« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmøde d.12.-13. og 14.juli 1905
Fællesmødet i Aalborg 1905. d.12.-13. og 14. Juli i Enighedslunden.
Onsdagen d.12. Juli Kl. 9 -10 holdt Tillidsmændene Møde for at drøfte, hvorledes man skulde stille sig til de forskellige Spørgsmaal paa Dagsordenen; derefter samledes Fællesstyrelsen og Tillidsmændene til Forhandlingerne.
Formanden. Fru Jutta Møller bød Forsamlingen velkommen og opfordrede til at begynde Mødet med"en lille Sang". Derefter valgtes til Ordstyrere Frk. Eline Hansen og Fru Berg-Nielsen, til Protokolfører Frk. Anna Olsen.
Ordstyreren Frk. F. Hansen erklærede Mødet for lovlig indvarslet,
Navnene paa Tillidsmændene oplæses; disse er:
Aalborg
Fru Brodersen
" Halvorsen
" Klingenberg
Frk. Hasselbalck
" Jørgensen.
Aarhus
Fru Laursen
" Høeg Christensen
Frk. Jespersen
Esbjerg
Fru Valeur Ingerslev
" Nielsen
” Flenholdt
Hjørring
Fru Scheving
" Carlsen
Frk. Faye
Holstebro
Fru Falbe-Hansen
" Fabrikant Hansen
Horsens
Frk. Kirsten Laursen
Fru Hansen
" Madsen
" Kristine Andreasen
" Signe Rasmussen
Frk.M. Hansen
" Svejstrup
Hr. Lærer Laursen
Herning
Fru Hansen
" Madsen
Hjortsvang
Frk. B.M. Jensen.
Gellerup
Fru Vinderslev
Kellerup
Frk. Begtrup
Kerteminde
Fru Bojsen
Kolding
Fru Lund-Jakobsen
København
Fru Salicath (ved Fuldmagt)
" Carstensen
" Berg-Nielsen
" Ragna Schou
" Bajer
Frk. Luplau
” Brosbøll
" Herding
" Eline Hansen
" Dr.phil. Hude
" Anne Bensen
" M. Sørensen
" M. Christensen
" Karen Jensen
Hr. Elberling
Frk. Schandorf
" Anna Olsen
Lemvig
Fru Wolff f. Falbe-Hansen
Middelfart
Fru Ejlersgaard
Frk. Hansen
” Sick
Møen
Frk. Signe Repsdorf
” Anna Baden
Odense
Fru K. Nielsen
Frk. Haagerup
Odder
Frk. Dagmar Petersen
Fru Marie Højgaard
Ringkøbing
Fru Strandbygaard
” Harpøth
Frk. Bruhn
" Karen Nielsen
" Bonde
Ry
Frk. Walsted
Rønne
Fru Rigmor Schmidt
Silkeborg
Frk. Thyra Nørtoft
Sorø
sendte ingen
Svendborg
Frk. R. Knudsen
" Gundersen
Fru S. Fransen
” Larsen
Fru Marselius Petersen
" Snorr
Tørring
Fru Rasmussen
” Stensballe
Viborg
Fru Wolf
Vigsnæs
sendte ingen
Ørslev
sendte ingen
Paa Styrelsens Forslag enedes man om efter Formandens og de derunder hørende Beretninger samt Regnskabets Godkendelse at gaa over til Punkt IV paa Dagsordenen, medens Beretningen fra Kredsene opsættes til næste Dag.
Frk. Bruun foreslaar, at Punkt VII paa Dagsordenen skal behandles først, hvis Trafikministeren ikke kan overvære Mødet den næste Dag; men Frk. Helene Berg, som skal lægge denne Sag frem, erklærer, at det kan først ske næste Dag, da hun mangler noget af Materialet paa Grund af, at Hr. Jensen-Sønderup ikke er kommet til Mødet, og hun har maattet skrive til ham derom og Frk. Bruuns Forslag maa derfor bortfalde.
Derefter giver Ordstyreren Ordet til Formanden, som aflægger Beretning
I. Formandens Beretning (se "Kv.og Samf." ogsaa a/Valgretsudv. b/ Foredragsudv.
De nye Kredse, der er kommet til i Aarets Løb er Kellerup, Esbjerg, Tørring, Hjortvang, Møen, Ørslev, Kerteminde, Kolding og Viborg.
Formanden meddeler Grunden til, at der er sket Henvendelse til Kredsene om deres Stilling til almindelig borgerligt Ægteskab; Svaret fra de allerfleste Kredse var, at Flertallet var for alm. Borgerligt Ægteskab. Senere var der blevet udsendt Forespørgsel om Kredsens Stilling til et forandret Vielsesritual navnlig angaaende Ordet underdanig, de allerfleste var for at faa Ordet "underdanig" slettet. Styrelsen har tænkt at indgaa med en Meningstilkendegivelse til Kultusministeren eller det kirkelige Udvalg.
c/ Fru Berg-Nielsen faar Ordet for at tale om de praktiske Kursus (se "Kv.og Samf.")
Derefter læses Beretning om Frk. Steffensens Kursus i Skræddersyning op, da hun selv er forhindret i at komme til Stede; Fru Berg-Nielsen, der har siddet i Udvalg med Frk. Steffensen, meddeler, at der er sendt en Lærerinde til Færøerne; Frk. Steffensen faa 200 Kr. fra Husflidsselskabet, men der mangler Lærerinder, saa man foreløbig af den Grund maa sige nej til mange, man tænker derfor paa at faa uddannet Lærerinder.
d/ Husmødreforeningen Fru Bajer aflægger Beretning paa Frk. Hjorts Vegne (se "Kv. og Samf.").
e/ Dansk Kvinderaad Fru Schou (se "Kv. og S").
f/ Kvindernes Bygning, Frk. Herding har intet at meddele i Aar, men haaber, at alt vil blive ordnet i Løbet af det kommende Aar, saa hun ved næste Fællesmøde kan meddele det glædelige Resultat.
Formanden slutter Beretningen.
Frk. Hansen spørger, om nogen ønsker Ordet i Anledning af Beretningen.
Trafikminister Høgsbro ønskede at nedlægge Indsigelse imod, at der i D.K.s Svarskrivelse til Ministeren i Anledning af Forespørgslen om Kvinders Ansættelse i Statsembeder var brugt Udtrykket: saa længe Manden alene har Forsørgelsespligten. Mod denne Opfattelse af Manden som Eneforsørger af Familien maa vi som Kvindesagsvenner kæmpe; efter de nu gældende Love er Hustruen pligtig ikke alene til at forsørge Børnene, men ogsaa Manden, hvis han ikke formaar
det. Da D.K. altid har kæmpet mod den Betragtning, tvivler han ikke om, at det er ved en Fejltagelse, det er kommet ind, men det er en beklagelig Fejltagelse.
Frk. Anne Bruun vilde som Medlem af det Udvalg, der havde redigeret Svarskrivelsen til Ministeren, svare paa denne Anke. Man havde først tænkt at udelade det omtalte Udtryk, men paa Grund af de Vanskeligheder, der kunde opstaa ved Pensionsspørgsmaalet, hvis de f. Eks. begge havde Statsembeder havde man ment det bedst at bruge det, saa det var sket med velberaad Hu.
Hr. Høgsbro fastholdt, at Udtrykket ikke kunde forsvares, Frk. Bruun sammenblandede Forsørgelsen med Forsørgelsespligten; det misbruges af de andre til at holde Hustruens Rettigheder nede, derfor skulde det altid fastholdes, at Hustruen har Pligten saavel som Manden, derfor skal hun ogsaa have Rettighederne.
Frk. Hansen henstiller til Styrelsen at have Skrivelsen om alm. borgerligt Ægteskab og om Ritualet færdig til næste Dag.
Da ingen flere ønsker Ordet angaaende Beretningen, gives Ordet til Kassereren.
III Frk. Schmidt: Regnskabet har staaet i Bladet. Det er ikke let at fremlægge Overslag, da der er kommet 9 nye Kredse til; derved bliver Indtægterne jo større end ventet, dog vil Udgiften blive
noget større. Overslaget er godkendt af Styrelsen, jeg haaber derfor at heller ikke Forsamlingen vil have noget derimod.
Frk. Hansen beder dem, der godkender det, række Haanden i Vejret, det godkendes enstemmigt.
IV Beretning om "Kvinden og Samfundet" samt Forslag om, at Bladet gøres til Medlemsblad for alle Kredsene. Paa Styrelsens Vegne aflægger Fru Stampe-Feddersen Beretning om Bladet (se "Kv.og Samf.") og opfordrer alle Kredsene til at gøre Bladet til Medlemsblad, nogle Kredse har allerede gjort det.
Frk. Hansen spørger, om nogen ønsker Ordet, og der udvikler sig en livlig Forhandling.
Frk. Berg mener, at det ikke er et Paalæg, men en Opfordring til de Kredse, der endnu ikke har gjort Bladet til Medlemsblad, om at gøre det, hun gaar ud fra, at alle vil gøre det, da det er i deres
egen Interesse, i modsat Fald vilde komme til at staa noget udenfor.
Hr. Schou vil i Anledning af Frk. Bergs Udtalelse oplyse, at det har været Meningen at gøre det til Lov; vedtages Punkt IV, skal Kredsene have Bladet som Medlemsblad.
Frk. Frida Schmidt, som har faaet flere Forespørgsler om de 75 Øre, vil oplyse, at det er Betalingen for hele Aaret, ikke for hvert Kvartal.
Fru Frandsen foreslaar, at medlemmerne i de Kredse, der ikke mener at kunne gøre Bladet til Medlemsblad paa Grund af det forhøjede Medlemsbidrag, skal betale Entre til Møderne, saa Pengene kan komme ind paa den Maade.
Fru Scheving finder det uheldigt at tage Entre, da det er de interesserede, der gaar til Møderne, de kommer saa til at betale for de andre.
Fru Strandbygaard mener, at Mand og Hustru maa kunne nøjes med et Eksemplar, i Ringkøbingkredsen har man været meget imod Forhøjelsen, vedtages forslaget, vil der sikkert komme mange Udmeldelser.
Fru Stampe Feddersen: Det har været D.K.s Styrke, at baade Mænd og Kvinder er med i Arbejdet; skal nu Mand og Hustru betale 4 Kr. om Aaret, gaar Manden maaske ud, hvilket vil være Skade; for Mand og Hustru kan Bidraget sættes til 3 Kr., de andre Familiemedlemmer maa betale (hver for sig) fuldt ud. Man skal hellere forhøje Bidraget til 2 Kr. end tage Entre til Møderne.
Fru Schou: Da Opfordringen sendtes til Kredsene, mente Hr. Schou, at Bladet kunde klare sig, hvis der blev 3000 Holdere, som hver betalte 75 øre, dog kunde det ogsaa gaa, selv om 10 % ikke betalte, men det kunde jo tænkes, at der var Kredse, hvor der var saa mange Familier, at dette Tal blev overskredet.
Fru Laursen: Aarhuskredsen har været ivrig for, at Kv. og S skulde være Medlemsblad, den har gennem mange Aar faaet c. 60 Eks., saa den vil tjene ved, at det bliver Medlemsblad, vil derfor anbefale det. Naar der er saa megen Betænkelighed ved det, er det vist, fordi Kvinderne er saalidt vante til Udgifter til Foreninger; det er ogsaa af Betydning, at Folk faar noget for deres Penge. Jeg vil holde paa, at det forlanges, at det skal være Medlemsblad; med Hensyn til Mand og Hustru maa der under Haanden kunne ske Ændringer.
Fru Hasselbalch: I Aalborg har vi givet 2 Kr. om Aaret, men har nu forhøjet det til 3 Kr., 30 meldte sig ud i den Anledning, men der korn andre ind, nogle fortrød det og kom igen, saa Kredsen har
flere Medlemmer end nogen Sinde.
Hr. Schou: Der er egentlig 2 Forslag: l/ Fællesstyrelsens, 2/Ændringsforslaget, der gaar ud paa, at nogle skal have det billigere, det vil altsaa sige Mændene; jeg er en varm Tilhænger af Forslaget, naar foreningen har et Medlemsblad, maa hvert Medlem have det. Undtagelse kendes ikke fra andre Foreninger; alle Medlemsforhold bør være ens for alle Medlemmer. Vi faar 75 øre for hvert Medlem, Beregningen er gjort efter et Medlemstal paa 3000, skal enkelte Ægtemænd være fri for at betale, kan Bladet maaske ikke udgives uden at Fællesstyrelsen kan give noget til eller der kan skaffes det større Indtægter ved Annoncer.
Frk. Bruun har ogsaa tidligere været bange for at gøre det til Medlemsblad, men nu har Københavnskredsen gjort det. Principielt maa det være Medlemsblad for alle, men den enkelte Kreds maa kunne arrangere sig som den vil, indbetale sin Kr. for hvert Medlem til Fællesstyrelsen, men om det er hele Bidraget eller Kredsen selv beholder noget, maa blive dens egen Sag.
Frk. Hasselbalch: Aalborgkredsen har gjort det saaledes, at der faas saa mange Blade, som der er Medlemmer; Mand og Hustru betaler 5 Kr., faar kun et Eksemplar, de tiloversblevne uddeles.
Hr. Laursen mener, at Foredrag er vigtigere; hvis det er nødvendigt for at faa Bladet til at gaa, maa det hellere komme hver Maaned, da det var Maanedsblad, var der langt mere i det, der kunde vinde Interesse hos Folk; det skal ikke blot være bekendtgørende.
Frk. Berg: Jeg synes, det har været fornøjeligt at høre fra dem, der har gjort det til Medlemsblad, det har vist sig at være en Fordel, vi maa derfor opmuntre de andre Kredse til at følge Eksemplet; der er maaske ikke saa megen Grund til at holde paa dem, der vil gaa som Følge af Forhøjelsen. Det er vedtaget i Fællesstyrelsen, at Bladet skal udkomme 22 Gange om Aaret, saa det ikke kommer i August Maaned. Det kan ikke godt fastslaas i Lovene, hvorvidt Mand og Hustru skal kunne nøjes med et Eks., men hver Kreds har jo Selvstyre, saa den kan ordne det, som den selv vil.
Fru Scheving: I Frk. Frederiksens Tid var der ofte Biografier og Billeder; det vilde vist vare af Betydning, hvis der kunde faas Raad til det, maaske ogsaa smaa Fortællinger.
Fru Hansen er personlig for det, men der har været Modstand i Kredsen, ligeledes i Gellerup; maaske kan det lade sig gøre, hvis Kredsen disponerer over de tiloversblevne til Agitation; vil stille
Forslag om, at de modvillige Kredse kan faa det gratis et Par Maaneder.
Paa Forespørgsel oplyser Frk Berg, at Postpengene er med i de 75 Øre; Frk. Berg mener, at Fru Hansens Forslag er ganske umuligt, da Bladet ingen Kasse har at tage til, det lever kun fra Haanden og i Munden.
Hr. Schou vil til Fru Hansen sige, at det, der skal afgøres er, om vi skal have et Medlemsblad; om det er godt nok, er et Tillidsspørgsmaal mellem Fællesstyrelsen og Medlemmerne; det er intet
Tillidsvotum at ville have det paa Prøve, der kan ikke gøres Reklame for dette Blad paa den Maade. Jo større Kreds at arbejde for, des større Glæde ved Arbejdet og des bedre kan det blive; har det i det sidste Aar været tyndere, end det burde være, bør det ikke skræmme.
Frk. Hansen mener, at Sagen nu er uddebatteret, og efter at de endnu indmeldte Talere har haft Ordet for korte Bemærkninger sættes først 2 Ændringsforslag til Afhandling
1/ Hr. Laursen: Bladet skal være Maanedsblad
Forkastes enstemmigt
2/ Fru Strandbygaard: Kredsene skal kun betale et Eksemplar for Mand og Hustru.
19 Stemmer for, 31 imod.
Styrelsens Forslag sættes under Afstemning
Det vedtages med 54 Stemmer, 10 imod.
V. Følgende Lovændringer foreslaas:
1/ § 3 Lin. 3 f.o. Ordene "Kredsafdelingerne indbetaler 25 Øre aarlig forud for hvert af deres Medlemmer" forandres til: Kredsafdelingerne indbetaler 1 Kr. aarlig forud for hvert af deres Medlemmer og faar "Kvinden og Samfundet" gratis tilsendt til alle Kredsens Medlemmer.
vedtages enstemmigt.
