« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde med kredsformændene 1. februar 1908
Lørdag d. 1. Februar Kl. 11 holdt Fællesstyrelsen Møde med Kredsformændene paa Nørregade med følgende Dagsorden:
I Forslag om Ændring af Dagen for det aarlige Agitationsmøde. (se "Kv. og Sf". Nr. 1 08 )
II Hvad kan der yderligere gøres for at faa Kvinder valgt ind i Hjælpekassernes Bestyrelse?
III Forhandling om D.K.s Sangbog.
IV Forslag om, at de "praktiske Kursus" gaar over til at blive en selvstændig Indretning.
V Forhandling om Affattelse af de enkelte Kredses Love.
Til Stede var af Fællesstyrelsen: Fru Stampe Feddersen, Fru Carstensen, Fru Scheuer, Overretssagfører Munch Petersen, senere Frk. Anna. Olsen.
Desuden var Frk. Helene Berg og Frk. Daugaard til Stede.
Omtrent Halvdelen af Kredsformændene var mødt.
Fru Scheuer vælges til Dirigent.
I Fru Stampe Feddersen: Ved Landsforbundets Møde d. 24/11 07,vedtog Kvindevalgretsforeningen, at den vilde være fælles med D.K. om den foreslaaede aarlige Agitationsdag, men fandt det ikke heldigt, at Møderne skulde holdes en Hverdag. Man foreslog i Steden for d.20. Juni Søndag d. 28. Juni, og da det lod til, at ingen havde noget at indvende mod den Dag, foreslaas det nu Kredsformændene at gaa med dertil. Efter nogen Forhandling om Sagen vedtages det, at Møderne skal holdes d. 28. Juni.
II Folketingsmand Jensen Sønderup, der skulde have indledet, men ikke havde været i Stand til at komme til Stede, havde sendt en skriftlig Anvisning, som Fru Scheuer læste op.
Derefter førtes en længere Forhandling, hvori flere af Formændene meddelte, hvad der allerede var blevet gjort ude i Kredsene for at forberede Valget, der var blevet afholdt Foredrag om Hjælpekasser, flere Steder af Red. Kæmpegaard, og man havde agiteret gennem Bladene, man var enig om, at man lige før Valgene maatte agitere i Bladene, søge Samarbejde med de forskellige Partier, saa at man kunde faa dem til at sætte Kvinder paa alle Listerne og saaledes, at der var Udsigt til, at de kunde blive valgt, derimod var der ikke megen Stemning for at oprette særlige Kvindelister.
III Frk. Helene Berg vil bede Kredsformændene om at udtale sig om denne Sag, der er bleven sat paa Dagsordenen nærmest for at faa deres Vink; hvor stor Sangbogen skal være maa rette sig efter, hvad de mener at kunne give for den. Vi kan ikke overkomme en stor Sangbog, jeg har tænkt mig, den skulde indeholde ca. 100 Sange og kun saadanne, der med nogen Ret kan kaldes Kvindesagssange; kan der blive et nogenlunde stort Oplag, kan den vel leveres til 35 Øre. Jeg vil bede om, at man vil indskrænke sig til Udtalelser om 1/ hvor stor den skal være 2/ hvad den maa koste og 3/ om man mener, at Medlemmerne vil købe den.
Fru Stampe Feddersen: Som Formand i Nykøbingkredsen har jeg meget følt Savnet af en Sangbog, tror det vil være udmærket at faa en, 25 eller 35 Øre maa være passende Pris, man kan ikke forpligte alle Medlemmer til at købe den, men selve Foreningen vil vel købe en Del, som den kan have til Møderne og laane ud.
Fru Holch tror, at man godt kan forpligte sig til at tage et Ekspl. til hvert Medlem.
Fru Branth Jørgensen mener ikke, at der i hendes Kreds er Trang til en Sangbog, i Byerne har Folk gærne Sangbog.
Fru Brodersen: Aalborgkredsen har savnet en Sangbog meget, den har derfor tænkt paa at udgive en, men opgav det, da Fællesstyrelsen nedsatte et Udvalg, der skulde tage sig af det.
Fru Tolderlund: Ved de almindelige Møder synges der ikke hos os, ved enkelte større Møder har jeg ladet Sange trykke.
Fru Dorph havde tænkt sig, at der skulde være Sang ved Møderne, men de fleste af Medl. havde været imod det, fandt, at det ikke passede til Møder, vil dog gærne prøve paa at faa en Sangbog ind, vil gærne, at D.K. skal have sin egen Sangbog, men der maa ikke være under 100 Sange.
Fru Højmark mener ikke, at nogen i hendes Kreds vil købe en Sangbog, de har jo Højskolesangbogen, der maa man kunde finde tilstrækkelig mange Sange.
