« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmødet d. 8. 9. og 10. juli 1904
Fællesmødet i København 1904 d. 8. 9. og 10. Juli paa Søpavillonen.
Fredag d. 8. Kl. 9-11 holdt Tillidsmændene alene Møde for at drøfte, hvorledes man skulde stille sig til de forskellige Spørgsmaal paa dagsordenen; efter en Frokostpavse paa en Time samledes Fællesstyrelsen og Tillidsmændene til Forhandlingerne.
Formanden Fru Jutta Møller bød velkommen og opfordrede til at afsynge Valdemar Rørdams Sang: "Kvinderne og Samfundet." Efter Afsyngelsen foreslaar Fru Møller Forsamlingen at vælge Hr.
Fred. Bajer til Ordstyrer; det vedtages, Hr. Bajer modtager Valget, men beder om Tilladelse til for en Tid at overdrage Hvervet som Ordstyrer til en anden, hvis Forhandlingerne bliver langvarige, og han som Følge deraf bliver træt.
Hr. Bajer fastslaar Mødets Lovlighed vælger Frk. Olsen til Protokolfører (if. de gældende Fælleslove § 13)
Navnene paa de delegerede oplæses:
Aalborg
Frøken M. Hasselbalch Fmd.
Fru Th. Brodersen.
Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen
Frk. Bartholine Jørgensen.
Gjellerup
Fru Anna Petersen, Fmd.
Aarhus
Fru Anna Laursen,
Fru Høeg-Christensen
Fru Henriette Fønss
Herning
Fru Mary Hansen,
Frk. Andrea Andersen
Typograf Larsen
Hjørring
Fru Helga Scheving,
Fru Amtsforvalter Ida Holck,
Fru Julie Gyrling
Horsens
Fru Louise Rasmussen,
Fru Karoline Andersen, Uldum Højskole,
Fru Jørgine Dahl-Jensen, Aale,
Fru Bolette Mortensen,
Frøken Johanne Jensen, Horsens By
Frøken Rebekka Johansen, Horsens Friskole
Frøken Kirsten Laursen, Lund Skole
København
Hr. Højesteretssagfører Høgsbro
Frk. Anne Bruun
Frk. Anna Hjort
Fru Nørlund
Frk. Steffensen
Fru Bajer
Fru Berg Nielsen
Fru Salicath
Frk. Konstantin Hansen
Frk. Luplau
Frk. Trier
Frk. Louise Hjort
Fru Bohse (mødte ikke)
Fru A. Frederiksen
Fru U. Mathiesen
Frk. Anna Olsen
Fru Ch. Norrie
Frk. C. Herding
Middelfart
Fru Charlotte Ejlersgaard Fmd.
Fru Christmas
Frk. Thyra Hansen
Frk. Sick (ved Fuldmagt)
Odder
Fru Anna Jensen, Fmd.
Fru Anna Kristensen
Odense
Fru K. Nielsen Fmd.
Ringkøbing
Fru Anna Frost
Fru Petersen
Fru Mortensen
Fru Søe
Frk. Holm
Ry
Fru Astrid Hostrup
Rønne
Fru Rigmor Smidt Fmd.
Frk. Anna Jespersen
Silkeborg
Frk. Gudrun Jørgensen
Sorø
Fru Overlærer Mathiesen
Fru Barber Sibbern
Svendborg
Fru Petrine Jensen
Fru Leonhardt
Fru Gundesen
Frk. Emma Hammershøj
Frk. Hvidtfeldt
Fru Damcke
Frk. Anna Redder
Fra Holstebro mødte ingen delegeret, men da Frk. Hulda Hansen havde meddelt Grundene dertil og havde fortalt, at hun var rejst om Natten for at være med til Mødet, blev det paa Ordstyrerens
opslag vedtaget, at hun skulde betragtes som delegeret.
I. Formanden aflægger Beretning.
Der har i det forløbne Aar været baade Sorger og Glæder for os; kort efter vort sidste Møde paa Bornholm fik vi det Budskab, at vor trofaste Medarbejder og bedste Støtte, Kirstine Frederiksen var
død i Amerika. Det var i hendes Sted, jeg blev valgt til Formand for 10 Aar siden ved Fællesmødet her i København, fordi hun allerede den Gang var syg; senere kom hun sig dog saa meget, at hun paatog sig at vare Redaktør af vort Blad, jeg bad hende da hvert Aar om at tage sin Plads igen, men hun havde ikke Kræfter, sagde hun, og nu faar vi Hende aldrig mere tilbage, det er et uerstatteligt Tab for os, hendes store Dygtighed, hendes frejdige Sind og hendes stærke Tro paa, at trods alle Nederlag var Sejren dog vis, har udrettet meget for Kvindesagen. Vi sendte Meddelelse om hendes Død til Søsterforeningerne i de nordiske Lande og fik deltagende og smukke Hilsener igen.
Københavnskredsen holdt en stemningsfuld Mindefest for hende, og der samles nu ind over hele Landet til et Mindelegat.
Saa har vi ogsaa mistet Fru Hostrup, hun var en varm, energisk Forkæmper for Sagen, vi ved jo alle, hvor meget vi har Hostrup at takke for, han har jo givet os vort Løsen: Lige Ret for Mand og Kvinde, og vi ved "at hun var i Armen og hun var i Ordet". Vi sendte en Krans til hendes Baare og vi vil aldrig glemme de to.
Men "for de gamle, som faldt, er der ny overalt", og nu kommer vi til Glæderne, først og fremmest de ny Kredse, vi har vundet, vi har faaet fem -5- Silkeborg, Herning, Vigsnæs-Guldborg, Holstebro, Gellerup; jeg har nu Udsigt til 4 ny, som jeg haaber, at vinde til næste Møde. Det er den store Opmuntring, vi har haft i dette Aar, at der er kommet Vind i Seglene. Vor anden store Sag, Valgretten, ser det mindre lyst ud med, Loven blev som sædvanlig knust i Landstinget, men det
vil Fru Nørlund senere berette om. Dernæst er der mange Andragender, Styrelsen skulde tage sig af.
1/ Andragende til Professor Olrik, om han paa Statens Kursus vilde optage Læren om Alkoholens skadelige Virkninger under Sundhedslæren, var bleven bevilget. Professorens Svar oplæses.
2/ Andragende til Indenrigsministeren om 1500 Kr. i 3 Aar til Uddannelse af Lærerinder i Kjolesyning, mærkelig nok var det bleven afslaaet, skønt man skulde synes, det maatte være en Sag, der maatte ligge dem paa Hjærte, der er bange for, at Kvinderne skal glemme Arbejdet i Hjemmet.
Fællesstyrelsen er nu enig i, at den ønsker det.
Forslaget (i Bajers Affattelse) vedtages.
IV b. Ændring til § 14. Frk. Helene Berg: Hensigten er at bringe mere Liv og Fart i Arbejdet, det er vanskeligt nu, da Fællesstyrelsens Medlemmer bor rundt i Landet, og det er bekosteligt at faa dem
til at møde ofte i København. Naturligvis kan Forretningsudvalget ikke have Myndighed til at bestemme noget uden Styrelsens Samtykke. Med Hensyn til Indholdet vil jeg gerne have følgende forhandlet:
Det kan være af stor Vigtighed undertiden at gribe ind i en Fart det foreslaaede Forretningsudvalg kan derfor faa Betydning, naar det gælder at protestere eller lade afholde Møde; men det forekommer mig, at forslaget giver Forretningsudvalget for megen Magt, og da Styrelsen selv fordeler Forretningerne kan Slutningen om ”Henvendelse til Regering, Rigsdag eller andre offentlige Myndigheder" udgaa.
Fru Laursen kan ikke forstaa Forslaget, synes ikke der er Grund til vælge nogen Overbestyrelse, enhver af Styrelsen har baade Lov og Ret til at komme frem med Forslag, og Styrelsen kan fordele sit Arbejde, som den vil.
Landstingsmand Bertelsen vil ogsaa fraraade Forslaget selv med Frk. Bergs Ændring; vil anbefale at overlade Sagen helt til Styrelsen.
Herredsfoged Sveistrup: Styrelsen staar som Forslagsstiller til det samlede Forslag, Ændringen er alene Frk. Bergs; er Forsamlingen enig om, at Fællesstyrelsen allerede har den Bemyndigelse, den ønsker, er det jo ikke værd at strides om det.
Mødet udsættes i 4 Minutter, for at Styrelsen kan tale om det.
Mødet genoptages.
Frk. Berg: Styrelsen er kommen til det Resultat, at da Forsamlingen mener, at den har Myndigheden, vil den tage Forslaget tilbage.
Frk. Anne Bruun vil optage det i ændret Form, vil ikke give Forretningsudvalget for megen Magt, men ønsker, at det skal bo i København, Styrelsen maa selv bestemme, af hvor mange det skal bestaa; efter ”som besørger de løbende Forretninger" foreslaar jeg, at der kommer til at staa "og har Forpligtelsen til at foreslaa, hvad der i Øjeblikket er paatrængende nødvendigt". Forretningsudvalget maa ikke optræde paa Styrelsens Vegne.
Fru Berg Nielsen: er glad for, at Forslaget er taget tilbage, vil stemme imod det ogsaa i den ændrede Form, intet Medlem af Fællesstyrelsen skal være delvis uansvarlig ved at kunne skyde det ind under
Udvalget. Jeg vil give Fællesstyrelsen saa stor Myndighed som muligt, men man skal vide, hvem man skal holde sig til, jeg vil endnu mindre gaa med dertil, naar der staar, at de skal bo i København, man lægger derved Pres paa den fri Valgret. Vil Styrelsen betro noget Arbejde
til nogen, den vælger, saa lad den det, men hele Styrelsen har Ansvaret; er det en Sag af stor Vigtighed, kan der paa 2 Timer faas Svar pr. Eksprestelegram.
Frk. Bruun: er ganske enig med Fru Berg Nielsen, vil ikke have en Stat i Staten, har derfor slettet Ordet "Bemyndigelse"; der maa imidlertid være nogen, der skal besørge de løbende Forretninger, men det maa bestemmes, hvad Forretningsudvalget skal bestille.
Frk. Frida Schmidt: I de 11 Aar, Fællesstyrelsen har bestaaet, har der stiltiende været et Forretningsudvalg, der har aldrig været gjort Indsigelse imod det.
Frk. Berg: Det har aldrig været Meningen, at Forretningsudvalget skulde have nogensomhelst Myndighed, Forslaget er kun fremkommet, for at der kunde blive mere udrettet, vi bør ikke spilde Tiden med det; jeg vil henstille, at der ikke tales mere om det, hvis nogen ønsker, at der skal være et Forretningsudvalg, kan der jo tænkes over Sagen til næste Aar og tage det op til Drøftelse.
Frk. Bruuns Forslag sættes under Afstemning forkastes.
V. Styrelsens Forslag til Ændring af § 15
Frk. Helene Berg: Hensigten er ogsaa her at bringe mere Liv og et nærmere Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen.
Landstingsmand Bertelsen har ikke noget imod Forslaget, men mod Redaktionen, der bør ikke staa "Formændene i de enkelte Kredse", det er selvfølgeligt, at Fællesstyrelsen henvender sig til Formændene, men disse kan jo ville sammenkalde Bestyrelsen.
Fru Berg Nielsen mener, at det ikke er tilfældigt, at der staar Formændene; det er en stor Fordel, om den enkelte Formand eller den stedlige Bestyrelse skal tage Afgørelsen; skal det være Bestyrelsen, vil det maaske nok forhale Sagen, men de enkelte Kredse maa saa forandre deres Love, saa Styrelsen kan sammenkaldes pr. omgaaende; skal det være Formanden, vil det ofte komme til at lægge Pres paa Kredsene med Hensyn til Valg af denne; gælder det hele Styrelsen, har jeg intet imod det, men vil stemme imod, hvis det er Formændene.
Frk. Helene Berg: Det har naturligvis ikke været Meningen, at Formændene alene skulde afgøre noget uden Bestyrelsen; Fællesstyrelsen har intet imod, at "Formændene" udgaar, saa der kommer til at staa "indhente" Erklæring fra alle Samfundets enkelte Kredse".
Højesteretssagfører Høgsbro mener, at det kun er formelt.
Fru Berg Nielsen: Det maa redigeres saaledes, at det ikke kan misforstaas, jeg foreslaar derfor, at der staar "Styrelserne i Kredsene."
Herredsfoged Svejstrup: Det kan godt vedtages, at der staar Styrelserne, da det ikke altid er muligt at sammenkalde Kredsene til Generalforsamling.
Ændringsforslag fra Fru Berg Nielsen: I Steden for Formændene skal der staa: Styrelserne i alle Samfundets enkelte Kredse.
Sættes under Afstemning. vedtages enstemmig.
Selve Ændringen sættes under Afstemning. Vedtages enstemmig.
VI. Forslag fra Fru Carlsen i Hjørring om vandrende Hygieinekursus.
Fru Scheving tager Ordet for Forslaget, da Fru Carlsen ikke har kunnet komme, anbefaler det varmt, i de smaa Hjem lægges der ingen Vægt paa Hygieinen, det er derfor godt, om det kunde læres.
Fru Berg-Nielsen: Forslaget har glædet mig meget, det kan tages ind under D.K.s praktiske Kursus, det er en Aftale mellem Lærerinderne ved disse og mig, at de skal søge Feriekursus i Sundhedslære, lære Forbinding o.s.v., jeg har desuden tænkt at faa Frk. Eli Møller til at holdeForedrag for dem om de Ting, de ikke har hørt om, det kan indrettes saaledes, at der holdes et ekstra Kursus sammen med Kursus i Husholdning; jeg har ogsaa tænkt at faa en Apoteker til at lære dem at indrette et Husapotek. Men kan vi magte det, var det jo godt, om der kunde udsendes en erfaren Sygeplejerske, der kunde give Kursus.
Fru Jutta Møller: Det kan godt forenes med Husgerning, det er en Sag, som er godt oppe for Tiden, Kronprinsessen har skrevet til alle Amtmænd, om de vil sørge for, at Læger holder Foredrag rundt om i Landet, saa noget bliver der vel gjort paa den Maade, men jo mere, jo bedre; i Holbæk holdes der allerede saadanne Foredrag.
Fru Norrie glædede sig over, hvad Formanden sagde, vil advare mod at tro, at selv de dygtigste Vandrelærerinder kan lære nok paa 14 Dage til at undervise deri.
Fru Holck vil sige det samme, vil have Sygeplejersker dertil og ikke lære det sammen med Husholdning.
Fru Berg-Nielsen: Det er godt, at de, der kommer ud og faar de mange i Tale, og som maaske ogsaa har bedst Anledning til at faa de jævne Folk i Tale, kan lære dem Sygepleje, naturligvis er det bedre, hvis der kan faas Sygeplejersker og Læger. Kan D.K. magte at faa en kvindelig Læge til at rejse rundt og holde Foredrag, maa hun have saa megen Tid og saa mange Penge, at hun kan holde 100 Forelæsninger, min Tanke har Kun været en Nødhjælp, jeg anbefaler Fællesstyrelsen at tage
Forslaget op.
Læge Frk. Dencker Christensen: Fru Berg-Nielsen sagde noget, der kunde opfattes, som om Lægerne skulde lære Sygepleje af Sygeplejerskerne; Lægerne færdes mellem alle Lag af Befolkningen, saa de lige saa godt Kan faa alle i Tale. Vi Kvinder skal lære ikke at brede os videre, end vi kan magte, vi spreder os for meget, de Lærerinder, der udsendes, tager sig her for meget paa, det kan let blive Humbug, en af 100 kan maaske magte det, men det er ikke almindeligt.
