« Tilbage til søgeresultaterne
Fællesmøde 16., 17. og 18. juli 1907 - Del 1
[Referatet er delt i 3 pga. dets størrelse. Kun dele af referatet eksisterer i maskinskrevet form, det resterende er i håndskrift og transkriberet. Klik på "Læs øvrige indlæg" i højre margen, for at læse alle 3 dele af referatet]
Fællesmødet i Svendborg l907 d. 16,-17. og 18. Juli i Borgerforeningens Sal.
Tirsdag d. 16. Juli Kl. 9 holdt Tillidsmændene Møde, og samtidig holdt Fællesstyrelsen Møde.
Fællesmødet aabnedes Kl. 2 i Borgerforeningens Sal; da til almindelig Beklagelse Formanden paa Grund af Sygdom var forhindret i at komme til Stede, aabnede Frk. Frida Schmidt Fællesmødet med følgende Ord: Fru Møller, vor kære Formand, er desværre syg, og Fællesstyrelsen har overdraget mig at aabne Mødet. Jeg vil gøre det med Ønsket om, at dette Møde maa fremme vor gode, retfærdige Sag, styrke Sammenholdet mellem os, hjælpe til, at vi alle i det kommende
Aar maa arbejde med Forstaaelse og Interesse og bidrage til, at vi snart maa se vore berettigede Krav opfyldt.
Et Telegram fra Fru Møller oplæses og modtages med Glæde:
Lykke til Mødet: Hold godt sammen!
Hilsen fra
Mor Jutta.
Som Svar derpaa afsendte Fællesmødet følgende Hilsen:
Vi sender alle vor kære gamle Formand vor hjærteligste Hilsen og Tak. Vi savner "Mor Jutta" og ønsker Dem Sundhed og Kræfter.
Fællesmødet i Svendborg.
Derefter blev Pauline Worms Sang: Kvinden! Naar i Sang og Digt Tale- afsunget.
Til Ordstyrere vælges: Vibeke Salicath og Statskonsulent Fru Berg Nielsen, til Protokolfører Frk. Anna Olsen.
Navnene paa Tillidsmændene læses op, de er:
Aabybro
Fru Birthe Nielsen
Aalborg
Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen
Fru Brodersen
Frk. Clausen
” Hasselbalck
” B. Jørgensen
Fru Holck.
Aarhus
Fru Anna Laursen
" Redaktør Bertel Jensen
" Astrid Hostrup (ved Fuldmagt)
" Høeg Christensen
" H. Ramsing
Esbjerg
Fru Torkild Petersen
" Gunild Valeur Ingerslev
" Brock
Fejø
Fru Dora Andersen
Frk. Karen Andersen
Fredericia
Fru Ingeborg Petersen
" Redaktør Christensen
Frederikshavn
Fru Emilie Ramsing
Gedser
Frk. Anna Petersen
Gellerup
Fru Anna Pedersen, Brøndlund
Herning
Fru Madsen
" Kjærgaard
" Hvass
Hjortsvang
ingen
Helsingør
Frk. Emma Jakobsen
Hillerød
Frk. Eline Begtrup
Hjørring
Fru Helga Scheving
Frk. Martha Eskildsen
" Kunstmaler Lunøe
Hobro
Frk. Th. Kristensen
Holstebro
Fru Emilie Falbe-Hansen
" Sagfører Nielsen
Horsens
Fru Buch Jepsen
Frk. Telegrafist Dagmar Hjerrild
Fru Marie Jakobsen
" Marie Offer Petersen
" Karen Kristensen
" Kirstine Bjerre
Frk. Kirsten Laursen
Kellerup
Fru Sofie Bruun
Kerteminde
Fru Mary Bojsen
Frk. Kristine Rude
Fru M. Larsen
Kolding
Frk. Margrethe Petersen
Korsør
Fru Ingeniør Lundby
" Portør Kjeldsen
København
Frk. Cand.jur. Henny Petersen
Fru Matilde Bajer
Frk. Anna Hjort
Frk. Louise Neergaard
" cand. jur Rickmann
" M. Sørensen
Fru Vibeke Salicath
Frk. Anne Bruun
" Grosserer C. Herding
Fru Birgitte Berg Nielsen
Hr. Bibliotekar Elberling
" Fredrik Bajer
Frk. Testmann
“ Daugaard
“ Marie Luplau
“ P. Hald
“ Schandorff
“ Anna Brosbøll
Lemvig
Hr. Branddirektør Wolf
Fru M. Wolf
Middelfart
Fru Ejlersgaard
" Medola
Sorø
ingen
Stege
Frk. A. Baden
Fru Christoffer Petersen
Frk. Petra Hansen
Fru Bodil Stine Nøhr
" Maren Hansen
Stubbekøbing
Fru Georgia Frank
Frk. Westergaard
Svendborg
Hr. Sadelmager Lund
Frk. Ring Andersen
” Huus
" Torgaa Hansen
" Langkilde
Fru P.C. Hansen
" Maren Buck
” Billedskærer Petersen
Frk. Anna Jagd
Thisted
Fru Tolderlund
" Clausen
Tarm
Frk. Hedvig Nielsen
Tørring
Lærerinde Frk. Laura Nielsen
Uldum
Fru Margr. Dahl Jespersen
Vedsted pr. Birkelse
Fru Gerda Skovmand Jørgensen
Viborg
Fru A. Esmann
Vestervig
Fru Kinna Sørensen
Ørslev pr. Skelskør
ingen
Bering og Omegne
Fru Julie Højmark
Frk. Karen Fogh
Struer
Fru Overbanemester Busk
Ribe
Hr. Amtsvejinspektør Højer
Bjerringbro
Fru Kristine Jensen
Vinderslev
Fru Katrine Henriksen.
Fru Salicath giver Ordet til Næstformanden I a. Fru Stampe Feddersen, der aflægger Beretning om, hvad der er arbejdet i det forløbne Aar (se Kv. og Samf.") oplæser Resolutionen, der blev vedtaget paa det offentlige Møde om Voldsforbrydelser, Adressen til Regering og Rigsdag om ikke at lægge Told paa Frugt og Svaret fra det kirkelige Udvalg paa Henvendelsen om at faa Ordene om Kvindens Underdanighed strøget af Vielsesritualet. Slutter med Haabet om, at den Tid ikke maa være fjærn, da vi er vokset til et Kvindesamfund, der omspænder hele Landet, og maner alle Danmarks Kvinder til at staa fast og enigt om vort store Maal: Valgret og Valgbarhed for Kvinder som for Mænd.
Da ingen har noget at bemærke til Beretningen, gives Ordet til Fru Berg Nielsen, for at hun kan aflægge Beretning om b. de praktiske Kursus (se "Kv. og Samf.")
Der skal nu søges en ny Bevilling, vi faar den vel nok, men de Kredse, der vil have Kursus i Aar, arbejder for egen Risiko, jeg hæfter personlig for Underskudet, vil derfor kun tage fat i vore egne Kredse.
Efter Opfordring fra Frk. Anna Brosbøll hilste Forsamlingen Fru Berg-Nielsen med Lykønskning og Bifald som den første Kvinde, der er blevet udnævnt til Statskonsulent.
Beretninger fra
c. Husmødreforeningen
d. Danske Kvinders Nationalraad se "Kv. og Samf".
e. Kvindernes Bygning
II. Frk. Frida Schmidt fremlægger Regnskabet. Det godkendes.
Frk. Anna Olsen fremlægger Overslaget for næste Aar, ingen har noget at bemærke dertil.
III. Forslag om, (Agitationsmøder over hele Landet) at D.K. for Fremtiden - indtil vi faar den politiske Valgret - paa en nærmere bestemt Dag om Sommeren lader afholde Agitationsmøder for Kvindens Valgret, og at Fællesstyrelsen bemyndiges til at henvende sig til Københavns Kvindevalgretsforening om Samarbejde ved Afholdelsen af disse Møder.
Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Der er en Ting, vi alle - Medlemmerne og Fællesstyrelsen - er enige om: at det vigtigste af alt i D.K. for øjeblikket er at arbejde for Kvindernes Valgret og Valgbarhed, baade kommunal og politisk. Der er saa meget, vi Kvinder kan se er galt i Samfundslivet, og vi tørster efter at faa det ændret, men saa længe vi ikke har de rette Vaaben i Hænde, den sikre lovhjemlede Indflydelse paa Ledelsen af Kommunens og Statens Anliggender, saa længe bliver vort Arbejde kun af forholdsvis ringe Virkning. Vi saa med den største Glæde, at Finlands Kvinder fik den politiske Valgret og Valgbarhed, og det jublede i os, da Norges Kvinder fulgte efter. Men naar rykker vi selv frem? Endnu har vi ikke naaet den kommunale. Vi maa sætte flere Kræfter ind paa at naa den, anspænde os til det yderste. Vi kan gaa to Veje: den ene er at indgive Andragender til Regering og Rigsdag; den Vej er betraadt saa tidt, og den har vist sig ikke at føre til Maalet. Den anden Vej er at søge at vække de slumrende og tale vor egen Sag saa højt, at alle maa høre os. Ligesom Arbejderne hele Landet over d. 1. Maj agiterer for den 8 Timers Arbejdsdag, saaledes bør vi Kvinder ogsaa vælge en bestemt Dag om Sommeren, hvor der saavidt muligt over hele Landet samtidig holdes Møde om Kvindens Valgret og Valgbarhed.
