den 10. Juli
Tur langs Strandvejen til Skodsborg med Jernbane, derfra til Lyngby, hvor Bygnings- og Landbrugsmuseet beses, og Mødet slutter med Festmaaltid paa Grundtvigs Højskole.
Fru Eva Moltesen har lovet at holde et Foredrag, der afholdes da offentlig Møde, med Fru Moltesen som Taler enten Fredag eller Lørdag Aften.
Mødet sluttet Kl. 4 ½ .
A. Stampe Feddersen. Jutta Bojsen Møller. Eleonora Bondegaard. Frida Schmidt. Bothilde Scheuer.