Berg-Nielsen: Det kan kun glæde mig, at det hævdes, at Folk skal have grundig Uddannelse, da jeg stadig har kæmpet derfor, tidligere mente man, at 3 Mdr. var tilstrækkelig. Jeg vil ikke have disse Kursus betragtet som Konkurrent til Sygeplejersker og Læger, men det betyder noget, at Sagen tages op sammen med Husholdningskursus, det er ogsaa godt, at Lærerinderne kan lære Folk at lave Sygemad, da Lægerne ofte klager over, at Diæten ikke kan skaffes. Flertallet ude i Landet naar
kun Almueskoleuddannelse, kan der gives dem et lille Begreb, vil de spørge mere, faar de først lidt Begreb om Hygiejne, vil de maaske være de ivrigste til at forlange en kvindelig Læge til at give yderligere Oplysninger. Jeg har aldrig tænkt, end mindre sagt, at Lægerne skulde lære af Sygeplejerskerne. Jeg vil værge mig imod, at det skal udlægges som Humbug, hvad jeg har udtænkt sammen med Husholdningslærerinderne.
Høgsbro: Forslaget er stillet, som om det skulle have Lovskraft med det samme, Meningen maa vel være, at Fællesstyrelsen tager Sagen op, naar den finder det belejligt, jeg foreslaar derfor, at det henvises til Fællesstyrelsens grundige Overvejelse.
Vedtages enstemmig.
VII. Frk. Anna Hjort aflægger Beretning om Husmødreforening, oplæser nogle Breve fra udsendte Piger.
Fru Berg-Nielsen aflægger Beretning om de praktiske Kursus, fortæller, hvorledes Andragendet til Landbrugsministeren om at faa bevilget 2000 Kr. aarlig i 3 Aar var blevet afslaaet, men at hun efter at have forhandlet med Finansudvalget havde henvendt sig til Indenrigsministeren, der havde lovet at give 2000 Kr. aarlig, hvis D.K. kunde skaffe et lignende Beløb.
Frk. Hulda Hansen fra Holstebro mener, at der godt kan faas mere, naar D.K. blot vil blive ved at forlange; det er for meget, at D.K. selv skal skaffe 2000 Kr., hun foreslaar, at der indsendes en Skrivelse til Ministeriet, hvori man takker for de 2000 Kr., men beder om at faa 3000 da der kun kan skaffes 1000 Kr.
Fru Berg-Nielsen mener ikke, at det er umuligt at skaffe Pengene, vi har allerede en Del af dem, der er givet en Del i Gaver dels i Penge dels i Inventar, vi kan ikke forlange noget andet nu end først. En anden Sag er det, om Arbejdet kan gøres saa godt, at de senere vil betro os noget mere, Arbejdet maa gærne vokse lidt efter lidt. Kursuset har en temmelig betydelig Gæld i Øjeblikket, men jeg alene hæfter for den, og den skal nok blive klaret; kunde der skaffes 4-500 Kr. at arbejde med
foreløbig, saa kan Resten nok skaffes. Vi skylder Fru Jutta Møller en varm Tak, alle de Steder, hvor hun har været, har Folk faaet Interesse for Sagen og sendt Forespørgsel til mig; der mangler for Tiden Lærerinder.
Fru Bajer bringer Fru Berg-Nielsen en Tak for hendes Arbejde, udtaler ønsket om, at hendes Bestræbelser maa krones med Held.
Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
Frk. Hulda Hansen: Nu er det bedst, at Tillidsmændene rejser hjem og siger til deres Kredse, at de maa se at skaffe 500 Kr.
Fru Berg-Nielsen beder dem være meget varsomme med at forlange noget af Kredsene.
Mødet sluttede Kl. 4.
Om Aftenen Kl. 8 var der offentligt Møde i Studenterhuset, hvor Fru Eva Moltesen talte, og derefter fortalte Frk. Eline Hansen om Berlinerkongressen navnlig om den nystiftede internationale Valgretsalliance.
Lørdag d. 9. Juli Kl. 9.
VIII. Kredsene aflægger Beretning (Kv. og S)
IX. Forslag fra Fru Stampe-Feddersen om, at D.K. drager sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget og danner sit eget Valgretsudvalg.
Hr. Bajer overdrager Hvervet som Ordstyrer til Frk. Trier. Højesteretssagfører Høgsbro oplæser Fru Stampe-Feddersens Forslag.
Jeg var imod, at Valgretsudvalget blev dannet, aldeles umulig er den Ordning, der senere blev truffet, saa de enkelte Kredse, der er Underafdelinger, der vælger Fællesstyrelsen, optræder selvstændig, de kan maaske melde sig ind i en Forening, som kan gaa imod Fællesstyrelsen, det er en enestaaende Ordning, som ikke kendes i nogen anden Forening. Fællesstyrelsen kan ikke være tjent dermed, saa længe den er der, skal den have Ledelsen, den har aldrig givet Afkald paa sin egen Myndighed, kunde ikke gøre det, den kan risikere, at der gøres noget fra Kredsene, den ikke selv har besluttet, endog at der spændes Ben for det, den har besluttet. Det er ikke Spørgsmaal om Realiteten, jeg har intet imod, at Fællesstyrelsen virker sammen med andre Organisationer, men det skal gaa gennem Fællesstyrelsen. Formen for Fru Stampe-Feddersens Forslag har givet Anledning til Misforstaaelse, da det kun indeholder den ene Side at trække Repræsentanterne ud, men derimod ikke, at Fællesstyrelsen kan sætte Repræsentanter ind; det er ikke Meningen, at det skal være en Krigserklæring, jeg vil stille følgende Forslag:
Idet Fællesmødet opfordrer Kredsene til at drage deres Repræsentanter i V.U. tilbage, anmoder det Fællesstyrelsen om efter sit bedste Skøn at fortsætte Samarbejdet med dette videre.
Jeg har telegrafisk indhentet Tilslutning fra Fru Stampe-Feddersen, det hele bliver et Spørgsmaal om en Ordning inden for D.K.
Frk. Trier: Hovedforslaget er taget tilbage, altsaa behandles Ændringsforslaget.
Fru Jutta Møller: Høgsbro har angrebet den daværende Bestyrelse, jeg maa derfor svare, da jeg var i Bestyrelsen, da Tilslutningen til V.U. fandt Sted; det er sagt fra Svendborg, at D.K. havde forsømt den Sag, Fru Nørlund havde baaret Dagens Byrde, da vi andre ikke tænkte derpaa, herimod vil jeg protestere, D.K. har arbejdet for Valgretten fra Begyndelsen, Fru Berg-Nielsen har som Formand gaaet sammen med Valgretsforeningen om et Andragende til Regeringen, jeg gik med et Andragende fra alle skatteydende Kvinder, gik til de moderate, var i et Partimøde og talte for Sagen, de sagde alle ja, Hassed Holm indgav det, det gik glimrende gennem Folketinget, men blev slaaet ned af Landstinget. Da de moderate havde tabt, og de radikale var kommet til Magten, blev der indbudt til at danne et Valgretsudvalg, jeg mente, at det maaske kunde være godt, at en, der stod de radikale nærmere, nu kom til at føre det frem, og gik da med til, at D.K. skulde slutte sig til V.U., jeg sad dog med en ond Samvittighed, fordi der var taget noget af Magten fra Fællesmøderne, der jo ikke havde noget at gøre med Udvalget, vi vilde gøre det godt igen og vedtog derfor i Ringkøbing, at de enkelte Kredse skulde være repræsenterede.
Fru Nørlund: Jeg vil spørge: 1/ vil det være til Gavn for Kvindesagen, at der kommer Splittelse og 2/ vil det være til Gavn for D.K.? Kompromisforslaget har noget holdt paa Samarbejdet. Valgretsudvalget er ingen Forening, men en Sammenslutning af Foreninger, ingen af dem er under V.U., alle staar lige, det har større Betydning, at der er mange Foreninger; jeg er uenig med Fru Stampe-Feddersen, der i et Brev til mig siger, at kun D.K. kan repræsentere Kvindevalgretsdamer over hele Landet; ved at V.U. er blevet dannet har man faaet Kvinder i andre Foreninger i Tale fra alle Lag, Foreninger med andre Formaal, der sluttede sig sammen for at kæmpe for Valgretten og gik samlede til Regering og Rigsdag med Andragender. Vil alle D.K.s Kredse lade sig repræsentere, vil de have Overtallet, om Valget skal ske gennem Kredsene eller Fællesstyrelsen, er et indre Anliggende, der ikke angaar V.U. Det vi vil undgaa er en Splittelse, det er ikke heldigt, om vi kommer i to Grupper eller maaske i flere med Andragender, vil atter indgive et til Vinter, vil da nødig, at der skal komme et fra D.K. og et fra V.U., da det vil skade. For Sagens skyld vil jeg bede om at staa samlede, har vi først faaet Valgretten kan hver gaa til sit. Det har vakt Forbavselse, at der har staaet i Kv. og S., at jeg vilde komme ind i Fællesstyrelsen, det vilde være illoyalt, om jeg gjorde det og skilte mig fra V.U.
2/ Vil det gavne D.K.? Jeg tror absolut, det vil skade, det kan let vække Misstemning allerede her paa Mødet, og den vil brede sig videre. D.K. skulde ikke staa saaledes, at det gør Indtryk af at mene: Vi alene vide. Hvorvidt der skal vælges Formand og Bestyrelse til V.U. maa Kredsene afgøre, den indre Ordning med Formand og Sekretær har jo intet at sige, Formanden har hidtil indkaldt til Møde, jeg har været glad for Bidraget fra Kredsene og takker for dem, jeg har ogsaa faaet private Bidrag, og naar jeg nu i Berlin har meldt V.U. ind i den internationale Valgretsalliance, har det kun været muligt at gøre det ved Bidrag fra enkelte Damer.
Frk. Trier: Der er indtegnet 12 Talere; da Tiden er saa frernrykket, kan hver kun faa 5 Minutter.
Frk. Eline Hansen: Der er blevet klaget over, at jeg i Aftes ikke gjorde tilstrækkelig Rede for, hvad der var foregaaet i Berlin, jeg havde intet Mandat; jeg skrev til Fru Nørlund og fortalte hende om
Forhandlingerne, og da V.U. ikke, som tidligere bestemt, behøvede at gaa ind i I C W først, hvilket gjorde det betydelig dyrere, har hun faaet Bemyndigelse til Indmeldelse i den internationale Valgretsalliance; det er af stor Betydning for os at komme ind i den, vi staar os ogsaa bedst ved at arbejde i Forening; den samme Anskuelse er ogsaa trængt igennem i de store Lande. V.U. har arbejdet godt, at det blev oprettet, straks efter at Valgretsforeningen blev ophævet viser, at der var Trang til det, det var af Omhu for D.K., at man syntes, det borde have større Myndighed, de andre
Foreninger viste, at de satte Pris paa D.K., ved at gaa ind paa, at det fik saa mange Repræsentanter. Jeg kan godt gaa ind paa, at det skal være Fællesstyrelsen, der skal vælge dem, men det maa bestemmes, hvor mange Repræsentanter, der skal vælges, og Fællesstyrelsen skal forpligtes
til at samarbejde. D.K. maa vide med sig selv, at det er begrænset, det var at ønske, at det kunde være saa rummeligt, at det kunde omfatte alle Lag, men der er store Lag over og ligeledes store Kredse under, som det ikke faar Tag i; gennem V.U. er der kommet et Samarbejde i Stand, baade Organisationerne og D.K. har haft Gavn deraf.
Frk. Anna Redder: Jeg vil gøre en Undskyldning for Ukorrektheden i det Stykke, jeg har skrevet i Kv. og S.; men har vi forsømt Arbejdet er det jo godt, at andre har taget det op, jeg forstaar ikke, at det kan siges, at Kredsene har handlet bag Fællesstyrelsens Ryg; vi har godt af at have en Repræsentant i V.U., da det har Betydning at staa i aktiv Forbindelse med dem, der gaar i Spidsen for Arbejdet, Svendborgkredsen kan ikke gaa med til at trække Repræsentanterne ud.
Hr. Schou: D.K. er den eneste Organisation, der har Kvindesagens Kærne, Valgretten paa sit Program, derfor skal den kæmpe for Valgretten, det er meningsløst, at den overlader Valgretten til en anden og selv arbejder for praktiske Ting, som er udmærkede, men som ikke maa tage Interessen fra Valgretten. I.V. U. indgaar D.K. sammen med faglige Foreninger, og vi faar den Ejendommelighed, at vi har en Kvindesagsorganisation, der kun skøtter praktiske Formaal og forpagter Arbejdet for Valgretten til faglige Organisationer; der skal kun være en Organisation, der kæmper for Valgretten, og at dette ikke skal være en faglig er indlysende.
Dirigenten afbryder, Tiden udløben.
Fru Berg-Nielsen: Jeg vil stille et Underændringsforslag: Hver af Dansk Kvindesamfunds Kredse har Ret til at vælge En Repræsentant til Valgretsudvalget. Valget skal godkendes af Fællesmødet.
Fællesstyrelsen er nemlig ikke øverste Myndighed, men det er Fællesmødet. Jeg vil nødig have Repræsentanterne trukket ud fra V.U., de bringe det frem i Kredsene, vække Interessen for Arbejdet; mange Kredse har ikke benyttet det af Mangel paa Penge, jeg vil tilbyde en Repræsentant at bo hos mig, andre vil maaske gøre det samme. D.K. skal ikke alene repræsentere dem, der kæmper for Valgretten, det gør større Virkning, at ikke alene den enkelte Forening, som Regering
og Rigsdag kender, men alle andre, der indbefatter dem, der slider forlanger Valgret; lad os holde Samarbejdet vedlige, efterhaanden vil vi sikkert faa dem alle med.
Fru Nørlund vil nedlægge en Protest mod Schous Udtalelse, at D.K. alene skulde repræsentere Kvindesagsdamer, andre end D.K. har arbejdet for Kvindesagen.
Høgsbro vil værge Fællesstyrelsens Fristed, kan derfor ikke slutte sig til Fru Berg Nielsens og Eline Hansens Forslag, Fællesstyrelsen skal afgøre, om den vil Samarbejde eller ej. Hovedsagen er, at Kvinderne staar samlede om Valgretten, i Ringkøbing blev det vedtaget at vælge Repræsentanter, i Fjor i Rønne foreslog Svendborgkredsen at støtte V.U. med Penge, det gik igennem, nu er der Forslag om at trække dem ud, det er mærkeligt at gøre om i Aar, hvad man har vedtaget i Fjor.
Fru Gundesen: I Fru Stampe-Feddersens Brev til Fru Nørlund stod der: kun D.K. kan repræsentere Valgretsarbejdet i Landet; hvis Kredsene faar det at vide, vil det gøre Skade, hindre mange i at komme ind i D.K., som ikke har Lov til at sige det. Det siges, at Fællesstyrelsen ikke maa bindes, det er ikke for at binde den, at man holder paa det bestaaende, men for at vække Interessen ude i Kredsene, hvor der kan trænges til det.
Høgsbro: Fællesstyrelsen maa handle efter, hvad der er Fællesmødets Mening, Forslagen vil ikke unddrage den fra Ansvaret, har man ikke Tillid til Fællesstyrelsen, kan Fællesmødet vælge en anden, men Arbejdet maa ske gennem Fællesstyrelsen.
Frk. Hansen: Slutter sig til Høgsbro, kan ikke forstaa, at der ikke blive Samarbejde, naar man blot vil sætte Sagen over Personen.
Frk. Anne Bruun: Det er godt, at vi kan kæmpe, vi kan ikke alene være enige om Midler og Maal. Jeg vil spørge de 14 Kredse, der har været repræsenteret i V.U., hvad Udbytte de har haft deraf, har Repræsentanterne sendt Beretning hjem? Selv Fru Gundesen har anket over, at hun ikke har faaet Meddelelse om Møder, der udsendes ingen Dagsorden; jeg synes, Udbyttet er ringe. Jeg er forbavset over at høre, at V.U. var indmeldt i den internationale Valgretsalliance, nu oplyser Fru Nørlund, at hun har gjort det; paa det Møde, hvor det drøftedes, om det skulde ske, var alle imod det, og det bestemtes ikke at gøre det.