2/ § 20 Lin. 1 forandres Ordet "Fællesblad" til Medlemsblad, og Ordene: "Dets Pris bestemmes af Fællesmødet" udgaar.
vedtages enstemmigt
Onsdag Eftermiddag Kl. 4 var det offentlige Møde paa Skansebakken, hvor Frk. Dr. phil. Anna Hude og Hr. Bibliothekar Elberling talte, den første om Kvinders Valgret, den sidste om Kvindesagen; da ikke alle kunde faa Plads inde i Teltet, hvor Frk. Hude talte, samlede Fru Berg- Nielsen en stor Skare om Talerstolen udenfor og holdt et improviseret Foredrag om Kvinders kommunale Valgret.
Efter Foredragene udspandt der sig en livlig Diskussion, hvori blandt andet deltog Frk. Bruun, Fru Stampe-Feddersen, Fru Berg-Nielsen o.fl. Derefter samledes man til et Festmaaltid, hvori der var flere smukke Sange og holdtes mange Taler. Flere Telegrammer var sendte til Fællesmødet; - fra Kristiania kom følgende:Lykke og Held for Vært og for Gæst fra Morgen til Kvæld i Arbejd og Fest! Norge.
Torsdag d. 13. Juli Kl. 9 fortsattes Forhandlingerne paa Enighedslunden.
V. 3/ I § 14 Lin. 2 indskydes efter "en Formand" en Næstformand, og efter"en Sekretær" en Protokolfører ligesom de to foregaaende Lovændringer er denne foreslaaet af Styrelsen; denne sidste forelægges af Fru Scheuer: Fru Berg-Nielsen anbefaler det.
Fru Laursen mener, at det vil være vanskeligt at finde en Næstformand i København, man vil blive nødt til at tage Hensyn dertil ved Valget.
Fru Berg-Nielsen: Styrelsen fordeler selv Arbejdet imellem sig.
Forslaget sættes under Afstemning, vedtages enstemmigt.
Derefter forelægger Styrelsen følgende Henvendelse til Rigsdagen og de kirkelige Myndigheder; første Stykke skal indsendes til Rigsdagen og det hele til Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsnet samt til Formanden for det kirkelige Udvalg; Dansk Kvindesamfund har - efter Udsendelse af Forespørgsler til alle Samfundets Kredse Landet over - erfaret, at Stemningen i
disse Kredse overvejende er for almindelig borgerligt Ægteskab, hvilket vi ønsker at tilkendegive for Lovgivningsmagten. Da Indførelsen af almindelig borgerligt Ægteskab vil nødvendiggøre
en Ændring af Vielsesritualet, udtaler vi Kvinder overfor den kirkelige Styrelse, at det er os meget magtpaaliggende, at Ordene til Kvinderne om at være deres Ægtemænd underdanige udgaar af
Ritualet, idet de let vil kunne forstaas paa en Maade, som er i Strid med Nutidens Opfattelse af, hvorledes Forholdet mellem Mand og Hustru bør være.
Fru Bruun: Det vilde være praktisk, om der i Henvendelsen stod, hvor mange Kredse D.K. bestaar af, eller "efter et Møde med delegerede fra 28 Kredse",
Fru Berg-Nielsen finder det heldigst, som det er; man skal gaa ud fra, at alle kender D.K., der tages Hensyn til det baade i Regering og Rigsdag, det er en Institution, der er vokset saa stærkt og har gjort sig saa meget gældende, at vi respekteres; Navnet er godt kendt i Regering og Rigsdag.
Fru Stampe Feddersen: Vi havde først sat "Samfundets 28 Kredse", men da der ikke er kommet Svar fra dem alle, kunde det ikke staa der, vi talte ogsaa om at skrive, at det var vedtaget i Forsamlingen her, men blev enige om, at det havde mere Vægt, at Skrivelsen havde været rundt i alle Kredsene.
Fru Begtrup: I min Kreds var vi enige om Henvendelsen angaaende almindelig borgerligt Ægteskab, derimod ikke om det andet Punkt, det er derfor maaske ikke rigtigt at hægte det sammen.
Fru Valeur Ingerslev synes ligeledes, at de to Ting ikke maa blandes sammen; det særlige til Kvinderne skal ikke staa der mere, men det fælles for Mand og Kvinde, man kunde i Steden for tage det Ord: værer hverandre underdanige i Gudsfrygt. Sagen skal frem til Forhandling i et vestjydsk Præstekonvent, det kan maaske faa nogen Vægt, kvad Præsterne siger derom, man skal derfor hellere vente med dette Punkt og nøjes med første Del af Henvendelsen.
Fru Berg-Nielsen vil slet ikke have Ordet underdanig, det betyder i Mindelig Tale at rette sig i et og alt, mange Kvinder har lidt umaadelig under det, fordi de siger, de har lovet det for Alteret.
Pastor Otto Møller i Gylling har oversat Ordet med Træl, en Usandhed i den Sammenhæng. Det vil bringe Konflikt, naar det gælder noget.
Fru Laursen: Aarhuskredsen har ikke svaret paa, hvad man mente om "underdanig”, da Svaret om borgerligt Ægteskab var afsendt, da den anden Forespørgsel kom, og vi kunde ikke tage det op igen. Fru Berg-Nielsen tager vist for haandfast paa Spørgsmaalet, jeg tror ikke, det har været et Aag paa Kvinderne, men det vil være heldigt at faa det ud og noget andet i Stedet, der er mere i Samklang med det virkelige.
Fru Stampe-Feddersen vil sige til Fru 1ngerslev, at det er glædeligt at Spørgsmaalet kommer frem paa et Konvent, haaber ogsaa at faa det frem paa Lolland; men det er ikke nok, at Ordet "underdanig" stryges, det skal helt omarbejdes. At det drøftes paa Konventer, udelukker ikke, at D.K. sender en henvendelse; det er imidlertid ikke D.K.s Sag at drøfte det og give det den endelige Form, det er nok, at der kommer den Udtalelse, at Udtrykket støder, saa maa andre om at affatte det. Vi behøver derfor ikke at vente til Præsterne har drøftet det, ti saa kan vi først indgive det til næste Aar. Det er sørgeligt, at det kun var paa Falster, at Kvinderne var saa vaagne, at de satte en Kvinde ind i det kirkelige Udvalg, der burde have været flere Kvinder, der kunde tale Kvindernes Sag der.
Fru Laursen maa være forvisset om, at Ordet "underdanig" har været et Aag, der har tynget umaadeligt paa Kvinderne og gjort stor Skade. Naar der har været Tale om Frigørelse, har Masser af Hustruer svaret, at det kunde de ikke være med til, for de skulde være Manden underdanig; det har ogsaa været til stor Skade for Mændene, derfor foretager D.K. sig intet overilet ved at give det Raad, at dette Ord ikke mere skal staa i Vielsesritualet.
Frk. Hansen: Der er stillet 2 Ændringsforslag, det ene gaar ud paa kun at indgive første Del af Henvendelsen.
Herredsfoged Svejstrup foreslaar Afstemning om hvert Punkt for sig.
Fru Berg Nielsen: I Styrelsens Forslag er der intet sagt imod, at Ordet "underdanig" kommer ind i en anden Form, det er affattet saa godt, at det ikke forgriber noget og baade fra Formens og Indholdets Side er det heldigt.
Iste Del sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.
Derefter sættes det under Afstemning, om man skal opsætte at indsende 2den Del; det vedtages med overvejende Majoritet, at det skal indsendes.
Dernæst stemmes der om at indgive Henvendelsen i den Form, Styrelsen har givet den vedtages enstemmigt.
VI Forslag om, at Dansk Kvindesamfund indgiver et Andragende til Regering og Rigsdag om, at Elever til Husholdningsskoler faar Ret til at søge Understøttelse af de Midler, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler.
Formanden Fru Bojsen-Møller lagde Forsamlingen paa Sinde, hvor vigtigt det var, at der gaves Understøttelse til Husholdningsskolerne, da disse ellers kun kunde besøges af de velstillede; det er umuligt for ubemidlede Kvinder at betale 50 Kr. maanedligt. Karle faar Understøttelse til Landbrugsskolerne, altsaa bør Pigerne ogsaa kunne faa en lignende Hjælp til at lære Husholdning, og Højskolerne faar Statstilskud foruden Understøttelse til Eleverne. Allerhelst maatte der bevilges særskilte Midler for Elever til Husholdningsskolerne.
Fru Berg-Nielsen foreslaar paa Jensen-Sønderups (fraværende) og egne Vegne en Ændring, saa der tilføjes: eller af særlig dertil bevilgede Penge, saa Understøttelsen ikke tages af de Penge, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler.
Det vilde ogsaa være godt, om der kunde skaffes Penge til Uddannelse af Lærerinder, da det er en kostbar Uddannelse, det vilde derfor være godt, om D.K. kunde skaffe dem Understøttelse, der er Haab om, at det kan lykkes.
Fru Berg-Nielsen og Hr. Jensen-Sønderup foreslaar derfor følgende tilføjelse: Paa den særlige Finanslov stilles en Sum til Raadighed for Dansk Kvindesamfund at anvende som Understøttelse for Kvinder, der ønsker at uddanne sig til Husholdningslærerinder, i Lighed med den Understøttelse, der nu gennem Landboforeningerne ydes til Uddannelse af Vandrelærerinder paa Sorø Husholdningsskole og til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder paa Statens Kursus.
Formanden giver Ændringsforslaget sin Tilslutning.
Hr. Lærer Laursen udtalte, at man burde vogte sig for at gaa Landbrugs- og Højskolerne i Vejen; men han fandt det naturligt, at der gaves Understøttelse til Kvinder, der vil lære Husholdning, ligesom der gives Understøttelse til Karle, der vil lære Landbrug; han bifaldt i høj Grad, at det blev D.K., der kom til at forvalte Pengene bl.a. fordi man saa vilde spare Forvaltningsudgifterne.
Fru Eline Begtrup var ikke imod Forslaget, men vilde hævde, at der er en Væsensforskel mellem Højskoler og Husholdningsskoler, de sidste giver Fagdannelse, derfor kan de ikke komme sammen med Højskolerne, der giver almenmenneskelig Dannelse, men maa søge om Understøttelse for sig selv. Det er noget andet med Landbrugsskolerne, der læres kun Teori, derfor kan der blive Tid til Højskoleforedrag ved Siden af, men det kan der ikke paa Husholdningsskolerne; der gives ikke Understøttelse til Fagskoler.
Fru Berg-Nielsen: Det er nødvendigt, at Understøttelsen til Husholdningsskolerne maa gaa sammen med Understøttelsen til Landbrugs- og Højskoler; i Praksis overholdes Grænsen ikke; Kærhave Husmandsskole faar Understøttelse til kvindelige Elever og Vældegaard Husholdningsskole faar ligeledes Understøttelse. Kan Understøttelsen ikke komme paa dette Budget, kan den kun opnaas ved en ny Lov, og saa kan vi komme til at vente længe. Husholdningsskolen er nødt til at indskrænke sig til faglig undervisning. Faget: Husholdning skal under Kultur.
Formandens Forslag med Fru Berg-Nielsens og Hr. Jensen-Sønderups Ændringer sættes under Afstemning, vedtages enstemmigt.
Det ønskes, at Punkt VIII tages før Punkt VII, det vedtages.
VIII Forslag fra Ringkøbingkredsen om, at der ved Henvendelse til Lovgivningsmagten søges udvirket: l/ Ændringer i den Maade, paa hvilken Valget af Medlemmer til Skolekommissionerne foregaar, og 2/ at Kvinder med Hensyn til disse Kommissioner faa Valgret og Valgbarhed i samme Omfang som Mænd.
Fru Strandbygaard: Fællesskolerne er ofte Drengeskoler, der aabnes for Piger; dette medfører det uheldige Forhold, at der ikke tages tilstrækkeligt Hensyn til Pigerne f.Eks. ved Gymnastikundervisningen. Den uheldige Maade, paa hvilken Skolekommissionerne vælges, idet saadant ikke sker direkte af Kommunens Beboere, men af det paagældende kommunale Raad, og navnlig den Omstændighed, at Kvinder maa anses som ikke-valgbare i Købstæderne, og paa Landet
kun kan vælges, forsaavidt de er Enker og har undervisningspligtige Børn, bringer Kredsen til at forstaa, at der af D.K. rettes en Henvendelse til Lovgivningsmagten om Ændring i disse Forhold
derhen - l/ at en Skolekommission mindst skal bestaa af 4 valgte Medlemmer, som alle vælges udenfor den paagældende Kommunalbestyrelses Midte; 2/ at de vælges ved direkte Valg med Stemmeret ogsaa for Kvinder og 3/ at Kvinder skal være valgbare til Kommissionen i samme Omfang som Mænd.
Fru Stampe-Feddersen: Styrelsen kan kun med Glæde hilse et Forslag som det, der nylig blev fremsat af Ringkøbingkredsens Formand; ti er der end ikke Udsigt til, at Kvinderne i Aar faar kommunal Valgret i hele dens Udstrækning, saa bør vi dog ikke opgive Haabet om, at Lovgivningsmagten vil afhjælpe nogle af de føleligste Brist, hvorunder Samfundet i Øjeblikket lider. Til disse hører den, at Kvinderne i Almindelighed ikke maa vælges ind i Skolekommissionen,
men at kun Enker mod skolepligtige Børn maa have Sæde der, og det kun paa Landet. Jeg kan nævne Eksempler paa, at gifte Kvinder er blevet valgt ind i Skolekommissioner, det skete i Foraaret 1904 i Skallerup ved Hjørring, hvor to Hustruer blev valgte ind i Skolekommissionen, men det blev erklæret ulovligt af Provsten og Ministeriet bekræftede det. Et lignende Eksempel kan jeg nævne Dem Aarhusegnen. Disse Eksempler viser, at det ikke er noget D.K. har fundet paa, og som vi vil opagitere Kvinderne til, men det er en Trang som er opstaaet hos Kvinderne selv saa vel som hos
Mændene, og dette viser tydeligere end noget andet Lovens Brøst og giver os Haab om, at D.K. maa kunne formaa Lovgivningsmagten til at ophjælpe denne Trang straks og ikke lade os vente paa, at hele den kommunale Valglov gaar igennem. Fællesstyrelsen vil derfor gerne optage denne Del af Ringkøbingkredsens Forslag og vil foreslaa Valgretsforbundet at arbejde sammen paa om muligt at formaa Lovgivningsmagten til at ændre Loven i denne Retning.
Fru Berg-Nielsen mener, at Fru Stampe-Feddersens Forslag har Udsigt til at kunne gaa igennem, derfor er det klogest at holde sig til det.
Hr. Laursen: I Aale har der i flere Aar været en gift Kvinde i Skolekommissionen, der er ikke bleven gjort Indsigelse derimod, skønt der har været flere Sager til Behandling, som hun ogsaa har underskrevet.
Fru Strandbygaard: Jeg frafalder gærne første Del, hvis Styrelsen mener at kunne sætte anden Del igennem.
Fru Berg-Nielsen foreslaar at henstille til Fællesstyrelsen at indgive et Andragende om, at Kvinder i By og paa Land kan vælges ind i Skolekommissionen, vedtages enstemmigt.
IX Opfordring fra Fællesstyrelsen til Kredsene om at gøre Forarbejder til, at Dansk Kvindesamfund til næste Valgdag kan staa forberedt paa at kunne spørge Valgkandidaterne, om de vil arbejde for, at der i førstkommende Rigsdagssamling gennemføres en Lov, hvorved Kvinderne -gifte som ugifte - faar kommunal Valgret.
Fru Stampe-Feddersen: Om end den øjeblikkelige politiske Situation tvinger Kvinderne til at vente taalmodig paa den kommunale Valgret, maa vi dog ikke vente med Hænderne i Skødet. Vi maa holde Interessen vaagen hos Kvinderne, og vi maa lade Mændene føle, at vi er vaagne. I 1906 er der almindelige Valg til Folketinget, og det er da af Betydning, at der - saa vidt muligt i alle Kredse - er Kvinder eller Mænd, som adspørger Valgkandidaterne, om de vil virke for, at der i den kommende Rigsdagssamling gennemføres en Lov, hvorved Kvinderne - gifte som ugifte - faar kommunal Valgret. Dette Arbejde maa Kredsene tage i deres Haand, og vi vil derfor paa det varmeste lægge dem paa Sinde, at alle Kredsstyrelserne i Tide finder Kvinder eller Mænd, som vil paatage sig paa. Valgdagen at stille den paagældende Forespørgsel til Rigsdagskandidaterne. Fællesstyrelsen vil i dette - som i alle Spørgsmaal vedrørende Valgretten - søge Samarbejde med Valgretsforbundet. Vi kan ikke varmt nok lægge vore Kredse paa Sinde at arbejde for denne Opgave, som er en af D.K.s vigtigste.
