« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde med kredsformændene 18. januar 1907
Fredag d. 18. Januar Kl. 1 holdtes Møde med. Kredsformændene med følgende Dagsorden:
1. Forhandling om Dansk Kvindesamfunds Tilknytning til den internationale
Stemmeretsalliance gennem Valgretsforb.
2. Fællesstyrelsen gør Rede for sine Planer for denne Vinter, deriblandt Udgivelsen af en Beretning, Agitationen i Provinserne m.m.
Tilstede var hele Fællesstyrelsen med Undtagelse af Frk. Frida Schmidt og Hr. Jensen Sønderup.
Fru Bojsen Møller bød velkommen og ønskede, at det maatte blive et godt Møde, foreslaar Fru Scheuer til Dirigent.
Fru Scheuer: Efter Fælleslovenes § 15 maa dette Møde være lovligt. Det er nødvendigt at faa Spørgsmaalet ordnet nu, Meddelelsen er udsendt for 14 Dage siden, Formændene har kunnet drøfte Sagen med Medlemmerne, de, der ikke har kunnet møde, har sendt mig Fuldmagt og udtalt deres Mening om Sagen.
Navnene paa Kredsformændene raabes op, de fleste var mødt, Størstedelen af de udeblevne havde sendt Fuldmagt og udtalt sig om Sagen.
Derefter gives Ordet til Fru Carstensen.
Fru Carstensen gør Rede for Anledningen til Forhandlingen, oplæser Resolutionen fra Fællesmødet.
Den i Resolutionen omtalte Union blev ikke dannet, da Kongressen imod Forventning slet ikke gik ind paa Spørgsmaalet om Organisationerne i de Lande, der allerede var optagen i Alliancen; Valgretsforbundet blev i Alliancen, der var derfor ingen Mulighed for at danne Unionen. Der blev saa indledet Underhandlinger med Valgretsforbundet, men de strandede, de fleste af Dem vil vide, hvor lidt der kom ud af det Møde, der afholdtes her d. 1. Sept. om den Sag. Politisk Kvindeforening er senere gaaet ud af Valgretsforbundet, har erklæret sig for en ”ren Valgretsforening" og vil nu søge at danne tilsvarende hele Landet over, som saa skal knyttes sammen til en Union med et aarligt Fællesmøde og en Fællesstyrelse ganske i Lighed med D.K.s Organisation. Denne Union skal saa søge Optagelse i Alliancen; det er naturligvis ikke muligt at forudsige, hvorledes Alliancen vil stille sig dertil, men det er rimeligst, at den helst ser, at de danske Kvinder, der interesserer sig for Valgretten, søger at finde en eller anden Form, hvorunder de alle kan slutte sig sammen. D.K., som er en Valgretsforening, men ikke en "ren" Valgretsforening, kan i hvert Tilfælde ikke komme ind i den paatænkte Union. Fællesstyrelsen har derfor ikke kunnet følge den Resolution, der blev vedtaget i Sommer, men den har ment, at den eneste Maade, hvorpaa den kunde imødekomme Medlemmernes Ønske om Optagelse i Alliancen var at indlede Underhandling med Valgretsforbundet. Vi vil efter Forslaget ikke faa nogen Særstilling i Valgretsforbundet uden ved at vi er fyldigere repræsenteret end de andre Foreninger, ellers bliver vi stillet ligesom de, der heller ikke har nogen Indskrænkning i deres Handlefrihed.
Frk. Anna Jagd fra Svendborg gør Rede for Kredsens Stilling; da Meddelelsen om den paatænkte Sammenslutning kom, holdtes der Medlemsmøde, man billigede Sammenslutningen, men mener ikke at kunne gaa med til kun at lade sig repræsentere gennem Fællesstyrelsen. Kredsene bør repræsenteres, Fællesstyrelsen kan repræsenteres ved 2 eller 3 Medlemmer som Repræsentanter for hele Organisationen, Kredsene er mere interesserede, naar de er i direkte Forbindelse med Valgretsforbundet. Dernæst ønskede Kredsen, at Spørgsmaalet ikke skulde endelig afgøres nu, men udsættes til Fællesmødet, for at vi kunde være helt paa Lovens Grund.