Fru Nørlund: Jeg kan ikke gøre for, at Frk. Bruun ikke var til Stede ved det senere Møde, hvor det vedtoges, ved det første var det økonomiske, der var en Hindring; da Pengene var sikrede, var der intet i Vejen derfor.
Frk. Bruun: Det var ikke alene Pengespørgsmaalet, det var Princippet, naar der ikke i Forvejen udsendes nogen Dagsorden for Mødet, kan man ikke vide, at den Sag, der blev uddebatteret ved forrige Møde, atter skal tages op, og at der saa vedtages det modsatte af, hvad man bestemte sidst; jeg kan ikke længere repræsentere Københavnskredsen i V.U.
Frøken Helene Berg: vil paa. fleres Vegne bede om at faa Lov til at høre Kr. Schous Tale. Det er ikke Meningen med Forslaget at bringe Splittelse, da vi er overbevist om, at det er bedst, naar vi arbejder i Flok; men D.K. er den eneste Kvindesagsorganisation, hvordan det er gaaet til, at vi har
sluttet os til V.U., enten det er ved en Fejl eller ej, saa er vi nu uden for Loven; skal det blive ved, maa der finde en Ændring Sted af § 5. Repræsentationen fra Kredsene har været meningsløs, kun 1 har sendt sin egen Repræsentant; er der ingen Forbindelse, flyder Kredsene ud, og Fællesmødet faar ikke den højeste Myndighed, hvor det gælder Hovedsagen.
Høgsbro: Saa længe Fællesstyrelsen forbeholder sig Frihed til at trække sig tilbage, kan det nok gaa an, men melder den sig ind, hvor den kan blive overstemt, er den i Strid med Loven.
Fru Nørlund foreslaar Afstemning.
Der holdes Frokostpavse en Time, Kl.1 optages Forhandlingerne.
Fru Laursen: Saa længe Aarhus havde Frk. Eline Hansen til Repræsentant, fik vi udførlige Referater af Møderne, hun var Repræsentant ogsaa for Fællesstyrelsen; da hun rejste valgte vi efter hendes Forslag en anden, men Resultatet er blevet, at vi ikke har fulgt med i V.U. s Arbejde. Kan der ikke faas en Repræsentant, som staar i Rapport til Kredsen, er det uden Værdi; det er ikke nemt for de enkelte Kredse, særlig de langt bortliggende at sende deres egne Medlemmer.
Fru Ejlersgaard foreslaar: at Styrelsen skal vælge 1 Repræsentant for 1 Aar.
Hr. Schou: Kun det, at der er en Organisation, giver Indtryk af Enighed, at der er 8 Foreninger om samme Sag er godt, men bedre, at de alle gaar i een Forening. Kun en skal føre Sagen frem, er der
flere føres den maaske forskelligt, og det kan skade. Hvilken skal det da være? V.U. mener, det er bedst, den har Ledelsen, jeg mener, at de, der skal kæmpe for Kvindesagen er de, der elsker Kvindesagen, de skal ikke gøre det i Egenskab af et eller andet fagligt. Man kan ikke sige at V.U. er Valgretsforening, fordi der er en Forening i den, som har Valgretten paa sit Program; den er udemokratisk, der bliver ikke almindelig Valgret. Alle en Sags Tilhængere skal i en Forening, de andre kan ogsaa være Medlemmer af D.K.; jeg forstaar ikke, at Kredsene skulde kunne blive fornærmede over, at det siges, at D.K. skal være ene Leder; gaar Forslaget ikke igennem, vil D.K. afskære sig fra at arbejde for Valgretten. D.K. skal tage fat paa en Agitation for Kvindesagen, som man ikke har set Mage til tidligere, det er blevet mig meddelt, at den Agitation, der bæres af Høgsbro, Frk. Falbe-Hansen og Fru Stampe-Feddersen gav Anledning til en Glansperiode for D.K., jeg ønsker, det maa faa en lignende nu. Vor Organisation er fortræffelig, vi har Kredse rundt i
Landet, der skal holdes Møder, tales og skrives, disse Opgaver skal ikke overlades til andre, der maa være levende Forbindelse mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, alle maa virke med til en Fornyelse af D.K. Der er en lille moralsk Fare ved F.U., Fagforeningerne maa ikke tro, at de har gjort deres Pligt overfor Kvindesagen ved at melde sig ind i V.U., de skal melde sig ind i D.K., det
er ikke Overklassehad til Socialisterne, der faar mig til at tale saaledes, jeg vil intet hellere end Arbejde med Socialisterne, jeg vil kæmpe for, at Medlemmerne af Fagforeningerne kan komme ind i D.K. for et mindre Kontingent. Der skal kun være et Mellemled mellem Myndighederne og den enkelte, jeg vil gærne rejse Landet rundt og holde Foredrag for at samle ny Medlemmer til D.K.
Fru Nørlund: Det er en absolut Umulighed, at der kun er en Organisation, tværtimod jo flere, jo bedre, vi kan ikke faa alle under en Ledelse; hvis Hr. Schou mener at skaffe Medlemmer til D.K. ved at erklære ikke at ville arbejde sammen med andre, tager han fejl, han vil derved jage Masser ud af D.K.; gaar D.K. den Vej, bliver det en udemokratisk Organisation. Man skal ikke spinde Kræfterne, V.U. gør ikke Fordring paa at være Overledelse.
Fru Berg-Nielsen: Hvis mit Forslag falder, kan saa Fællesstyrelsen vælge eller lade være; skal alle Kredsene trække Repræsentanterne ud?
Høgsbro: Naar man holder af D.K., maa man glæde sig over, at saa mange som muligt melder sig ind i det; saa længe det ikke er naaet, at alle er Medlemmer af D.K., har jeg intet imod, at det arbejder sammen med andre, der vil det samme. Til Fru Berg-Nielsen vil jeg sige, at Overgangen fra Fortid til Fremtid maa gøres lempelig; der staar i Forslaget, Kredsene opfordres; vil nogen ikke følge Opfordringen, kan de lade Repræsentanterne blive staaende. Naar der indgives Andragender, ser det mærkeligt ud, at de er undertegnet af de mange Kredse, men ikke af Fællesstyrelsen.
Fru Gundesen: Kvindesagen er lige Ret for Mand og Kvinde, det har D.K. ikke alene forpagtet, man kan ikke sige, at de, der ikke melder sig ind i D.K., ikke maa arbejde for den. Jeg vil haabe, de fattige ikke vil tage imod at komme billigere ind; der kunde maaske rejse sig en Bevægelse udenfor D.K., som den ikke er Herre over.
Frk. Helene Berg: Det er nylig sagt, at D.K. kan faa en Repræsentant for hver af dets Kredse, det har nu 19 Kredse, haaber at faa flere; D.K. vil altsaa have Overtal i V.U., er der nogen Mening i,
at D.K. arbejder uden for Fællesmødet og uden Forbindelse med Fællesstyrelsen? D.K. har givet sin vigtigste Opgave ad af sine Hænder; er der begaaet en Fejl, kan den jo rettes; som det nu er, er det en Splittelse.
Fru Astrid Hostrup vil have Fællesstyrelsen saa stærk og saa frit stillet som muligt; gør Samarbejdet den ufri, er jeg imod det, gør det den stærk, er jeg for det. Vi kan afsætte Fællesstyrelsen, men
har ingen Indflydelse paa at faa Formanden for V.U. bort; er Repræsentanterne for de andre Foreninger valgt ved Generalforsamlinger, ydes der Bidrag, eller er det kun for D.K.s Penge, der arbejdes?
Fra Salicath synes, vi er ude af Sagen, vil anbefale Fru Berg-Nielsens Forslag med den Motivering, at har D.K. gjort en Fejl ved ikke tage Masserne med, kan det ikke pludselig forandres, Glansperioden kan komme igen, men Forhold, som bestaar nu, kan ikke brydes, uden at vi taber.
Fru Berg-Nielsen: Høgsbros Bemærkning bryder Braadden af Forslaget.
Det sættes under Afstemning, om man skal have Afslutning, det vedtages.
Frk. Trier: Der er altsaa 3 selvstændige Forslag, vi vil først afstemme om Høgsbros.
Ved Afstemningen er der 36 for 12 imod.
Fru Berg-Nielsen: Jeg tager mit Forslag tilbage.
Da nogle har ment, at Fru Berg-Nielsens Forslag senere vilde komme til Afstemning, og man derfor mener, at de kar afholdt sig fra at stemme imod Høgsbros, foretages der en ny Optælling, som
viser, at Høgsbros Forslag er vedtaget.
Hr. Bajer overtager atter Hvervet som Dirigent.
X. Forslag fra Styrelsen om at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag om kommunal Valgret.
Frk. Helene Berg: Jeg antager, Fællesstyrelsen vil søge Samarbejde med V.U., jeg ønsker det selv, mener ogsaa, at Stemningen er overvejende derfor, dette Andragende kan vel indgives sammen med V.U.
Fru Nørlund: Vedtages dette Forslag, vil vi gøre det modsatte af, hvad der blev vedtaget i det forrige, jeg anser dermed Samarbejdet med. V.U. for brudt.
Frk. Helene Berg: Efter hvad der er vedtaget, har D.K. fri Hænder, jeg kan ikke indse, at det kan bryde Samarbejdet.
Høgsbro har forstaaet Forslaget saaledes, at Fællesmødet giver Fællesstyrelsen en Bemyndigelse, der staar intet om, at de ikke maa søge Samarbejde, tværtimod fremgaar det af Punkt IX, at man ønsker Samarbejde, det gaar aldeles ikke ud paa at afholde derfra.
Fru Nørlund: Vedtager D.K. at gaa paa egen Haand, er Samarbejdet brudt.
Frk. Hulda Hansen: Naar Fru Nørlund hævder, at de ikke kan arbejde sammen, er det, fordi de ikke vil, de sætter Personerne over Sagen.
Fru Nørlund: Det er bestemt, at V.U. skal indgaa med en Andragende skal D.K. nu ogsaa gøre det, er Samarbejdet forbi; jeg har allerede begyndt at arbejde derfor, har talt med forskellige Politikere.
Frk. Helene Berg vil oplæse et Udkast til Andragendet.
Høgsbro: Hvis vi her vedtager Ordlyden af Andragendet, afskærer vi os fra Samarbejdet, da det muligvis maa forandres noget af Hensyn til V.U., skal blot afgøre, hvorvidt der skal indgives et Andragende, men ikke formulere det.
Forslaget sættes under Afstemning vedtages enstemmig
XI Fru Frost tager Forslaget tilbage, da det ligger i det forrige.
XII a Dansk Kvinderaad Fru Schou.
b Kvindernes Bygning. Frk. Herding aflægger Beretning, derefter beder hun, at man, naar der er blevet ordnede Forhold, vil vælge en anden Repræsentant; D.K. skylder Geheimeraadinde Buch en varm Tak. Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
c Valgretsudvalget Fru Nørlund aflægger Beretning.
XIII Redaktøren af Kv. og S. Fru Schou aflægger Beretning.
XIV Forslag fra Frk. Bruun om, at Kv. og S. skal være Kvartalsskrift.
Frk. Anne Bruun: Det gør mig ondt, at Kv. og S. skranter, som det har gjort i de senere Aar, det har maaske udspillet sin Rolle nu, da der er en Del Kvindeblade, og de, der holder sig til Mad og Klæder og lidt Kvindesag, har Udsigt til at bære sig. Kv. og S. er holdt kunstig oppe ved private Bidrag fra enkelte Medlemmer, det er ikke værdigt for det, men jeg vil gærne have det som Bindeled mellem de 2000 Medlemmer ønsker det derfor gratis tilsendt til alle. Som Kvartalsskrift
kan det ikke have Diskussioner, kun Meddelelser til Medlemmer, men Dagspressen staar nu aaben for Kvindespørgsmaal, de kan diskuteres der. Et Ark i gult Omslag kan leveres til 2000 for 70 Kr.
foruden Postpenge; Dronning Margrethes Billede skal staa alene paa Forsiden, de tre andre Sider kan bruges til Annoncer, de 500 Kr., vi faar fra Staten til litterær Virksomhed, kan anvendes dertil, saa kan det klare sig, maaske med Undtagelse af Redaktørlønnen, saa det ikke behøver at gaa Tiggergang.
Frk. Anna Hjort synes, det vilde være sørgeligt, om Bladet skulde gaa ind; at lade det udkomme som Kvartalsskrift vil være en Amputation, D.K. s Blad skal først og fremmest være diskussionsblad, Medlemmerne læser det heller ikke, naar de faar det gratis. Fejlen er, at der er saadan Uro om Bladet, det er farligt at foretage en Forandring ved det i samme Aar, vi har faaet en ny Redaktør, der støttes af Fru Stampe-Feddersen og Frk. Grundtvig, og som har en Mand der ligeledes kan støtte det; det er lige saa vigtigt at have et Blad, som det er at have et Bestemt Hjem. Vilde det dog ikke ogsaa være sørgeligt samme Aar Kristine Frederiksen er død, at slaa et af hendes kære Børn ihjel? Prisen kan jo være 2 Kr. 50 øre for det som 14 Dages Blad, 10 Øre pr. Nr.
Fru Astrid Hostrup: Det er ofte vanskeligt at faa Kredse dannet, mens der kan faas enkelte Medlemmer, imidlertid er det vanskeligt at holde fast paa dem, det vilde maaske hjælpe, naar de fik Bladet; det var værd at prøve et Aar med Agitation paa Højskolerne, man skulde give dem Bladet, men saa er 4 Gange om Aaret for sjældent. Der kunde være en Rubrik, hvor Formændene skrev noget fra Kredsene.
Efter at flere har taget Ordet for at beholde Bladet, foreslaar Fru Anna Laursen, at alle Kredsene skal forhøje Bidraget, saa alle Medlemmerne fik det. Aarhuskredsen har bragt store Ofre for at beholde det, men synes nu, at det ikke mere kan blive ved paa den Maade, Prisen er steget, Interessen taget af, Medlemsbidraget i Aarhus er omtrent gaaet med til det.
Typograf Larsen er afgjort Tilhænger af, at Bladet skal være Medlemsblad, men det duer ikke at faa det som Kvartalsskrift; foreslaar, at man skal prøve endnu et Aar, et Udvalg kan da til næste Aar overveje, hvad et 14 Dages Medlemsblad vil koste.
Høgsbro: Vi kan kun holde os til den økonomiske Side, Fru Schou sagde i sin Beretning om Kv. og S., at det ser ud til, at det vil kunne gaa, Indholdet kan være bedre, Forsendelsen ogsaa, de filosofiske Artikler kan spares, derimod skal der Beretninger om, hvad der sker.
Forhandlingen om Bladet udsættes til efter XV er forhandlet, da Klokken er 4 og der til den Tid er indbudt Referenter til Drøftelsen af, hvad der kan gøres for at hindre de mange Barnemord.
XV Fru Berg Nielsen: Jeg kan ikke anvise nogen Vej til Løsning af Spørgsmaalet, men Grunden til at jeg har taget den op er den Forhandling, der har været i Kv. og S., jeg mente, at nogen maaske kunde give gode Raad til at tage Grunden til den Fortvivlelse bort, der er Aarsag i de mange Barnemord. Det er ofte økonomiske Bekymringer, der driver til den fortvivlede Handling, der er næppe Haab om at kunne afhjælpe Ulykken, men godt var det, om der kunde hjælpes lidt.