Fru Rigmor Schmidt og Fru Berg Nielsen udtalte, at hvis Valgkandidaterne skulde interpelleres, maatte det være under den Form, at der spurgtes dem, om de vilde arbejde for Kvinders Valgret i den af Folketinget 1903 - 04 vedtagne Form.
Fru Stampe Feddersen Hr. Elberling og Frk Helene Berg hævdede, at det er vor Opgave at arbejde for Kvinders Valgret, og vi bør ikke paa det nuværende Tidspunkt tage politisk Parti; idet vi forlanger Valgret for alle Kvinder - gifte som ugifte - er vi jo ikke i Modstrid med det af Folketinget vedtagne Lovforslag, men tværtimod i Overensstemmelse med Kravet om almindelig Valgret i dets radikaleste Form.
Fru Berg Nielsen: Vi skal nok holde os udenfor Politik, men vi skal støtte Folketinget, der har taget de gifte Kvinder med, ved at forlange det i den Form, det har vedtaget; det er paa det Punkt, Striden
vil komme til at staa. Jeg stiller derfor det Ændringsforslag at der spørges Kandidaterne:
Vil De arbejde for Kvinders Valgret under den Form, hvori det er vedtaget af Folketinget 1903-04
Fru Stampe Feddersen beder Forsamlingen overlade Valgretsudvalget at finde Formen for den Henvendelse, der skal ske til Kredsene, alle Anskuelser er repræsenterede i Udvalget.
Frk. Hansen: Naar der skal være Samarbejde med Valgretsforbundet, kan Formen ikke være givet i Forvejen.
Schmidt kan ikke indse, at der er Politik i at sige, at det er Folketingets Affattelse vi ønsker, vi vil ogsaa have Tyendet med.
Fru Stampe Feddersen: Det, Kvinderne vil, er samme Ret som Mændene; har det mandlige Tyende ikke Valgret, kan det kvindelige heller ikke faa det.
Fru Marselius Petersen ønsker ogsaa politisk Valgret.
Fru Stampe Feddersen mener ikke, det kan nytte at forlange den nu, desuden skal Kvinderne gennem den kommunale Valgret opdrages til den Politiske.
Frk. Bruun ønsker ogsaa Valgbarhed sat ind.
Hr. Elberling: Kvinderne skal lægge hele Vægten paa, at de faar Valgretten og ikke tale om, hvorledes det hele Forslag bliver. Vilde manfremføre et Forslag om Kvinderne alene, vilde man sikkert faa Landstinget med, der er da ingen Grund til at sige, at vi hellere maa vente, til det hele kan føres igennem. Kvinderne kan tage mod den Valgret, de kan faa, er Principet først slaaet fast, vil det nødvendigt føre med sig, at man ikke kan blive staaende.
Fru Stampe Feddersen meddeler, hvad hun har arbejdet for at faa et selvstændigt Forslag om Kvinders Valgret; havde henvendt sig til alle Partier, ingen vilde fremkomme med det.
Fru Berg-Nielsen mener ikke, at det i Øjeblikket er muligt at faa Kvinders Valgret skilt ud; den vil staa og falde med den hele Valglov.
Fru Helene Berg: Det tror vi heller ikke, det er heller ikke Meningen med Forslaget, men blot at bringe os i Erindring.
Fru Stampe Feddersen: Der har været et Møde i Valgretsforbundet, hvor D.K.s Valgretsudvalg var til Stede, man var enig om, at alle Kvinder skulde have Valgret, men Spørgsmanlet var, hvorledes man skulde stille sig, hvis de ikke vilde tage de gifte med, man blev enig om at tage, hvad der kunde faas; tilbyder de de skatteydende Kvinder Valgret, skal vi tage imod det og saa tage fat paa hele Ægteskabsloven.
Fru Berg-Nielsen vil ikke tage sit Forslag tilbage, fordi det foreslaaede er for beskedent; vil desuden gærne kende Stemningen i Forsamlingen.
Fru Berg-Nielsens Forslag sættes under Afstemning 22 for 40 imod.
Styrelsens Forslag med Frk. Anne Bruuns Tilføjelse sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.
Efter en Frokostpavse genoptoges Forhandlingerne Kl. 1.
Udenfor Dagsordenen tog Fru Bojsen Møller Ordet for at sige, at hun ikke synes, vi danske Kvinder kunde være samlede uden med den varmeste Deltagelse at tænke paa vore to Broderfolk, som for Tiden gennemgaar en saa alvorlig Krise, og uden at udtale vort dybeste Ønske om, at Forholdene maa ordnes uden Strid, og at de tre nordiske Lande maa kunne slutte sig broderligt sammen og i Fællesskab arbejde for Sandhed og Ret. Hun mindede om Selma Lagerløfs Skildring af de to Brødre, som der var kommet Fjendskab imellem. De mødtes en Aften ved Faderens Grav, og ogsaa der begyndte de at strides. Da høres der en Banken nede fra Graven; de forstaar, at det er deres gamle Fader, der vil have dem i Tale, og al Bitterhed og Fjendskab dør i deres Sind.- Denne Banken dybt nede fra, for hvilken al Uvilje maa dø, det er de store fælles Minder, som maner Nordens Folk,
der har samme Oprindelse og samme Fortid, til Fred og Enighed.
Efter at Forsamlingen staaende havde sunget: Længe var Nordens herlige Stamme-, Du gamla, du friska, du fjällhöga nord - og Ja, vi elsker dette Landet-, vedtoges det med stor Begejstring at sende
følgende Telegram til Fredrika Bremerförbundet (Stockholm) og Norsk Kvindesagsforening (Kristiania):
Vi danske Kvinder, der er samlede til det aarlige Fællesmøde i "Dansk Kvindesamfund", til hvilket 28 Kredse over hele Landet sender Tillidsmænd, bringer svenske og norske Kvinder vor søsterlige
Hilsen og udtaler som vor fulde og faste Overbevisning, at I er enige med os i, at hvad der end kan komme Folkene imellem, saa er Krig mellem de tre nordiske Riger en Umulighed! Ingen føler dette dybere end Kvinderne. Vi er udelukkede fra umiddelbar politisk indflydelse, men des stærkere kræver vi, at Mødres, Hustruers og Søstres Ord maa blive hørte her, hvor det gælder hele Nordens Fremtid og Lykke!
Allerede den næste Dag indløb følgende Svartelegram:
Med varmeste Tak og Sympathi gengældes Søsterhilsenen fra Danmarks Kvinder. Eders Ord giver Udtryk for Krav, som stærkere og stærkere rejses i alle Kultursamfund, og som først og fremmest vi Kvinder er kaldet til at stille.
Paa Norsk Kvindesagsforenings Vegne
Randi Blehr.
Fru Bayer bringer en Tak til Fru Møller og opfordrer Kvinderne til at samle sig om Fredssagen, som alle Kvinderne bør være selvskrevne Arbejdere for.
Derefter gaar man over til Punkt 7 paa Dagsordenen, Fru Berg-Nielsen overtager Dirigenthvervet og giver Ordet til Frk. Helene Berg.
VII Forhandling om en Henvendelse til Regering og Rigsdag angaaende de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling.
Frk. Helene Berg gennemgaar, hvad der fra D.K. tidligere er udrettet i den Sag, meddeler, hvad det Udvalg, der forrige Aar blev nedsat til at arbejde for den Sag, har udrettet, (se Kv. og Samf.") og at
det Forslag, Udvalget vil fremkomme med, særlig vil rette sin Opmærksomhed paa følgende Punkter:
l/ At der træffes Bestemmelser, der kan tjene til, at den ugifte Moder ikke kommer til at staa hjælpeløs i Tiden liee før, under og lige efter Fødslen, da det er den kritiske Tid, hvor Fortvivlelsen
kan faa en Pige til at blive sit Barns Morder.
2/ Faderen skal være med at sørge for sit Barns Underhold og Opdragelse, han skal ikke slippe med det mindst mulige Underholdsbidrag, men det skal saa vidt muligt falde ligeligt paa begge Forældre,
dog bør der tages Hensyn til deres økonomiske Vilkaar, og dør Moderen, eller bliver hun uarbejdsdygtig, bør han, saa vidt han har Evne dertil, sørge helt for Barnet. Bestræbelserne bør imidlertid gaa endnu videre, der er ikke nok, at Faderen forpligtes økonomisk overfor det udenfor Ægteskab fødte Barn; det kan dog vel kaldes en Menneskeret at have en Fader saa vel som en Moder, og denne Menneskeret bør Samfundet ikke ved sine Bestemmelser og Love fratage nogen.
Frk. Kirsten Laursen mente, at Skridtet burde gøres fuldt ud, saa Barnet fik Faderens Navn og Arveret efter ham.
Frk. Helene Berg mente ogsaa, at der ikke var sket det udenfor Ægteskab fødte Barn fuld Ret, før det fik sin Faders Navn og Arveret efter ham; men i det Forslag, vi vil bringe frem, maa vi søge at stille vore Krav saaledes, at vi med nogen Grund kan vente at faa dem gennemført; vi maa tage vort Udgangspunkt i de nu gældende Bestemmelser, gaar vi for vidt, vil maaske slet intet opnaas. Man kan ikke bevæge sig i Spring paa et Omraade som dette, der jo er saa nøje sammenhængende med meget andet i Samfundet, Ægteskabet, Hjemmet o.s.v. Udviklingens Vej maa følges. I Norge er de et Stykke forud for os, nogle af de Bestemmelser, som vi arbejder for at faa indført her i Landet, er allerede Lov hos dem, og de har nu begyndt at tage fat paa Navn og Arveret. Forøvrigt vilde hun fremhæve, at det særlig var Barnets Ret, man havde sin Opmærksomhed henvendt paa. Velgørenhed og Barmhjertighedsgerninger er en nødvendig Nødhjælp; men det er Retfærdigheden, vi vil tilstræbe i dette Arbejde.
Herredsfoged Svejstrup vilde gerne henlede Udvalgets Opmærksomhed paa, at medens Faderens Underholdsbidrag efter den nu gældende Lov skal udbetales af hans Forsørgelseskommune, hvis han ikke selv kan, ophører dette, hvis han forlader Landet. Endvidere spurgte han, om Udvalget havde tænkt paa, ved hvilke Tvangsmidler Faderens Bidrag kunde inddrives, hvis han ikke godvillig betalte. Vil ogsaa henlede Udvalgets Opmærksomhed paa, at der i det oprindelige Forslag
stod "under Svangerskabet og Fødslen", men det faldt senere bort. Muligvis maa Reglerne om, hvorledes der skaffes Oplysning om, hvem der er Fader til Barnet, forandres. Han opfordrede de
tilstedeværende Kvinder til, hvor de som husmødre eller paa anden Vis fik med frugtsommelige ugifte Kvinder at gøre, da at søge at faa dem til at vedgaa deres Tilstand, hvilket vilde formindske fristelsen til at føde i Dølgsmaal.
Fru Marselius Petersen spørger, hvorledes ugift Moder skal hjælpes før Fødslen.
Frk. Helene Berg oplyste, at de af Svejstrup nævnte Punkter allerede var taget under Overvejelse og drøftet af Udvalget; det vil være let at paapege Mangler ved Forslaget, da det ikke er udarbejdet i sin helhed, vi er endnu midt i Arbejdet, men vi mente, at det var rigtigt at fremlægge Forslaget paa Fællesmødet, skønt det ikke var helt færdigt, dels fordi det blev os paalagt forrige Aar, dels fordi det kunde være af Betydning for Arbejdet at faa Stemningen paa Mødet at vide. Hvorledes Moderen skal hjælpes før Fødselen kan ikke drøftes i sine Enkeltheder; det er vanskeligt at angive, hvem Faderen er før Fødslen, men naar en Kvinde er noget henne i Svangerskabet, og hun under Ed vil opgive Faderens Navn, kan hun maaske af hans Forsørgelseskommune faa udbetalt Penge, som senere kan fastsættes ved Lov, naar det kan konstateres, hvem Faderen er.
Frk. Anna Brosbøll ankede over, at naar det oplystes, at en Pige skulde have et Barn, betød dette ofte en Opsigelse, hvilket kunde blive en tvingende Grund for Pigen til at skjule sin Tilstand; hun
trængte til Sympathi i sin Ulykke.
Fru Valeur Ingerslev mente, at det kom an paa, hvorledes Pigerne tager det, om Husmødrene skal kunne føle Sympathi for dem; mange af dem er utilladelig letsindige og skammer sig slet ikke over deres Tilstand.
Frk. Schandorff vil sige, at Husmødrene ofte støtter Pigerne, men de kan ikke have dem i Huset, naar de har unge Sønner og Døtre.
Frk. Anna Brosbøll mener, at de bør beholde dem i Huset. Til Fru Ingerslev vil hun sige, at netop de dybest faldne og mindst forstaaende trængte til den stærkeste Sympathi. Den udelukker ikke, at vi erkender og bringer dem til at erkende, at de har Skyld.
Herredsfoged Svejstrup mener, det er bedre at bruge "Medfølelse" end"Sympathi".
Fru Berg-Nielsen afslutter med en Tak til Udvalget for, hvad det har udrettet; Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
Frk. Helene Beerg vil gerne have Forsamlingen med noget længere; Udvalget ønsker Fællesmødets Bemyndigelse til at handle i den foreliggende Sag.
Herredsfoged Svejstrup stiller følgende Forslag: Fællesmødet opfordrer Dansk Kvindesamfunds Styrelse til paa Grundlag af det nedsatte Udvalgs Arbejde at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag angaaende de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling. vedtages enstemmigt.
Fru Bojsen Møller vil gærne lægge et godt Ord ind for Barmhjærtigheden og opfordrer Forsamlingen til at yde Bidrag til Vibeke Salicaths Hjem for ugifte Mødre med deres Børn. En Indsamling foretoges.
Det vedtages, at man skal tage Punkt 10 og 11 nu og gemme Beretningerne til sidst; ligeledes vedtages det, at Punkt 10 og 11 skal tages under et.
X. Forhandling om, hvad der kan gøres for at formindske de tiltagende voldelige Overfald paa Kvinderne.
Fru Stampe-Feddersen taler om Adressen om bedre Beskyttelse for Kvinderne, som i 1903 blev indgivet til Regering og Rigsdag, den fik paa 14 Dage 184000 Underskrifter. Den har sikkert været medvirkende til det Lovforslag, som nu er bleven til Lov, og som indeholder mange udmærkede Bestemmelser, selv om der tillige findes en enkelt Bestemmelse, som Meningerne har været meget delte om. Adressen har ogsaa haft den Virkning, at Underdommerne er begyndt at anvende Lovenes Straffebestemmelser lidt alvorligere overfor Voldtægtsforsøg, selv om der endnu er meget tilbage at ønske i den Retning. Men der maa arbejdes videre i den Sag; i denne Forsommer er der forefaldet flere Overfald, og da den Komite, som satte Adressen i Gang, nu er opløst, ligger det nær for D.K. at tage Sagen op. Man mærker ogsaa, at det gærer i Kredsene. I "Kv. og Samf." stod for nylig en Opfordring til Fællesstyrelsen fra Lemvig om at tage Sagen op, og paa Dagsordenen for dette Møde staar en Opfordring fra Kolding-Kredsen til at søge at faa Bladene til ikke at optage Meddelelser om Sædelighedsforbrydelser o.s.v. Fællesstyrelsen har gjort Skridt til at begynde at arbejde for Sagen, idet den har sendt en Skrivelse rundt til Kredsstyrelserne, hvori den opfordrer dem til at indberette alt, hvad der forefalder af den Slags paa deres Egn, samt hvad Dom, der falder i Sagerne. Hvorledes
Styrelsen vil anvende det Stof, der kommer ind, derom kan jeg endnu ikke sige noget bestemt; men jeg antager, at vi vil nedsætte et Udvalg af kyndige Mænd og Kvinder til at raadslaa om den bedste
Maade at virke for Sagen paa. Denne Sag maa kunne samle os alle, og Styrelsen vil gerne høre Tillidsmændenes Mening, om de synes, at D.K, bør tage denne Sag op, og om Kredsene vil være med til at virke for den paa en tilfredsstillende Maade.
XI. Forhandling om Muligheden og Betydningen af at formaa Dagbladene til at undlade at optage Meddelelser om Sædelighedsforbrydelser, Selvmord o.l.