Fru Nelly Hansen har tidligere næret samme Opfattelse som Frk. Jagd med Hensyn til Repræsentationen, men har gennem Arbejdet i Fællesstyrelsen forandret den noget, mener, at Kredsene bør være med, men Arbejdet maa forepaa i København. Ved Forslaget bliver Fællesstyrelsen overflødig; kunde der ikke tænkes en anden Ordning, noget lignende som Mødet her i Dag? Ved at have Repræsentanter i København som Stedfortrædere opnaas Forbindelsen ikke. Deler ikke den Opfattelse, at vi skulde være uden for Lovene, hvis vi træffer Afgørelsen i Dag, vi er paa Lovens Grund og paa Fællesmødets Grund, jeg tror, det vil skade Sagen at udsætte det til Sommer; skal det endelig være, kan forslaget sendes ud til Kredsene, der kan holde Møder og afgøre Sagen i Løbet af 8-10 Dage.
Frk. Berg: Koldingkredsens Formand har bedt mig læse følgende Resolution op, som er vedtaget paa et Medlemsmøde: Idet det forudsættes, at Valgretsforbundet er omdannet eller inden
Sammenslutningen bliver omdannet til et Forbund af Valgretsforeninger, der i alle Maader fyldestgør den internationale Alliances Betingelser for Optagelse i denne, tiltræder Dansk Kvindesamfunds Koldingkreds Valgretsudvalgets Forslag af 4. Jan. 1907 paa den Betingelse, at Dansk Kvindesamfund bliver repræsenteret med lige saa mange Stemmer, som der er Kredse indenfor D.K. Vi bør holde os klart, at den eneste Maade, D.K. kan komne ind i Alliancen, er gennem Valgretsforbundet, som sikkert ikke vil blive udstødt af Alliancen, saaledes som Tingene nu har begyndt at udvikle sig. De, der arbejder for den ny Union, er ny i Valgretsarbejdet, medens de, der er i Valgretsforbundet, er de gamle prøvede Kræfter, det vilde være mærkeligt, om Alliancen vilde udstøde dem, skulde Danmark udelukkes paa det Grundlag, vilde flere andre Lande ogsaa blive det. Kredsene maa have fuld Frihed til at udvikle sig som de vil, de maa kunne arbejde for Valgret alene eller tage andre Ting med. For Fremtidens Skyld er det bedst at faa den Bestemmelse med om Udtrædelsen.
Fru Laursen vil gøre Rede for Aarhuskredsens Stilling, den har haft Frk. Eline Hansen som Repræsentant hele Tiden. Grunden til, at den holdt fast, var, at den havde hende, som den har været glad for, ogsaa i Sommer; men den indser godt, at det er umuligt selv at sende en, det tager for megen Tid og er for dyrt, hilser derfor med Glæde Forslaget vil gærne repræsenteres af Fællesstyrelsen, der kan saa komme Meddelelse i Bladet om Forhandlingerne.
Frk. Jagd: Fru Nelly Hansen sagde, at det muligvis vilde skade Sagen, hvis den udsattes, jeg vil gærne have en nærmere Udtalelse om, hvad hun mener. Forbindelsen vil først faa Betydning om 2 Aar, naar der atter skal være Møde, jeg kan derfor ikke indse, hvad Sagen skulde lide ved Udsættelsen. Jeg tror ikke, det vilde være ønskeligt, at D.K. omdannes til rene Valgretskredse, i alt Fald ønsker Svendborgkredsen det ikke. Svendborgkredsen vil meget gærne have en Sammenslutning men efter Folkestyrets Principper, er ikke enig med Fru Laursen i, at det skal være det samme at faa en Beretning i Bladet som at have en Repræsentant i Valgretsforbundet; Interessen bliver større, naar man er direkte repræsenteret.
Fru Stampe Feddersen tror ikke, det vil være muligt at faa Medlemmernes Mening at vide paa 8 Dage, det vil i det mindste tage 3 Uger.
Fru Hansen fra Nakskov: Kredsen er for nylig dannet, jeg kan ikke udtale dens ønske om Sagen, Bestyrelsen sluttede sig til Forslaget, men jeg vil gærne have en Afstemning blandt Medlemmerne i Løbet af 3 Uger.
Fru Nelly Hansen vil gærne svare paa Spørgsmaalet, hvorfor det ikke kan udsættes, Enigheden har ikke været stor, Fru Castensen har gjort et stort Arbejde for at faa Sindene bøjet mod hinanden, saa vi nu er godt paa Vej til at opnaa Samarbejde paa et godt Grundlag, ved at vente, kan vi maaske forspilde Udsigten, netop i Øjeblikket betyder det saa meget, at vi ikke er i indbyrdes Strid; skulde der opstaa Misfornøjelse ude i Kredsene, haaber jeg sikkert, den kan fjærnes paa Mødet til Sommer.