Forholdene er forskellige i København og paa Landet, det var glædeligt at høre at Rykredsen havde taget sig af Barselkvinder; det kunde tænkes, at der paa Landet var nogen, der vidste, hvor de kunde
vise dem hen og faa Hjælp, saa de kunde faa Ophold et Sted og Barnet gratis i Pleje, til Moderen selv kunde tjene dertil. Her i København vil det være Kredsen uoverkommeligt, paa Fødselsstiftelsen er der 2400 fødende aarlig, deraf er l600 ugifte ca.Halvdelen første Gang fødende. Første Gang faar de en Pengehjælp, men den er kun lille, som Regel kan de ligge der 9 a 10 Dage, der er flere Tjenestepiger end Fabrikpiger. D.K. kunde maaske nedsætte et Udvalg til at undersøge, hvad der kan gøres med de Love, vi har, og hvilke Ændringer der skal til, sætte sig i Forbindelse med Institutioner, der tager sig af ulykkelige; kunde Moderen faa Lov at beholde sit Barn og være Moder for det, vilde det i mange Tilfælde hindre Gentagelse. Der kan vindes noget ved Lovene, men ikke alt, det er ofte Pigerne, der har Skylden, men det er umuligt at forlange samme Moral af dem, der er opvokset under Forhold, hvor der ses ganske anderledes paa Sædelighed og Blufærdighed, end hvad vi er vant til, vi skal derfor ikke dømme dem, men se paa dem som ulykkelige, der maa hjælpes.
Forsamlingen takker for Foredraget ved at klappe.
Fru Astrid Lund vil takke Fru Berg-Nielsen, fordi hun har bragt Sagen frem; der er to Grunde til Barnemordene den ene er økonomisk, den anden sædelig, der maa derfor forlanges samme Løn for Mand og Kvinde og samme Moral af Manden som af Kvinden.
Fru Salicath vil støtte Forslaget om, at D.K. skal gøre sit til at tage Sagen op. Der er talt og skrevet en Del om, paa hvilken Maade det skal ske. Fru Raunkiær har skrevet nogle Artikler i "Vort Land",
men de tager Sigte paa et Maal saa langt, langt borte, at det ikke kan nytte; jeg tager det frem her, fordi ogsaa flere af D.K.s Medlemmer mener, at det skal ske ved at højne Moralen og Sædeligheden, det kan vare 50 Aar, og imens dør der en Mængde Børn, Filantropien og Lovgivningen maa virke. Børnene maa hjælpes, selv om der ikke kan gøres noget for Moderen; for at hjælpe Moderen er det godt at faa Kærligheden til Barnet vakt hos hende, derfor er det godt, om hun kan beholde sit Barn, der skal søges Tjenester til Piger, hvor de kan have Barnet hos sig, og det er slet ikke saa vanskeligt; af 50, som jeg har haft med at gøre, har 12 faaet saadanne Pladser.
Frk. Eli Møller vil give Fru Berg-Nielsen og Fru Salicath sin Tilslutning, det er ikke sjældent, at Kvinder ikke ved det, de kommer til Lægen og tror, de lider af en Svulst, naar de da faar at vide,
at de skal føde, bliver de fortvivlede, det var godt, om der var et Sted, de kunde vises hen, et Sted, hvor de kunde komme, naar de kom fra Fødselsstiftelsen. Der findes et saadant Hjem i Kristiania, af Oversigten derfra ses det, at Faderen ofte intet Bidrag har givet, fra Hjemmet er de gaaet ud i Pladser, hvor de har kunnet have Barnet hos sig, og det er ikke vanskeligt at skaffe dem saadanne Pladser. Her hos os har Fru Salicath Plads til 8, men der skulde være Plads til mange flere. Frk. Reinert fra Kristiania, som er den, der har oprettet Hjemmet i Kristiania, vil gærne sige, at der trænges til Hjem, der skal mange, saa de ikke bliver store; fortæller om Hjemmet i Kristiania, der er oprettet et Arbejdskontor, som hører til det. Af Mangel paa Penge kan de ikke lade Moderen Beholde Barnet der i 9-10 Mdr., som de helst vilde, men maa nøjes med 3 Mdr.; man har der vundet den Erfaring, at Samværet med Barnet har moralsk Indflydelse paa Moderen, derfor skal der arbejdes for, at Moder og Barn faar Lov at være sammen den første Tid. Frk. Reinert har, mens hun har været her i København, faaet Meddelelse om, at en af Statsraadinderne har taget en Tjenestepige fra Hjemmet med Barnet. Med min Erfaring vil jeg sige: det er de bedste Piger, der dræber Barnet. De maa ofte vente længe paa Hjælp fra Faderen, undertiden er det ogsaa, at de er saa forargede over at være forførte, at de ikke vil modtage noget, det maa først gøres dem forstaaeligt, at det maa gøres for Barnets Skyld, vi arbejder nu for, at Moderen skal have Støtte de sidste Maaneder før Fødslen.
Ordstyreren udtaler pan Fællesmødets Vegne en Tak til Frk. Reinert som Gæst.
Ordstyreren meddeler, at der er indkommet et Forslag til Resolution fra Fru Astrid Lund, det henstilles at omredigere det, eller ogsaa maa det henvises til Fællesstyrelsen.
Fru Berg-Nielsen har villet faa D.K. som saadant til at tage Sagen op, vil derfor henvise Sagen til Fællesstyrelsen og overlade den, hvorledes den vil virke, og hvem den vil søge Samarbejde med. Opfordrer alle Kredsstyrelser til at tage Sagen op og forhandle med Fællesstyrelsen.
Fru Astrid Lund slutter sig til Fru Berg-Nielsen.
Frk. Hulda Hansen glæder sig over, at den Sag endelig er kommen frem, der maa ske tre Ting: 1/ maa Lovene forandres 2/ maa der være Hjem for Mødrene og 3/ maa der være Hittebørnshospitaler.
Kan det paavises, at Moderen dræber Barnet, fordi Faderen har forladt hende, maa han ogsaa straffes; er det en gift Mand skal Barnet have hans Navn og Arveret med hans andre Børn. Vi maa bygge Hospitaler, det kan vi lige saa godt som Tugthuse, og der er nogle, der aldrig bliver til Mennesker mere, uden at det kan skjules, for dem maa der være Hittebørns Hospitaler.
Fru Jutta Møller: Der naa gøres noget ved den Sag, den har været for før, der maa skaffes flere Hjem, foruden Fru Salicaths er der ogsaa et i Jylland, men det forslaar ikke, der mangler stadig Plads.
Fru Bagger-Weis vil fastslaa, at det er det økonomiske,der er Hovedsagen, Kvinderne maa hjælpe, Lovene kan foreløbig ikke forandres, i England har man dannet en Moderforsikring, det var maaske en Maade, der kunde virkes paa. Maaske var det ogsaa godt, om Skolen kunde lære den, hvad Svanger- og Moderskabet betyder, da det hos mange er Uvidenhed.
Fru Gundesen: For ti Aar siden arbejdede vi ved Fællesmødet her i København paa at faa et Lovforslag frem om at Faderens Navn og Arveret skulde gives Barnet, det vakte megen Modstand; det blev vedtaget, at Sagen skulde lægges i Fællesstyrelsens Hænder, men der er intet gjort; nu kommer det samme frem, Maaden det er blevet modtaget paa, viser, at D.K. er gaaet betydelig fremad. Jeg har haft en Del med Plejehjemsforeninger at gøre; for at de skal tage sig af Barnet, fordrer de, at Moderen skal fraskrive sig al Retten til det, det hindrer hende ofte i at lade det komme til Plejehjemsforeningen. Jeg vil opfordre til, at D.K. ikke atter lader 10 Aar gaa hen, før det tager sig af Sagen, lad os ikke skilles, før vi har taget en Bestemmelse.
Fru Svendsen: Faderens Bidrag er alt for lille, her i København kan Moderen højst faa 7 Kr. af ham, hun kan ikke faa Barnet i Pleje under 20 Kr., og saa skal hun endda sørg for Klæderne. Det hænder saa ofte, at hun faar en Ven, der lover at ægte kende, men det fører ofte til, at hun faar et til - Loven maa forandres saaledes, at han skal betale 2/3 af Pengene til Plejen.
Fru Bajer vil støtte Forslaget om Hittebørns Hospitaler, da Hjemmene ikke forslaar.
Fru Jutta Møller: Min Datter har faaet en Adresse opgivet om et Hjem, som vil modtage en, det var godt, om der vilde melde sig flere. Jeg vil nedlægge en kraftig Protest mod Hittebørns Hospitaler.
Høgsbro er enig med Fru Møller i Protesten mod Hittebørns Hospitaler, der frembringer en endnu større Adskillelse, enig med Fru Salicath i, at der maa skaffes lige Ret for Mand og Kvinde, derfor er det ogsaa noget for D.K. at tage sig af. Faderens Navn skal Barnet have, derimod er jeg betænkelig ved at forlange Arveret. I Loven staar der, at han skal betale Halvdelen, men i Praksis sker det ikke, det højeste, han kan dømmes til, er 7 Kr., der er flere Amter i Jylland, hvor han kun kan dømmes til at betale 40 Kr. om Aaret. Det er rimeligt, at kan giver 2/3 af Plejebetalingen, saa bliver det sikkert endda ikke mere end Halvdelen af, kvad Barnet koster.
Frk. Helene Berg: D.K. maa betragte det som en stor Ære, at Henvendelsen er sket til det, det eneste, der kan gøres lige i øjeblikket er at nedsætte et Udvalg, det kan paalægges Fællesstyrelsen, næste Fællesmøde kan fordre Regnskab for, hvad der er sket i Aaret, som gik.
Fru Berg Nielsen er glad ved den Maade, Henstillingen er bleven taget paa; det skal paalægges Fællesstyrelsen at henvende sig til Lovgiverne om at faa Lovene forandrede, man kan anmode Høgsbro om at formulere det.
Følgende Forslag sættes under Afstemning.
Idet Fællesmødet udtaler sin varmeste Deltagelse for det rejste Spørgsmaal, henvises det til Fællesstyrelsens omhyggeligste Varetagelse.
Vedtages enstemmig.
Efter en Middagspavse genoptages Kl. 7 ½ Forhandlingen om Bladet; men da Hr. Schou, som skal give Oplysninger, ikke er kommet, gaar man over til Punkt XVII, Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
XVII. Aalborg Kredsen indbyder.
Høgsbro foreslaar at overlade Fællesstyrelsen at bestemme, hvor det skal være.
Frk. Anna Hjort ønsker, at Fællesmødet skal bestemme det, saa Medlemmerne i Forvejen ved, hvor de skal mødes næste Gang. Det vedtages da foreløbig at betragte Aalborg som Mødested, kommer der noget i Vejen, saa det ikke kan tage imod, maa Fællesstyrelsen bestemme, hvor det skal være.
XVI. Valg af Fællesstyrelse, Stedfortrædere og Tilsynsmand.
Fru Gundesen: Landstingsmand Bertelsen maatte rejse, saa han ikke kunde deltage i Valgene, han foreslog som nyt Medlem at vælge Folketingsmand Jensen Sønderup, der er i Finansudvalget.
Frk. Anne Bruun vil ogsaa anbefale Jensen Sønderup, der vil være Kvindesagen en tro Mand.
Ligeledes foreslaas Fru Rigmor Schmidt, Fru Strandbygaard, Højskoleforstander Grønvold Nielsen.
Fru Berg Nielsen foreslaar Fru Lilholdt Hansen fra Lemvig, som er Redaktør af Vestjyllands Folkeblad, ligeledes Fru Salicath. Vil ikke at Valget af Fællesstyrelse og Stedfortrædere skal foregaa under eet.
Ordstyreren: Den sædvanlige Regel er, at de, der har faaet flest Stemmer efter de valgte er Stedfortrædere.
Hele den gamle Bestyrelse er villig til at modtage Genvalg.
Til Tilsynsmænd er Fru Høgsbro og Frk. Anna Hjort villige til at modtage Genvalg.
Da der denne Gang skal vælges 9 i Steden for 7, er der foreslaaet flere ny at vælge Imellem; endnu foreslaas Pastor Aage Møller, Ørslev.
Valgte blev:
1 Fru Jutta Bojsen Møller.......... 60
2 Frk.Frida Schmidt................…60
3 Folketingsmand Jensen Sønderup...58
4 Fru Scheuer.....................55
5 " Bondegaard...................53
6 Frk.Helene Berg..............48
7 Højskoleforst.Grønvold Nielsen...47
8 Fru Stampe Feddersen............45
9 Herredsfoged Svejstrup..........30
Stedfortrædere
1 Rigmor Schmidt......27
2 Pastor Aage Møller.19
3 Fru Vibeke Salicath.16 x/
Tilsynsmænd
1 Fru Høgsbro........46
2 Frk. Anna Hjort...46
x/ Frk. Hasselbalch og Fru Lilholdt Hansen fik hver 9 Stemmer.
Fru Jutta Møller oplæser en Hilsen fra Afholdskongressen.
Fru Berg Nielsen foreslaar, at Svaret skal sendes fra vor Fest næste Dag til Afholdsfesten i Søndermarken, da de alle er samlede.
Vedtages.
Derefter optages Forhandlingen om Bladet.
Frk. Redder spørger Hr. Schou om Bladets økonomiske Stilling.
Hr. Schou har skaffet nogle Tal til Oplysning, det er uheldigt, at der er to Maader at abonnere paa Bladet: gennem Redaktionen og gennem Postvæsenet, det er en stadig Kilde til Vanskeligheder
vil opfordre Medlemmerne til at tegne Abonnement gennem Redaktionen. Hr. Schou vil nødig gøre det Tilbageskridt at lade det blive Kvartalsskrift, har glædet sig over de udtalelser, der er faldne. Det er blevet fremhævet af Høgsbro, at der kunde være flere Beretninger, haaber ogsaa, at det skal
komme i Fremtiden, vil gærne lade Filosofien og Digtene være, saa Bladet bliver Organ for Kvindesagen og for den alene. Økonomisk vil det være en Fordel, om det bliver Medlemsblad, det er ogsaa bedre for Medlemmerne, i saa Tilfælde vil der maaske ogsaa blive talt mere om Kvindesagen.
Bladets Budget er ca. 3000 Kr., deraf faas 500 Kr. fra Staten, Resten er kommet ved Abonnement og Annoncer, det har ogsaa faaet noget fra Fællesstyrelsen.
Frk. Helene Berg skal hilse fra Anne Bruun, at hun var ked af, at hun var nødt til at gaa, hun vil tage sit Forslag tilbage, saa det i det kommende Aar kan gaa som hidtil, og næste Aar kan det bestemmes, hvad der skal gøres.
Typograf Larsen: Det er udmærket at faa flere Medlemmer, men man kan ikke forlange 1Kr. 50 Øre af dem, som det er blevet nævnet, mere end 50 Øre kan der ikke forlanges; der maa kunne skaffes Indtægt ved Annoncer, jeg vil gærne inden næste Aar have undersøgt, om det kan gøres billigere.
Fru Norrie: Bliver det Medlemsblad, saa det udgaar i 2000 Eksemplarer, vil Annonceindtægten forhøjes, det skal henstilles til Fællesstyrelsen at komne med et Overslag.
Frk. Helene Berg stiller følgende Forslag, som sættes under Afstemning.
Fællesmødet giver Fællesstyrelsen Myndighed til at gøre Kv. og S. til Medlemsblad fra Januar 1905, hvis det økonomisk kan lade sig ordne. Vedtages enstemmig.
Fru Berg-Nielsen takker Hr. Bajer for hans store Arbejde som Ordstyrer.
Søndag d. 10. Juli afsluttedes Mødet med en Fest paa Skodsborg, hvor der paa Terrassen blev drukket Kaffe, derefter sang man Valdemar Rørdams Sang; derfra spadserede man til Bøllemose og videre til Vedbæk, hvorfra der kørtes med Toget til Fuglevad, hvor Fru Jutta Møller tog imod Selskabet, og førte det op til Grundtvigs Højskole, hvor man først besaa Musæet, og derefter samledes til et livligt Festmaaltid, hvor Taler og Sange vekslede med hinanden.
Fredrik Bajer
Ordstyrer.
Anna Olsen.