Frk. Lund Jakobsen: Enhver af de tilstedeværende vil sikkert have lagt Mærke til, at Forbrydelser af enhver Art meget ofte optræder epidemisk. Læser man om et Selvmord, hører man snart, at det
har fundet Efterligning, og endnu værre er de smudsige Beskrivelser af Sædelighedsforbrydelser. Disse Beskrivelser vækker ikke alene Tanker hos Børn og Unge, som ellers ligger fjærnt fra deres Forestillingskreds, men de giver tillige Oplysning om, hvorledes Mennesker kan tifredsstille deres laveste Drifter og endda slippe helt godt fra det. Der tales meget om Skolens og Hjemmets opdragende Magt og det med god Grund; men hvorledes skal det blive muligt for Opdragerne at værge Børnenes Sjæl mod. Besmittelse, saa længe dagbladene, som vi ikke kan unddrage dem, bringer farvede Skildringer af de værste Forbrydelser. Tidligere følte man sig ganske tryg ude i Provinserne, hvor Tyverier hørte til Sjældenhederne, nu forefalder der daglig Tyverier over hele Landet, og man undrer sig ikke over, at det er saaledes, naar man tager i Betragtning, at Bladene bringer nøjagtige Meddelelser om Indbrudstyvenes Arbejdsmaade og deres Bedskaber. Nogle bliver opskræmte gennem Aviserne og tør snart ikke lade deres unge Piger færdes uden Ledsagelse, andre sløves og kan ikke mere oprøres over Forbrydelser, fordi de daglig læser om de frygteligste Ting. Hvis det da er klart for alle, at her er en alvorlig Fare, som truer Samfundet, saa bliver da Spørgsmaalet: Hvad kan man gøre for at forhindre Dagbladene i at fremkomme med disse i høj Grad skadelige Meddelelser? Vi har her to Faktorer at regne med: Bladredaktørerne og Avislæserne. Jeg vil udtale som min Overbevisning, at vi i denne Sag sikkert tør gøre Regning paa at faa en god Støtte hos Redaktørerne af hele den gode, ansete Presse her i Landet; derimod kan vi naturligvis ikke regne paa at vinde de Blade, hvis Læsere absolut vil have Skandalehistorier, og som derfor lever af dem. Det nytter imidlertid ikke at trykke Blade, som Folk ikke vil læse. Det gælder derfor om at vække en Stemning blandt Folk og gøre det klart for alle, hvilke Farer der truer vore Børn, vor Ungdom, ja hele Samfundet. Det er mig klart, at der bør gøres noget i denne Sag, derimod ved jeg endnu ikke ret, hvorledes den bedst fremmes; men det er netop derfor, jeg har ønsket at føre den frem her i Dag, og jeg vil da hede de tilstedeværende om at tage Spørgsmaalet op
til Forhandling.
Fru Stampe-Feddersen: Det er udmærket, at Frk. Jakobsen har bragt den Sag frem, det er dog et Spørgsmaal, om det kan nytte, at D.K. kommer med en saadan Henvendelse til Pressen, jeg er ikke sikker paa det, men det kan jo overvejes. Det er uheldigt med Udmalingerne, men havde der slet ingen Beretninger været om Mordene og Voldtægtsforsøgene, vilde der slet ikke være blevet rejst den Stemning, som førte til Adressen. Det er sandt, at det er skadeligt for Børn at læse sligt, men der maa staa Ting i Aviserne, som Børn ikke har godt af, det bliver da Hjemmenes Sag at passe paa.
Frk. Helene Berg: Det er umuligt at øve Pres paa Dagspressen; enten man synes det er heldigt eller ej, at der kommer Meddelelser, har man intet Middel til at standse det, det vil let føre til, at der smiles af os.
Frk. Anna Brosbøl: Mødrene og Lærerinderne maa tale saaledes til de unge Piger, at de betragter det som en Skam at blive set i Kupeer med Smudsblade. Hjemmene bør ikke holde den Slags Blade, som de ikke kan være bekendt at have liggende fremme.
Frk. Lund Jakobsen vil ikke have Bladene redigerede for Børn, men vil have de ting udeladt, der er modbydelige ogsaa for os. Oplysningerne behøves ikke at faas gennem Bladene, der kan faas statistiske Oplysninger, eller som det nu ønskes gennem Kredsene. Man kan naturligvis ikke lægge Baand paa Pressen, men kun henstille det til den i en passende beskeden Form, saa det ikke faar Udseende af, at vi vil være Censor for dem; maaske var det ikke vanskeligt, naar Bladene fik et Ord fra Læserne, endelig kan vi jo sige dem af. Det er godt nok, at Hjemmene skal tage sig af det, men vi kan ikke hindre Børnene i at læse dem.
Fru Laursen: Der har været en Forening i Pressen om ikke at optage den Slags Meddelelser, det blev overholdt, til der kom en særlig god Nyhed, saa brød den ene ud efter den anden.
Fru Rigmor Schmddt mener, at der kan vækkes en Folkestemning, det vil ikke være saa vanskeligt, da der er mange, der tænker saaledes, vil raade til at gøre et Arbejde derfor rundt omkring.
Fru Bojsen-Møller vil lægge Mødrene Paa Sinde at tale rent ud med deres Børn, saa de ikke skal have Meddelelser om naturlige Ting fra andre og saaledes, at det kommer frem bag Forældrenes Ryg.
Fru Stampe Feddersen: Det er et godt Middel at sige Bladene af, Publikum maa forandres, saa vil Pressen ogsaa blive det. Frk. Lund Jakobsen sagde, at Oplysningerne kunde faas ad statistisk Vej, det kan D.K. ogsaa, men der kan ingen Folkestemning rejses uden at alle kender det, derfor maa der være Meddelelser i Aviserne, men de bør være korte uden store Overskrifter.
Frk. Kirsten Laursen mener, at D.K. godt kan gøre noget, uden at der smiles ad det, fordi der er en Folkestemning mod Skandalepressen, vil bede D.K. om at henvende sig til Journalistforeningen om, at det kun bliver korte Meddelelser.
Frk. Kirsten Laursen: I Horsensegnen var Stemningen saa meget imod de udførlige Meddelelser, at der slet ikke gives udtværede Beskrivelser i noget af Egnens 4 Blade.
Frk. Helene Berg var imod en Henvendelse til Redaktørerne, men den sikre Vej er Paavirkning af Publikum, man skal standse Efterspørgslen og derfor ad alle Veje paavirke den offentlige Mening.
Frk. Lund Jakobsen var glad for, at Sagen havde vakt saa stor Interesse, det er godt muligt, at det er bedre at paavirke Publikum, efter hvis Stemning Bladene nok vil rette sig. Foreløbig kan der tales
i Kredsene og maaske sørges for, at de i Dag faldne Udtalelser bliver bekendt saa vidt som muligt.
Fru Stampe Feddersen: Skal Fællesstyrelsen forhandle, maa det være Journalistforeningen, ikke med Redaktørerne; Forsamlingen maa afgøre, om der skal ske en saadan Henvendelse. Hr. Svejstrup har sagt, at da der var kommet en Lov efter Kvindernes Adresse, skulde Kvinderne
slaa sig til Ro dermed, det kan vi ikke, Loven er ikke tilfredsstillende, det er ogsaa urigtigt, at ingen Kvinde blev spurgt, da Loven skulde udarbejdes.
Frk. Helene Berg mener, at man skal rejse en Opinion, inden vi henvender os til Redaktørerne, vi kan opfordre den Del af Pressen, der her er til Stede, til at give denne Forhandling en udførlig Omtale og maaske fortsætte med at bearbejde den offentlige Mening.
Herredsfoged Svejstrup har stillet et Forslag til en Henvendelse.
Hr. Laursen har stillet et andet, efter nogen Forhandling smelter de dem sammen.
Frk. Anne Bruun synes, det er Lapperi kun at bede om mindre Typer i Overskrifterne; skal vi gøre noget, skal vi gøre det fuldt ud. Vi har Ansvar for den nulevende Slægt; danske Kvinder kan være bekendt at række en Haand ud efter den gode Presse, som selv har gjort et Forsøg en Gang, og som kan trænge til Støtte.
Der foreslaas Afstemning
Følgende Forslag af Svejstrup og Laursen sættes under Afstemning:
Fællesmødet udtaler sin Glæde over, at Dagbladene allerede har henvendt deres Opmærksomhed paa det uheldige i at omtale detaillerede Forhold angaaende Sædelighedsforbrydelser, Selvmord o.desl., og henstiller til D.K.s Fællesstyrelse at forhandle med de bestaaende Redaktør-
og Journalistforeninger om, hvad der maatte kunne gøres for at forhindre, at der i Bladene optages udførlige Meddelelser om Selvmord, Sædelighedsforbrydelser o.desl. vedtages enstemmigt.
Fru Berg-Nielsen mener, at Punkt 11 dermed er udtømt, men ikke Punkt 10, beder, at man vil fatte sig i Korthed.
Herredsfoged Svejstrup: Der ventes nedsat en Kommission til at tage Straffeloven under Overvejelse; hvorledes den skal sammensættes, ved man ikke; der kunde maaske være Grund til at søge at faa Kvinder ind i den, da der gives Forbrydelser, hvor Genstanden er Kvinder, Forbryderne
udelukkende Mænd.
Fru Stampe-Feddersen fremsætter sammen med Svejstrup følgende Forslag:
Fællesmødet opfordrer Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse til at have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvad der maatte kunne gøres a/ for at formindske de tiltagende voldelige Overfald paa Kvinder og b/ for at Kvinderne kan faa Indflydelse paa Affattelsen af den ny Straffelov.
Vedtages enstemmigt.
Udenfor Dagsordenen indbragte Frk. Dr. Phil. Anna Hude en Opfordring til danske Kvinder om at være med til at modarbejde Mormonismens Udbredelse i Danmark. En Dame, der var udsendt fra en meget stor og indflydelsesrig Kvindeforening i Amerika, havde under sit Ophold her lagt Frk. Hude paa Hjerte at rette denne Opfordring til D.K., da Mormonerne i de senere Aar i særlig Grad rekrutteres fra Skandinavien. Norge og Sverige har stillet sig venligt til Henvendelsen, ligeledes Tyskland. Den amerikanske Forening, som har store Pengemidler til sin Raadighed, har forhindret en Mormon fra at indtage sit Sæde i Raadet, arbejder for Tiden paa at faa en anden udelukket fra Senatet og haaber at naa det. Mange har maaske med mig troet, at der ikke længere var nogen
Fare ved Mormonismen, men skønt de er gaaet tilbage i Tal, har de dog stor Indflydelse, vi maa derfor alle gøre fælles Sag imod den, da vi jo alle kan være enige om, at den er nedværdigende for Kvinderne, saa den er bleven sammenlignet med "den hvide Slavehandel".
Frk. Helene Berg mener, at vi bør tage den Henvendelse op, synes, at Mormonismen er værre end "den hvide Slavehandel", da den kommer under Religionens Fane. Der kan maaske udsendes Spørgeskemaer, saa man kan Oplysninger om Mormonernes Virksomhed i Danmark.
Fru Scheving har ogsaa faaet Paalæg om at føre en Sag frem og vilde lægge et Ord ind for Kvindernes Afholdsforening. Foreningen kræver Personligt Afhold og ønsker, at dens Medlemmer skal nyde saa lidt Spiritus som muligt; aarligt Kontingent 50 Øre; der holdes kun 2 Møder om Aaret.
Fru Berg Nielsen: Da disse to Sager ikke staar paa Dagsordenen, kan vi nøjes med at tage dem til Efterretning og ikke tage dem op til Forhandling.
Derefter tages Punkt 2 paa Dagsordenen
II. Beretning fra Kredsene (se "Kv. og Samf.").
Fru Berg Nielsen: Ønsker nogen Ordet i Anledning af Kredsenes Beretninger?
Frk. Luplau udtalte, at det havde været en stor Glæde at høre om Kredsenes mangeartede Virksomhed; Filantropi er en god Ting, men hun vilde dog lægge dem paa Sinde ikke at tabe Kvindesagens egentlige Hovedformaal af Syne - nemlig: Valgretten, ti det maatte ikke glemmes, at "Valgretten” er Porten ud til Frihedens brede Kongevej".
Fru Møller glæder sig meget over Beretningerne og over, at det alle Steder er de smaa, man tager sig af, vil rette en Tak til alle Kredsene for deres Arbejde.
Fru Berg-Nielsen vil takke alle dem, der har aflagt Beretning, har glædet sig over, at Kvinder har lært at kunne sige saa meget i saa faa Ord.
Der oplæses et telegram fra Fru Gundesen i Svendborg, der sendes en Hilsen til hende.
Efter en Middagspavse samles man atter Kl. 8 til Valg.
XII Valg af 6 ny Medlemmer til Fællesstyrelsen, af Tilsynsmænd og Stedfortrædere samt Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes Bygning.
De afgaaende Medlemmer af Fællesstyrelsen i Følge Lodtrækning er:
Hr. Jensen Sønderup, Frk. Frida Schmidt, Fru Scheuer, Fru Bondegaard og Frk. Helene Berg, som alle er villige til at modtage Genvalg; uden for Tur afgaar Hr. Grønvold Nielsen.
Af ny foreslaas Fru Strandbygaard, Fru Valeur Ingerslev og Fru Andersen, Uldum, da man mener, at Jyderne skulde være fyldigere repræsenteret, de to første erklærer, at de ikke kan modtage Valg; endvidere foreslaas Fru Rigmor Schmidt og Frk. Anna Olsen.
Frk. Hasselbalch mener, at med Jensen Sønderup er Jyderne repræsenteret og Frk. Jørgensen, at Jyderne skal frafalde Kravet denne Gang for at faa en ind næste Gang.
Repræsentanterne i Danske Kvinders Nationalraad: Fru Nørlund og Fru Schou er villige til at modtage Genvalg. Frk. Luplau foreslaar at vælge Frk. Anne Bruun. Tilsynsmændene og
Stedfortræderne er villige til Genvalg.
Valgte blev:
1. Hr. Jensen Sønderup 70 Stemmer
2. Fru Scheuer 70
3. Frk. Anna Olsen 67
4. Frk. Helene Berg 63
5. Frk. Frida Schmidt 63
6. Fru Rigmor Schmidt 53
Til Stedfortrædere:
1. Fru Salicath 49
2. Fru Bondegaard 42
3. Pastor Aage Møller 39
Til Tilsynsmænd:
1. Frk. Anna Hjort 61
2. Fru Louise Høgsbro 61
Ogsaa Repræsentanterne til Nationalraadet vælges ved skriftligt Valg, da begge Dirigenterne mener, at det er nødvendigt.
Valgte blev:
1. Fru Ragna Schou 35 St.
2. Frk. Anne Bruun 31
Til Repræsentant i Kvindernes Bygning vælges:
Frk. Grosserer Herding.
Fru Scheuer: Frk. Herding har været en udmærket Repræsentant; endnu er der ingen Orden i "Kvindernes Bygning", der er derfor ikke foreslaaet nogen anden; vil foreslaa, at Frk. Herding vælges, og vil hun i Aarets Løb trække sig tilbage, kan det maaske overlades Fællesstyrelsen at finde en anden; det billiges af Forsamlingen.
Fru Laursen: Ved forrige Fællesmøde lod vi mange Ting ligge og overlod det til Fællesstyrelsen; vi kan være enige om, at den har gjort et udmærket Arbejde, jeg vil bringe den en Tak derfor og ønske den Lykke til at arbejde videre i samme Spor.
Fru Bojsen Møller bringer Aalborgkredsen en Tak for de udmærkede Dage, vi har haft her, ogsaa en Tak til alle de mange, der staar udenfor Kredsen og har været til Stede.
Fru Berg-Nielsen bringer en Tak til Ordstyrerne, som har deres store Andel i, at Mødet er gaaet saa godt.
XIII Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
Efter Indbydelse fra Horsenskredsen, blev det med Tak modtaget at afholde næste Aars Fællesmøde i Horsens.
Fredag d. 14. Juli var Mødets Deltagere af Hjørringkredsen indbudt til en Udflugt til Lønstrup. Ligesom de foregaaende Dage var Vejret dejligt og Turen i høj Grad vellykket.
Anna Olsen.
Eline Hansen.
Birgitte Berg-Nielsen.
Onsdagen d.12. Juli Kl. 9 -10 holdt Tillidsmændene Møde for at drøfte, hvorledes man skulde stille sig til de forskellige Spørgsmaal paa Dagsordenen; derefter samledes Fællesstyrelsen og Tillidsmændene til Forhandlingerne.