Fru Bjerregaard: Det er ikke altid saa let at finde Sange i Højskolesangbogen, det vil være godt at have en egen Sangbog.
Frk. Helene Berg: Det har ikke været Meningen at tage nogen Afstemning her i Dag, men efter Udtalelserne her i Dag er Resultatet altsaa, at vi skal have en Sangbog, at den skal indeholde ca. 100 Sange og ikke koste over 35 Øre.
IV Fru Stampe Feddersen: Paa Aarsmødet 1903 vedtoges det, at de praktiske Kursus skulde ind under D.K.s Ledelse, de har gjort stor Gavn i Kredsene og har været ledet med stor Dygtighed, men det er ikke godt for Fællesstyrelsen at have Ansvaret for Ledelsen af noget, ingen af den er inde i, vi faar et stort Bidrag af Staten til dem, jeg er overbevist om, at de bliver udmærket ledet, men det er ubehageligt at have Ansvaret for noget, man ikke kan sætte sig ind i. Tiden udvikler sig, Tiderne har forandret sig, Arbejdet maa mere og mere samle sig om Valgretten. Den internationale Alliance forlanger nu, at det skal være rene Valgretsforeninger, der optages i den, det er ikke tilbagevirkende, saa vi kan godt blive staaende i Alliancen; i Amsterdam skal Valgretsforbundet repræsentere Danmark, derfor var det godt, om vi stod korrekt, vilde D.K. slippe de praktiske Kursus, vil det blive en Kvinderetsforening; D.K. kan ikke slippe Arbejdet for Hustruens Retsstilling, men det kommer jo ogsaa nær op ad Valgretten. Spørgsmaalet er blevet brændende, fordi der er dannet en Valgretsforening; det vilde være sørgeligt, om vi skulde ud af Alliancen, der har sin store Betydning, og det vilde være godt, om de praktiske Kursus kunde blive en selvstændig Institution, Skræddersyningskursusset har jo været det i 7 Aar, saa maa de kunne blive det igen, og de andre ogsaa kunne blive det. Kredsene skal jo ikke derfor holde op at holde Kursus, de, der ønsker det, kan lige saa godt faa dem som tidligere, men det skal kun ske efter Forhandling med Fru Berg Nielsen og Frk. Steffensen og paa den Maade, de mente var bedst. At være Fællesstyrelse er i Øjeblikket ikke saa let, det var meget enklere tidligere; der skal ofte føres Forhandlinger med de andre Foreninger; jeg vil spørge Kredsformændene, om de ikke mener, det er rigtigst, at de praktiske Kursus bliver selvstændige. Desværre har Folketingsmand Jensen Sønderup ikke kunnet være til Stede ved Møderne, først i Aftes har Fru Scheuer faaet et Brev fra ham om Statstilskuddet.
Fru Scheuer oplæser Brevet.
Fru Rigmor Smidt synes ikke om, at de skal være selvstændige, vi bliver hverken mere eller mindre Valgretsforening, fordi vi opgiver dem, vi har flere andre Formaal, der heller ikke er Valgret f. Eks. Ugift Moders Retsstilling. Jeg kan ikke forstaa Fællesstyrelsens Stilling; at den er ked af Arbejdet, er ikke Grund nok til at slippe det, Fællesstyrelsen vælger jo selv det Udvalg, der er nedsat for de praktiske Kursus. Arbejdet i Kredsene bliver ikke det samme, naar det ikke er D.K.s. Vil fraraade, at der nedsættes Udvalg til at forberede noget i den Sag og vil stemme for at beholde den gamle Ordning.
Fru Scheuer vil støtte Fru Stampe Feddersen, synes ogsaa, at det lige saa godt som de andre Foretagender maa kunne staa paa egne Ben, mener, at D.K. som Helhed vil staa sig ved at komme af med dem.
Fru Hansen synes, at det vil se underligt ud, at man omtrent samtidig ansøger om et forøget Statstilskud og om at komme af med dem; for Landet vil det vare et Tab at komme af med dem.
Fru Tolderlund mener, at de praktiske Kursus er et Styrkebælte for D.K., det er en Magt, vi ikke kan slippe. Fællesstyrelsen maa kunne supplere sig med nogle Medlemmer, der kan gøre det Arbejde.
Fru Bjerreaaard meddeler, at i Silkeborgkredsen havde flere meldt sig ind i Kredsen paa de praktiske Kursus, men saa snart de var forbi, meldte de sig atter ud, Kredsen var i flere Aar sygnende, men efter Mødet i Horsens er den gaaet betydelig frem.