Fredag d. 8. Kl. 9-11 holdt Tillidsmændene alene Møde for at drøfte, hvorledes man skulde stille sig til de forskellige Spørgsmaal paa dagsordenen; efter en Frokostpavse paa en Time samledes Fællesstyrelsen og Tillidsmændene til Forhandlingerne.
Formanden Fru Jutta Møller bød velkommen og opfordrede til at afsynge Valdemar Rørdams Sang: "Kvinderne og Samfundet." Efter Afsyngelsen foreslaar Fru Møller Forsamlingen at vælge Hr.
Fred. Bajer til Ordstyrer; det vedtages, Hr. Bajer modtager Valget, men beder om Tilladelse til for en Tid at overdrage Hvervet som Ordstyrer til en anden, hvis Forhandlingerne bliver langvarige, og han som Følge deraf bliver træt.
Hr. Bajer fastslaar Mødets Lovlighed vælger Frk. Olsen til Protokolfører (if. de gældende Fælleslove § 13)
Navnene paa de delegerede oplæses:
Aalborg
Frøken M. Hasselbalch Fmd.
Fru Th. Brodersen.
Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen
Frk. Bartholine Jørgensen.
Gjellerup
Fru Anna Petersen, Fmd.
Aarhus
Fru Anna Laursen,
Fru Høeg-Christensen
Fru Henriette Fønss
Herning
Fru Mary Hansen,
Frk. Andrea Andersen
Typograf Larsen
Hjørring
Fru Helga Scheving,
Fru Amtsforvalter Ida Holck,
Fru Julie Gyrling
Horsens
Fru Louise Rasmussen,
Fru Karoline Andersen, Uldum Højskole,
Fru Jørgine Dahl-Jensen, Aale,
Fru Bolette Mortensen,
Frøken Johanne Jensen, Horsens By
Frøken Rebekka Johansen, Horsens Friskole
Frøken Kirsten Laursen, Lund Skole
København
Hr. Højesteretssagfører Høgsbro
Frk. Anne Bruun
Frk. Anna Hjort
Fru Nørlund
Frk. Steffensen
Fru Bajer
Fru Berg Nielsen
Fru Salicath
Frk. Konstantin Hansen
Frk. Luplau
Frk. Trier
Frk. Louise Hjort
Fru Bohse (mødte ikke)
Fru A. Frederiksen
Fru U. Mathiesen
Frk. Anna Olsen
Fru Ch. Norrie
Frk. C. Herding
Middelfart
Fru Charlotte Ejlersgaard Fmd.
Fru Christmas
Frk. Thyra Hansen
Frk. Sick (ved Fuldmagt)
Odder
Fru Anna Jensen, Fmd.
Fru Anna Kristensen
Odense
Fru K. Nielsen Fmd.
Ringkøbing
Fru Anna Frost
Fru Petersen
Fru Mortensen
Fru Søe
Frk. Holm
Ry
Fru Astrid Hostrup
Rønne
Fru Rigmor Smidt Fmd.
Frk. Anna Jespersen
Silkeborg
Frk. Gudrun Jørgensen
Sorø
Fru Overlærer Mathiesen
Fru Barber Sibbern
Svendborg
Fru Petrine Jensen
Fru Leonhardt
Fru Gundesen
Frk. Emma Hammershøj
Frk. Hvidtfeldt
Fru Damcke
Frk. Anna Redder
Fra Holstebro mødte ingen delegeret, men da Frk. Hulda Hansen havde meddelt Grundene dertil og havde fortalt, at hun var rejst om Natten for at være med til Mødet, blev det paa Ordstyrerens
opslag vedtaget, at hun skulde betragtes som delegeret.
I. Formanden aflægger Beretning.
Der har i det forløbne Aar været baade Sorger og Glæder for os; kort efter vort sidste Møde paa Bornholm fik vi det Budskab, at vor trofaste Medarbejder og bedste Støtte, Kirstine Frederiksen var
død i Amerika. Det var i hendes Sted, jeg blev valgt til Formand for 10 Aar siden ved Fællesmødet her i København, fordi hun allerede den Gang var syg; senere kom hun sig dog saa meget, at hun paatog sig at vare Redaktør af vort Blad, jeg bad hende da hvert Aar om at tage sin Plads igen, men hun havde ikke Kræfter, sagde hun, og nu faar vi Hende aldrig mere tilbage, det er et uerstatteligt Tab for os, hendes store Dygtighed, hendes frejdige Sind og hendes stærke Tro paa, at trods alle Nederlag var Sejren dog vis, har udrettet meget for Kvindesagen. Vi sendte Meddelelse om hendes Død til Søsterforeningerne i de nordiske Lande og fik deltagende og smukke Hilsener igen.
Københavnskredsen holdt en stemningsfuld Mindefest for hende, og der samles nu ind over hele Landet til et Mindelegat.
Saa har vi ogsaa mistet Fru Hostrup, hun var en varm, energisk Forkæmper for Sagen, vi ved jo alle, hvor meget vi har Hostrup at takke for, han har jo givet os vort Løsen: Lige Ret for Mand og Kvinde, og vi ved "at hun var i Armen og hun var i Ordet". Vi sendte en Krans til hendes Baare og vi vil aldrig glemme de to.
Men "for de gamle, som faldt, er der ny overalt", og nu kommer vi til Glæderne, først og fremmest de ny Kredse, vi har vundet, vi har faaet fem -5- Silkeborg, Herning, Vigsnæs-Guldborg, Holstebro, Gellerup; jeg har nu Udsigt til 4 ny, som jeg haaber, at vinde til næste Møde. Det er den store Opmuntring, vi har haft i dette Aar, at der er kommet Vind i Seglene. Vor anden store Sag, Valgretten, ser det mindre lyst ud med, Loven blev som sædvanlig knust i Landstinget, men det
vil Fru Nørlund senere berette om. Dernæst er der mange Andragender, Styrelsen skulde tage sig af.
1/ Andragende til Professor Olrik, om han paa Statens Kursus vilde optage Læren om Alkoholens skadelige Virkninger under Sundhedslæren, var bleven bevilget. Professorens Svar oplæses.
2/ Andragende til Indenrigsministeren om 1500 Kr. i 3 Aar til Uddannelse af Lærerinder i Kjolesyning, mærkelig nok var det bleven afslaaet, skønt man skulde synes, det maatte være en Sag, der maatte ligge dem paa Hjærte, der er bange for, at Kvinderne skal glemme Arbejdet i Hjemmet.
Fællesstyrelsen er nu enig i, at den ønsker det.
Forslaget (i Bajers Affattelse) vedtages.
IV b. Ændring til § 14. Frk. Helene Berg: Hensigten er at bringe mere Liv og Fart i Arbejdet, det er vanskeligt nu, da Fællesstyrelsens Medlemmer bor rundt i Landet, og det er bekosteligt at faa dem
til at møde ofte i København. Naturligvis kan Forretningsudvalget ikke have Myndighed til at bestemme noget uden Styrelsens Samtykke. Med Hensyn til Indholdet vil jeg gerne have følgende forhandlet:
Det kan være af stor Vigtighed undertiden at gribe ind i en Fart det foreslaaede Forretningsudvalg kan derfor faa Betydning, naar det gælder at protestere eller lade afholde Møde; men det forekommer mig, at forslaget giver Forretningsudvalget for megen Magt, og da Styrelsen selv fordeler Forretningerne kan Slutningen om ”Henvendelse til Regering, Rigsdag eller andre offentlige Myndigheder" udgaa.
Fru Laursen kan ikke forstaa Forslaget, synes ikke der er Grund til vælge nogen Overbestyrelse, enhver af Styrelsen har baade Lov og Ret til at komme frem med Forslag, og Styrelsen kan fordele sit Arbejde, som den vil.
Landstingsmand Bertelsen vil ogsaa fraraade Forslaget selv med Frk. Bergs Ændring; vil anbefale at overlade Sagen helt til Styrelsen.
Herredsfoged Sveistrup: Styrelsen staar som Forslagsstiller til det samlede Forslag, Ændringen er alene Frk. Bergs; er Forsamlingen enig om, at Fællesstyrelsen allerede har den Bemyndigelse, den ønsker, er det jo ikke værd at strides om det.
Mødet udsættes i 4 Minutter, for at Styrelsen kan tale om det.
Mødet genoptages.
Frk. Berg: Styrelsen er kommen til det Resultat, at da Forsamlingen mener, at den har Myndigheden, vil den tage Forslaget tilbage.
Frk. Anne Bruun vil optage det i ændret Form, vil ikke give Forretningsudvalget for megen Magt, men ønsker, at det skal bo i København, Styrelsen maa selv bestemme, af hvor mange det skal bestaa; efter ”som besørger de løbende Forretninger" foreslaar jeg, at der kommer til at staa "og har Forpligtelsen til at foreslaa, hvad der i Øjeblikket er paatrængende nødvendigt". Forretningsudvalget maa ikke optræde paa Styrelsens Vegne.
Fru Berg Nielsen: er glad for, at Forslaget er taget tilbage, vil stemme imod det ogsaa i den ændrede Form, intet Medlem af Fællesstyrelsen skal være delvis uansvarlig ved at kunne skyde det ind under
Udvalget. Jeg vil give Fællesstyrelsen saa stor Myndighed som muligt, men man skal vide, hvem man skal holde sig til, jeg vil endnu mindre gaa med dertil, naar der staar, at de skal bo i København, man lægger derved Pres paa den fri Valgret. Vil Styrelsen betro noget Arbejde
til nogen, den vælger, saa lad den det, men hele Styrelsen har Ansvaret; er det en Sag af stor Vigtighed, kan der paa 2 Timer faas Svar pr. Eksprestelegram.
Frk. Bruun: er ganske enig med Fru Berg Nielsen, vil ikke have en Stat i Staten, har derfor slettet Ordet "Bemyndigelse"; der maa imidlertid være nogen, der skal besørge de løbende Forretninger, men det maa bestemmes, hvad Forretningsudvalget skal bestille.
Frk. Frida Schmidt: I de 11 Aar, Fællesstyrelsen har bestaaet, har der stiltiende været et Forretningsudvalg, der har aldrig været gjort Indsigelse imod det.
Frk. Berg: Det har aldrig været Meningen, at Forretningsudvalget skulde have nogensomhelst Myndighed, Forslaget er kun fremkommet, for at der kunde blive mere udrettet, vi bør ikke spilde Tiden med det; jeg vil henstille, at der ikke tales mere om det, hvis nogen ønsker, at der skal være et Forretningsudvalg, kan der jo tænkes over Sagen til næste Aar og tage det op til Drøftelse.
Frk. Bruuns Forslag sættes under Afstemning forkastes.
V. Styrelsens Forslag til Ændring af § 15
Frk. Helene Berg: Hensigten er ogsaa her at bringe mere Liv og et nærmere Samarbejde mellem Kredsene og Fællesstyrelsen.
Landstingsmand Bertelsen har ikke noget imod Forslaget, men mod Redaktionen, der bør ikke staa "Formændene i de enkelte Kredse", det er selvfølgeligt, at Fællesstyrelsen henvender sig til Formændene, men disse kan jo ville sammenkalde Bestyrelsen.
Fru Berg Nielsen mener, at det ikke er tilfældigt, at der staar Formændene; det er en stor Fordel, om den enkelte Formand eller den stedlige Bestyrelse skal tage Afgørelsen; skal det være Bestyrelsen, vil det maaske nok forhale Sagen, men de enkelte Kredse maa saa forandre deres Love, saa Styrelsen kan sammenkaldes pr. omgaaende; skal det være Formanden, vil det ofte komme til at lægge Pres paa Kredsene med Hensyn til Valg af denne; gælder det hele Styrelsen, har jeg intet imod det, men vil stemme imod, hvis det er Formændene.
Frk. Helene Berg: Det har naturligvis ikke været Meningen, at Formændene alene skulde afgøre noget uden Bestyrelsen; Fællesstyrelsen har intet imod, at "Formændene" udgaar, saa der kommer til at staa "indhente" Erklæring fra alle Samfundets enkelte Kredse".
Højesteretssagfører Høgsbro mener, at det kun er formelt.
Fru Berg Nielsen: Det maa redigeres saaledes, at det ikke kan misforstaas, jeg foreslaar derfor, at der staar "Styrelserne i Kredsene."
Herredsfoged Svejstrup: Det kan godt vedtages, at der staar Styrelserne, da det ikke altid er muligt at sammenkalde Kredsene til Generalforsamling.
Ændringsforslag fra Fru Berg Nielsen: I Steden for Formændene skal der staa: Styrelserne i alle Samfundets enkelte Kredse.
Sættes under Afstemning. vedtages enstemmig.
Selve Ændringen sættes under Afstemning. Vedtages enstemmig.
VI. Forslag fra Fru Carlsen i Hjørring om vandrende Hygieinekursus.
Fru Scheving tager Ordet for Forslaget, da Fru Carlsen ikke har kunnet komme, anbefaler det varmt, i de smaa Hjem lægges der ingen Vægt paa Hygieinen, det er derfor godt, om det kunde læres.
Fru Berg-Nielsen: Forslaget har glædet mig meget, det kan tages ind under D.K.s praktiske Kursus, det er en Aftale mellem Lærerinderne ved disse og mig, at de skal søge Feriekursus i Sundhedslære, lære Forbinding o.s.v., jeg har desuden tænkt at faa Frk. Eli Møller til at holdeForedrag for dem om de Ting, de ikke har hørt om, det kan indrettes saaledes, at der holdes et ekstra Kursus sammen med Kursus i Husholdning; jeg har ogsaa tænkt at faa en Apoteker til at lære dem at indrette et Husapotek. Men kan vi magte det, var det jo godt, om der kunde udsendes en erfaren Sygeplejerske, der kunde give Kursus.
Fru Jutta Møller: Det kan godt forenes med Husgerning, det er en Sag, som er godt oppe for Tiden, Kronprinsessen har skrevet til alle Amtmænd, om de vil sørge for, at Læger holder Foredrag rundt om i Landet, saa noget bliver der vel gjort paa den Maade, men jo mere, jo bedre; i Holbæk holdes der allerede saadanne Foredrag.
Fru Norrie glædede sig over, hvad Formanden sagde, vil advare mod at tro, at selv de dygtigste Vandrelærerinder kan lære nok paa 14 Dage til at undervise deri.
Fru Holck vil sige det samme, vil have Sygeplejersker dertil og ikke lære det sammen med Husholdning.
Fru Berg-Nielsen: Det er godt, at de, der kommer ud og faar de mange i Tale, og som maaske ogsaa har bedst Anledning til at faa de jævne Folk i Tale, kan lære dem Sygepleje, naturligvis er det bedre, hvis der kan faas Sygeplejersker og Læger. Kan D.K. magte at faa en kvindelig Læge til at rejse rundt og holde Foredrag, maa hun have saa megen Tid og saa mange Penge, at hun kan holde 100 Forelæsninger, min Tanke har Kun været en Nødhjælp, jeg anbefaler Fællesstyrelsen at tage
Forslaget op.
Læge Frk. Dencker Christensen: Fru Berg-Nielsen sagde noget, der kunde opfattes, som om Lægerne skulde lære Sygepleje af Sygeplejerskerne; Lægerne færdes mellem alle Lag af Befolkningen, saa de lige saa godt Kan faa alle i Tale. Vi Kvinder skal lære ikke at brede os videre, end vi kan magte, vi spreder os for meget, de Lærerinder, der udsendes, tager sig her for meget paa, det kan let blive Humbug, en af 100 kan maaske magte det, men det er ikke almindeligt.