Formanden. Fru Jutta Møller bød Forsamlingen velkommen og opfordrede til at begynde Mødet med"en lille Sang". Derefter valgtes til Ordstyrere Frk. Eline Hansen og Fru Berg-Nielsen, til Protokolfører Frk. Anna Olsen.
Ordstyreren Frk. F. Hansen erklærede Mødet for lovlig indvarslet,
Navnene paa Tillidsmændene oplæses; disse er:
Aalborg
Fru Brodersen
" Halvorsen
" Klingenberg
Frk. Hasselbalck
" Jørgensen.
Aarhus
Fru Laursen
" Høeg Christensen
Frk. Jespersen
Esbjerg
Fru Valeur Ingerslev
" Nielsen
” Flenholdt
Hjørring
Fru Scheving
" Carlsen
Frk. Faye
Holstebro
Fru Falbe-Hansen
" Fabrikant Hansen
Horsens
Frk. Kirsten Laursen
Fru Hansen
" Madsen
" Kristine Andreasen
" Signe Rasmussen
Frk.M. Hansen
" Svejstrup
Hr. Lærer Laursen
Herning
Fru Hansen
" Madsen
Hjortsvang
Frk. B.M. Jensen.
Gellerup
Fru Vinderslev
Kellerup
Frk. Begtrup
Kerteminde
Fru Bojsen
Kolding
Fru Lund-Jakobsen
København
Fru Salicath (ved Fuldmagt)
" Carstensen
" Berg-Nielsen
" Ragna Schou
" Bajer
Frk. Luplau
” Brosbøll
" Herding
" Eline Hansen
" Dr.phil. Hude
" Anne Bensen
" M. Sørensen
" M. Christensen
" Karen Jensen
Hr. Elberling
Frk. Schandorf
" Anna Olsen
Lemvig
Fru Wolff f. Falbe-Hansen
Middelfart
Fru Ejlersgaard
Frk. Hansen
” Sick
Møen
Frk. Signe Repsdorf
” Anna Baden
Odense
Fru K. Nielsen
Frk. Haagerup
Odder
Frk. Dagmar Petersen
Fru Marie Højgaard
Ringkøbing
Fru Strandbygaard
” Harpøth
Frk. Bruhn
" Karen Nielsen
" Bonde
Ry
Frk. Walsted
Rønne
Fru Rigmor Schmidt
Silkeborg
Frk. Thyra Nørtoft
Sorø
sendte ingen
Svendborg
Frk. R. Knudsen
" Gundersen
Fru S. Fransen
” Larsen
Fru Marselius Petersen
" Snorr
Tørring
Fru Rasmussen
” Stensballe
Viborg
Fru Wolf
Vigsnæs
sendte ingen
Ørslev
sendte ingen
Paa Styrelsens Forslag enedes man om efter Formandens og de derunder hørende Beretninger samt Regnskabets Godkendelse at gaa over til Punkt IV paa Dagsordenen, medens Beretningen fra Kredsene opsættes til næste Dag.
Frk. Bruun foreslaar, at Punkt VII paa Dagsordenen skal behandles først, hvis Trafikministeren ikke kan overvære Mødet den næste Dag; men Frk. Helene Berg, som skal lægge denne Sag frem, erklærer, at det kan først ske næste Dag, da hun mangler noget af Materialet paa Grund af, at Hr. Jensen-Sønderup ikke er kommet til Mødet, og hun har maattet skrive til ham derom og Frk. Bruuns Forslag maa derfor bortfalde.
Derefter giver Ordstyreren Ordet til Formanden, som aflægger Beretning
I. Formandens Beretning (se "Kv.og Samf." ogsaa a/Valgretsudv. b/ Foredragsudv.
De nye Kredse, der er kommet til i Aarets Løb er Kellerup, Esbjerg, Tørring, Hjortvang, Møen, Ørslev, Kerteminde, Kolding og Viborg.
Formanden meddeler Grunden til, at der er sket Henvendelse til Kredsene om deres Stilling til almindelig borgerligt Ægteskab; Svaret fra de allerfleste Kredse var, at Flertallet var for alm. Borgerligt Ægteskab. Senere var der blevet udsendt Forespørgsel om Kredsens Stilling til et forandret Vielsesritual navnlig angaaende Ordet underdanig, de allerfleste var for at faa Ordet "underdanig" slettet. Styrelsen har tænkt at indgaa med en Meningstilkendegivelse til Kultusministeren eller det kirkelige Udvalg.
c/ Fru Berg-Nielsen faar Ordet for at tale om de praktiske Kursus (se "Kv.og Samf.")
Derefter læses Beretning om Frk. Steffensens Kursus i Skræddersyning op, da hun selv er forhindret i at komme til Stede; Fru Berg-Nielsen, der har siddet i Udvalg med Frk. Steffensen, meddeler, at der er sendt en Lærerinde til Færøerne; Frk. Steffensen faa 200 Kr. fra Husflidsselskabet, men der mangler Lærerinder, saa man foreløbig af den Grund maa sige nej til mange, man tænker derfor paa at faa uddannet Lærerinder.
d/ Husmødreforeningen Fru Bajer aflægger Beretning paa Frk. Hjorts Vegne (se "Kv. og Samf.").
e/ Dansk Kvinderaad Fru Schou (se "Kv. og S").
f/ Kvindernes Bygning, Frk. Herding har intet at meddele i Aar, men haaber, at alt vil blive ordnet i Løbet af det kommende Aar, saa hun ved næste Fællesmøde kan meddele det glædelige Resultat.
Formanden slutter Beretningen.
Frk. Hansen spørger, om nogen ønsker Ordet i Anledning af Beretningen.
Trafikminister Høgsbro ønskede at nedlægge Indsigelse imod, at der i D.K.s Svarskrivelse til Ministeren i Anledning af Forespørgslen om Kvinders Ansættelse i Statsembeder var brugt Udtrykket: saa længe Manden alene har Forsørgelsespligten. Mod denne Opfattelse af Manden som Eneforsørger af Familien maa vi som Kvindesagsvenner kæmpe; efter de nu gældende Love er Hustruen pligtig ikke alene til at forsørge Børnene, men ogsaa Manden, hvis han ikke formaar
det. Da D.K. altid har kæmpet mod den Betragtning, tvivler han ikke om, at det er ved en Fejltagelse, det er kommet ind, men det er en beklagelig Fejltagelse.
Frk. Anne Bruun vilde som Medlem af det Udvalg, der havde redigeret Svarskrivelsen til Ministeren, svare paa denne Anke. Man havde først tænkt at udelade det omtalte Udtryk, men paa Grund af de Vanskeligheder, der kunde opstaa ved Pensionsspørgsmaalet, hvis de f. Eks. begge havde Statsembeder havde man ment det bedst at bruge det, saa det var sket med velberaad Hu.
Hr. Høgsbro fastholdt, at Udtrykket ikke kunde forsvares, Frk. Bruun sammenblandede Forsørgelsen med Forsørgelsespligten; det misbruges af de andre til at holde Hustruens Rettigheder nede, derfor skulde det altid fastholdes, at Hustruen har Pligten saavel som Manden, derfor skal hun ogsaa have Rettighederne.
Frk. Hansen henstiller til Styrelsen at have Skrivelsen om alm. borgerligt Ægteskab og om Ritualet færdig til næste Dag.
Da ingen flere ønsker Ordet angaaende Beretningen, gives Ordet til Kassereren.
III Frk. Schmidt: Regnskabet har staaet i Bladet. Det er ikke let at fremlægge Overslag, da der er kommet 9 nye Kredse til; derved bliver Indtægterne jo større end ventet, dog vil Udgiften blive
noget større. Overslaget er godkendt af Styrelsen, jeg haaber derfor at heller ikke Forsamlingen vil have noget derimod.
Frk. Hansen beder dem, der godkender det, række Haanden i Vejret, det godkendes enstemmigt.
IV Beretning om "Kvinden og Samfundet" samt Forslag om, at Bladet gøres til Medlemsblad for alle Kredsene. Paa Styrelsens Vegne aflægger Fru Stampe-Feddersen Beretning om Bladet (se "Kv.og Samf.") og opfordrer alle Kredsene til at gøre Bladet til Medlemsblad, nogle Kredse har allerede gjort det.
Frk. Hansen spørger, om nogen ønsker Ordet, og der udvikler sig en livlig Forhandling.
Frk. Berg mener, at det ikke er et Paalæg, men en Opfordring til de Kredse, der endnu ikke har gjort Bladet til Medlemsblad, om at gøre det, hun gaar ud fra, at alle vil gøre det, da det er i deres
egen Interesse, i modsat Fald vilde komme til at staa noget udenfor.
Hr. Schou vil i Anledning af Frk. Bergs Udtalelse oplyse, at det har været Meningen at gøre det til Lov; vedtages Punkt IV, skal Kredsene have Bladet som Medlemsblad.
Frk. Frida Schmidt, som har faaet flere Forespørgsler om de 75 Øre, vil oplyse, at det er Betalingen for hele Aaret, ikke for hvert Kvartal.
Fru Frandsen foreslaar, at medlemmerne i de Kredse, der ikke mener at kunne gøre Bladet til Medlemsblad paa Grund af det forhøjede Medlemsbidrag, skal betale Entre til Møderne, saa Pengene kan komme ind paa den Maade.
Fru Scheving finder det uheldigt at tage Entre, da det er de interesserede, der gaar til Møderne, de kommer saa til at betale for de andre.
Fru Strandbygaard mener, at Mand og Hustru maa kunne nøjes med et Eksemplar, i Ringkøbingkredsen har man været meget imod Forhøjelsen, vedtages forslaget, vil der sikkert komme mange Udmeldelser.
Fru Stampe Feddersen: Det har været D.K.s Styrke, at baade Mænd og Kvinder er med i Arbejdet; skal nu Mand og Hustru betale 4 Kr. om Aaret, gaar Manden maaske ud, hvilket vil være Skade; for Mand og Hustru kan Bidraget sættes til 3 Kr., de andre Familiemedlemmer maa betale (hver for sig) fuldt ud. Man skal hellere forhøje Bidraget til 2 Kr. end tage Entre til Møderne.
Fru Schou: Da Opfordringen sendtes til Kredsene, mente Hr. Schou, at Bladet kunde klare sig, hvis der blev 3000 Holdere, som hver betalte 75 øre, dog kunde det ogsaa gaa, selv om 10 % ikke betalte, men det kunde jo tænkes, at der var Kredse, hvor der var saa mange Familier, at dette Tal blev overskredet.
Fru Laursen: Aarhuskredsen har været ivrig for, at Kv. og S skulde være Medlemsblad, den har gennem mange Aar faaet c. 60 Eks., saa den vil tjene ved, at det bliver Medlemsblad, vil derfor anbefale det. Naar der er saa megen Betænkelighed ved det, er det vist, fordi Kvinderne er saalidt vante til Udgifter til Foreninger; det er ogsaa af Betydning, at Folk faar noget for deres Penge. Jeg vil holde paa, at det forlanges, at det skal være Medlemsblad; med Hensyn til Mand og Hustru maa der under Haanden kunne ske Ændringer.
Fru Hasselbalch: I Aalborg har vi givet 2 Kr. om Aaret, men har nu forhøjet det til 3 Kr., 30 meldte sig ud i den Anledning, men der korn andre ind, nogle fortrød det og kom igen, saa Kredsen har
flere Medlemmer end nogen Sinde.
Hr. Schou: Der er egentlig 2 Forslag: l/ Fællesstyrelsens, 2/Ændringsforslaget, der gaar ud paa, at nogle skal have det billigere, det vil altsaa sige Mændene; jeg er en varm Tilhænger af Forslaget, naar foreningen har et Medlemsblad, maa hvert Medlem have det. Undtagelse kendes ikke fra andre Foreninger; alle Medlemsforhold bør være ens for alle Medlemmer. Vi faar 75 øre for hvert Medlem, Beregningen er gjort efter et Medlemstal paa 3000, skal enkelte Ægtemænd være fri for at betale, kan Bladet maaske ikke udgives uden at Fællesstyrelsen kan give noget til eller der kan skaffes det større Indtægter ved Annoncer.
Frk. Bruun har ogsaa tidligere været bange for at gøre det til Medlemsblad, men nu har Københavnskredsen gjort det. Principielt maa det være Medlemsblad for alle, men den enkelte Kreds maa kunne arrangere sig som den vil, indbetale sin Kr. for hvert Medlem til Fællesstyrelsen, men om det er hele Bidraget eller Kredsen selv beholder noget, maa blive dens egen Sag.
Frk. Hasselbalch: Aalborgkredsen har gjort det saaledes, at der faas saa mange Blade, som der er Medlemmer; Mand og Hustru betaler 5 Kr., faar kun et Eksemplar, de tiloversblevne uddeles.
Hr. Laursen mener, at Foredrag er vigtigere; hvis det er nødvendigt for at faa Bladet til at gaa, maa det hellere komme hver Maaned, da det var Maanedsblad, var der langt mere i det, der kunde vinde Interesse hos Folk; det skal ikke blot være bekendtgørende.
Frk. Berg: Jeg synes, det har været fornøjeligt at høre fra dem, der har gjort det til Medlemsblad, det har vist sig at være en Fordel, vi maa derfor opmuntre de andre Kredse til at følge Eksemplet; der er maaske ikke saa megen Grund til at holde paa dem, der vil gaa som Følge af Forhøjelsen. Det er vedtaget i Fællesstyrelsen, at Bladet skal udkomme 22 Gange om Aaret, saa det ikke kommer i August Maaned. Det kan ikke godt fastslaas i Lovene, hvorvidt Mand og Hustru skal kunne nøjes med et Eks., men hver Kreds har jo Selvstyre, saa den kan ordne det, som den selv vil.
Fru Scheving: I Frk. Frederiksens Tid var der ofte Biografier og Billeder; det vilde vist vare af Betydning, hvis der kunde faas Raad til det, maaske ogsaa smaa Fortællinger.
Fru Hansen er personlig for det, men der har været Modstand i Kredsen, ligeledes i Gellerup; maaske kan det lade sig gøre, hvis Kredsen disponerer over de tiloversblevne til Agitation; vil stille
Forslag om, at de modvillige Kredse kan faa det gratis et Par Maaneder.
Paa Forespørgsel oplyser Frk Berg, at Postpengene er med i de 75 Øre; Frk. Berg mener, at Fru Hansens Forslag er ganske umuligt, da Bladet ingen Kasse har at tage til, det lever kun fra Haanden og i Munden.
Hr. Schou vil til Fru Hansen sige, at det, der skal afgøres er, om vi skal have et Medlemsblad; om det er godt nok, er et Tillidsspørgsmaal mellem Fællesstyrelsen og Medlemmerne; det er intet
Tillidsvotum at ville have det paa Prøve, der kan ikke gøres Reklame for dette Blad paa den Maade. Jo større Kreds at arbejde for, des større Glæde ved Arbejdet og des bedre kan det blive; har det i det sidste Aar været tyndere, end det burde være, bør det ikke skræmme.
Frk. Hansen mener, at Sagen nu er uddebatteret, og efter at de endnu indmeldte Talere har haft Ordet for korte Bemærkninger sættes først 2 Ændringsforslag til Afhandling
1/ Hr. Laursen: Bladet skal være Maanedsblad
Forkastes enstemmigt
2/ Fru Strandbygaard: Kredsene skal kun betale et Eksemplar for Mand og Hustru.
19 Stemmer for, 31 imod.
Styrelsens Forslag sættes under Afstemning
Det vedtages med 54 Stemmer, 10 imod.
V. Følgende Lovændringer foreslaas:
1/ § 3 Lin. 3 f.o. Ordene "Kredsafdelingerne indbetaler 25 Øre aarlig forud for hvert af deres Medlemmer" forandres til: Kredsafdelingerne indbetaler 1 Kr. aarlig forud for hvert af deres Medlemmer og faar "Kvinden og Samfundet" gratis tilsendt til alle Kredsens Medlemmer.
vedtages enstemmigt.
2/ § 20 Lin. 1 forandres Ordet "Fællesblad" til Medlemsblad, og Ordene: "Dets Pris bestemmes af Fællesmødet" udgaar.
vedtages enstemmigt
Onsdag Eftermiddag Kl. 4 var det offentlige Møde paa Skansebakken, hvor Frk. Dr. phil. Anna Hude og Hr. Bibliothekar Elberling talte, den første om Kvinders Valgret, den sidste om Kvindesagen; da ikke alle kunde faa Plads inde i Teltet, hvor Frk. Hude talte, samlede Fru Berg- Nielsen en stor Skare om Talerstolen udenfor og holdt et improviseret Foredrag om Kvinders kommunale Valgret.