D.K. har gjort et stort Arbejde i Aar for at faa dannet Kredse hele Landet over, og det tæller nu 60 Kredse. Københavns Kvindevalgretsforening har ogsaa dannet mange Kredse, og naar Fællesmødet nu vil bemyndige os til at henvende os til dem om Samarbejde, vil der sikkert ikke blive mange Steder i Danmark, hvor vi ikke paa Kvindevalgretsdagen – som den bør hedde - kan faa et Agitationsmøde i Gang.
Alle Kræfter maa i Ilden den Dag, og vi bør søge at faa nedsat et Udvalg, som kan fordele Kræfterne saaledes, at alle Egne i Landet kommer med i den Kamp. Hostrup siger i sin Sang: "Vort Mod til Farten da bliver frit, og vi gaar frem, naar vi kuns holder Trit". Ja, holde Trit det er det, vi skal; som en samlet Hær rykke frem og kræve vor Ret som lovlydige Borgere i det Fædreland, hvor vi er mere end Halvdelen af Landets Borgere.
Fru Brodersen finder Forslaget udmærket, vil henstille, at der bruges flere Penge til Agitation og mindre til de praktiske Kursus.
Fru Scheuer: Fællesstyrelsen kan ikke røre ved de 3000 Kr., vi faar af Staten, de er givet til de praktiske Kursus og kan ikke bruges til nogetsomhelst andet. Om der kan anvendes mere end de
500 Kr. vi faar til almindelige Formaal, kan ikke siges nu, da vi i Aar har haft mere at raade over paa Grund af Frk. Anthonsens Gave.
Fru Tolderlund: Vi kan ikke have en bestemt Dag over hele Landet, hvad der kan passe for den ene Kreds, passer ikke for den anden.
Jeg vil gærne have Oplysning om, der er sluttet en Overenskomst med Kvindevalgretsforeningen om, at den ikke søger at danne Kredse, hvor D.K. har.
Fru Stampe-Feddersen: Hvis jeg har forstaaet, hvad der er blevet sagt, er det vedtaget paa en Generalforsamling i Københavns Kvindevalgretsforening, at den foreløbig ikke maatte danne Kredse, hvor D.K. har i Forvejen, men naar der nu holdes en ny i Oktober, kan det jo godt omstødes; de, der har dannet Kredse i D.K. har betragtet det som en stiltiende Overenskomst, saa de ikke har gjort Forsøg i Byer, hvor Kvindevalgretsforeningen var kommen først, men der er ingen Aftale mellem Foreningerne. Jeg kan godt indse, at der kan være Hindringer for at faa fastsat en bestemt Dag over hele Landet, men skal der første forhandles om at finde en Dag, der Passer, kan vi ikke faa Takt i det; Fællesstyrelsen skal ikke fastsætte Dagen, men den skal bestemmes i Dag, det skal være en Søndag Eftermiddag, for at vi kan faa alle med, det bør være inden Fællesmødet, derfor en Søndag i Juni f. Eks. d. 3. Søndag i Juni; maaske kan der mangle en enkelt Kreds, men skal det virkelig gøre Indtryk, maa der tales om den Sag over hele Landet paa samme Dag, det giver meget bedre Indtryk af Takt og Samarbejde.
Sadelmager Lund er bestemt imod en bestemt Dag, vil have det ændret til "en Dag i Juni", vi vil mangle Kræfter til at holde Møder over hele Landet paa samme Dag, det vil faa Præg af Demonstration, Massemøder paa en enkelt Dag faar ikke nævneværdig Betydning, det skal naas gennem det daglige Arbejde.
Fru Kristensen, Randers syntes ikke saa godt om Forslaget straks, men ved at tænke mere over det, havde hun skiftet Mening; det har jo praktiske Vanskeligheder, men de maa kunne overvindes, selvfølgelig skal det være Demonstration, det maa være en bestemt Dato, vil foreslaa d. 20. Juni, Dagen for Stavnsbaandets Løsning, vi maa være enige om ikke at holde flere Møder, end der kan skaffes gode Talere, saa kan der ad Aare blive Møder flere Steder.
Fru Bajer vil gøre opmærksom paa, at det har stor betydning, at det bliver en bestemt Dag; i Fredsforeningen holdes der Møde over hele Verden d. 22. Februar.
Fru Münter vil minde om, at D.K. er i den internationale Valgretsalliance, der i 1908 holder Møde i Holland i Juni, derfor vil maaske mange af Talerne være der, saa det vil være uheldigt at bestemme det til d. 20. Juni.
Frk. Lublau vil af al Magt støtte Fællesstyrelsens Forslag, det maa endelig være en bestemt Dag, skal være en Demonstration.
Fru Stampe-Feddersen spørger Fru Münter, om hun ved, om der i Udlandet er en bestemt Dag, hvor der tales om Kvindesagen, saa kunde D.K. tage den Dag, men Fru Münter mener ikke, at der er en saadan Dag.
Sadelmager Lund: Det lader til, at der er Stemning for en bestemt Dag og for, at det skal være en Demonstration, jeg har set for meget til tomme Demonstrationer til at have nogen Tro til dem. Jeg tror, at det i mange Kredse vil blive en Fiasko, og at der kan udrettes mere ved et Agitationsmøde.
Frk. Jagd: Her er en ung finsk Dame blandt os, det vilde være rart, om hun vilde udtale sig om Spørgsmaalet, da Finland jo har naaet et godt Resultat.
Student Frk. Sødermann fra Finland mener ikke, at det vil være heldigt med en bestemt Dag over hele Landet, i Finland har vi arbejdet uafhængig af hverandre, er ikke kompetent til at udtale sig
om Forholdene i Danmark, men i Almindelighed synes det ikke, at store Parademøder bliver det, man venter af dem, og ofte udarter de til andet, end man har ment. Er Ideen ikke af den Slags, at den har gennemtrængt alle, kan det kun gøres et Aar eller to.
Frk. Anne Bruun: Vore Forhold er anderledes end i Finland, jeg vil absolut raade Forsamlingen til at stemme for, at vi i alle Kredsene paa en bestemt Dag demonstrerer for Valgretten; maaske
kan vi bestemme Dagen paa hvert Fællesmøde. Om vi har Talere, regner jeg for mindre væsentligt, Fællesstyrelsen kan sende en lille Resolution ud til alle Kredsene, det vil være tilstrækkeligt, det skal ikke være enkelte begejstrede, der optræder agitatorisk, men det har sin Betydning, at der er
et Baand mellem alle Danmarks vaagne Kvinder. Jeg er lidt ængstelig for Bestemmelsen "en Søndag i Juni", det er for vagt et Begreb; der er noget vækkende i, at der er en bestemt Dag, vi skal
udtale os; naar man ved det i Forvejen, kan man indrette sig paa det, man kan maaske imødekomme hverandre ved kun at fastsætte det for et Aar. Det maa overlades Fællesstyrelsen, paa hvad Maade den kan føre det igennem, men jeg vil bestemt raade til at fastsætte en Dag.
Fru Christine Knudsen fra Odder vil holde paa en bestemt Dag og paa, at det skal være en Demonstration.
Fru Gundesen: Der skal ikke demonstreres, men agiteres, Kredsene maa selv bestemme, hvad der skal tales, de maa staa frit, naar Dagen er bestemt.
Landstingsmand Jørgen Bertelsen vil gærne have Resolutionen lidt ændret, billiger den, men vil have Slutningen om Samarbejde med Kvindevalgretsforeningen bort, da den er overflødig i alle Tilfælde og let kan blive generende for Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Jeg tror, Forholdene i Finland er meget forskellige fra Danmark, Grunden til, at Kvinderne i Finland fik Valgret, var sikkert, at de havde haft den Lykke at arbejde sammen
med Mændene for deres Folks Frihed. Der er blevet udtalt Tvivl med Hensyn til at faa Talere; det er naturligvis vanskeligt, men Alle Kræfter skal i Ilden, kan Kredsene ikke selv, maa Fællesstyrelsen
hjælpe, vi kan ogsaa godt lade Mænd tale. Kommer der til at staa "en Søndag i Juni", saa interesserer det mig slet ikke, saa er al Kraft taget af det; er der ikke Stemning for det i Kredsene,
kan det ikke lade sig gøre, men jeg tror, det vil være af største Betydning at faa en saadan Dag, om man kalder det Agitation eller Demonstration er jo ligegyldigt, der skal ikke være Optog i Gaderne.
Frk. Testman holder paa, at det skal være paa en og samme Dag, vi kalder det selv Agitation, vore Fjender Demonstration, det er ligegyldigt, naar vi blot naar, hvad der er vor usvigelige Ret. Et andet Spørgsmaal er, hvor Pengene skal komme fra, men hvert Medlem i Kredsene kan jo blot give 1 Kr. eller saa.
Fru Tolderlund: Der kommer ikke mange til Friluftsmøder, derfor skal vi hellere holde Fest paa D.K.s Fødselsdag.
Frk. Jagd: Størstedelen af danske Kvinder er ikke vaagne, hvis en bestemt Dag kan bidrage til at vække de slumrende, skal vi have den, jeg vil derfor slutte mig til Fællesstyrelsens Forslag, hvis
man mener, det fører til Maalet.