Berg-Nielsen: Det kan kun glæde mig, at det hævdes, at Folk skal have grundig Uddannelse, da jeg stadig har kæmpet derfor, tidligere mente man, at 3 Mdr. var tilstrækkelig. Jeg vil ikke have disse Kursus betragtet som Konkurrent til Sygeplejersker og Læger, men det betyder noget, at Sagen tages op sammen med Husholdningskursus, det er ogsaa godt, at Lærerinderne kan lære Folk at lave Sygemad, da Lægerne ofte klager over, at Diæten ikke kan skaffes. Flertallet ude i Landet naar
kun Almueskoleuddannelse, kan der gives dem et lille Begreb, vil de spørge mere, faar de først lidt Begreb om Hygiejne, vil de maaske være de ivrigste til at forlange en kvindelig Læge til at give yderligere Oplysninger. Jeg har aldrig tænkt, end mindre sagt, at Lægerne skulde lære af Sygeplejerskerne. Jeg vil værge mig imod, at det skal udlægges som Humbug, hvad jeg har udtænkt sammen med Husholdningslærerinderne.
Høgsbro: Forslaget er stillet, som om det skulle have Lovskraft med det samme, Meningen maa vel være, at Fællesstyrelsen tager Sagen op, naar den finder det belejligt, jeg foreslaar derfor, at det henvises til Fællesstyrelsens grundige Overvejelse.
Vedtages enstemmig.
VII. Frk. Anna Hjort aflægger Beretning om Husmødreforening, oplæser nogle Breve fra udsendte Piger.
Fru Berg-Nielsen aflægger Beretning om de praktiske Kursus, fortæller, hvorledes Andragendet til Landbrugsministeren om at faa bevilget 2000 Kr. aarlig i 3 Aar var blevet afslaaet, men at hun efter at have forhandlet med Finansudvalget havde henvendt sig til Indenrigsministeren, der havde lovet at give 2000 Kr. aarlig, hvis D.K. kunde skaffe et lignende Beløb.
Frk. Hulda Hansen fra Holstebro mener, at der godt kan faas mere, naar D.K. blot vil blive ved at forlange; det er for meget, at D.K. selv skal skaffe 2000 Kr., hun foreslaar, at der indsendes en Skrivelse til Ministeriet, hvori man takker for de 2000 Kr., men beder om at faa 3000 da der kun kan skaffes 1000 Kr.
Fru Berg-Nielsen mener ikke, at det er umuligt at skaffe Pengene, vi har allerede en Del af dem, der er givet en Del i Gaver dels i Penge dels i Inventar, vi kan ikke forlange noget andet nu end først. En anden Sag er det, om Arbejdet kan gøres saa godt, at de senere vil betro os noget mere, Arbejdet maa gærne vokse lidt efter lidt. Kursuset har en temmelig betydelig Gæld i Øjeblikket, men jeg alene hæfter for den, og den skal nok blive klaret; kunde der skaffes 4-500 Kr. at arbejde med
foreløbig, saa kan Resten nok skaffes. Vi skylder Fru Jutta Møller en varm Tak, alle de Steder, hvor hun har været, har Folk faaet Interesse for Sagen og sendt Forespørgsel til mig; der mangler for Tiden Lærerinder.
Fru Bajer bringer Fru Berg-Nielsen en Tak for hendes Arbejde, udtaler ønsket om, at hendes Bestræbelser maa krones med Held.
Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
Frk. Hulda Hansen: Nu er det bedst, at Tillidsmændene rejser hjem og siger til deres Kredse, at de maa se at skaffe 500 Kr.
Fru Berg-Nielsen beder dem være meget varsomme med at forlange noget af Kredsene.
Mødet sluttede Kl. 4.
Om Aftenen Kl. 8 var der offentligt Møde i Studenterhuset, hvor Fru Eva Moltesen talte, og derefter fortalte Frk. Eline Hansen om Berlinerkongressen navnlig om den nystiftede internationale Valgretsalliance.
Lørdag d. 9. Juli Kl. 9.
VIII. Kredsene aflægger Beretning (Kv. og S)
IX. Forslag fra Fru Stampe-Feddersen om, at D.K. drager sine Repræsentanter ud af Valgretsudvalget og danner sit eget Valgretsudvalg.
Hr. Bajer overdrager Hvervet som Ordstyrer til Frk. Trier. Højesteretssagfører Høgsbro oplæser Fru Stampe-Feddersens Forslag.
Jeg var imod, at Valgretsudvalget blev dannet, aldeles umulig er den Ordning, der senere blev truffet, saa de enkelte Kredse, der er Underafdelinger, der vælger Fællesstyrelsen, optræder selvstændig, de kan maaske melde sig ind i en Forening, som kan gaa imod Fællesstyrelsen, det er en enestaaende Ordning, som ikke kendes i nogen anden Forening. Fællesstyrelsen kan ikke være tjent dermed, saa længe den er der, skal den have Ledelsen, den har aldrig givet Afkald paa sin egen Myndighed, kunde ikke gøre det, den kan risikere, at der gøres noget fra Kredsene, den ikke selv har besluttet, endog at der spændes Ben for det, den har besluttet. Det er ikke Spørgsmaal om Realiteten, jeg har intet imod, at Fællesstyrelsen virker sammen med andre Organisationer, men det skal gaa gennem Fællesstyrelsen. Formen for Fru Stampe-Feddersens Forslag har givet Anledning til Misforstaaelse, da det kun indeholder den ene Side at trække Repræsentanterne ud, men derimod ikke, at Fællesstyrelsen kan sætte Repræsentanter ind; det er ikke Meningen, at det skal være en Krigserklæring, jeg vil stille følgende Forslag:
Idet Fællesmødet opfordrer Kredsene til at drage deres Repræsentanter i V.U. tilbage, anmoder det Fællesstyrelsen om efter sit bedste Skøn at fortsætte Samarbejdet med dette videre.
Jeg har telegrafisk indhentet Tilslutning fra Fru Stampe-Feddersen, det hele bliver et Spørgsmaal om en Ordning inden for D.K.
Frk. Trier: Hovedforslaget er taget tilbage, altsaa behandles Ændringsforslaget.
Fru Jutta Møller: Høgsbro har angrebet den daværende Bestyrelse, jeg maa derfor svare, da jeg var i Bestyrelsen, da Tilslutningen til V.U. fandt Sted; det er sagt fra Svendborg, at D.K. havde forsømt den Sag, Fru Nørlund havde baaret Dagens Byrde, da vi andre ikke tænkte derpaa, herimod vil jeg protestere, D.K. har arbejdet for Valgretten fra Begyndelsen, Fru Berg-Nielsen har som Formand gaaet sammen med Valgretsforeningen om et Andragende til Regeringen, jeg gik med et Andragende fra alle skatteydende Kvinder, gik til de moderate, var i et Partimøde og talte for Sagen, de sagde alle ja, Hassed Holm indgav det, det gik glimrende gennem Folketinget, men blev slaaet ned af Landstinget. Da de moderate havde tabt, og de radikale var kommet til Magten, blev der indbudt til at danne et Valgretsudvalg, jeg mente, at det maaske kunde være godt, at en, der stod de radikale nærmere, nu kom til at føre det frem, og gik da med til, at D.K. skulde slutte sig til V.U., jeg sad dog med en ond Samvittighed, fordi der var taget noget af Magten fra Fællesmøderne, der jo ikke havde noget at gøre med Udvalget, vi vilde gøre det godt igen og vedtog derfor i Ringkøbing, at de enkelte Kredse skulde være repræsenterede.
Fru Nørlund: Jeg vil spørge: 1/ vil det være til Gavn for Kvindesagen, at der kommer Splittelse og 2/ vil det være til Gavn for D.K.? Kompromisforslaget har noget holdt paa Samarbejdet. Valgretsudvalget er ingen Forening, men en Sammenslutning af Foreninger, ingen af dem er under V.U., alle staar lige, det har større Betydning, at der er mange Foreninger; jeg er uenig med Fru Stampe-Feddersen, der i et Brev til mig siger, at kun D.K. kan repræsentere Kvindevalgretsdamer over hele Landet; ved at V.U. er blevet dannet har man faaet Kvinder i andre Foreninger i Tale fra alle Lag, Foreninger med andre Formaal, der sluttede sig sammen for at kæmpe for Valgretten og gik samlede til Regering og Rigsdag med Andragender. Vil alle D.K.s Kredse lade sig repræsentere, vil de have Overtallet, om Valget skal ske gennem Kredsene eller Fællesstyrelsen, er et indre Anliggende, der ikke angaar V.U. Det vi vil undgaa er en Splittelse, det er ikke heldigt, om vi kommer i to Grupper eller maaske i flere med Andragender, vil atter indgive et til Vinter, vil da nødig, at der skal komme et fra D.K. og et fra V.U., da det vil skade. For Sagens skyld vil jeg bede om at staa samlede, har vi først faaet Valgretten kan hver gaa til sit. Det har vakt Forbavselse, at der har staaet i Kv. og S., at jeg vilde komme ind i Fællesstyrelsen, det vilde være illoyalt, om jeg gjorde det og skilte mig fra V.U.
2/ Vil det gavne D.K.? Jeg tror absolut, det vil skade, det kan let vække Misstemning allerede her paa Mødet, og den vil brede sig videre. D.K. skulde ikke staa saaledes, at det gør Indtryk af at mene: Vi alene vide. Hvorvidt der skal vælges Formand og Bestyrelse til V.U. maa Kredsene afgøre, den indre Ordning med Formand og Sekretær har jo intet at sige, Formanden har hidtil indkaldt til Møde, jeg har været glad for Bidraget fra Kredsene og takker for dem, jeg har ogsaa faaet private Bidrag, og naar jeg nu i Berlin har meldt V.U. ind i den internationale Valgretsalliance, har det kun været muligt at gøre det ved Bidrag fra enkelte Damer.
Frk. Trier: Der er indtegnet 12 Talere; da Tiden er saa frernrykket, kan hver kun faa 5 Minutter.
Frk. Eline Hansen: Der er blevet klaget over, at jeg i Aftes ikke gjorde tilstrækkelig Rede for, hvad der var foregaaet i Berlin, jeg havde intet Mandat; jeg skrev til Fru Nørlund og fortalte hende om
Forhandlingerne, og da V.U. ikke, som tidligere bestemt, behøvede at gaa ind i I C W først, hvilket gjorde det betydelig dyrere, har hun faaet Bemyndigelse til Indmeldelse i den internationale Valgretsalliance; det er af stor Betydning for os at komme ind i den, vi staar os ogsaa bedst ved at arbejde i Forening; den samme Anskuelse er ogsaa trængt igennem i de store Lande. V.U. har arbejdet godt, at det blev oprettet, straks efter at Valgretsforeningen blev ophævet viser, at der var Trang til det, det var af Omhu for D.K., at man syntes, det borde have større Myndighed, de andre
Foreninger viste, at de satte Pris paa D.K., ved at gaa ind paa, at det fik saa mange Repræsentanter. Jeg kan godt gaa ind paa, at det skal være Fællesstyrelsen, der skal vælge dem, men det maa bestemmes, hvor mange Repræsentanter, der skal vælges, og Fællesstyrelsen skal forpligtes
til at samarbejde. D.K. maa vide med sig selv, at det er begrænset, det var at ønske, at det kunde være saa rummeligt, at det kunde omfatte alle Lag, men der er store Lag over og ligeledes store Kredse under, som det ikke faar Tag i; gennem V.U. er der kommet et Samarbejde i Stand, baade Organisationerne og D.K. har haft Gavn deraf.
Frk. Anna Redder: Jeg vil gøre en Undskyldning for Ukorrektheden i det Stykke, jeg har skrevet i Kv. og S.; men har vi forsømt Arbejdet er det jo godt, at andre har taget det op, jeg forstaar ikke, at det kan siges, at Kredsene har handlet bag Fællesstyrelsens Ryg; vi har godt af at have en Repræsentant i V.U., da det har Betydning at staa i aktiv Forbindelse med dem, der gaar i Spidsen for Arbejdet, Svendborgkredsen kan ikke gaa med til at trække Repræsentanterne ud.
Hr. Schou: D.K. er den eneste Organisation, der har Kvindesagens Kærne, Valgretten paa sit Program, derfor skal den kæmpe for Valgretten, det er meningsløst, at den overlader Valgretten til en anden og selv arbejder for praktiske Ting, som er udmærkede, men som ikke maa tage Interessen fra Valgretten. I.V. U. indgaar D.K. sammen med faglige Foreninger, og vi faar den Ejendommelighed, at vi har en Kvindesagsorganisation, der kun skøtter praktiske Formaal og forpagter Arbejdet for Valgretten til faglige Organisationer; der skal kun være en Organisation, der kæmper for Valgretten, og at dette ikke skal være en faglig er indlysende.
Dirigenten afbryder, Tiden udløben.
Fru Berg-Nielsen: Jeg vil stille et Underændringsforslag: Hver af Dansk Kvindesamfunds Kredse har Ret til at vælge En Repræsentant til Valgretsudvalget. Valget skal godkendes af Fællesmødet.
Fællesstyrelsen er nemlig ikke øverste Myndighed, men det er Fællesmødet. Jeg vil nødig have Repræsentanterne trukket ud fra V.U., de bringe det frem i Kredsene, vække Interessen for Arbejdet; mange Kredse har ikke benyttet det af Mangel paa Penge, jeg vil tilbyde en Repræsentant at bo hos mig, andre vil maaske gøre det samme. D.K. skal ikke alene repræsentere dem, der kæmper for Valgretten, det gør større Virkning, at ikke alene den enkelte Forening, som Regering
og Rigsdag kender, men alle andre, der indbefatter dem, der slider forlanger Valgret; lad os holde Samarbejdet vedlige, efterhaanden vil vi sikkert faa dem alle med.
Fru Nørlund vil nedlægge en Protest mod Schous Udtalelse, at D.K. alene skulde repræsentere Kvindesagsdamer, andre end D.K. har arbejdet for Kvindesagen.
Høgsbro vil værge Fællesstyrelsens Fristed, kan derfor ikke slutte sig til Fru Berg Nielsens og Eline Hansens Forslag, Fællesstyrelsen skal afgøre, om den vil Samarbejde eller ej. Hovedsagen er, at Kvinderne staar samlede om Valgretten, i Ringkøbing blev det vedtaget at vælge Repræsentanter, i Fjor i Rønne foreslog Svendborgkredsen at støtte V.U. med Penge, det gik igennem, nu er der Forslag om at trække dem ud, det er mærkeligt at gøre om i Aar, hvad man har vedtaget i Fjor.
Fru Gundesen: I Fru Stampe-Feddersens Brev til Fru Nørlund stod der: kun D.K. kan repræsentere Valgretsarbejdet i Landet; hvis Kredsene faar det at vide, vil det gøre Skade, hindre mange i at komme ind i D.K., som ikke har Lov til at sige det. Det siges, at Fællesstyrelsen ikke maa bindes, det er ikke for at binde den, at man holder paa det bestaaende, men for at vække Interessen ude i Kredsene, hvor der kan trænges til det.
Høgsbro: Fællesstyrelsen maa handle efter, hvad der er Fællesmødets Mening, Forslagen vil ikke unddrage den fra Ansvaret, har man ikke Tillid til Fællesstyrelsen, kan Fællesmødet vælge en anden, men Arbejdet maa ske gennem Fællesstyrelsen.
Frk. Hansen: Slutter sig til Høgsbro, kan ikke forstaa, at der ikke blive Samarbejde, naar man blot vil sætte Sagen over Personen.
Frk. Anne Bruun: Det er godt, at vi kan kæmpe, vi kan ikke alene være enige om Midler og Maal. Jeg vil spørge de 14 Kredse, der har været repræsenteret i V.U., hvad Udbytte de har haft deraf, har Repræsentanterne sendt Beretning hjem? Selv Fru Gundesen har anket over, at hun ikke har faaet Meddelelse om Møder, der udsendes ingen Dagsorden; jeg synes, Udbyttet er ringe. Jeg er forbavset over at høre, at V.U. var indmeldt i den internationale Valgretsalliance, nu oplyser Fru Nørlund, at hun har gjort det; paa det Møde, hvor det drøftedes, om det skulde ske, var alle imod det, og det bestemtes ikke at gøre det.