Efter Foredragene udspandt der sig en livlig Diskussion, hvori blandt andet deltog Frk. Bruun, Fru Stampe-Feddersen, Fru Berg-Nielsen o.fl. Derefter samledes man til et Festmaaltid, hvori der var flere smukke Sange og holdtes mange Taler. Flere Telegrammer var sendte til Fællesmødet; - fra Kristiania kom følgende:Lykke og Held for Vært og for Gæst fra Morgen til Kvæld i Arbejd og Fest! Norge.
Torsdag d. 13. Juli Kl. 9 fortsattes Forhandlingerne paa Enighedslunden.
V. 3/ I § 14 Lin. 2 indskydes efter "en Formand" en Næstformand, og efter"en Sekretær" en Protokolfører ligesom de to foregaaende Lovændringer er denne foreslaaet af Styrelsen; denne sidste forelægges af Fru Scheuer: Fru Berg-Nielsen anbefaler det.
Fru Laursen mener, at det vil være vanskeligt at finde en Næstformand i København, man vil blive nødt til at tage Hensyn dertil ved Valget.
Fru Berg-Nielsen: Styrelsen fordeler selv Arbejdet imellem sig.
Forslaget sættes under Afstemning, vedtages enstemmigt.
Derefter forelægger Styrelsen følgende Henvendelse til Rigsdagen og de kirkelige Myndigheder; første Stykke skal indsendes til Rigsdagen og det hele til Ministeriet for Kirke og Undervisningsvæsnet samt til Formanden for det kirkelige Udvalg; Dansk Kvindesamfund har - efter Udsendelse af Forespørgsler til alle Samfundets Kredse Landet over - erfaret, at Stemningen i
disse Kredse overvejende er for almindelig borgerligt Ægteskab, hvilket vi ønsker at tilkendegive for Lovgivningsmagten. Da Indførelsen af almindelig borgerligt Ægteskab vil nødvendiggøre
en Ændring af Vielsesritualet, udtaler vi Kvinder overfor den kirkelige Styrelse, at det er os meget magtpaaliggende, at Ordene til Kvinderne om at være deres Ægtemænd underdanige udgaar af
Ritualet, idet de let vil kunne forstaas paa en Maade, som er i Strid med Nutidens Opfattelse af, hvorledes Forholdet mellem Mand og Hustru bør være.
Fru Bruun: Det vilde være praktisk, om der i Henvendelsen stod, hvor mange Kredse D.K. bestaar af, eller "efter et Møde med delegerede fra 28 Kredse",
Fru Berg-Nielsen finder det heldigst, som det er; man skal gaa ud fra, at alle kender D.K., der tages Hensyn til det baade i Regering og Rigsdag, det er en Institution, der er vokset saa stærkt og har gjort sig saa meget gældende, at vi respekteres; Navnet er godt kendt i Regering og Rigsdag.
Fru Stampe Feddersen: Vi havde først sat "Samfundets 28 Kredse", men da der ikke er kommet Svar fra dem alle, kunde det ikke staa der, vi talte ogsaa om at skrive, at det var vedtaget i Forsamlingen her, men blev enige om, at det havde mere Vægt, at Skrivelsen havde været rundt i alle Kredsene.
Fru Begtrup: I min Kreds var vi enige om Henvendelsen angaaende almindelig borgerligt Ægteskab, derimod ikke om det andet Punkt, det er derfor maaske ikke rigtigt at hægte det sammen.
Fru Valeur Ingerslev synes ligeledes, at de to Ting ikke maa blandes sammen; det særlige til Kvinderne skal ikke staa der mere, men det fælles for Mand og Kvinde, man kunde i Steden for tage det Ord: værer hverandre underdanige i Gudsfrygt. Sagen skal frem til Forhandling i et vestjydsk Præstekonvent, det kan maaske faa nogen Vægt, kvad Præsterne siger derom, man skal derfor hellere vente med dette Punkt og nøjes med første Del af Henvendelsen.
Fru Berg-Nielsen vil slet ikke have Ordet underdanig, det betyder i Mindelig Tale at rette sig i et og alt, mange Kvinder har lidt umaadelig under det, fordi de siger, de har lovet det for Alteret.
Pastor Otto Møller i Gylling har oversat Ordet med Træl, en Usandhed i den Sammenhæng. Det vil bringe Konflikt, naar det gælder noget.
Fru Laursen: Aarhuskredsen har ikke svaret paa, hvad man mente om "underdanig”, da Svaret om borgerligt Ægteskab var afsendt, da den anden Forespørgsel kom, og vi kunde ikke tage det op igen. Fru Berg-Nielsen tager vist for haandfast paa Spørgsmaalet, jeg tror ikke, det har været et Aag paa Kvinderne, men det vil være heldigt at faa det ud og noget andet i Stedet, der er mere i Samklang med det virkelige.
Fru Stampe-Feddersen vil sige til Fru 1ngerslev, at det er glædeligt at Spørgsmaalet kommer frem paa et Konvent, haaber ogsaa at faa det frem paa Lolland; men det er ikke nok, at Ordet "underdanig" stryges, det skal helt omarbejdes. At det drøftes paa Konventer, udelukker ikke, at D.K. sender en henvendelse; det er imidlertid ikke D.K.s Sag at drøfte det og give det den endelige Form, det er nok, at der kommer den Udtalelse, at Udtrykket støder, saa maa andre om at affatte det. Vi behøver derfor ikke at vente til Præsterne har drøftet det, ti saa kan vi først indgive det til næste Aar. Det er sørgeligt, at det kun var paa Falster, at Kvinderne var saa vaagne, at de satte en Kvinde ind i det kirkelige Udvalg, der burde have været flere Kvinder, der kunde tale Kvindernes Sag der.
Fru Laursen maa være forvisset om, at Ordet "underdanig" har været et Aag, der har tynget umaadeligt paa Kvinderne og gjort stor Skade. Naar der har været Tale om Frigørelse, har Masser af Hustruer svaret, at det kunde de ikke være med til, for de skulde være Manden underdanig; det har ogsaa været til stor Skade for Mændene, derfor foretager D.K. sig intet overilet ved at give det Raad, at dette Ord ikke mere skal staa i Vielsesritualet.
Frk. Hansen: Der er stillet 2 Ændringsforslag, det ene gaar ud paa kun at indgive første Del af Henvendelsen.
Herredsfoged Svejstrup foreslaar Afstemning om hvert Punkt for sig.
Fru Berg Nielsen: I Styrelsens Forslag er der intet sagt imod, at Ordet "underdanig" kommer ind i en anden Form, det er affattet saa godt, at det ikke forgriber noget og baade fra Formens og Indholdets Side er det heldigt.
Iste Del sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.
Derefter sættes det under Afstemning, om man skal opsætte at indsende 2den Del; det vedtages med overvejende Majoritet, at det skal indsendes.
Dernæst stemmes der om at indgive Henvendelsen i den Form, Styrelsen har givet den vedtages enstemmigt.
VI Forslag om, at Dansk Kvindesamfund indgiver et Andragende til Regering og Rigsdag om, at Elever til Husholdningsskoler faar Ret til at søge Understøttelse af de Midler, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler.
Formanden Fru Bojsen-Møller lagde Forsamlingen paa Sinde, hvor vigtigt det var, at der gaves Understøttelse til Husholdningsskolerne, da disse ellers kun kunde besøges af de velstillede; det er umuligt for ubemidlede Kvinder at betale 50 Kr. maanedligt. Karle faar Understøttelse til Landbrugsskolerne, altsaa bør Pigerne ogsaa kunne faa en lignende Hjælp til at lære Husholdning, og Højskolerne faar Statstilskud foruden Understøttelse til Eleverne. Allerhelst maatte der bevilges særskilte Midler for Elever til Husholdningsskolerne.
Fru Berg-Nielsen foreslaar paa Jensen-Sønderups (fraværende) og egne Vegne en Ændring, saa der tilføjes: eller af særlig dertil bevilgede Penge, saa Understøttelsen ikke tages af de Penge, der bevilges til Landbrugs- og Højskoler.
Det vilde ogsaa være godt, om der kunde skaffes Penge til Uddannelse af Lærerinder, da det er en kostbar Uddannelse, det vilde derfor være godt, om D.K. kunde skaffe dem Understøttelse, der er Haab om, at det kan lykkes.
Fru Berg-Nielsen og Hr. Jensen-Sønderup foreslaar derfor følgende tilføjelse: Paa den særlige Finanslov stilles en Sum til Raadighed for Dansk Kvindesamfund at anvende som Understøttelse for Kvinder, der ønsker at uddanne sig til Husholdningslærerinder, i Lighed med den Understøttelse, der nu gennem Landboforeningerne ydes til Uddannelse af Vandrelærerinder paa Sorø Husholdningsskole og til Uddannelse af Skolekøkkenlærerinder paa Statens Kursus.
Formanden giver Ændringsforslaget sin Tilslutning.
Hr. Lærer Laursen udtalte, at man burde vogte sig for at gaa Landbrugs- og Højskolerne i Vejen; men han fandt det naturligt, at der gaves Understøttelse til Kvinder, der vil lære Husholdning, ligesom der gives Understøttelse til Karle, der vil lære Landbrug; han bifaldt i høj Grad, at det blev D.K., der kom til at forvalte Pengene bl.a. fordi man saa vilde spare Forvaltningsudgifterne.
Fru Eline Begtrup var ikke imod Forslaget, men vilde hævde, at der er en Væsensforskel mellem Højskoler og Husholdningsskoler, de sidste giver Fagdannelse, derfor kan de ikke komme sammen med Højskolerne, der giver almenmenneskelig Dannelse, men maa søge om Understøttelse for sig selv. Det er noget andet med Landbrugsskolerne, der læres kun Teori, derfor kan der blive Tid til Højskoleforedrag ved Siden af, men det kan der ikke paa Husholdningsskolerne; der gives ikke Understøttelse til Fagskoler.
Fru Berg-Nielsen: Det er nødvendigt, at Understøttelsen til Husholdningsskolerne maa gaa sammen med Understøttelsen til Landbrugs- og Højskoler; i Praksis overholdes Grænsen ikke; Kærhave Husmandsskole faar Understøttelse til kvindelige Elever og Vældegaard Husholdningsskole faar ligeledes Understøttelse. Kan Understøttelsen ikke komme paa dette Budget, kan den kun opnaas ved en ny Lov, og saa kan vi komme til at vente længe. Husholdningsskolen er nødt til at indskrænke sig til faglig undervisning. Faget: Husholdning skal under Kultur.
Formandens Forslag med Fru Berg-Nielsens og Hr. Jensen-Sønderups Ændringer sættes under Afstemning, vedtages enstemmigt.
Det ønskes, at Punkt VIII tages før Punkt VII, det vedtages.
VIII Forslag fra Ringkøbingkredsen om, at der ved Henvendelse til Lovgivningsmagten søges udvirket: l/ Ændringer i den Maade, paa hvilken Valget af Medlemmer til Skolekommissionerne foregaar, og 2/ at Kvinder med Hensyn til disse Kommissioner faa Valgret og Valgbarhed i samme Omfang som Mænd.
Fru Strandbygaard: Fællesskolerne er ofte Drengeskoler, der aabnes for Piger; dette medfører det uheldige Forhold, at der ikke tages tilstrækkeligt Hensyn til Pigerne f.Eks. ved Gymnastikundervisningen. Den uheldige Maade, paa hvilken Skolekommissionerne vælges, idet saadant ikke sker direkte af Kommunens Beboere, men af det paagældende kommunale Raad, og navnlig den Omstændighed, at Kvinder maa anses som ikke-valgbare i Købstæderne, og paa Landet
kun kan vælges, forsaavidt de er Enker og har undervisningspligtige Børn, bringer Kredsen til at forstaa, at der af D.K. rettes en Henvendelse til Lovgivningsmagten om Ændring i disse Forhold
derhen - l/ at en Skolekommission mindst skal bestaa af 4 valgte Medlemmer, som alle vælges udenfor den paagældende Kommunalbestyrelses Midte; 2/ at de vælges ved direkte Valg med Stemmeret ogsaa for Kvinder og 3/ at Kvinder skal være valgbare til Kommissionen i samme Omfang som Mænd.
Fru Stampe-Feddersen: Styrelsen kan kun med Glæde hilse et Forslag som det, der nylig blev fremsat af Ringkøbingkredsens Formand; ti er der end ikke Udsigt til, at Kvinderne i Aar faar kommunal Valgret i hele dens Udstrækning, saa bør vi dog ikke opgive Haabet om, at Lovgivningsmagten vil afhjælpe nogle af de føleligste Brist, hvorunder Samfundet i Øjeblikket lider. Til disse hører den, at Kvinderne i Almindelighed ikke maa vælges ind i Skolekommissionen,
men at kun Enker mod skolepligtige Børn maa have Sæde der, og det kun paa Landet. Jeg kan nævne Eksempler paa, at gifte Kvinder er blevet valgt ind i Skolekommissioner, det skete i Foraaret 1904 i Skallerup ved Hjørring, hvor to Hustruer blev valgte ind i Skolekommissionen, men det blev erklæret ulovligt af Provsten og Ministeriet bekræftede det. Et lignende Eksempel kan jeg nævne Dem Aarhusegnen. Disse Eksempler viser, at det ikke er noget D.K. har fundet paa, og som vi vil opagitere Kvinderne til, men det er en Trang som er opstaaet hos Kvinderne selv saa vel som hos
Mændene, og dette viser tydeligere end noget andet Lovens Brøst og giver os Haab om, at D.K. maa kunne formaa Lovgivningsmagten til at ophjælpe denne Trang straks og ikke lade os vente paa, at hele den kommunale Valglov gaar igennem. Fællesstyrelsen vil derfor gerne optage denne Del af Ringkøbingkredsens Forslag og vil foreslaa Valgretsforbundet at arbejde sammen paa om muligt at formaa Lovgivningsmagten til at ændre Loven i denne Retning.
Fru Berg-Nielsen mener, at Fru Stampe-Feddersens Forslag har Udsigt til at kunne gaa igennem, derfor er det klogest at holde sig til det.
Hr. Laursen: I Aale har der i flere Aar været en gift Kvinde i Skolekommissionen, der er ikke bleven gjort Indsigelse derimod, skønt der har været flere Sager til Behandling, som hun ogsaa har underskrevet.
Fru Strandbygaard: Jeg frafalder gærne første Del, hvis Styrelsen mener at kunne sætte anden Del igennem.
Fru Berg-Nielsen foreslaar at henstille til Fællesstyrelsen at indgive et Andragende om, at Kvinder i By og paa Land kan vælges ind i Skolekommissionen, vedtages enstemmigt.
IX Opfordring fra Fællesstyrelsen til Kredsene om at gøre Forarbejder til, at Dansk Kvindesamfund til næste Valgdag kan staa forberedt paa at kunne spørge Valgkandidaterne, om de vil arbejde for, at der i førstkommende Rigsdagssamling gennemføres en Lov, hvorved Kvinderne -gifte som ugifte - faar kommunal Valgret.
Fru Stampe-Feddersen: Om end den øjeblikkelige politiske Situation tvinger Kvinderne til at vente taalmodig paa den kommunale Valgret, maa vi dog ikke vente med Hænderne i Skødet. Vi maa holde Interessen vaagen hos Kvinderne, og vi maa lade Mændene føle, at vi er vaagne. I 1906 er der almindelige Valg til Folketinget, og det er da af Betydning, at der - saa vidt muligt i alle Kredse - er Kvinder eller Mænd, som adspørger Valgkandidaterne, om de vil virke for, at der i den kommende Rigsdagssamling gennemføres en Lov, hvorved Kvinderne - gifte som ugifte - faar kommunal Valgret. Dette Arbejde maa Kredsene tage i deres Haand, og vi vil derfor paa det varmeste lægge dem paa Sinde, at alle Kredsstyrelserne i Tide finder Kvinder eller Mænd, som vil paatage sig paa. Valgdagen at stille den paagældende Forespørgsel til Rigsdagskandidaterne. Fællesstyrelsen vil i dette - som i alle Spørgsmaal vedrørende Valgretten - søge Samarbejde med Valgretsforbundet. Vi kan ikke varmt nok lægge vore Kredse paa Sinde at arbejde for denne Opgave, som er en af D.K.s vigtigste.