Fru Salicath: Der er nu 4 Ændringsforslag
l/ at det skal kaldes Agitationsmøde
2/ at det skal være "en Søndag i Juni"
3/ at det skal være paa D.K.s Fødselsdag d. 24. Februar
4/ at det skal være 20. Juni, Stavnsbaandets Løsning.
Der stemmes frit, om der i det hele skal holdes Møder over hele Landet c. 70 for 10 imod.
" en Søndag i Juni" 6 for
3. " " nogle enkelte Stemmer
20. Juni c. 54
24. Februar 2
Det vedtages med stor Majoritet, at Slutningen skal falde bort, og følgende Resolution vedtages med stor Majoritet:
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse bemyndiges til for Fremtiden - indtil vi faar den politiske Valgret - hvert Aar d. 20. Juni, som bør kaldes "Kvindevalgretsdagen", saavidt muligt over hele Landet samtidig at lade afholde Agitationsmøder for Kvindens Valgret og Valgbarhed.
IV. Forslag om, at Landet deles i Foredragsringe, saaledes at der indenfor hver Ring dannes et Foredragsudvalg til Planlæggelse af Foredragsrejser og Samarbejde med det af Fællesstyrelsen nedsatte Foredragsudvalg.
Fællesstyrelsen
Fru Stampe-Feddersen: Det har altid været et af Fællesstyrelsens Maal saavidt muligt at tilfredsstille Kredsenes Trang til at faa Foredragsholdere, men det har vist sig at være forbundet med store
Vanskeligheder. Det vilde jo blive altfor dyrt at lade en Foredragsholder rejse ud for at holde et eller to Foredrag; der maatte ordnes en hel Rundrejse, for at det nogenlunde kunde svare sig. Men dette medførte ofte en Mængde Skriveri, som endda stundom blev unyttig. Den ene Kreds ønskede Foredraget først i September, den anden kunde slet ikke først i September, men ønskede det sidst i Oktober o.s.v. Fællesstyrelsen er da kommen paa den Tanke, at det vilde være praktisk, om Kredsene ordnede sig i Foredragsringe, som indbyrdes lagdes Planen til en eller flere Foredragsrejser og i god Tid indsendte denne Plan til Fællesstyrelsen, som da kunde gøre Aftale med de forskellige Foredragsholdere. Det jydske Agitationsudvalg er noget i den Retning, men om det overflødiggør snævrere Foredragsringe i Jylland er et Spørgsmaal, hvorom kun Udvalget selv kan have Mening. Paa Lolland og Falster er der allerede dannet en saadan Foredragsring, og det har vist sig at lette Arbejdet meget. Formændene for alle Kredsene paa Lolland-Falster samledes og lagde Planen for de Foredrag, de ønskede holdt i den tilstundende Vinters Løb af ikke stedlige Foredragsholdere, og ved Hjælp af Toglisten udarbejdede de Planen i Enkelthederne. En af Formændene valgtes saa til Sekretær og satte sig derefter i Forbindelse med Formanden for Foredragsudvalget i København, som nu vil underhandle med Foredragsholderne. Ved Foredragsringens Mellemkomst har der saaledes allerede nu i Begyndelsen af Juli været ordnet en Række Foredrag i Nysted, Sakskøbing, Maribo og Rødby, hvor der i de 3 Byer efter disse Foredrag er dannet Kredse af D.K.
I Sakskøbing fandtes allerede en saadan. Det, Fællesstyrelsen altsaa nu vil foreslaa, er, at Kredsene ordner sig i Foredragsringe f.Eks. amtsvis, at disse Kredses Formænd samles til et Møde, gør Aftale om, naar de ønsker Foredrag afholdt, vælger en Sekretær til at brevskifte med Sekretæren, Fru Scheuer, og saa indsender den udarbejdede Plan snarest mulig efter Sommerferien.
Fru Berg Nielsen overtager Hvervet som Ordstyrer.
Frk. Begtrup: Foredragsholderne maa meldes inden 1. Aug. og Foredragene maa være billige.
Fru Stampe-Feddersen: Forslaget er kun fremkommet for at lette Arbejdet,det er prøvet paa Lolland og Falster, hvor man har været tilfreds med det, jeg mener, det vil være heldigt, om man ordner
sig amtsvis, vi kan maaske læse Amterne op nu og faa valgt en i hvert Amt.
Sadelmager Lund: Det vil føre for vidt at ordne det i Dag, det vil være rigtigst, at Fællesstyrelsen sender Navne paa Foredragsholderne til Kredsene.
Frk. Bruun: Afstemningen i Dag kan kun blive en Tilkendegivelse af, at Kredsene billiger Forslaget, men Fællesstyrelsen maa bagefter foretage Inddelingen i Kredse, og disse maa da være tilfredse med de Talere, der sender dem.
Fru Scheuer: Jeg har været Formand for Foredragsudvalget, det er en meget vanskelig Sag at ordne, jeg vil nødig have, at Forhandlingen allerede sluttes, vil gerne have Sagen ordnet i Dag. Paa Lolland har de ordnet det, de har valgt Formanden for Nakskov til Sekretær og har skrevet til mig om, hvilke Foredragsholdere, de vil have, saa maa Fællesstyrelsen ordne Resten, Kredsene maa selv gøre et Arbejde, det kan ikke alt lægges paa Fællesstyrelsen.
Fru Gundesen har maaske misforstaaet Frk. Bruun, men det kan ikke være Meningen, at Fællesstyrelsen skal bestemme, hvilke Foredrag Kredsene skal have; Kredsene maa selv bestemme, hvilke Foredragsholdere de ønsker, har de saa ikke Evne til at skaffe dem, kan de henvende sig til Fællesstyrelsen.
Sadelmager Lund Har ikke ment, at vi skulde ind paa Detailler, vil gerne snart have Sagen afsluttet. Fællarsstyrelsen maa ordne det, sende Fortegnelse over Talere og Emner til Kredsene, der saa kan
vælge, hvem de ønsker.
Fru Scheuer: Forslaget er ikke fremkommet for at tvinge Kredsene til at tage Talere, men for at hjælpe dem; Fællesstyrelsen faar ofte Anmodninger om Talere; det er vanskeligt for os at komme med tilbud til Kredsene, der kommer saa maaske en Anmodning fra Thisted, en anden fra Møen o.s.v.
Frk. Hasselbalch synes, Kredsene skal være glade for Forslaget, der skal være til Hjælp; der er noget godt i at dele det i Ringe efter Amterne, men Kredsene maa selv sige, hvilken Ring de helst
vil slutte sig til.
Frk. Bruun vil sige til Fru Gundesen, at Faren ikke er saa stor for, at Kredsene skal faa nogen paatvungen, da Trangen er saa stor; de maa ogsaa tage imod de uprøvede Kræfter; man skal ikke
tale saa meget om Betalingen, det ordner sig nok.
Fru Stampe-Feddersen: Fællesstyrelsen er kun fremkommet med Forslaget for at faa en passende Ordning, men passer det ene Amt bedre end det andet, er det jo rimeligt at vælge det; nu maa
Kredsene slutte sig sammen i Ringe og meddele det til Fællesstyrelsen, det er ikke sikkert, at den kan skaffe dem alle Foredragsholdere i Vinter.
Fru Berg-Nielsen: Fællesstyrelsen forlanger ikke, at nogen skal gaa ind i en Kreds, jeg vil foreslaa, at man nu, mens man er samlet, søger at faa dannet Ringe og saa afslutter denne Sag.
Sættes under Afstemning. vedtages enstemmigt.
Da Tiden er fremrykket, bliver man enige om at udsætte Punkt V til næste Dag for at faa Bedre Tid til VI. Bladet. Derunder Forslag om, at Mand og Hustru eller to Søskende, som bor sammen, kan nøjes med at betale og faa et Eks.af MedlemsBladet.
Fællesstyrelsen.
Frk. Helene Berg: Naar vi atter i Aar har Bladet paa Dagsordenen, er det ikke efter Redaktionens Ønske eller efter Forslag fra den, ti det forekommer den unyttigt hvert Aar at tale frem og tilbage
om Bladets vanskelige økonomiske Status; hellere maa vi handle, saaledes at enhver gør sit til, at Bladet kan komme ud over alle Vanskeligheder og ind i Fremgang og Udvikling. Gør vi det, men ogsaa kun da, er der ingen Grund til Bekymring; D.K.s Medlemstal er i stadig og stærk Stigen, og hvert nyt Medlem Betyder jo en forøget indtægt for Bladet - ganske vist kun 75 øre aarlig, men mange ny Medlemmer betyder mange Gange 75 Øre. Endvidere synes bestandig flere
af Medlemmerne at omfatte vort Blad med Interesse og Sympati og at faa Lyst til ogsaa pekuniært at støtte det, hvilket er i høj Grad nødvendigt, indtil Medlemstallet er blevet tilstrækkelig
stort,- Med Hensyn til, hvad der kan gøres for Bladet, da har jeg intet at tilføje udover, hvad jeg sagde paa forrige Fællesmøde, og hvad jeg skrev i No. 7 i "Bemærkninger til Regnskabet”.