Fru Strandbygaard har forelagt Forslaget for Medlemmerne, som var enige om, at der skulde arbejdes paa det Grundlag, vil gærne repræsenteres af hele Fællesstyrelsen, hvorved vi faar 9 Repræsentanter, skulde den kun have 2 og Kredsene sende Repræsentanter, bliver det maaske ikke saa mange, da de færreste af Kredsene kan overkomme at sende nogen.
Frk. Hasselbalch: Oppe hos os kan vi ikke møde, vi maa have en Repræsentant, og saa er det bedst, at det er vor Styrelse, er vi ikke tilfreds med den, kan vi vælge en anden.Vil sige Fru Carstensen Tak for hendes Arbejde; vi skal arbejde for Enighed, hellere gøre lidt efter hist og her, vi skal ikke udsætte at gaa ind, men gøre det snarest for at komme i Samarbejde med de mange forskelligartede Organisationer.
Fru Ingerslev har haft Møde om Sagen, vil gaa med til Forslaget, vil kun stille det Ændringsforslag, at Suppleanterne vælges paa Fællesmødet.
Fru Scheuer: Suppleanterne maa bo i København for at kunne give Møde, ellers er de ingen Nytte til.
Frk. Berg: Valgretsforbundet skal have Generalforsamling med det første, maaske i Marts, det har udsat den, for at D.K. kunde være med til at vælge Styrelsen, opsættes det til Sommer, kommer vi ikke med til Valget, de, der har gjort det forberedende Arbejde, kan maaske faa Arbejdet ledet ind i en fornuftig Gænge, det har sin Betydning, naar det er kommet til et afgørende Punkt, at det saa ikke atter udsættes. Det er betydningsfuldt, at det afgøres netop i Øjeblikket, netop nu tales og forhandles der om Kvinders Valgret som maaske ingen Sinde før. Som Tingene har udviklet sig, er Valgretsforbundet det eneste Sted, hvor vi kan samles, baade overfor Udlandet og for Arbejdet herhjemme, og det er ikke umuligt, at Politisk Kvindeforening ogsaa vil blive nødt til at slaa af paa sine Idealer og vende tilbage til Valgretsforbundet. Lad os nu ikke standse Udviklingen ved at ønske en Udsættelse, som kan skade Sagen.
Fru Strandbygaard vil meget opfordre til at træffe Afgørelsen med det samme.
Frk. Schroll: Ved et Møde her i Københavnskredsen blev Skrivelsen læst op, Medlemmerne blev spurgt, om de ønskede Møde om Sagen, men de overlod det til Styrelsen at træffe Afgørelsen.
Frk. Laursen: I Horsenskredsen har der været Afstemning, alle var enige om at slutte sig til.
Frk. Dagmar Petersen: Det samme gælder om Odderkredsen, hvor man var forbavset og glad over, at de var kommen til Enighed.
Frk. Jagd vil spørge Frk. Berg, om det kan gennemføres paa Lovens Grund, efter Svendborgkredsens Mening kan det kun ske ved at omgaa Loven. Det er mærkeligt, at Valgretsforbundet er gaaet ind paa at give D.K. 9 Repræsentanter, da der staar i Lovene, at hver Forening skal have 2 Repræsentanter.
Munch-Petersen: Det har været overvejet i Fællesstyrelsen, om vi var paa Lovens Grund; § 15 giver et saadant Møde Bemyndigelse til at træffe Afgørelse, naar Sagen ikke kan vente til Fællesmødet, Mødet i Dag maa skønne, om der er Fare paa Færde, der er ingen Tvivl om, at vi er paa Lovens Grund.
Frk. Johansen, Holstebro repræsenterer ikke Kredsen, der ikke har sendt nogen Repræsentant, men er i Styrelsen, og da hun var her i Byen, er hun kommen med til Mødet; kan ikke se noget ulovligt i, at Afgørelsen træffes i Dag, Resolutionen i Sommer lagde jo endogsaa en meget stor Magt i Fællesstyrelsens Haand.