Fru Rigmor Schmidt og Fru Berg Nielsen udtalte, at hvis Valgkandidaterne skulde interpelleres, maatte det være under den Form, at der spurgtes dem, om de vilde arbejde for Kvinders Valgret i den af Folketinget 1903 - 04 vedtagne Form.
Fru Stampe Feddersen Hr. Elberling og Frk Helene Berg hævdede, at det er vor Opgave at arbejde for Kvinders Valgret, og vi bør ikke paa det nuværende Tidspunkt tage politisk Parti; idet vi forlanger Valgret for alle Kvinder - gifte som ugifte - er vi jo ikke i Modstrid med det af Folketinget vedtagne Lovforslag, men tværtimod i Overensstemmelse med Kravet om almindelig Valgret i dets radikaleste Form.
Fru Berg Nielsen: Vi skal nok holde os udenfor Politik, men vi skal støtte Folketinget, der har taget de gifte Kvinder med, ved at forlange det i den Form, det har vedtaget; det er paa det Punkt, Striden
vil komme til at staa. Jeg stiller derfor det Ændringsforslag at der spørges Kandidaterne:
Vil De arbejde for Kvinders Valgret under den Form, hvori det er vedtaget af Folketinget 1903-04
Fru Stampe Feddersen beder Forsamlingen overlade Valgretsudvalget at finde Formen for den Henvendelse, der skal ske til Kredsene, alle Anskuelser er repræsenterede i Udvalget.
Frk. Hansen: Naar der skal være Samarbejde med Valgretsforbundet, kan Formen ikke være givet i Forvejen.
Schmidt kan ikke indse, at der er Politik i at sige, at det er Folketingets Affattelse vi ønsker, vi vil ogsaa have Tyendet med.
Fru Stampe Feddersen: Det, Kvinderne vil, er samme Ret som Mændene; har det mandlige Tyende ikke Valgret, kan det kvindelige heller ikke faa det.
Fru Marselius Petersen ønsker ogsaa politisk Valgret.
Fru Stampe Feddersen mener ikke, det kan nytte at forlange den nu, desuden skal Kvinderne gennem den kommunale Valgret opdrages til den Politiske.
Frk. Bruun ønsker ogsaa Valgbarhed sat ind.
Hr. Elberling: Kvinderne skal lægge hele Vægten paa, at de faar Valgretten og ikke tale om, hvorledes det hele Forslag bliver. Vilde manfremføre et Forslag om Kvinderne alene, vilde man sikkert faa Landstinget med, der er da ingen Grund til at sige, at vi hellere maa vente, til det hele kan føres igennem. Kvinderne kan tage mod den Valgret, de kan faa, er Principet først slaaet fast, vil det nødvendigt føre med sig, at man ikke kan blive staaende.
Fru Stampe Feddersen meddeler, hvad hun har arbejdet for at faa et selvstændigt Forslag om Kvinders Valgret; havde henvendt sig til alle Partier, ingen vilde fremkomme med det.
Fru Berg-Nielsen mener ikke, at det i Øjeblikket er muligt at faa Kvinders Valgret skilt ud; den vil staa og falde med den hele Valglov.
Fru Helene Berg: Det tror vi heller ikke, det er heller ikke Meningen med Forslaget, men blot at bringe os i Erindring.
Fru Stampe Feddersen: Der har været et Møde i Valgretsforbundet, hvor D.K.s Valgretsudvalg var til Stede, man var enig om, at alle Kvinder skulde have Valgret, men Spørgsmanlet var, hvorledes man skulde stille sig, hvis de ikke vilde tage de gifte med, man blev enig om at tage, hvad der kunde faas; tilbyder de de skatteydende Kvinder Valgret, skal vi tage imod det og saa tage fat paa hele Ægteskabsloven.
Fru Berg-Nielsen vil ikke tage sit Forslag tilbage, fordi det foreslaaede er for beskedent; vil desuden gærne kende Stemningen i Forsamlingen.
Fru Berg-Nielsens Forslag sættes under Afstemning 22 for 40 imod.
Styrelsens Forslag med Frk. Anne Bruuns Tilføjelse sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.
Efter en Frokostpavse genoptoges Forhandlingerne Kl. 1.
Udenfor Dagsordenen tog Fru Bojsen Møller Ordet for at sige, at hun ikke synes, vi danske Kvinder kunde være samlede uden med den varmeste Deltagelse at tænke paa vore to Broderfolk, som for Tiden gennemgaar en saa alvorlig Krise, og uden at udtale vort dybeste Ønske om, at Forholdene maa ordnes uden Strid, og at de tre nordiske Lande maa kunne slutte sig broderligt sammen og i Fællesskab arbejde for Sandhed og Ret. Hun mindede om Selma Lagerløfs Skildring af de to Brødre, som der var kommet Fjendskab imellem. De mødtes en Aften ved Faderens Grav, og ogsaa der begyndte de at strides. Da høres der en Banken nede fra Graven; de forstaar, at det er deres gamle Fader, der vil have dem i Tale, og al Bitterhed og Fjendskab dør i deres Sind.- Denne Banken dybt nede fra, for hvilken al Uvilje maa dø, det er de store fælles Minder, som maner Nordens Folk,
der har samme Oprindelse og samme Fortid, til Fred og Enighed.
Efter at Forsamlingen staaende havde sunget: Længe var Nordens herlige Stamme-, Du gamla, du friska, du fjällhöga nord - og Ja, vi elsker dette Landet-, vedtoges det med stor Begejstring at sende
følgende Telegram til Fredrika Bremerförbundet (Stockholm) og Norsk Kvindesagsforening (Kristiania):
Vi danske Kvinder, der er samlede til det aarlige Fællesmøde i "Dansk Kvindesamfund", til hvilket 28 Kredse over hele Landet sender Tillidsmænd, bringer svenske og norske Kvinder vor søsterlige
Hilsen og udtaler som vor fulde og faste Overbevisning, at I er enige med os i, at hvad der end kan komme Folkene imellem, saa er Krig mellem de tre nordiske Riger en Umulighed! Ingen føler dette dybere end Kvinderne. Vi er udelukkede fra umiddelbar politisk indflydelse, men des stærkere kræver vi, at Mødres, Hustruers og Søstres Ord maa blive hørte her, hvor det gælder hele Nordens Fremtid og Lykke!
Allerede den næste Dag indløb følgende Svartelegram:
Med varmeste Tak og Sympathi gengældes Søsterhilsenen fra Danmarks Kvinder. Eders Ord giver Udtryk for Krav, som stærkere og stærkere rejses i alle Kultursamfund, og som først og fremmest vi Kvinder er kaldet til at stille.
Paa Norsk Kvindesagsforenings Vegne
Randi Blehr.
Fru Bayer bringer en Tak til Fru Møller og opfordrer Kvinderne til at samle sig om Fredssagen, som alle Kvinderne bør være selvskrevne Arbejdere for.
Derefter gaar man over til Punkt 7 paa Dagsordenen, Fru Berg-Nielsen overtager Dirigenthvervet og giver Ordet til Frk. Helene Berg.
VII Forhandling om en Henvendelse til Regering og Rigsdag angaaende de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling.
Frk. Helene Berg gennemgaar, hvad der fra D.K. tidligere er udrettet i den Sag, meddeler, hvad det Udvalg, der forrige Aar blev nedsat til at arbejde for den Sag, har udrettet, (se Kv. og Samf.") og at
det Forslag, Udvalget vil fremkomme med, særlig vil rette sin Opmærksomhed paa følgende Punkter:
l/ At der træffes Bestemmelser, der kan tjene til, at den ugifte Moder ikke kommer til at staa hjælpeløs i Tiden liee før, under og lige efter Fødslen, da det er den kritiske Tid, hvor Fortvivlelsen
kan faa en Pige til at blive sit Barns Morder.
2/ Faderen skal være med at sørge for sit Barns Underhold og Opdragelse, han skal ikke slippe med det mindst mulige Underholdsbidrag, men det skal saa vidt muligt falde ligeligt paa begge Forældre,
dog bør der tages Hensyn til deres økonomiske Vilkaar, og dør Moderen, eller bliver hun uarbejdsdygtig, bør han, saa vidt han har Evne dertil, sørge helt for Barnet. Bestræbelserne bør imidlertid gaa endnu videre, der er ikke nok, at Faderen forpligtes økonomisk overfor det udenfor Ægteskab fødte Barn; det kan dog vel kaldes en Menneskeret at have en Fader saa vel som en Moder, og denne Menneskeret bør Samfundet ikke ved sine Bestemmelser og Love fratage nogen.
Frk. Kirsten Laursen mente, at Skridtet burde gøres fuldt ud, saa Barnet fik Faderens Navn og Arveret efter ham.
Frk. Helene Berg mente ogsaa, at der ikke var sket det udenfor Ægteskab fødte Barn fuld Ret, før det fik sin Faders Navn og Arveret efter ham; men i det Forslag, vi vil bringe frem, maa vi søge at stille vore Krav saaledes, at vi med nogen Grund kan vente at faa dem gennemført; vi maa tage vort Udgangspunkt i de nu gældende Bestemmelser, gaar vi for vidt, vil maaske slet intet opnaas. Man kan ikke bevæge sig i Spring paa et Omraade som dette, der jo er saa nøje sammenhængende med meget andet i Samfundet, Ægteskabet, Hjemmet o.s.v. Udviklingens Vej maa følges. I Norge er de et Stykke forud for os, nogle af de Bestemmelser, som vi arbejder for at faa indført her i Landet, er allerede Lov hos dem, og de har nu begyndt at tage fat paa Navn og Arveret. Forøvrigt vilde hun fremhæve, at det særlig var Barnets Ret, man havde sin Opmærksomhed henvendt paa. Velgørenhed og Barmhjertighedsgerninger er en nødvendig Nødhjælp; men det er Retfærdigheden, vi vil tilstræbe i dette Arbejde.
Herredsfoged Svejstrup vilde gerne henlede Udvalgets Opmærksomhed paa, at medens Faderens Underholdsbidrag efter den nu gældende Lov skal udbetales af hans Forsørgelseskommune, hvis han ikke selv kan, ophører dette, hvis han forlader Landet. Endvidere spurgte han, om Udvalget havde tænkt paa, ved hvilke Tvangsmidler Faderens Bidrag kunde inddrives, hvis han ikke godvillig betalte. Vil ogsaa henlede Udvalgets Opmærksomhed paa, at der i det oprindelige Forslag
stod "under Svangerskabet og Fødslen", men det faldt senere bort. Muligvis maa Reglerne om, hvorledes der skaffes Oplysning om, hvem der er Fader til Barnet, forandres. Han opfordrede de
tilstedeværende Kvinder til, hvor de som husmødre eller paa anden Vis fik med frugtsommelige ugifte Kvinder at gøre, da at søge at faa dem til at vedgaa deres Tilstand, hvilket vilde formindske fristelsen til at føde i Dølgsmaal.
Fru Marselius Petersen spørger, hvorledes ugift Moder skal hjælpes før Fødslen.
Frk. Helene Berg oplyste, at de af Svejstrup nævnte Punkter allerede var taget under Overvejelse og drøftet af Udvalget; det vil være let at paapege Mangler ved Forslaget, da det ikke er udarbejdet i sin helhed, vi er endnu midt i Arbejdet, men vi mente, at det var rigtigt at fremlægge Forslaget paa Fællesmødet, skønt det ikke var helt færdigt, dels fordi det blev os paalagt forrige Aar, dels fordi det kunde være af Betydning for Arbejdet at faa Stemningen paa Mødet at vide. Hvorledes Moderen skal hjælpes før Fødselen kan ikke drøftes i sine Enkeltheder; det er vanskeligt at angive, hvem Faderen er før Fødslen, men naar en Kvinde er noget henne i Svangerskabet, og hun under Ed vil opgive Faderens Navn, kan hun maaske af hans Forsørgelseskommune faa udbetalt Penge, som senere kan fastsættes ved Lov, naar det kan konstateres, hvem Faderen er.
Frk. Anna Brosbøll ankede over, at naar det oplystes, at en Pige skulde have et Barn, betød dette ofte en Opsigelse, hvilket kunde blive en tvingende Grund for Pigen til at skjule sin Tilstand; hun
trængte til Sympathi i sin Ulykke.
Fru Valeur Ingerslev mente, at det kom an paa, hvorledes Pigerne tager det, om Husmødrene skal kunne føle Sympathi for dem; mange af dem er utilladelig letsindige og skammer sig slet ikke over deres Tilstand.
Frk. Schandorff vil sige, at Husmødrene ofte støtter Pigerne, men de kan ikke have dem i Huset, naar de har unge Sønner og Døtre.
Frk. Anna Brosbøll mener, at de bør beholde dem i Huset. Til Fru Ingerslev vil hun sige, at netop de dybest faldne og mindst forstaaende trængte til den stærkeste Sympathi. Den udelukker ikke, at vi erkender og bringer dem til at erkende, at de har Skyld.
Herredsfoged Svejstrup mener, det er bedre at bruge "Medfølelse" end"Sympathi".
Fru Berg-Nielsen afslutter med en Tak til Udvalget for, hvad det har udrettet; Forsamlingen slutter sig dertil ved at rejse sig.
Frk. Helene Beerg vil gerne have Forsamlingen med noget længere; Udvalget ønsker Fællesmødets Bemyndigelse til at handle i den foreliggende Sag.
Herredsfoged Svejstrup stiller følgende Forslag: Fællesmødet opfordrer Dansk Kvindesamfunds Styrelse til paa Grundlag af det nedsatte Udvalgs Arbejde at indgive et Andragende til Regering og Rigsdag angaaende de udenfor Ægteskab fødte Børns og deres Mødres Retsstilling. vedtages enstemmigt.
Fru Bojsen Møller vil gærne lægge et godt Ord ind for Barmhjærtigheden og opfordrer Forsamlingen til at yde Bidrag til Vibeke Salicaths Hjem for ugifte Mødre med deres Børn. En Indsamling foretoges.
Det vedtages, at man skal tage Punkt 10 og 11 nu og gemme Beretningerne til sidst; ligeledes vedtages det, at Punkt 10 og 11 skal tages under et.
X. Forhandling om, hvad der kan gøres for at formindske de tiltagende voldelige Overfald paa Kvinderne.
Fru Stampe-Feddersen taler om Adressen om bedre Beskyttelse for Kvinderne, som i 1903 blev indgivet til Regering og Rigsdag, den fik paa 14 Dage 184000 Underskrifter. Den har sikkert været medvirkende til det Lovforslag, som nu er bleven til Lov, og som indeholder mange udmærkede Bestemmelser, selv om der tillige findes en enkelt Bestemmelse, som Meningerne har været meget delte om. Adressen har ogsaa haft den Virkning, at Underdommerne er begyndt at anvende Lovenes Straffebestemmelser lidt alvorligere overfor Voldtægtsforsøg, selv om der endnu er meget tilbage at ønske i den Retning. Men der maa arbejdes videre i den Sag; i denne Forsommer er der forefaldet flere Overfald, og da den Komite, som satte Adressen i Gang, nu er opløst, ligger det nær for D.K. at tage Sagen op. Man mærker ogsaa, at det gærer i Kredsene. I "Kv. og Samf." stod for nylig en Opfordring til Fællesstyrelsen fra Lemvig om at tage Sagen op, og paa Dagsordenen for dette Møde staar en Opfordring fra Kolding-Kredsen til at søge at faa Bladene til ikke at optage Meddelelser om Sædelighedsforbrydelser o.s.v. Fællesstyrelsen har gjort Skridt til at begynde at arbejde for Sagen, idet den har sendt en Skrivelse rundt til Kredsstyrelserne, hvori den opfordrer dem til at indberette alt, hvad der forefalder af den Slags paa deres Egn, samt hvad Dom, der falder i Sagerne. Hvorledes
Styrelsen vil anvende det Stof, der kommer ind, derom kan jeg endnu ikke sige noget bestemt; men jeg antager, at vi vil nedsætte et Udvalg af kyndige Mænd og Kvinder til at raadslaa om den bedste
Maade at virke for Sagen paa. Denne Sag maa kunne samle os alle, og Styrelsen vil gerne høre Tillidsmændenes Mening, om de synes, at D.K, bør tage denne Sag op, og om Kredsene vil være med til at virke for den paa en tilfredsstillende Maade.
XI. Forhandling om Muligheden og Betydningen af at formaa Dagbladene til at undlade at optage Meddelelser om Sædelighedsforbrydelser, Selvmord o.l.