Medlemmerne kan støtte Bladet pekuniært ved ai skaffe Annoncer, ved at skaffe det Abonnenter og ved at bidrage til dets Reservefond, og endnu har kun faa af vore mange Medlemmer været virksomme med at støtte Bladet paa disse Maader.- Der er, i hvert Tilfælde fra en enkelt Side,
blevet anket over, at Bladet havde et Reservefond. Man mente, at det var uværdigt, at Bladet skulde støttes med forskellige Bidrag, det burde kunne klare sig selv, om ikke muligt paa anden Maade, saa ved at Medlemmernes Afgift sattes op. Denne Anskuelse kan jeg ikke dele. Efter nøje Overvejelse er jeg kommen til det Resultat, at Medlemmernes Afgift til Bladet - 75 Øre aarlig – ikke bør sættes op, ti Medlemsafgiften bør være saa lav som mulig, for at ingen af økonomiske Grunde skal være
hindret i at blive Medlem af D.K. Enhver, som har Raad til at betale mere, og som maaske tænker jeg faar det Blad altfor billigt - 22 Gange mindst 8 Tekstsider aarlig - kan sende sit bidrag til Bladets Reservefond. Jeg kan paa ingen Maade se, at det skulde være uværdigt for Bladet saaledes at modtage frivillige Bidrag, da Medlemsafgiften er saa lav, at det indkomne ikke er nok til Dækning af Bladets Udgifter. Her kunde det med Rette ventes, at den Kammeratskabsfølelse, der bør fremkaldes af, at vi alle kæmper for samme Sag, tilskyndede de bedrestillede til igennem
Reservefondet at betale mere end de 75 Øre til Bladet, saa at de mindre velstillede fremdeles kan faa det saa billigt. Der har ogsaa været Overvejelser fremme om at gøre Bladet mindre eller lade
det udkomme med færre Numre aarlig. Ogsaa dette maa jeg paa det bestemteste fraraade. Vi bør kun kende Vejen fremad og absolut vægre os ved Tilbageskridt af nogen Art. Allerede nu er det
overordentlig vanskeligt eller rettere umuligt at faa Plads til alle de Artikler, ofte meget værdifulde Artikler, som bliver os tilsendt, eller til mangt og meget, som vi gærne vilde have frem, og som ogsaa burde komne frem i Bladet. Det maa være ikke blot imaaske tænker: Jeg faar det Blad alt for billigt – 22 Gange mindst 8 Tekstsider aarlig – kan sende sit Bidrag til Bladets Reservefond. Jeg kan paa ingen Maade se, at det skulde være uværdigt for Bladet saaledes at modtage frivillige Bidrag, da Medlemsafgiften er saa lav, at det indkomne ikke er nok til Dækning af Bladets Udgifter. Her kunde det med Rette ventes, at den Kammeratskabsfølelse, der bør fremkaldes af, at vi alle kæmper for samme Sag, tilskyndede de bedrestillede til igennem Reservefondet at betale mere end de 75 Øre til Bladet, saa at de mindre velstillede fremdeles kan faa det saa billigt. Der har ogsaa været Overvejelser fremme om at gøre Bladet mindre eller lade det udkomme med færre Numre aarlig. Ogsaa dette maa jeg paa det bestemteste fraraade. Vi bør kun kende Vejen fremad og absolut vægre os ved Tilbageskridt af nogen Art. Allerede nu er det overordentlig vanskeligt eller rettere umuligt at faa Plads til alle de Artikler, ofte meget værdifulde Artikler, som bliver os tilsendt, eller til mangt og meget, som vi gærne vilde have frem, og som ogsaa burde komme frem i Bladet. Det maa være ikke blot i Redaktionens, men i hele D.K.s Interesse, at Bladet tværtimod i en ikke for fjærn Fremtid bliver sat i Stand til at udvide sine Spalter, saa at det kan faa den Betydning og Indflydelse, det bør have.
Der er ogsaa, i hvert Fald fra en enkelt Side, blevet udtalt en Mening om, at Bladets Udgifter kunde sættes ned, og der har været fremlagt Fællesstyrelsen et Overslag, der overfladisk set syntes at vise, at Bladet kunde trykkes billigere endnu; ved nærmere Undersøgelse viste dette sig imidlertid at være urigtigt, og jeg er ganske paa det rene med, at ekstra uhildet og kompetent Undersøgelse vil vise, at Bladets Udgifter ikke kan sættes ned, uden at Bladet derved gøres ringere, end det nu er. Lad mig blot endnu udtale, at saa vidt jeg kan se og forstaa, har vi kun Grund til at se paa D.K.’s og dermed paa Kv. & S.’s Fremtid med Tryghed og Tillidsfuldhed. I de sidste 4 Aar har vi firdoblet vore Kredses Antal. Ved vort Aarsmøde i Rønne 1903 havde vi 15 Kredse; nu har vi 60. Det at danne Kredse er nu ikke overladt til Fællesstyrelsen eller til en enkelt eller et Par enkelte; men rundt omkring agiteres der med den største Iver af Medlemmerne selv og med Kredsene som Udgangspunkt. Og D.K. er ikke alene vokset i Medlemstal, men ogsaa i Betydning og Indflydelse. Jeg tror godt, jeg uden at være Profet tør profetere: Naar vi samles til vort næste Aarsmøde, har vi en Kreds i hver eneste By i Danmark foruden i adskillige Landsbyer. Og D.K.’s Fremgang maa nødvendigvis komme til at betyde Fremgang for Kv. & S. og lettere og tryggere Levevilkaar for det.
Med Hensyn til det lille Forslag paa Dagsordenen under Punkt V) paa Dagsordenen, ”at Mand og Hustru” osv, da maa jeg sige, at det er Omstændighederne, der har tvunget det frem.
Fru Schersing vil anbefale Forslaget paa bedste Maade; Hjørring-Kredsen betaler nu for 10 flere, end den vil komme til, hvis Forslaget gaar igennem.
Fru Breum mener, at det skal gælde flere Søskende end to.
Fru Stampe Feddersen: I Nykjøbing har vi 16 Ægtepar, de betaler hver 3 Kr. om Aaret, deraf indsender vi 2 Kr. for hvert Par til Fælleskassen, saa vi faar 2 Blade til hver, men de faar kun 1; vi udvælger 16 Mennesker, som ikke er Medlemmer af D.K., deres Navne opgives til Redaktørerne af Kv. & S., og de faar Bladet tilsendt 1 Aar, derefter skrives der til dem og spørges, om de vil være Medlem af D.K., ellers vil de ikke mere faa Bladet; der vælges de andre 16, som faar Bladet tilsendt et Aar. Nogle har meldt sig ind.
Sadelmager Lund vil anbefale Kredsene at bruge Bladet paa denne Maade og lade være at vedtage Forslaget.
Fru Tolderlund holder paa Forslagets Vedtagelse; naar en Familie faar et enkelt Blad, vil det blive meget mere læst, end naar den faar en til Bunke, og der vil komme flere Medlemmer.
Fru Kristin Lauesen vil ligeledes anbefale Forslaget.
Redaktør Lyngby: I Silkeborg har vi vedtaget at faa et Ekspl. til Mand og Hustru, under Forudsætning af, at det ved vedtoges her i Dag.
Fru Breum: Ogsaa Fader og Datter eller Moder og Datter maa kunne nøjes med et Nr., naar de bor sammen.
Fru Berg Nielsen: Fru Breums Forslag er udmærket, jeg vil kun ændre det til, at hele Familien, der bor sammen, kan nøjes med et Blad; ingen Familiefader udover de velhavnede vil betale de mange Nr. En Familie, bestaaende af Mand, Hustru og Børn, ligegyldigt hvor mange, kan nøjes med et Nr.
Frk. Anne Breum er imod Fru Berg Nielsens, Døtrene kan betale selv, men det vil være rimeligt at tage Moder og Datter, derfor kan der staa ”to Slægtninge, der bor sammen”.
Frk. Jensen Odder: Det vedkommer ikke Foreningen, om to Medlemmer er i Slægt med hinanden, det skal kun være Mand og Hustru, Bestemmelsen gælder.
Frk. Berg: Udtalelserne er gaaet videre end Forslaget; det kan ikke gælde hele Familien, saa ophører det at være Medlemsblad, vi maa holde os til det, Forslaget lyder paa, derudover kan det ikke udvides.
Frk. Brosbøll: Forslaget er blevet misforstaaet; hvis Fællesmødet vedtager dette, ophører Kv. & S. at være Medlemsblad, det er ikke Fællesstyrelsen, der ønsker dette.
Fællesstyrelsens Forslag sættes under Afstemning. Vedtaget.
Uden for Dagsordenen fik Frk. Helene Berg Ordet for at lægge alle D.K.s Medlemmer paa Sinde at bære det [kan ikke læses] Stemmeretsmøde, minder om, hvorledes det er blevet vedtaget og opgive Prisen og hvor det faas.
Ligeledes uden for Dagsordenen faar Frk. Berg Ordet for at foreslaa D.K. at være med at fejre Bjørnsons 50 aarige Digterjubilæum d. 10. Aug; det er Fru Ann Margaret Holmgren, der har skrevet til Fællesstyrelsen derom; vi synes, der er Grund dertil, har talt om at sende en [kan ikke læses] Adresse undertegnet af Fællesstyrelsen og Kredsformændene; den vil maaske koste 100 Kr., derfor maa hver Kreds indsende 2 Kr., det maa ske i Løbet af 8 Dage; bliver der for meget, kan Overskuddet gaa til Agitationsfondet.