Fru Nørlund: Jeg kan ikke gøre for, at Frk. Bruun ikke var til Stede ved det senere Møde, hvor det vedtoges, ved det første var det økonomiske, der var en Hindring; da Pengene var sikrede, var der intet i Vejen derfor.
Frk. Bruun: Det var ikke alene Pengespørgsmaalet, det var Princippet, naar der ikke i Forvejen udsendes nogen Dagsorden for Mødet, kan man ikke vide, at den Sag, der blev uddebatteret ved forrige Møde, atter skal tages op, og at der saa vedtages det modsatte af, hvad man bestemte sidst; jeg kan ikke længere repræsentere Københavnskredsen i V.U.
Frøken Helene Berg: vil paa. fleres Vegne bede om at faa Lov til at høre Kr. Schous Tale. Det er ikke Meningen med Forslaget at bringe Splittelse, da vi er overbevist om, at det er bedst, naar vi arbejder i Flok; men D.K. er den eneste Kvindesagsorganisation, hvordan det er gaaet til, at vi har
sluttet os til V.U., enten det er ved en Fejl eller ej, saa er vi nu uden for Loven; skal det blive ved, maa der finde en Ændring Sted af § 5. Repræsentationen fra Kredsene har været meningsløs, kun 1 har sendt sin egen Repræsentant; er der ingen Forbindelse, flyder Kredsene ud, og Fællesmødet faar ikke den højeste Myndighed, hvor det gælder Hovedsagen.
Høgsbro: Saa længe Fællesstyrelsen forbeholder sig Frihed til at trække sig tilbage, kan det nok gaa an, men melder den sig ind, hvor den kan blive overstemt, er den i Strid med Loven.
Fru Nørlund foreslaar Afstemning.
Der holdes Frokostpavse en Time, Kl.1 optages Forhandlingerne.
Fru Laursen: Saa længe Aarhus havde Frk. Eline Hansen til Repræsentant, fik vi udførlige Referater af Møderne, hun var Repræsentant ogsaa for Fællesstyrelsen; da hun rejste valgte vi efter hendes Forslag en anden, men Resultatet er blevet, at vi ikke har fulgt med i V.U. s Arbejde. Kan der ikke faas en Repræsentant, som staar i Rapport til Kredsen, er det uden Værdi; det er ikke nemt for de enkelte Kredse, særlig de langt bortliggende at sende deres egne Medlemmer.
Fru Ejlersgaard foreslaar: at Styrelsen skal vælge 1 Repræsentant for 1 Aar.
Hr. Schou: Kun det, at der er en Organisation, giver Indtryk af Enighed, at der er 8 Foreninger om samme Sag er godt, men bedre, at de alle gaar i een Forening. Kun en skal føre Sagen frem, er der
flere føres den maaske forskelligt, og det kan skade. Hvilken skal det da være? V.U. mener, det er bedst, den har Ledelsen, jeg mener, at de, der skal kæmpe for Kvindesagen er de, der elsker Kvindesagen, de skal ikke gøre det i Egenskab af et eller andet fagligt. Man kan ikke sige at V.U. er Valgretsforening, fordi der er en Forening i den, som har Valgretten paa sit Program; den er udemokratisk, der bliver ikke almindelig Valgret. Alle en Sags Tilhængere skal i en Forening, de andre kan ogsaa være Medlemmer af D.K.; jeg forstaar ikke, at Kredsene skulde kunne blive fornærmede over, at det siges, at D.K. skal være ene Leder; gaar Forslaget ikke igennem, vil D.K. afskære sig fra at arbejde for Valgretten. D.K. skal tage fat paa en Agitation for Kvindesagen, som man ikke har set Mage til tidligere, det er blevet mig meddelt, at den Agitation, der bæres af Høgsbro, Frk. Falbe-Hansen og Fru Stampe-Feddersen gav Anledning til en Glansperiode for D.K., jeg ønsker, det maa faa en lignende nu. Vor Organisation er fortræffelig, vi har Kredse rundt i
Landet, der skal holdes Møder, tales og skrives, disse Opgaver skal ikke overlades til andre, der maa være levende Forbindelse mellem Fællesstyrelsen og Kredsene, alle maa virke med til en Fornyelse af D.K. Der er en lille moralsk Fare ved F.U., Fagforeningerne maa ikke tro, at de har gjort deres Pligt overfor Kvindesagen ved at melde sig ind i V.U., de skal melde sig ind i D.K., det
er ikke Overklassehad til Socialisterne, der faar mig til at tale saaledes, jeg vil intet hellere end Arbejde med Socialisterne, jeg vil kæmpe for, at Medlemmerne af Fagforeningerne kan komme ind i D.K. for et mindre Kontingent. Der skal kun være et Mellemled mellem Myndighederne og den enkelte, jeg vil gærne rejse Landet rundt og holde Foredrag for at samle ny Medlemmer til D.K.
Fru Nørlund: Det er en absolut Umulighed, at der kun er en Organisation, tværtimod jo flere, jo bedre, vi kan ikke faa alle under en Ledelse; hvis Hr. Schou mener at skaffe Medlemmer til D.K. ved at erklære ikke at ville arbejde sammen med andre, tager han fejl, han vil derved jage Masser ud af D.K.; gaar D.K. den Vej, bliver det en udemokratisk Organisation. Man skal ikke spinde Kræfterne, V.U. gør ikke Fordring paa at være Overledelse.
Fru Berg-Nielsen: Hvis mit Forslag falder, kan saa Fællesstyrelsen vælge eller lade være; skal alle Kredsene trække Repræsentanterne ud?
Høgsbro: Naar man holder af D.K., maa man glæde sig over, at saa mange som muligt melder sig ind i det; saa længe det ikke er naaet, at alle er Medlemmer af D.K., har jeg intet imod, at det arbejder sammen med andre, der vil det samme. Til Fru Berg-Nielsen vil jeg sige, at Overgangen fra Fortid til Fremtid maa gøres lempelig; der staar i Forslaget, Kredsene opfordres; vil nogen ikke følge Opfordringen, kan de lade Repræsentanterne blive staaende. Naar der indgives Andragender, ser det mærkeligt ud, at de er undertegnet af de mange Kredse, men ikke af Fællesstyrelsen.
Fru Gundesen: Kvindesagen er lige Ret for Mand og Kvinde, det har D.K. ikke alene forpagtet, man kan ikke sige, at de, der ikke melder sig ind i D.K., ikke maa arbejde for den. Jeg vil haabe, de fattige ikke vil tage imod at komme billigere ind; der kunde maaske rejse sig en Bevægelse udenfor D.K., som den ikke er Herre over.
Frk. Helene Berg: Det er nylig sagt, at D.K. kan faa en Repræsentant for hver af dets Kredse, det har nu 19 Kredse, haaber at faa flere; D.K. vil altsaa have Overtal i V.U., er der nogen Mening i,
at D.K. arbejder uden for Fællesmødet og uden Forbindelse med Fællesstyrelsen? D.K. har givet sin vigtigste Opgave ad af sine Hænder; er der begaaet en Fejl, kan den jo rettes; som det nu er, er det en Splittelse.
Fru Astrid Hostrup vil have Fællesstyrelsen saa stærk og saa frit stillet som muligt; gør Samarbejdet den ufri, er jeg imod det, gør det den stærk, er jeg for det. Vi kan afsætte Fællesstyrelsen, men
har ingen Indflydelse paa at faa Formanden for V.U. bort; er Repræsentanterne for de andre Foreninger valgt ved Generalforsamlinger, ydes der Bidrag, eller er det kun for D.K.s Penge, der arbejdes?
Fra Salicath synes, vi er ude af Sagen, vil anbefale Fru Berg-Nielsens Forslag med den Motivering, at har D.K. gjort en Fejl ved ikke tage Masserne med, kan det ikke pludselig forandres, Glansperioden kan komme igen, men Forhold, som bestaar nu, kan ikke brydes, uden at vi taber.
Fru Berg-Nielsen: Høgsbros Bemærkning bryder Braadden af Forslaget.
Det sættes under Afstemning, om man skal have Afslutning, det vedtages.
Frk. Trier: Der er altsaa 3 selvstændige Forslag, vi vil først afstemme om Høgsbros.
Ved Afstemningen er der 36 for 12 imod.
Fru Berg-Nielsen: Jeg tager mit Forslag tilbage.
Da nogle har ment, at Fru Berg-Nielsens Forslag senere vilde komme til Afstemning, og man derfor mener, at de kar afholdt sig fra at stemme imod Høgsbros, foretages der en ny Optælling, som
viser, at Høgsbros Forslag er vedtaget.
Hr. Bajer overtager atter Hvervet som Dirigent.
X. Forslag fra Styrelsen om at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag om kommunal Valgret.
Frk. Helene Berg: Jeg antager, Fællesstyrelsen vil søge Samarbejde med V.U., jeg ønsker det selv, mener ogsaa, at Stemningen er overvejende derfor, dette Andragende kan vel indgives sammen med V.U.
Fru Nørlund: Vedtages dette Forslag, vil vi gøre det modsatte af, hvad der blev vedtaget i det forrige, jeg anser dermed Samarbejdet med. V.U. for brudt.
Frk. Helene Berg: Efter hvad der er vedtaget, har D.K. fri Hænder, jeg kan ikke indse, at det kan bryde Samarbejdet.
Høgsbro har forstaaet Forslaget saaledes, at Fællesmødet giver Fællesstyrelsen en Bemyndigelse, der staar intet om, at de ikke maa søge Samarbejde, tværtimod fremgaar det af Punkt IX, at man ønsker Samarbejde, det gaar aldeles ikke ud paa at afholde derfra.
Fru Nørlund: Vedtager D.K. at gaa paa egen Haand, er Samarbejdet brudt.
Frk. Hulda Hansen: Naar Fru Nørlund hævder, at de ikke kan arbejde sammen, er det, fordi de ikke vil, de sætter Personerne over Sagen.
Fru Nørlund: Det er bestemt, at V.U. skal indgaa med en Andragende skal D.K. nu ogsaa gøre det, er Samarbejdet forbi; jeg har allerede begyndt at arbejde derfor, har talt med forskellige Politikere.
Frk. Helene Berg vil oplæse et Udkast til Andragendet.
Høgsbro: Hvis vi her vedtager Ordlyden af Andragendet, afskærer vi os fra Samarbejdet, da det muligvis maa forandres noget af Hensyn til V.U., skal blot afgøre, hvorvidt der skal indgives et Andragende, men ikke formulere det.
Forslaget sættes under Afstemning vedtages enstemmig
XI Fru Frost tager Forslaget tilbage, da det ligger i det forrige.
XII a Dansk Kvinderaad Fru Schou.
b Kvindernes Bygning. Frk. Herding aflægger Beretning, derefter beder hun, at man, naar der er blevet ordnede Forhold, vil vælge en anden Repræsentant; D.K. skylder Geheimeraadinde Buch en varm Tak. Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
c Valgretsudvalget Fru Nørlund aflægger Beretning.
XIII Redaktøren af Kv. og S. Fru Schou aflægger Beretning.
XIV Forslag fra Frk. Bruun om, at Kv. og S. skal være Kvartalsskrift.
Frk. Anne Bruun: Det gør mig ondt, at Kv. og S. skranter, som det har gjort i de senere Aar, det har maaske udspillet sin Rolle nu, da der er en Del Kvindeblade, og de, der holder sig til Mad og Klæder og lidt Kvindesag, har Udsigt til at bære sig. Kv. og S. er holdt kunstig oppe ved private Bidrag fra enkelte Medlemmer, det er ikke værdigt for det, men jeg vil gærne have det som Bindeled mellem de 2000 Medlemmer ønsker det derfor gratis tilsendt til alle. Som Kvartalsskrift
kan det ikke have Diskussioner, kun Meddelelser til Medlemmer, men Dagspressen staar nu aaben for Kvindespørgsmaal, de kan diskuteres der. Et Ark i gult Omslag kan leveres til 2000 for 70 Kr.
foruden Postpenge; Dronning Margrethes Billede skal staa alene paa Forsiden, de tre andre Sider kan bruges til Annoncer, de 500 Kr., vi faar fra Staten til litterær Virksomhed, kan anvendes dertil, saa kan det klare sig, maaske med Undtagelse af Redaktørlønnen, saa det ikke behøver at gaa Tiggergang.
Frk. Anna Hjort synes, det vilde være sørgeligt, om Bladet skulde gaa ind; at lade det udkomme som Kvartalsskrift vil være en Amputation, D.K. s Blad skal først og fremmest være diskussionsblad, Medlemmerne læser det heller ikke, naar de faar det gratis. Fejlen er, at der er saadan Uro om Bladet, det er farligt at foretage en Forandring ved det i samme Aar, vi har faaet en ny Redaktør, der støttes af Fru Stampe-Feddersen og Frk. Grundtvig, og som har en Mand der ligeledes kan støtte det; det er lige saa vigtigt at have et Blad, som det er at have et Bestemt Hjem. Vilde det dog ikke ogsaa være sørgeligt samme Aar Kristine Frederiksen er død, at slaa et af hendes kære Børn ihjel? Prisen kan jo være 2 Kr. 50 øre for det som 14 Dages Blad, 10 Øre pr. Nr.
Fru Astrid Hostrup: Det er ofte vanskeligt at faa Kredse dannet, mens der kan faas enkelte Medlemmer, imidlertid er det vanskeligt at holde fast paa dem, det vilde maaske hjælpe, naar de fik Bladet; det var værd at prøve et Aar med Agitation paa Højskolerne, man skulde give dem Bladet, men saa er 4 Gange om Aaret for sjældent. Der kunde være en Rubrik, hvor Formændene skrev noget fra Kredsene.
Efter at flere har taget Ordet for at beholde Bladet, foreslaar Fru Anna Laursen, at alle Kredsene skal forhøje Bidraget, saa alle Medlemmerne fik det. Aarhuskredsen har bragt store Ofre for at beholde det, men synes nu, at det ikke mere kan blive ved paa den Maade, Prisen er steget, Interessen taget af, Medlemsbidraget i Aarhus er omtrent gaaet med til det.
Typograf Larsen er afgjort Tilhænger af, at Bladet skal være Medlemsblad, men det duer ikke at faa det som Kvartalsskrift; foreslaar, at man skal prøve endnu et Aar, et Udvalg kan da til næste Aar overveje, hvad et 14 Dages Medlemsblad vil koste.
Høgsbro: Vi kan kun holde os til den økonomiske Side, Fru Schou sagde i sin Beretning om Kv. og S., at det ser ud til, at det vil kunne gaa, Indholdet kan være bedre, Forsendelsen ogsaa, de filosofiske Artikler kan spares, derimod skal der Beretninger om, hvad der sker.
Forhandlingen om Bladet udsættes til efter XV er forhandlet, da Klokken er 4 og der til den Tid er indbudt Referenter til Drøftelsen af, hvad der kan gøres for at hindre de mange Barnemord.
XV Fru Berg Nielsen: Jeg kan ikke anvise nogen Vej til Løsning af Spørgsmaalet, men Grunden til at jeg har taget den op er den Forhandling, der har været i Kv. og S., jeg mente, at nogen maaske kunde give gode Raad til at tage Grunden til den Fortvivlelse bort, der er Aarsag i de mange Barnemord. Det er ofte økonomiske Bekymringer, der driver til den fortvivlede Handling, der er næppe Haab om at kunne afhjælpe Ulykken, men godt var det, om der kunde hjælpes lidt.