Fru Laursen: Lad os ende dette; Sagen har været forhandlet i Kredsene og har været forhandlet i Bladet, saa det maa siges at være modent til Afstemning, nu maa Flertallet afgøre det, vi kan ikke være bekendt at komme hjem og sige, at det blev udsat.
Svendborgkredsen stiller følgende Ændringsforslag
l/ Svendborgkredsen billiger i høj Grad en Sammenslutning mellem Dansk Kvindesamfund og Valgretsforbundet, kan dog ikke gaa ind paa, at Fællesstyrelsen skal være ene Repræsentanter, men foreslaar, at D.K. skal være repræsenteret med 1 for hver Kreds og 2 for Fællesstyrelsen.
2/ At Afgørelsen udsættes til Sommer.
2/ sættes under Afstemning 1 Stemme for det
1/ ” ” ” 1 ” ” ”
alle imod.
Fællesstyrelsens Forslag:
Dansk Kvindesamfund som saadan indtræder i Valgretsforbundet og sender som delegerede dertil den samlede Fællesstyrelse, hvis enkelte Medlemmer har hver en Stemme. Fællesstyrelsen udnævner selv Suppleanter, der kan møde og stemme i Stedet for Fællesstyrelsens Medlemmer, dersom disse er forhindrede i selv at møde. Dansk Kvindesamfunds aarlige Kontingent til Valgretsforbundet fastsættes til 20 Kr. Dansk Kvindesamfund betragter sig som udtraadt af Valgretsforbundet i det Øjeblik, dette ophører at være Led af den internationale Kvindestemmerets Alliance.
Det sættes under Afstemning, vedtages med stor Majoritet, ingen stemte imod.
Frk. Hasselbalch foreslaar, at Fru Carstensen skal have Fuldmagt til at foretage Forandringer i Forslaget, hvis det bliver nødvendigt under Forhandlingerne med Valgretsforbundet, saa at der ikke atter skal holdes Møde.
sættes under Afstemning vedtages enstemmigt.
Fru Strandbygaard beder, at man ikke vil ofte de gifte Kvinder i Valgloven for at faa den igennem.
Fru Carstensen: Der er sket personlig Henvendelse til de enkelte Medlemmer af Fællesudvalget, jeg har selv talt med 4, de er alle gaaet ind paa, at de gifte Kvinder skulde have Valgret.
II Fru Stampe Feddersen fortæller om Planerne for den nærmeste Fremtid, foreslaar, at der skal udgives en Beretning, der kan være til Oplysning for udenforstaaende, naar de opfordres til at gaa ind i D.K.
Fru Laursen havde syntes meget lidt om den forrige Beretning, hvori Aarhuskredsen havde faaet en meget kort Omtale, naar der skal udgives en Beretning, skal det være om det samlede Arbejde og en Oversigt over de Fremskridt, der er sket, fra Kredsene findes der jo Beretning i Bladet.
Fru Stampe Feddersen havde udarbejdet den forrige Beretning, havde taget en norsk til Model. Pladsen var ikke saa stor, saa det maatte nøje afpasses, ingen af Kredsene fik mere end de andre; trods sine Mangler har den afhjulpet et Savn, men jeg vil opfordre Kredsformændene til at sige, om de ønsker en Beretning, og hvorledes de ønsker den.
Flere udtaler, at Beretningen har været til megen Gavn.
Frk. Hasselbalch syntes ogsaa, da den kom, at det var af den Slags Beretninger, man ikke læser, men har i Aarenes Løb haft Nytte af den, mener ikke, at der skal være en længere Skildring om hver Kreds, de gamle Kredse kan der gaas lettere over, men for de nyes Vedkommende kan det fortælles, hvad der har været Anledningen til Dannelsen af dem.
Fru Stampe Feddersen: Beretningen skal ikke saa meget benyttes til Medlemmerne, den skal særlig være for dem, der er udenfor, den kan uddeles ved Møder for at agitere.
Fru Scheuer foreslaar, at vi i Aar skal samle alt, hvad D.K. har gjort for Valgretten.
Fru Stampe Feddersen: Det vil være vanskeligt at udrede, hvad D.K. har gjort for Valgretten, paa Grund af Sammenblandingen med Valgretsudvalget.
Det sættes under Afstemning, om der ønskes en Beretning 13 stemte for, ingen imod.
Det vedtages, at Formændene skal forsøge at faa 25 Øre af hvert Medlem til Hjælp til Beretningen.
Mødet sluttet Kl. 4 ½ .
Jutta Bojsen Møller.