Forslaget vedtages enstemmigt.
Fællesmødet i Svendborg l907 d. 16,-17. og 18. Juli i Borgerforeningens Sal.
Tirsdag d. 16. Juli Kl. 9 holdt Tillidsmændene Møde, og samtidig holdt Fællesstyrelsen Møde.
Fællesmødet aabnedes Kl. 2 i Borgerforeningens Sal; da til almindelig Beklagelse Formanden paa Grund af Sygdom var forhindret i at komme til Stede, aabnede Frk. Frida Schmidt Fællesmødet med følgende Ord: Fru Møller, vor kære Formand, er desværre syg, og Fællesstyrelsen har overdraget mig at aabne Mødet. Jeg vil gøre det med Ønsket om, at dette Møde maa fremme vor gode, retfærdige Sag, styrke Sammenholdet mellem os, hjælpe til, at vi alle i det kommende
Aar maa arbejde med Forstaaelse og Interesse og bidrage til, at vi snart maa se vore berettigede Krav opfyldt.
Et Telegram fra Fru Møller oplæses og modtages med Glæde:
Lykke til Mødet: Hold godt sammen!
Hilsen fra
Mor Jutta.
Som Svar derpaa afsendte Fællesmødet følgende Hilsen:
Vi sender alle vor kære gamle Formand vor hjærteligste Hilsen og Tak. Vi savner "Mor Jutta" og ønsker Dem Sundhed og Kræfter.
Fællesmødet i Svendborg.
Derefter blev Pauline Worms Sang: Kvinden! Naar i Sang og Digt Tale- afsunget.
Til Ordstyrere vælges: Vibeke Salicath og Statskonsulent Fru Berg Nielsen, til Protokolfører Frk. Anna Olsen.
Navnene paa Tillidsmændene læses op, de er:
Aabybro
Fru Birthe Nielsen
Aalborg
Hr. Landstingsmand Jørgen Berthelsen
Fru Brodersen
Frk. Clausen
” Hasselbalck
” B. Jørgensen
Fru Holck.
Aarhus
Fru Anna Laursen
" Redaktør Bertel Jensen
" Astrid Hostrup (ved Fuldmagt)
" Høeg Christensen
" H. Ramsing
Esbjerg
Fru Torkild Petersen
" Gunild Valeur Ingerslev
" Brock
Fejø
Fru Dora Andersen
Frk. Karen Andersen
Fredericia
Fru Ingeborg Petersen
" Redaktør Christensen
Frederikshavn
Fru Emilie Ramsing
Gedser
Frk. Anna Petersen
Gellerup
Fru Anna Pedersen, Brøndlund
Herning
Fru Madsen
" Kjærgaard
" Hvass
Hjortsvang
ingen
Helsingør
Frk. Emma Jakobsen
Hillerød
Frk. Eline Begtrup
Hjørring
Fru Helga Scheving
Frk. Martha Eskildsen
" Kunstmaler Lunøe
Hobro
Frk. Th. Kristensen
Holstebro
Fru Emilie Falbe-Hansen
" Sagfører Nielsen
Horsens
Fru Buch Jepsen
Frk. Telegrafist Dagmar Hjerrild
Fru Marie Jakobsen
" Marie Offer Petersen
" Karen Kristensen
" Kirstine Bjerre
Frk. Kirsten Laursen
Kellerup
Fru Sofie Bruun
Kerteminde
Fru Mary Bojsen
Frk. Kristine Rude
Fru M. Larsen
Kolding
Frk. Margrethe Petersen
Korsør
Fru Ingeniør Lundby
" Portør Kjeldsen
København
Frk. Cand.jur. Henny Petersen
Fru Matilde Bajer
Frk. Anna Hjort
Frk. Louise Neergaard
" cand. jur Rickmann
" M. Sørensen
Fru Vibeke Salicath
Frk. Anne Bruun
" Grosserer C. Herding
Fru Birgitte Berg Nielsen
Hr. Bibliotekar Elberling
" Fredrik Bajer
Frk. Testmann
“ Daugaard
“ Marie Luplau
“ P. Hald
“ Schandorff
“ Anna Brosbøll
Lemvig
Hr. Branddirektør Wolf
Fru M. Wolf
Middelfart
Fru Ejlersgaard
" Medola
Sorø
ingen
Stege
Frk. A. Baden
Fru Christoffer Petersen
Frk. Petra Hansen
Fru Bodil Stine Nøhr
" Maren Hansen
Stubbekøbing
Fru Georgia Frank
Frk. Westergaard
Svendborg
Hr. Sadelmager Lund
Frk. Ring Andersen
” Huus
" Torgaa Hansen
" Langkilde
Fru P.C. Hansen
" Maren Buck
” Billedskærer Petersen
Frk. Anna Jagd
Thisted
Fru Tolderlund
" Clausen
Tarm
Frk. Hedvig Nielsen
Tørring
Lærerinde Frk. Laura Nielsen
Uldum
Fru Margr. Dahl Jespersen
Vedsted pr. Birkelse
Fru Gerda Skovmand Jørgensen
Viborg
Fru A. Esmann
Vestervig
Fru Kinna Sørensen
Ørslev pr. Skelskør
ingen
Bering og Omegne
Fru Julie Højmark
Frk. Karen Fogh
Struer
Fru Overbanemester Busk
Ribe
Hr. Amtsvejinspektør Højer
Bjerringbro
Fru Kristine Jensen
Vinderslev
Fru Katrine Henriksen.
Fru Salicath giver Ordet til Næstformanden I a. Fru Stampe Feddersen, der aflægger Beretning om, hvad der er arbejdet i det forløbne Aar (se Kv. og Samf.") oplæser Resolutionen, der blev vedtaget paa det offentlige Møde om Voldsforbrydelser, Adressen til Regering og Rigsdag om ikke at lægge Told paa Frugt og Svaret fra det kirkelige Udvalg paa Henvendelsen om at faa Ordene om Kvindens Underdanighed strøget af Vielsesritualet. Slutter med Haabet om, at den Tid ikke maa være fjærn, da vi er vokset til et Kvindesamfund, der omspænder hele Landet, og maner alle Danmarks Kvinder til at staa fast og enigt om vort store Maal: Valgret og Valgbarhed for Kvinder som for Mænd.
Da ingen har noget at bemærke til Beretningen, gives Ordet til Fru Berg Nielsen, for at hun kan aflægge Beretning om b. de praktiske Kursus (se "Kv. og Samf.")
Der skal nu søges en ny Bevilling, vi faar den vel nok, men de Kredse, der vil have Kursus i Aar, arbejder for egen Risiko, jeg hæfter personlig for Underskudet, vil derfor kun tage fat i vore egne Kredse.
Efter Opfordring fra Frk. Anna Brosbøll hilste Forsamlingen Fru Berg-Nielsen med Lykønskning og Bifald som den første Kvinde, der er blevet udnævnt til Statskonsulent.
Beretninger fra
c. Husmødreforeningen
d. Danske Kvinders Nationalraad se "Kv. og Samf".
e. Kvindernes Bygning
II. Frk. Frida Schmidt fremlægger Regnskabet. Det godkendes.
Frk. Anna Olsen fremlægger Overslaget for næste Aar, ingen har noget at bemærke dertil.
III. Forslag om, (Agitationsmøder over hele Landet) at D.K. for Fremtiden - indtil vi faar den politiske Valgret - paa en nærmere bestemt Dag om Sommeren lader afholde Agitationsmøder for Kvindens Valgret, og at Fællesstyrelsen bemyndiges til at henvende sig til Københavns Kvindevalgretsforening om Samarbejde ved Afholdelsen af disse Møder.
Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Der er en Ting, vi alle - Medlemmerne og Fællesstyrelsen - er enige om: at det vigtigste af alt i D.K. for øjeblikket er at arbejde for Kvindernes Valgret og Valgbarhed, baade kommunal og politisk. Der er saa meget, vi Kvinder kan se er galt i Samfundslivet, og vi tørster efter at faa det ændret, men saa længe vi ikke har de rette Vaaben i Hænde, den sikre lovhjemlede Indflydelse paa Ledelsen af Kommunens og Statens Anliggender, saa længe bliver vort Arbejde kun af forholdsvis ringe Virkning. Vi saa med den største Glæde, at Finlands Kvinder fik den politiske Valgret og Valgbarhed, og det jublede i os, da Norges Kvinder fulgte efter. Men naar rykker vi selv frem? Endnu har vi ikke naaet den kommunale. Vi maa sætte flere Kræfter ind paa at naa den, anspænde os til det yderste. Vi kan gaa to Veje: den ene er at indgive Andragender til Regering og Rigsdag; den Vej er betraadt saa tidt, og den har vist sig ikke at føre til Maalet. Den anden Vej er at søge at vække de slumrende og tale vor egen Sag saa højt, at alle maa høre os. Ligesom Arbejderne hele Landet over d. 1. Maj agiterer for den 8 Timers Arbejdsdag, saaledes bør vi Kvinder ogsaa vælge en bestemt Dag om Sommeren, hvor der saavidt muligt over hele Landet samtidig holdes Møde om Kvindens Valgret og Valgbarhed.