Forholdene er forskellige i København og paa Landet, det var glædeligt at høre at Rykredsen havde taget sig af Barselkvinder; det kunde tænkes, at der paa Landet var nogen, der vidste, hvor de kunde
vise dem hen og faa Hjælp, saa de kunde faa Ophold et Sted og Barnet gratis i Pleje, til Moderen selv kunde tjene dertil. Her i København vil det være Kredsen uoverkommeligt, paa Fødselsstiftelsen er der 2400 fødende aarlig, deraf er l600 ugifte ca.Halvdelen første Gang fødende. Første Gang faar de en Pengehjælp, men den er kun lille, som Regel kan de ligge der 9 a 10 Dage, der er flere Tjenestepiger end Fabrikpiger. D.K. kunde maaske nedsætte et Udvalg til at undersøge, hvad der kan gøres med de Love, vi har, og hvilke Ændringer der skal til, sætte sig i Forbindelse med Institutioner, der tager sig af ulykkelige; kunde Moderen faa Lov at beholde sit Barn og være Moder for det, vilde det i mange Tilfælde hindre Gentagelse. Der kan vindes noget ved Lovene, men ikke alt, det er ofte Pigerne, der har Skylden, men det er umuligt at forlange samme Moral af dem, der er opvokset under Forhold, hvor der ses ganske anderledes paa Sædelighed og Blufærdighed, end hvad vi er vant til, vi skal derfor ikke dømme dem, men se paa dem som ulykkelige, der maa hjælpes.
Forsamlingen takker for Foredraget ved at klappe.
Fru Astrid Lund vil takke Fru Berg-Nielsen, fordi hun har bragt Sagen frem; der er to Grunde til Barnemordene den ene er økonomisk, den anden sædelig, der maa derfor forlanges samme Løn for Mand og Kvinde og samme Moral af Manden som af Kvinden.
Fru Salicath vil støtte Forslaget om, at D.K. skal gøre sit til at tage Sagen op. Der er talt og skrevet en Del om, paa hvilken Maade det skal ske. Fru Raunkiær har skrevet nogle Artikler i "Vort Land",
men de tager Sigte paa et Maal saa langt, langt borte, at det ikke kan nytte; jeg tager det frem her, fordi ogsaa flere af D.K.s Medlemmer mener, at det skal ske ved at højne Moralen og Sædeligheden, det kan vare 50 Aar, og imens dør der en Mængde Børn, Filantropien og Lovgivningen maa virke. Børnene maa hjælpes, selv om der ikke kan gøres noget for Moderen; for at hjælpe Moderen er det godt at faa Kærligheden til Barnet vakt hos hende, derfor er det godt, om hun kan beholde sit Barn, der skal søges Tjenester til Piger, hvor de kan have Barnet hos sig, og det er slet ikke saa vanskeligt; af 50, som jeg har haft med at gøre, har 12 faaet saadanne Pladser.
Frk. Eli Møller vil give Fru Berg-Nielsen og Fru Salicath sin Tilslutning, det er ikke sjældent, at Kvinder ikke ved det, de kommer til Lægen og tror, de lider af en Svulst, naar de da faar at vide,
at de skal føde, bliver de fortvivlede, det var godt, om der var et Sted, de kunde vises hen, et Sted, hvor de kunde komme, naar de kom fra Fødselsstiftelsen. Der findes et saadant Hjem i Kristiania, af Oversigten derfra ses det, at Faderen ofte intet Bidrag har givet, fra Hjemmet er de gaaet ud i Pladser, hvor de har kunnet have Barnet hos sig, og det er ikke vanskeligt at skaffe dem saadanne Pladser. Her hos os har Fru Salicath Plads til 8, men der skulde være Plads til mange flere. Frk. Reinert fra Kristiania, som er den, der har oprettet Hjemmet i Kristiania, vil gærne sige, at der trænges til Hjem, der skal mange, saa de ikke bliver store; fortæller om Hjemmet i Kristiania, der er oprettet et Arbejdskontor, som hører til det. Af Mangel paa Penge kan de ikke lade Moderen Beholde Barnet der i 9-10 Mdr., som de helst vilde, men maa nøjes med 3 Mdr.; man har der vundet den Erfaring, at Samværet med Barnet har moralsk Indflydelse paa Moderen, derfor skal der arbejdes for, at Moder og Barn faar Lov at være sammen den første Tid. Frk. Reinert har, mens hun har været her i København, faaet Meddelelse om, at en af Statsraadinderne har taget en Tjenestepige fra Hjemmet med Barnet. Med min Erfaring vil jeg sige: det er de bedste Piger, der dræber Barnet. De maa ofte vente længe paa Hjælp fra Faderen, undertiden er det ogsaa, at de er saa forargede over at være forførte, at de ikke vil modtage noget, det maa først gøres dem forstaaeligt, at det maa gøres for Barnets Skyld, vi arbejder nu for, at Moderen skal have Støtte de sidste Maaneder før Fødslen.
Ordstyreren udtaler pan Fællesmødets Vegne en Tak til Frk. Reinert som Gæst.
Ordstyreren meddeler, at der er indkommet et Forslag til Resolution fra Fru Astrid Lund, det henstilles at omredigere det, eller ogsaa maa det henvises til Fællesstyrelsen.
Fru Berg-Nielsen har villet faa D.K. som saadant til at tage Sagen op, vil derfor henvise Sagen til Fællesstyrelsen og overlade den, hvorledes den vil virke, og hvem den vil søge Samarbejde med. Opfordrer alle Kredsstyrelser til at tage Sagen op og forhandle med Fællesstyrelsen.
Fru Astrid Lund slutter sig til Fru Berg-Nielsen.
Frk. Hulda Hansen glæder sig over, at den Sag endelig er kommen frem, der maa ske tre Ting: 1/ maa Lovene forandres 2/ maa der være Hjem for Mødrene og 3/ maa der være Hittebørnshospitaler.
Kan det paavises, at Moderen dræber Barnet, fordi Faderen har forladt hende, maa han ogsaa straffes; er det en gift Mand skal Barnet have hans Navn og Arveret med hans andre Børn. Vi maa bygge Hospitaler, det kan vi lige saa godt som Tugthuse, og der er nogle, der aldrig bliver til Mennesker mere, uden at det kan skjules, for dem maa der være Hittebørns Hospitaler.
Fru Jutta Møller: Der naa gøres noget ved den Sag, den har været for før, der maa skaffes flere Hjem, foruden Fru Salicaths er der ogsaa et i Jylland, men det forslaar ikke, der mangler stadig Plads.
Fru Bagger-Weis vil fastslaa, at det er det økonomiske,der er Hovedsagen, Kvinderne maa hjælpe, Lovene kan foreløbig ikke forandres, i England har man dannet en Moderforsikring, det var maaske en Maade, der kunde virkes paa. Maaske var det ogsaa godt, om Skolen kunde lære den, hvad Svanger- og Moderskabet betyder, da det hos mange er Uvidenhed.
Fru Gundesen: For ti Aar siden arbejdede vi ved Fællesmødet her i København paa at faa et Lovforslag frem om at Faderens Navn og Arveret skulde gives Barnet, det vakte megen Modstand; det blev vedtaget, at Sagen skulde lægges i Fællesstyrelsens Hænder, men der er intet gjort; nu kommer det samme frem, Maaden det er blevet modtaget paa, viser, at D.K. er gaaet betydelig fremad. Jeg har haft en Del med Plejehjemsforeninger at gøre; for at de skal tage sig af Barnet, fordrer de, at Moderen skal fraskrive sig al Retten til det, det hindrer hende ofte i at lade det komme til Plejehjemsforeningen. Jeg vil opfordre til, at D.K. ikke atter lader 10 Aar gaa hen, før det tager sig af Sagen, lad os ikke skilles, før vi har taget en Bestemmelse.
Fru Svendsen: Faderens Bidrag er alt for lille, her i København kan Moderen højst faa 7 Kr. af ham, hun kan ikke faa Barnet i Pleje under 20 Kr., og saa skal hun endda sørg for Klæderne. Det hænder saa ofte, at hun faar en Ven, der lover at ægte kende, men det fører ofte til, at hun faar et til - Loven maa forandres saaledes, at han skal betale 2/3 af Pengene til Plejen.
Fru Bajer vil støtte Forslaget om Hittebørns Hospitaler, da Hjemmene ikke forslaar.
Fru Jutta Møller: Min Datter har faaet en Adresse opgivet om et Hjem, som vil modtage en, det var godt, om der vilde melde sig flere. Jeg vil nedlægge en kraftig Protest mod Hittebørns Hospitaler.
Høgsbro er enig med Fru Møller i Protesten mod Hittebørns Hospitaler, der frembringer en endnu større Adskillelse, enig med Fru Salicath i, at der maa skaffes lige Ret for Mand og Kvinde, derfor er det ogsaa noget for D.K. at tage sig af. Faderens Navn skal Barnet have, derimod er jeg betænkelig ved at forlange Arveret. I Loven staar der, at han skal betale Halvdelen, men i Praksis sker det ikke, det højeste, han kan dømmes til, er 7 Kr., der er flere Amter i Jylland, hvor han kun kan dømmes til at betale 40 Kr. om Aaret. Det er rimeligt, at kan giver 2/3 af Plejebetalingen, saa bliver det sikkert endda ikke mere end Halvdelen af, kvad Barnet koster.
Frk. Helene Berg: D.K. maa betragte det som en stor Ære, at Henvendelsen er sket til det, det eneste, der kan gøres lige i øjeblikket er at nedsætte et Udvalg, det kan paalægges Fællesstyrelsen, næste Fællesmøde kan fordre Regnskab for, hvad der er sket i Aaret, som gik.
Fru Berg Nielsen er glad ved den Maade, Henstillingen er bleven taget paa; det skal paalægges Fællesstyrelsen at henvende sig til Lovgiverne om at faa Lovene forandrede, man kan anmode Høgsbro om at formulere det.
Følgende Forslag sættes under Afstemning.
Idet Fællesmødet udtaler sin varmeste Deltagelse for det rejste Spørgsmaal, henvises det til Fællesstyrelsens omhyggeligste Varetagelse.
Vedtages enstemmig.
Efter en Middagspavse genoptages Kl. 7 ½ Forhandlingen om Bladet; men da Hr. Schou, som skal give Oplysninger, ikke er kommet, gaar man over til Punkt XVII, Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
XVII. Aalborg Kredsen indbyder.
Høgsbro foreslaar at overlade Fællesstyrelsen at bestemme, hvor det skal være.
Frk. Anna Hjort ønsker, at Fællesmødet skal bestemme det, saa Medlemmerne i Forvejen ved, hvor de skal mødes næste Gang. Det vedtages da foreløbig at betragte Aalborg som Mødested, kommer der noget i Vejen, saa det ikke kan tage imod, maa Fællesstyrelsen bestemme, hvor det skal være.
XVI. Valg af Fællesstyrelse, Stedfortrædere og Tilsynsmand.
Fru Gundesen: Landstingsmand Bertelsen maatte rejse, saa han ikke kunde deltage i Valgene, han foreslog som nyt Medlem at vælge Folketingsmand Jensen Sønderup, der er i Finansudvalget.
Frk. Anne Bruun vil ogsaa anbefale Jensen Sønderup, der vil være Kvindesagen en tro Mand.
Ligeledes foreslaas Fru Rigmor Schmidt, Fru Strandbygaard, Højskoleforstander Grønvold Nielsen.
Fru Berg Nielsen foreslaar Fru Lilholdt Hansen fra Lemvig, som er Redaktør af Vestjyllands Folkeblad, ligeledes Fru Salicath. Vil ikke at Valget af Fællesstyrelse og Stedfortrædere skal foregaa under eet.
Ordstyreren: Den sædvanlige Regel er, at de, der har faaet flest Stemmer efter de valgte er Stedfortrædere.
Hele den gamle Bestyrelse er villig til at modtage Genvalg.
Til Tilsynsmænd er Fru Høgsbro og Frk. Anna Hjort villige til at modtage Genvalg.
Da der denne Gang skal vælges 9 i Steden for 7, er der foreslaaet flere ny at vælge Imellem; endnu foreslaas Pastor Aage Møller, Ørslev.
Valgte blev:
1 Fru Jutta Bojsen Møller.......... 60
2 Frk.Frida Schmidt................…60
3 Folketingsmand Jensen Sønderup...58
4 Fru Scheuer.....................55
5 " Bondegaard...................53
6 Frk.Helene Berg..............48
7 Højskoleforst.Grønvold Nielsen...47
8 Fru Stampe Feddersen............45
9 Herredsfoged Svejstrup..........30
Stedfortrædere
1 Rigmor Schmidt......27
2 Pastor Aage Møller.19
3 Fru Vibeke Salicath.16 x/
Tilsynsmænd
1 Fru Høgsbro........46
2 Frk. Anna Hjort...46
x/ Frk. Hasselbalch og Fru Lilholdt Hansen fik hver 9 Stemmer.
Fru Jutta Møller oplæser en Hilsen fra Afholdskongressen.
Fru Berg Nielsen foreslaar, at Svaret skal sendes fra vor Fest næste Dag til Afholdsfesten i Søndermarken, da de alle er samlede.
Vedtages.
Derefter optages Forhandlingen om Bladet.
Frk. Redder spørger Hr. Schou om Bladets økonomiske Stilling.
Hr. Schou har skaffet nogle Tal til Oplysning, det er uheldigt, at der er to Maader at abonnere paa Bladet: gennem Redaktionen og gennem Postvæsenet, det er en stadig Kilde til Vanskeligheder
vil opfordre Medlemmerne til at tegne Abonnement gennem Redaktionen. Hr. Schou vil nødig gøre det Tilbageskridt at lade det blive Kvartalsskrift, har glædet sig over de udtalelser, der er faldne. Det er blevet fremhævet af Høgsbro, at der kunde være flere Beretninger, haaber ogsaa, at det skal
komme i Fremtiden, vil gærne lade Filosofien og Digtene være, saa Bladet bliver Organ for Kvindesagen og for den alene. Økonomisk vil det være en Fordel, om det bliver Medlemsblad, det er ogsaa bedre for Medlemmerne, i saa Tilfælde vil der maaske ogsaa blive talt mere om Kvindesagen.
Bladets Budget er ca. 3000 Kr., deraf faas 500 Kr. fra Staten, Resten er kommet ved Abonnement og Annoncer, det har ogsaa faaet noget fra Fællesstyrelsen.
Frk. Helene Berg skal hilse fra Anne Bruun, at hun var ked af, at hun var nødt til at gaa, hun vil tage sit Forslag tilbage, saa det i det kommende Aar kan gaa som hidtil, og næste Aar kan det bestemmes, hvad der skal gøres.
Typograf Larsen: Det er udmærket at faa flere Medlemmer, men man kan ikke forlange 1Kr. 50 Øre af dem, som det er blevet nævnet, mere end 50 Øre kan der ikke forlanges; der maa kunne skaffes Indtægt ved Annoncer, jeg vil gærne inden næste Aar have undersøgt, om det kan gøres billigere.
Fru Norrie: Bliver det Medlemsblad, saa det udgaar i 2000 Eksemplarer, vil Annonceindtægten forhøjes, det skal henstilles til Fællesstyrelsen at komne med et Overslag.
Frk. Helene Berg stiller følgende Forslag, som sættes under Afstemning.
Fællesmødet giver Fællesstyrelsen Myndighed til at gøre Kv. og S. til Medlemsblad fra Januar 1905, hvis det økonomisk kan lade sig ordne. Vedtages enstemmig.
Fru Berg-Nielsen takker Hr. Bajer for hans store Arbejde som Ordstyrer.
Søndag d. 10. Juli afsluttedes Mødet med en Fest paa Skodsborg, hvor der paa Terrassen blev drukket Kaffe, derefter sang man Valdemar Rørdams Sang; derfra spadserede man til Bøllemose og videre til Vedbæk, hvorfra der kørtes med Toget til Fuglevad, hvor Fru Jutta Møller tog imod Selskabet, og førte det op til Grundtvigs Højskole, hvor man først besaa Musæet, og derefter samledes til et livligt Festmaaltid, hvor Taler og Sange vekslede med hinanden.
Fredrik Bajer
Ordstyrer.
Anna Olsen.
