« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde d. 12.juli 1905

« Se emneord

Den 12. Juli holdt Styrelsen Møde Kl. 8 i Enighedslunden i Aalborg.

Til Stede var Formanden Fru Jutta Møller, Fru Stampe Feddersen, Frk. Frida Schmidt, Frk. Helene Berg, Hr. Herredsfoged Sveistrup og Fru B. Scheuer. Hr. Jensen Sønderup og Fru Bondegaard var ikke mødte. Styrelsen vedtog, at der i August Maaned ikke skal udgaa noget Nr. af Kvinden eg Samfundet, og at Redaktøren, hvis Bladet mangler Penge, kan henvende sig til Kassereren og faa de Penge som Laan, der findes i Fællesstyrelsens Kasse, med Undtagelse af et mindre Beløb, som Kassereren maa have til de løbende Udgifter.
Programmet for Fællesmødet gennemgaaes og Styrelsen tager Stilling til de enkelte Punkter derpaa.
Fru Berg Nielsen havde ønsket at komme til Stede for at drøfte et Spørgsmaal vedrørende D.Kv.s praktiske Kursus. Styrelsen bliver enig om at foreslaa Fru Berg Nielsen, at der af Styrelsen
nedsættes et Udvalg til sammen med hende at varetage disse Kursus.
I tilfælde af, at Fru B. N. gaar ind derpaa, bestemmes det, at der skal vælges to Medlemmer af Fællesstyrelsen dertil.
Dette vedtages efter en Forhandling med Fru Berg Nielsen.

Jutta Bojsen Møller. A.Stampe Feddersen. Helene Berg. B. Scheuer. Poul Sveistrup.