D.K. har gjort et stort Arbejde i Aar for at faa dannet Kredse hele Landet over, og det tæller nu 60 Kredse. Københavns Kvindevalgretsforening har ogsaa dannet mange Kredse, og naar Fællesmødet nu vil bemyndige os til at henvende os til dem om Samarbejde, vil der sikkert ikke blive mange Steder i Danmark, hvor vi ikke paa Kvindevalgretsdagen – som den bør hedde - kan faa et Agitationsmøde i Gang.
Alle Kræfter maa i Ilden den Dag, og vi bør søge at faa nedsat et Udvalg, som kan fordele Kræfterne saaledes, at alle Egne i Landet kommer med i den Kamp. Hostrup siger i sin Sang: "Vort Mod til Farten da bliver frit, og vi gaar frem, naar vi kuns holder Trit". Ja, holde Trit det er det, vi skal; som en samlet Hær rykke frem og kræve vor Ret som lovlydige Borgere i det Fædreland, hvor vi er mere end Halvdelen af Landets Borgere.
Fru Brodersen finder Forslaget udmærket, vil henstille, at der bruges flere Penge til Agitation og mindre til de praktiske Kursus.
Fru Scheuer: Fællesstyrelsen kan ikke røre ved de 3000 Kr., vi faar af Staten, de er givet til de praktiske Kursus og kan ikke bruges til nogetsomhelst andet. Om der kan anvendes mere end de
500 Kr. vi faar til almindelige Formaal, kan ikke siges nu, da vi i Aar har haft mere at raade over paa Grund af Frk. Anthonsens Gave.
Fru Tolderlund: Vi kan ikke have en bestemt Dag over hele Landet, hvad der kan passe for den ene Kreds, passer ikke for den anden.
Jeg vil gærne have Oplysning om, der er sluttet en Overenskomst med Kvindevalgretsforeningen om, at den ikke søger at danne Kredse, hvor D.K. har.
Fru Stampe-Feddersen: Hvis jeg har forstaaet, hvad der er blevet sagt, er det vedtaget paa en Generalforsamling i Københavns Kvindevalgretsforening, at den foreløbig ikke maatte danne Kredse, hvor D.K. har i Forvejen, men naar der nu holdes en ny i Oktober, kan det jo godt omstødes; de, der har dannet Kredse i D.K. har betragtet det som en stiltiende Overenskomst, saa de ikke har gjort Forsøg i Byer, hvor Kvindevalgretsforeningen var kommen først, men der er ingen Aftale mellem Foreningerne. Jeg kan godt indse, at der kan være Hindringer for at faa fastsat en bestemt Dag over hele Landet, men skal der første forhandles om at finde en Dag, der Passer, kan vi ikke faa Takt i det; Fællesstyrelsen skal ikke fastsætte Dagen, men den skal bestemmes i Dag, det skal være en Søndag Eftermiddag, for at vi kan faa alle med, det bør være inden Fællesmødet, derfor en Søndag i Juni f. Eks. d. 3. Søndag i Juni; maaske kan der mangle en enkelt Kreds, men skal det virkelig gøre Indtryk, maa der tales om den Sag over hele Landet paa samme Dag, det giver meget bedre Indtryk af Takt og Samarbejde.
Sadelmager Lund er bestemt imod en bestemt Dag, vil have det ændret til "en Dag i Juni", vi vil mangle Kræfter til at holde Møder over hele Landet paa samme Dag, det vil faa Præg af Demonstration, Massemøder paa en enkelt Dag faar ikke nævneværdig Betydning, det skal naas gennem det daglige Arbejde.
Fru Kristensen, Randers syntes ikke saa godt om Forslaget straks, men ved at tænke mere over det, havde hun skiftet Mening; det har jo praktiske Vanskeligheder, men de maa kunne overvindes, selvfølgelig skal det være Demonstration, det maa være en bestemt Dato, vil foreslaa d. 20. Juni, Dagen for Stavnsbaandets Løsning, vi maa være enige om ikke at holde flere Møder, end der kan skaffes gode Talere, saa kan der ad Aare blive Møder flere Steder.
Fru Bajer vil gøre opmærksom paa, at det har stor betydning, at det bliver en bestemt Dag; i Fredsforeningen holdes der Møde over hele Verden d. 22. Februar.
Fru Münter vil minde om, at D.K. er i den internationale Valgretsalliance, der i 1908 holder Møde i Holland i Juni, derfor vil maaske mange af Talerne være der, saa det vil være uheldigt at bestemme det til d. 20. Juni.
Frk. Lublau vil af al Magt støtte Fællesstyrelsens Forslag, det maa endelig være en bestemt Dag, skal være en Demonstration.
Fru Stampe-Feddersen spørger Fru Münter, om hun ved, om der i Udlandet er en bestemt Dag, hvor der tales om Kvindesagen, saa kunde D.K. tage den Dag, men Fru Münter mener ikke, at der er en saadan Dag.
Sadelmager Lund: Det lader til, at der er Stemning for en bestemt Dag og for, at det skal være en Demonstration, jeg har set for meget til tomme Demonstrationer til at have nogen Tro til dem. Jeg tror, at det i mange Kredse vil blive en Fiasko, og at der kan udrettes mere ved et Agitationsmøde.
Frk. Jagd: Her er en ung finsk Dame blandt os, det vilde være rart, om hun vilde udtale sig om Spørgsmaalet, da Finland jo har naaet et godt Resultat.
Student Frk. Sødermann fra Finland mener ikke, at det vil være heldigt med en bestemt Dag over hele Landet, i Finland har vi arbejdet uafhængig af hverandre, er ikke kompetent til at udtale sig
om Forholdene i Danmark, men i Almindelighed synes det ikke, at store Parademøder bliver det, man venter af dem, og ofte udarter de til andet, end man har ment. Er Ideen ikke af den Slags, at den har gennemtrængt alle, kan det kun gøres et Aar eller to.
Frk. Anne Bruun: Vore Forhold er anderledes end i Finland, jeg vil absolut raade Forsamlingen til at stemme for, at vi i alle Kredsene paa en bestemt Dag demonstrerer for Valgretten; maaske
kan vi bestemme Dagen paa hvert Fællesmøde. Om vi har Talere, regner jeg for mindre væsentligt, Fællesstyrelsen kan sende en lille Resolution ud til alle Kredsene, det vil være tilstrækkeligt, det skal ikke være enkelte begejstrede, der optræder agitatorisk, men det har sin Betydning, at der er
et Baand mellem alle Danmarks vaagne Kvinder. Jeg er lidt ængstelig for Bestemmelsen "en Søndag i Juni", det er for vagt et Begreb; der er noget vækkende i, at der er en bestemt Dag, vi skal
udtale os; naar man ved det i Forvejen, kan man indrette sig paa det, man kan maaske imødekomme hverandre ved kun at fastsætte det for et Aar. Det maa overlades Fællesstyrelsen, paa hvad Maade den kan føre det igennem, men jeg vil bestemt raade til at fastsætte en Dag.
Fru Christine Knudsen fra Odder vil holde paa en bestemt Dag og paa, at det skal være en Demonstration.
Fru Gundesen: Der skal ikke demonstreres, men agiteres, Kredsene maa selv bestemme, hvad der skal tales, de maa staa frit, naar Dagen er bestemt.
Landstingsmand Jørgen Bertelsen vil gærne have Resolutionen lidt ændret, billiger den, men vil have Slutningen om Samarbejde med Kvindevalgretsforeningen bort, da den er overflødig i alle Tilfælde og let kan blive generende for Fællesstyrelsen.
Fru Stampe-Feddersen: Jeg tror, Forholdene i Finland er meget forskellige fra Danmark, Grunden til, at Kvinderne i Finland fik Valgret, var sikkert, at de havde haft den Lykke at arbejde sammen
med Mændene for deres Folks Frihed. Der er blevet udtalt Tvivl med Hensyn til at faa Talere; det er naturligvis vanskeligt, men Alle Kræfter skal i Ilden, kan Kredsene ikke selv, maa Fællesstyrelsen
hjælpe, vi kan ogsaa godt lade Mænd tale. Kommer der til at staa "en Søndag i Juni", saa interesserer det mig slet ikke, saa er al Kraft taget af det; er der ikke Stemning for det i Kredsene,
kan det ikke lade sig gøre, men jeg tror, det vil være af største Betydning at faa en saadan Dag, om man kalder det Agitation eller Demonstration er jo ligegyldigt, der skal ikke være Optog i Gaderne.
Frk. Testman holder paa, at det skal være paa en og samme Dag, vi kalder det selv Agitation, vore Fjender Demonstration, det er ligegyldigt, naar vi blot naar, hvad der er vor usvigelige Ret. Et andet Spørgsmaal er, hvor Pengene skal komme fra, men hvert Medlem i Kredsene kan jo blot give 1 Kr. eller saa.
Fru Tolderlund: Der kommer ikke mange til Friluftsmøder, derfor skal vi hellere holde Fest paa D.K.s Fødselsdag.
Frk. Jagd: Størstedelen af danske Kvinder er ikke vaagne, hvis en bestemt Dag kan bidrage til at vække de slumrende, skal vi have den, jeg vil derfor slutte mig til Fællesstyrelsens Forslag, hvis
man mener, det fører til Maalet.