Frk. Lund Jakobsen: Enhver af de tilstedeværende vil sikkert have lagt Mærke til, at Forbrydelser af enhver Art meget ofte optræder epidemisk. Læser man om et Selvmord, hører man snart, at det
har fundet Efterligning, og endnu værre er de smudsige Beskrivelser af Sædelighedsforbrydelser. Disse Beskrivelser vækker ikke alene Tanker hos Børn og Unge, som ellers ligger fjærnt fra deres Forestillingskreds, men de giver tillige Oplysning om, hvorledes Mennesker kan tifredsstille deres laveste Drifter og endda slippe helt godt fra det. Der tales meget om Skolens og Hjemmets opdragende Magt og det med god Grund; men hvorledes skal det blive muligt for Opdragerne at værge Børnenes Sjæl mod. Besmittelse, saa længe dagbladene, som vi ikke kan unddrage dem, bringer farvede Skildringer af de værste Forbrydelser. Tidligere følte man sig ganske tryg ude i Provinserne, hvor Tyverier hørte til Sjældenhederne, nu forefalder der daglig Tyverier over hele Landet, og man undrer sig ikke over, at det er saaledes, naar man tager i Betragtning, at Bladene bringer nøjagtige Meddelelser om Indbrudstyvenes Arbejdsmaade og deres Bedskaber. Nogle bliver opskræmte gennem Aviserne og tør snart ikke lade deres unge Piger færdes uden Ledsagelse, andre sløves og kan ikke mere oprøres over Forbrydelser, fordi de daglig læser om de frygteligste Ting. Hvis det da er klart for alle, at her er en alvorlig Fare, som truer Samfundet, saa bliver da Spørgsmaalet: Hvad kan man gøre for at forhindre Dagbladene i at fremkomme med disse i høj Grad skadelige Meddelelser? Vi har her to Faktorer at regne med: Bladredaktørerne og Avislæserne. Jeg vil udtale som min Overbevisning, at vi i denne Sag sikkert tør gøre Regning paa at faa en god Støtte hos Redaktørerne af hele den gode, ansete Presse her i Landet; derimod kan vi naturligvis ikke regne paa at vinde de Blade, hvis Læsere absolut vil have Skandalehistorier, og som derfor lever af dem. Det nytter imidlertid ikke at trykke Blade, som Folk ikke vil læse. Det gælder derfor om at vække en Stemning blandt Folk og gøre det klart for alle, hvilke Farer der truer vore Børn, vor Ungdom, ja hele Samfundet. Det er mig klart, at der bør gøres noget i denne Sag, derimod ved jeg endnu ikke ret, hvorledes den bedst fremmes; men det er netop derfor, jeg har ønsket at føre den frem her i Dag, og jeg vil da hede de tilstedeværende om at tage Spørgsmaalet op
til Forhandling.
Fru Stampe-Feddersen: Det er udmærket, at Frk. Jakobsen har bragt den Sag frem, det er dog et Spørgsmaal, om det kan nytte, at D.K. kommer med en saadan Henvendelse til Pressen, jeg er ikke sikker paa det, men det kan jo overvejes. Det er uheldigt med Udmalingerne, men havde der slet ingen Beretninger været om Mordene og Voldtægtsforsøgene, vilde der slet ikke være blevet rejst den Stemning, som førte til Adressen. Det er sandt, at det er skadeligt for Børn at læse sligt, men der maa staa Ting i Aviserne, som Børn ikke har godt af, det bliver da Hjemmenes Sag at passe paa.
Frk. Helene Berg: Det er umuligt at øve Pres paa Dagspressen; enten man synes det er heldigt eller ej, at der kommer Meddelelser, har man intet Middel til at standse det, det vil let føre til, at der smiles af os.
Frk. Anna Brosbøl: Mødrene og Lærerinderne maa tale saaledes til de unge Piger, at de betragter det som en Skam at blive set i Kupeer med Smudsblade. Hjemmene bør ikke holde den Slags Blade, som de ikke kan være bekendt at have liggende fremme.
Frk. Lund Jakobsen vil ikke have Bladene redigerede for Børn, men vil have de ting udeladt, der er modbydelige ogsaa for os. Oplysningerne behøves ikke at faas gennem Bladene, der kan faas statistiske Oplysninger, eller som det nu ønskes gennem Kredsene. Man kan naturligvis ikke lægge Baand paa Pressen, men kun henstille det til den i en passende beskeden Form, saa det ikke faar Udseende af, at vi vil være Censor for dem; maaske var det ikke vanskeligt, naar Bladene fik et Ord fra Læserne, endelig kan vi jo sige dem af. Det er godt nok, at Hjemmene skal tage sig af det, men vi kan ikke hindre Børnene i at læse dem.
Fru Laursen: Der har været en Forening i Pressen om ikke at optage den Slags Meddelelser, det blev overholdt, til der kom en særlig god Nyhed, saa brød den ene ud efter den anden.
Fru Rigmor Schmddt mener, at der kan vækkes en Folkestemning, det vil ikke være saa vanskeligt, da der er mange, der tænker saaledes, vil raade til at gøre et Arbejde derfor rundt omkring.
Fru Bojsen-Møller vil lægge Mødrene Paa Sinde at tale rent ud med deres Børn, saa de ikke skal have Meddelelser om naturlige Ting fra andre og saaledes, at det kommer frem bag Forældrenes Ryg.
Fru Stampe Feddersen: Det er et godt Middel at sige Bladene af, Publikum maa forandres, saa vil Pressen ogsaa blive det. Frk. Lund Jakobsen sagde, at Oplysningerne kunde faas ad statistisk Vej, det kan D.K. ogsaa, men der kan ingen Folkestemning rejses uden at alle kender det, derfor maa der være Meddelelser i Aviserne, men de bør være korte uden store Overskrifter.
Frk. Kirsten Laursen mener, at D.K. godt kan gøre noget, uden at der smiles ad det, fordi der er en Folkestemning mod Skandalepressen, vil bede D.K. om at henvende sig til Journalistforeningen om, at det kun bliver korte Meddelelser.
Frk. Kirsten Laursen: I Horsensegnen var Stemningen saa meget imod de udførlige Meddelelser, at der slet ikke gives udtværede Beskrivelser i noget af Egnens 4 Blade.
Frk. Helene Berg var imod en Henvendelse til Redaktørerne, men den sikre Vej er Paavirkning af Publikum, man skal standse Efterspørgslen og derfor ad alle Veje paavirke den offentlige Mening.
Frk. Lund Jakobsen var glad for, at Sagen havde vakt saa stor Interesse, det er godt muligt, at det er bedre at paavirke Publikum, efter hvis Stemning Bladene nok vil rette sig. Foreløbig kan der tales
i Kredsene og maaske sørges for, at de i Dag faldne Udtalelser bliver bekendt saa vidt som muligt.
Fru Stampe Feddersen: Skal Fællesstyrelsen forhandle, maa det være Journalistforeningen, ikke med Redaktørerne; Forsamlingen maa afgøre, om der skal ske en saadan Henvendelse. Hr. Svejstrup har sagt, at da der var kommet en Lov efter Kvindernes Adresse, skulde Kvinderne
slaa sig til Ro dermed, det kan vi ikke, Loven er ikke tilfredsstillende, det er ogsaa urigtigt, at ingen Kvinde blev spurgt, da Loven skulde udarbejdes.
Frk. Helene Berg mener, at man skal rejse en Opinion, inden vi henvender os til Redaktørerne, vi kan opfordre den Del af Pressen, der her er til Stede, til at give denne Forhandling en udførlig Omtale og maaske fortsætte med at bearbejde den offentlige Mening.
Herredsfoged Svejstrup har stillet et Forslag til en Henvendelse.
Hr. Laursen har stillet et andet, efter nogen Forhandling smelter de dem sammen.
Frk. Anne Bruun synes, det er Lapperi kun at bede om mindre Typer i Overskrifterne; skal vi gøre noget, skal vi gøre det fuldt ud. Vi har Ansvar for den nulevende Slægt; danske Kvinder kan være bekendt at række en Haand ud efter den gode Presse, som selv har gjort et Forsøg en Gang, og som kan trænge til Støtte.
Der foreslaas Afstemning
Følgende Forslag af Svejstrup og Laursen sættes under Afstemning:
Fællesmødet udtaler sin Glæde over, at Dagbladene allerede har henvendt deres Opmærksomhed paa det uheldige i at omtale detaillerede Forhold angaaende Sædelighedsforbrydelser, Selvmord o.desl., og henstiller til D.K.s Fællesstyrelse at forhandle med de bestaaende Redaktør-
og Journalistforeninger om, hvad der maatte kunne gøres for at forhindre, at der i Bladene optages udførlige Meddelelser om Selvmord, Sædelighedsforbrydelser o.desl. vedtages enstemmigt.
Fru Berg-Nielsen mener, at Punkt 11 dermed er udtømt, men ikke Punkt 10, beder, at man vil fatte sig i Korthed.
Herredsfoged Svejstrup: Der ventes nedsat en Kommission til at tage Straffeloven under Overvejelse; hvorledes den skal sammensættes, ved man ikke; der kunde maaske være Grund til at søge at faa Kvinder ind i den, da der gives Forbrydelser, hvor Genstanden er Kvinder, Forbryderne
udelukkende Mænd.
Fru Stampe-Feddersen fremsætter sammen med Svejstrup følgende Forslag:
Fællesmødet opfordrer Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse til at have sin Opmærksomhed henvendt paa, hvad der maatte kunne gøres a/ for at formindske de tiltagende voldelige Overfald paa Kvinder og b/ for at Kvinderne kan faa Indflydelse paa Affattelsen af den ny Straffelov.
Vedtages enstemmigt.
Udenfor Dagsordenen indbragte Frk. Dr. Phil. Anna Hude en Opfordring til danske Kvinder om at være med til at modarbejde Mormonismens Udbredelse i Danmark. En Dame, der var udsendt fra en meget stor og indflydelsesrig Kvindeforening i Amerika, havde under sit Ophold her lagt Frk. Hude paa Hjerte at rette denne Opfordring til D.K., da Mormonerne i de senere Aar i særlig Grad rekrutteres fra Skandinavien. Norge og Sverige har stillet sig venligt til Henvendelsen, ligeledes Tyskland. Den amerikanske Forening, som har store Pengemidler til sin Raadighed, har forhindret en Mormon fra at indtage sit Sæde i Raadet, arbejder for Tiden paa at faa en anden udelukket fra Senatet og haaber at naa det. Mange har maaske med mig troet, at der ikke længere var nogen
Fare ved Mormonismen, men skønt de er gaaet tilbage i Tal, har de dog stor Indflydelse, vi maa derfor alle gøre fælles Sag imod den, da vi jo alle kan være enige om, at den er nedværdigende for Kvinderne, saa den er bleven sammenlignet med "den hvide Slavehandel".
Frk. Helene Berg mener, at vi bør tage den Henvendelse op, synes, at Mormonismen er værre end "den hvide Slavehandel", da den kommer under Religionens Fane. Der kan maaske udsendes Spørgeskemaer, saa man kan Oplysninger om Mormonernes Virksomhed i Danmark.
Fru Scheving har ogsaa faaet Paalæg om at føre en Sag frem og vilde lægge et Ord ind for Kvindernes Afholdsforening. Foreningen kræver Personligt Afhold og ønsker, at dens Medlemmer skal nyde saa lidt Spiritus som muligt; aarligt Kontingent 50 Øre; der holdes kun 2 Møder om Aaret.
Fru Berg Nielsen: Da disse to Sager ikke staar paa Dagsordenen, kan vi nøjes med at tage dem til Efterretning og ikke tage dem op til Forhandling.
Derefter tages Punkt 2 paa Dagsordenen
II. Beretning fra Kredsene (se "Kv. og Samf.").
Fru Berg Nielsen: Ønsker nogen Ordet i Anledning af Kredsenes Beretninger?
Frk. Luplau udtalte, at det havde været en stor Glæde at høre om Kredsenes mangeartede Virksomhed; Filantropi er en god Ting, men hun vilde dog lægge dem paa Sinde ikke at tabe Kvindesagens egentlige Hovedformaal af Syne - nemlig: Valgretten, ti det maatte ikke glemmes, at "Valgretten” er Porten ud til Frihedens brede Kongevej".
Fru Møller glæder sig meget over Beretningerne og over, at det alle Steder er de smaa, man tager sig af, vil rette en Tak til alle Kredsene for deres Arbejde.
Fru Berg-Nielsen vil takke alle dem, der har aflagt Beretning, har glædet sig over, at Kvinder har lært at kunne sige saa meget i saa faa Ord.
Der oplæses et telegram fra Fru Gundesen i Svendborg, der sendes en Hilsen til hende.
Efter en Middagspavse samles man atter Kl. 8 til Valg.
XII Valg af 6 ny Medlemmer til Fællesstyrelsen, af Tilsynsmænd og Stedfortrædere samt Repræsentanter til Danske Kvinders Nationalraad og Kvindernes Bygning.
De afgaaende Medlemmer af Fællesstyrelsen i Følge Lodtrækning er:
Hr. Jensen Sønderup, Frk. Frida Schmidt, Fru Scheuer, Fru Bondegaard og Frk. Helene Berg, som alle er villige til at modtage Genvalg; uden for Tur afgaar Hr. Grønvold Nielsen.
Af ny foreslaas Fru Strandbygaard, Fru Valeur Ingerslev og Fru Andersen, Uldum, da man mener, at Jyderne skulde være fyldigere repræsenteret, de to første erklærer, at de ikke kan modtage Valg; endvidere foreslaas Fru Rigmor Schmidt og Frk. Anna Olsen.
Frk. Hasselbalch mener, at med Jensen Sønderup er Jyderne repræsenteret og Frk. Jørgensen, at Jyderne skal frafalde Kravet denne Gang for at faa en ind næste Gang.
Repræsentanterne i Danske Kvinders Nationalraad: Fru Nørlund og Fru Schou er villige til at modtage Genvalg. Frk. Luplau foreslaar at vælge Frk. Anne Bruun. Tilsynsmændene og
Stedfortræderne er villige til Genvalg.
Valgte blev:
1. Hr. Jensen Sønderup 70 Stemmer
2. Fru Scheuer 70
3. Frk. Anna Olsen 67
4. Frk. Helene Berg 63
5. Frk. Frida Schmidt 63
6. Fru Rigmor Schmidt 53
Til Stedfortrædere:
1. Fru Salicath 49
2. Fru Bondegaard 42
3. Pastor Aage Møller 39
Til Tilsynsmænd:
1. Frk. Anna Hjort 61
2. Fru Louise Høgsbro 61
Ogsaa Repræsentanterne til Nationalraadet vælges ved skriftligt Valg, da begge Dirigenterne mener, at det er nødvendigt.
Valgte blev:
1. Fru Ragna Schou 35 St.
2. Frk. Anne Bruun 31
Til Repræsentant i Kvindernes Bygning vælges:
Frk. Grosserer Herding.
Fru Scheuer: Frk. Herding har været en udmærket Repræsentant; endnu er der ingen Orden i "Kvindernes Bygning", der er derfor ikke foreslaaet nogen anden; vil foreslaa, at Frk. Herding vælges, og vil hun i Aarets Løb trække sig tilbage, kan det maaske overlades Fællesstyrelsen at finde en anden; det billiges af Forsamlingen.
Fru Laursen: Ved forrige Fællesmøde lod vi mange Ting ligge og overlod det til Fællesstyrelsen; vi kan være enige om, at den har gjort et udmærket Arbejde, jeg vil bringe den en Tak derfor og ønske den Lykke til at arbejde videre i samme Spor.
Fru Bojsen Møller bringer Aalborgkredsen en Tak for de udmærkede Dage, vi har haft her, ogsaa en Tak til alle de mange, der staar udenfor Kredsen og har været til Stede.
Fru Berg-Nielsen bringer en Tak til Ordstyrerne, som har deres store Andel i, at Mødet er gaaet saa godt.
XIII Fastsættelse af Samlingsstedet for næste Fællesmøde.
Efter Indbydelse fra Horsenskredsen, blev det med Tak modtaget at afholde næste Aars Fællesmøde i Horsens.
Fredag d. 14. Juli var Mødets Deltagere af Hjørringkredsen indbudt til en Udflugt til Lønstrup. Ligesom de foregaaende Dage var Vejret dejligt og Turen i høj Grad vellykket.
Anna Olsen.
Eline Hansen.
Birgitte Berg-Nielsen.