Fru Salicath: Der er nu 4 Ændringsforslag
l/ at det skal kaldes Agitationsmøde
2/ at det skal være "en Søndag i Juni"
3/ at det skal være paa D.K.s Fødselsdag d. 24. Februar
4/ at det skal være 20. Juni, Stavnsbaandets Løsning.
Der stemmes frit, om der i det hele skal holdes Møder over hele Landet c. 70 for 10 imod.
" en Søndag i Juni" 6 for
3. " " nogle enkelte Stemmer
20. Juni c. 54
24. Februar 2
Det vedtages med stor Majoritet, at Slutningen skal falde bort, og følgende Resolution vedtages med stor Majoritet:
Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse bemyndiges til for Fremtiden - indtil vi faar den politiske Valgret - hvert Aar d. 20. Juni, som bør kaldes "Kvindevalgretsdagen", saavidt muligt over hele Landet samtidig at lade afholde Agitationsmøder for Kvindens Valgret og Valgbarhed.
IV. Forslag om, at Landet deles i Foredragsringe, saaledes at der indenfor hver Ring dannes et Foredragsudvalg til Planlæggelse af Foredragsrejser og Samarbejde med det af Fællesstyrelsen nedsatte Foredragsudvalg.
Fællesstyrelsen
Fru Stampe-Feddersen: Det har altid været et af Fællesstyrelsens Maal saavidt muligt at tilfredsstille Kredsenes Trang til at faa Foredragsholdere, men det har vist sig at være forbundet med store
Vanskeligheder. Det vilde jo blive altfor dyrt at lade en Foredragsholder rejse ud for at holde et eller to Foredrag; der maatte ordnes en hel Rundrejse, for at det nogenlunde kunde svare sig. Men dette medførte ofte en Mængde Skriveri, som endda stundom blev unyttig. Den ene Kreds ønskede Foredraget først i September, den anden kunde slet ikke først i September, men ønskede det sidst i Oktober o.s.v. Fællesstyrelsen er da kommen paa den Tanke, at det vilde være praktisk, om Kredsene ordnede sig i Foredragsringe, som indbyrdes lagdes Planen til en eller flere Foredragsrejser og i god Tid indsendte denne Plan til Fællesstyrelsen, som da kunde gøre Aftale med de forskellige Foredragsholdere. Det jydske Agitationsudvalg er noget i den Retning, men om det overflødiggør snævrere Foredragsringe i Jylland er et Spørgsmaal, hvorom kun Udvalget selv kan have Mening. Paa Lolland og Falster er der allerede dannet en saadan Foredragsring, og det har vist sig at lette Arbejdet meget. Formændene for alle Kredsene paa Lolland-Falster samledes og lagde Planen for de Foredrag, de ønskede holdt i den tilstundende Vinters Løb af ikke stedlige Foredragsholdere, og ved Hjælp af Toglisten udarbejdede de Planen i Enkelthederne. En af Formændene valgtes saa til Sekretær og satte sig derefter i Forbindelse med Formanden for Foredragsudvalget i København, som nu vil underhandle med Foredragsholderne. Ved Foredragsringens Mellemkomst har der saaledes allerede nu i Begyndelsen af Juli været ordnet en Række Foredrag i Nysted, Sakskøbing, Maribo og Rødby, hvor der i de 3 Byer efter disse Foredrag er dannet Kredse af D.K.
I Sakskøbing fandtes allerede en saadan. Det, Fællesstyrelsen altsaa nu vil foreslaa, er, at Kredsene ordner sig i Foredragsringe f.Eks. amtsvis, at disse Kredses Formænd samles til et Møde, gør Aftale om, naar de ønsker Foredrag afholdt, vælger en Sekretær til at brevskifte med Sekretæren, Fru Scheuer, og saa indsender den udarbejdede Plan snarest mulig efter Sommerferien.
Fru Berg Nielsen overtager Hvervet som Ordstyrer.
Frk. Begtrup: Foredragsholderne maa meldes inden 1. Aug. og Foredragene maa være billige.
Fru Stampe-Feddersen: Forslaget er kun fremkommet for at lette Arbejdet,det er prøvet paa Lolland og Falster, hvor man har været tilfreds med det, jeg mener, det vil være heldigt, om man ordner
sig amtsvis, vi kan maaske læse Amterne op nu og faa valgt en i hvert Amt.
Sadelmager Lund: Det vil føre for vidt at ordne det i Dag, det vil være rigtigst, at Fællesstyrelsen sender Navne paa Foredragsholderne til Kredsene.
Frk. Bruun: Afstemningen i Dag kan kun blive en Tilkendegivelse af, at Kredsene billiger Forslaget, men Fællesstyrelsen maa bagefter foretage Inddelingen i Kredse, og disse maa da være tilfredse med de Talere, der sender dem.
Fru Scheuer: Jeg har været Formand for Foredragsudvalget, det er en meget vanskelig Sag at ordne, jeg vil nødig have, at Forhandlingen allerede sluttes, vil gerne have Sagen ordnet i Dag. Paa Lolland har de ordnet det, de har valgt Formanden for Nakskov til Sekretær og har skrevet til mig om, hvilke Foredragsholdere, de vil have, saa maa Fællesstyrelsen ordne Resten, Kredsene maa selv gøre et Arbejde, det kan ikke alt lægges paa Fællesstyrelsen.
Fru Gundesen har maaske misforstaaet Frk. Bruun, men det kan ikke være Meningen, at Fællesstyrelsen skal bestemme, hvilke Foredrag Kredsene skal have; Kredsene maa selv bestemme, hvilke Foredragsholdere de ønsker, har de saa ikke Evne til at skaffe dem, kan de henvende sig til Fællesstyrelsen.
Sadelmager Lund Har ikke ment, at vi skulde ind paa Detailler, vil gerne snart have Sagen afsluttet. Fællarsstyrelsen maa ordne det, sende Fortegnelse over Talere og Emner til Kredsene, der saa kan
vælge, hvem de ønsker.
Fru Scheuer: Forslaget er ikke fremkommet for at tvinge Kredsene til at tage Talere, men for at hjælpe dem; Fællesstyrelsen faar ofte Anmodninger om Talere; det er vanskeligt for os at komme med tilbud til Kredsene, der kommer saa maaske en Anmodning fra Thisted, en anden fra Møen o.s.v.
Frk. Hasselbalch synes, Kredsene skal være glade for Forslaget, der skal være til Hjælp; der er noget godt i at dele det i Ringe efter Amterne, men Kredsene maa selv sige, hvilken Ring de helst
vil slutte sig til.
Frk. Bruun vil sige til Fru Gundesen, at Faren ikke er saa stor for, at Kredsene skal faa nogen paatvungen, da Trangen er saa stor; de maa ogsaa tage imod de uprøvede Kræfter; man skal ikke
tale saa meget om Betalingen, det ordner sig nok.
Fru Stampe-Feddersen: Fællesstyrelsen er kun fremkommet med Forslaget for at faa en passende Ordning, men passer det ene Amt bedre end det andet, er det jo rimeligt at vælge det; nu maa
Kredsene slutte sig sammen i Ringe og meddele det til Fællesstyrelsen, det er ikke sikkert, at den kan skaffe dem alle Foredragsholdere i Vinter.
Fru Berg-Nielsen: Fællesstyrelsen forlanger ikke, at nogen skal gaa ind i en Kreds, jeg vil foreslaa, at man nu, mens man er samlet, søger at faa dannet Ringe og saa afslutter denne Sag.
Sættes under Afstemning. vedtages enstemmigt.
Da Tiden er fremrykket, bliver man enige om at udsætte Punkt V til næste Dag for at faa Bedre Tid til VI. Bladet. Derunder Forslag om, at Mand og Hustru eller to Søskende, som bor sammen, kan nøjes med at betale og faa et Eks.af MedlemsBladet.
Fællesstyrelsen.
Frk. Helene Berg: Naar vi atter i Aar har Bladet paa Dagsordenen, er det ikke efter Redaktionens Ønske eller efter Forslag fra den, ti det forekommer den unyttigt hvert Aar at tale frem og tilbage
om Bladets vanskelige økonomiske Status; hellere maa vi handle, saaledes at enhver gør sit til, at Bladet kan komme ud over alle Vanskeligheder og ind i Fremgang og Udvikling. Gør vi det, men ogsaa kun da, er der ingen Grund til Bekymring; D.K.s Medlemstal er i stadig og stærk Stigen, og hvert nyt Medlem Betyder jo en forøget indtægt for Bladet - ganske vist kun 75 øre aarlig, men mange ny Medlemmer betyder mange Gange 75 Øre. Endvidere synes bestandig flere
af Medlemmerne at omfatte vort Blad med Interesse og Sympati og at faa Lyst til ogsaa pekuniært at støtte det, hvilket er i høj Grad nødvendigt, indtil Medlemstallet er blevet tilstrækkelig
stort,- Med Hensyn til, hvad der kan gøres for Bladet, da har jeg intet at tilføje udover, hvad jeg sagde paa forrige Fællesmøde, og hvad jeg skrev i No. 7 i "Bemærkninger til Regnskabet”.
Medlemmerne kan støtte Bladet pekuniært ved ai skaffe Annoncer, ved at skaffe det Abonnenter og ved at bidrage til dets Reservefond, og endnu har kun faa af vore mange Medlemmer været virksomme med at støtte Bladet paa disse Maader.- Der er, i hvert Tilfælde fra en enkelt Side,
blevet anket over, at Bladet havde et Reservefond. Man mente, at det var uværdigt, at Bladet skulde støttes med forskellige Bidrag, det burde kunne klare sig selv, om ikke muligt paa anden Maade, saa ved at Medlemmernes Afgift sattes op. Denne Anskuelse kan jeg ikke dele. Efter nøje Overvejelse er jeg kommen til det Resultat, at Medlemmernes Afgift til Bladet - 75 Øre aarlig – ikke bør sættes op, ti Medlemsafgiften bør være saa lav som mulig, for at ingen af økonomiske Grunde skal være
hindret i at blive Medlem af D.K. Enhver, som har Raad til at betale mere, og som maaske tænker jeg faar det Blad altfor billigt - 22 Gange mindst 8 Tekstsider aarlig - kan sende sit bidrag til Bladets Reservefond. Jeg kan paa ingen Maade se, at det skulde være uværdigt for Bladet saaledes at modtage frivillige Bidrag, da Medlemsafgiften er saa lav, at det indkomne ikke er nok til Dækning af Bladets Udgifter. Her kunde det med Rette ventes, at den Kammeratskabsfølelse, der bør fremkaldes af, at vi alle kæmper for samme Sag, tilskyndede de bedrestillede til igennem
Reservefondet at betale mere end de 75 Øre til Bladet, saa at de mindre velstillede fremdeles kan faa det saa billigt. Der har ogsaa været Overvejelser fremme om at gøre Bladet mindre eller lade
det udkomme med færre Numre aarlig. Ogsaa dette maa jeg paa det bestemteste fraraade. Vi bør kun kende Vejen fremad og absolut vægre os ved Tilbageskridt af nogen Art. Allerede nu er det
overordentlig vanskeligt eller rettere umuligt at faa Plads til alle de Artikler, ofte meget værdifulde Artikler, som bliver os tilsendt, eller til mangt og meget, som vi gærne vilde have frem, og som ogsaa burde komne frem i Bladet. Det maa være ikke blot imaaske tænker: Jeg faar det Blad alt for billigt – 22 Gange mindst 8 Tekstsider aarlig – kan sende sit Bidrag til Bladets Reservefond. Jeg kan paa ingen Maade se, at det skulde være uværdigt for Bladet saaledes at modtage frivillige Bidrag, da Medlemsafgiften er saa lav, at det indkomne ikke er nok til Dækning af Bladets Udgifter. Her kunde det med Rette ventes, at den Kammeratskabsfølelse, der bør fremkaldes af, at vi alle kæmper for samme Sag, tilskyndede de bedrestillede til igennem Reservefondet at betale mere end de 75 Øre til Bladet, saa at de mindre velstillede fremdeles kan faa det saa billigt. Der har ogsaa været Overvejelser fremme om at gøre Bladet mindre eller lade det udkomme med færre Numre aarlig. Ogsaa dette maa jeg paa det bestemteste fraraade. Vi bør kun kende Vejen fremad og absolut vægre os ved Tilbageskridt af nogen Art. Allerede nu er det overordentlig vanskeligt eller rettere umuligt at faa Plads til alle de Artikler, ofte meget værdifulde Artikler, som bliver os tilsendt, eller til mangt og meget, som vi gærne vilde have frem, og som ogsaa burde komme frem i Bladet. Det maa være ikke blot i Redaktionens, men i hele D.K.s Interesse, at Bladet tværtimod i en ikke for fjærn Fremtid bliver sat i Stand til at udvide sine Spalter, saa at det kan faa den Betydning og Indflydelse, det bør have.
Der er ogsaa, i hvert Fald fra en enkelt Side, blevet udtalt en Mening om, at Bladets Udgifter kunde sættes ned, og der har været fremlagt Fællesstyrelsen et Overslag, der overfladisk set syntes at vise, at Bladet kunde trykkes billigere endnu; ved nærmere Undersøgelse viste dette sig imidlertid at være urigtigt, og jeg er ganske paa det rene med, at ekstra uhildet og kompetent Undersøgelse vil vise, at Bladets Udgifter ikke kan sættes ned, uden at Bladet derved gøres ringere, end det nu er. Lad mig blot endnu udtale, at saa vidt jeg kan se og forstaa, har vi kun Grund til at se paa D.K.’s og dermed paa Kv. & S.’s Fremtid med Tryghed og Tillidsfuldhed. I de sidste 4 Aar har vi firdoblet vore Kredses Antal. Ved vort Aarsmøde i Rønne 1903 havde vi 15 Kredse; nu har vi 60. Det at danne Kredse er nu ikke overladt til Fællesstyrelsen eller til en enkelt eller et Par enkelte; men rundt omkring agiteres der med den største Iver af Medlemmerne selv og med Kredsene som Udgangspunkt. Og D.K. er ikke alene vokset i Medlemstal, men ogsaa i Betydning og Indflydelse. Jeg tror godt, jeg uden at være Profet tør profetere: Naar vi samles til vort næste Aarsmøde, har vi en Kreds i hver eneste By i Danmark foruden i adskillige Landsbyer. Og D.K.’s Fremgang maa nødvendigvis komme til at betyde Fremgang for Kv. & S. og lettere og tryggere Levevilkaar for det.
Med Hensyn til det lille Forslag paa Dagsordenen under Punkt V) paa Dagsordenen, ”at Mand og Hustru” osv, da maa jeg sige, at det er Omstændighederne, der har tvunget det frem.
Fru Schersing vil anbefale Forslaget paa bedste Maade; Hjørring-Kredsen betaler nu for 10 flere, end den vil komme til, hvis Forslaget gaar igennem.
Fru Breum mener, at det skal gælde flere Søskende end to.
Fru Stampe Feddersen: I Nykjøbing har vi 16 Ægtepar, de betaler hver 3 Kr. om Aaret, deraf indsender vi 2 Kr. for hvert Par til Fælleskassen, saa vi faar 2 Blade til hver, men de faar kun 1; vi udvælger 16 Mennesker, som ikke er Medlemmer af D.K., deres Navne opgives til Redaktørerne af Kv. & S., og de faar Bladet tilsendt 1 Aar, derefter skrives der til dem og spørges, om de vil være Medlem af D.K., ellers vil de ikke mere faa Bladet; der vælges de andre 16, som faar Bladet tilsendt et Aar. Nogle har meldt sig ind.
Sadelmager Lund vil anbefale Kredsene at bruge Bladet paa denne Maade og lade være at vedtage Forslaget.
Fru Tolderlund holder paa Forslagets Vedtagelse; naar en Familie faar et enkelt Blad, vil det blive meget mere læst, end naar den faar en til Bunke, og der vil komme flere Medlemmer.
Fru Kristin Lauesen vil ligeledes anbefale Forslaget.
Redaktør Lyngby: I Silkeborg har vi vedtaget at faa et Ekspl. til Mand og Hustru, under Forudsætning af, at det ved vedtoges her i Dag.
Fru Breum: Ogsaa Fader og Datter eller Moder og Datter maa kunne nøjes med et Nr., naar de bor sammen.
Fru Berg Nielsen: Fru Breums Forslag er udmærket, jeg vil kun ændre det til, at hele Familien, der bor sammen, kan nøjes med et Blad; ingen Familiefader udover de velhavnede vil betale de mange Nr. En Familie, bestaaende af Mand, Hustru og Børn, ligegyldigt hvor mange, kan nøjes med et Nr.
Frk. Anne Breum er imod Fru Berg Nielsens, Døtrene kan betale selv, men det vil være rimeligt at tage Moder og Datter, derfor kan der staa ”to Slægtninge, der bor sammen”.
Frk. Jensen Odder: Det vedkommer ikke Foreningen, om to Medlemmer er i Slægt med hinanden, det skal kun være Mand og Hustru, Bestemmelsen gælder.
Frk. Berg: Udtalelserne er gaaet videre end Forslaget; det kan ikke gælde hele Familien, saa ophører det at være Medlemsblad, vi maa holde os til det, Forslaget lyder paa, derudover kan det ikke udvides.
Frk. Brosbøll: Forslaget er blevet misforstaaet; hvis Fællesmødet vedtager dette, ophører Kv. & S. at være Medlemsblad, det er ikke Fællesstyrelsen, der ønsker dette.
Fællesstyrelsens Forslag sættes under Afstemning. Vedtaget.
Uden for Dagsordenen fik Frk. Helene Berg Ordet for at lægge alle D.K.s Medlemmer paa Sinde at bære det [kan ikke læses] Stemmeretsmøde, minder om, hvorledes det er blevet vedtaget og opgive Prisen og hvor det faas.
Ligeledes uden for Dagsordenen faar Frk. Berg Ordet for at foreslaa D.K. at være med at fejre Bjørnsons 50 aarige Digterjubilæum d. 10. Aug; det er Fru Ann Margaret Holmgren, der har skrevet til Fællesstyrelsen derom; vi synes, der er Grund dertil, har talt om at sende en [kan ikke læses] Adresse undertegnet af Fællesstyrelsen og Kredsformændene; den vil maaske koste 100 Kr., derfor maa hver Kreds indsende 2 Kr., det maa ske i Løbet af 8 Dage; bliver der for meget, kan Overskuddet gaa til Agitationsfondet.
Forslaget vedtages enstemmigt.