Fru Carstensen: De praktiske Kursus skal vedblive at eksistere, men de kan blive en Institution ligesom Tegneskolen, Fagskolen for Linnedsyning o.s.v., Kredsene kan saa henvende sig til et Kontor eller noget lignende for at faa alt ordnet angaaende Kursus. Flere Kredse har været kede af, at D.K. har de praktiske Kursus, og ønsket, at vi skulde af med dem. Det er ikke, fordi Fællesstyrelsen finder det kedeligt at have med dem at gøre, men fordi den synes, at det ikke er redeligt at have Ansvar for noget, den ikke har med at gøre.
Fru Brodersen: Aalborgkredsen har taget Stilling til Spørgsmaalet, den har ikke noget imod, at Forbindelsen ophæves, den har aldrig haft Kursus eller ønsket at faa dem; Kredsen ønsker, at de skal beholde D.K.s Navn, vil bifalde, at Fællesstyrelsen nedsætter et Udvalg.
Fru Holch holder teoretisk med Fru Stampe Feddersen, men mener, at det er i de fleste Provinsbyer som i Maribo, at der tales mere om D.K., naar der er praktiske Kursus.
Fru Branth Jørgensen mener, at alt det praktiske skal stryges for at vise, at det er Valgretten, der er det brændende.
Fru Asmund synes, Diskussionen falder i 2 Afdelinger l/ om de skal stryges af Hensyn til Fællesstyrelsen og 2/ om de skal stryges af Hensyn til Alliancen; hun tror, at D.K. vinder flest Medlemmer ved at fremhæve, at det har andre Ting paa sit Program end Valgret, de praktiske Kursus er nødvendige for at skaffe Medlemmer; da der nu er to Foreninger, der arbejder for Valgretten, bliver det vanskeligere at skaffe Medlemmer, jo mere ensartede de bliver. Synes ikke heller, det er redeligt, at Fællesstyrelsen stryger dem pro forma, naar Kredsene har dem.
Frk. Jagd: Jeg synes, Spørgsmaalet er, om Opgivelsen af Kursus vil sikre os, at vi bliver i Alliancen; Københavnskredsen har jo flere andre praktiske Ting; Formanden for Valgretsforbundet siger, at vi
staar lovlig i Alliancen, vil vi blive sat ud, hvis vi ikke opgiver dem? Jeg kan ikke tænke, at Alliancen skulde forlange, at en saa gammel Forening, der har virket saa meget til Forbedring af Kvindens Stilling, skulde fortrænges af en yngre.
Fru Stampe Feddersen: Da Spørgsmaalet først kom frem, holdt jeg paa dem paa Grund af deres Nytte; hvad der har gjort, at jeg nu har en anden Mening er, at flere Kredse har udtalt sig imod dem, og det, at det viser sig, at det er af saa stor Vigtighed for Kredsene, at vi er i Alliancen; men er Kredsene stemte for, at vi skal beholde dem, skal vi naturligvis gøre det, men saa maa de ikke lægge Ansvaret paa Fællesstyrelsen, hvis vi kommer ud af Alliancen.
Frk. Helene Berg: De, der sætter Pris paa at være i Alliancen, skal ikke være nervøse over alle de Rygter, der opstaar, det er i Virkeligheden kun Rygter paa løs Grund, jeg er overbevist om, at naar der kommer en officiel Skrivelse fra Valgretsforbundet, som er den gyldigste Repræsentation for Kvinderne, og denne Skrivelse klart fremstiller Forholdene for Alliancen, vil denne betænke sig paa at sætte Valgretsforbundet ud for at optage en ganske ny Forening, der ikke før har været med i Arbejdet. Det var ikke Meningen paa Kongressen, at de Organisationer, der allerede stod i Alliancen, skulde rette sig efter de Krav, der stilledes paa Kongressen, og som gjalt de Foreninger, der for Fremtiden slutter sig til den, i hvert Land er det dog rimeligt, at man vælger den Repræsentation, der er det fyldigste Udtryk for alle Landets Kvinder.
Fru Stampe Feddersen: Alle Ophævelserne, der er gjort, burde have været gjorte, inden Valgretsforbundet meldte sig ind i Alliancen i Berlin, hvis der er nogen Ulovlighed, er den ikke bleven større, efter at D.K. er kommen ind. Vil Kredsene lade være at blive nervøse over Forholdet til Alliancen, vil Fællesstyrelsen gærne beholde dem, saa længe til der skal en ny Bevilling til.
Det sættes under Afstemning, om de praktiske Kursus skal vedblive at høre ind under D.K. i det mindste saa længe, til Bevillingen skal fornyes.
Det vedtages, at de skal bevares som D.K.s.
V Fru Carstensen vil bede Forsamlingen overveje, om det ikke var bedst, at Lovene for Kredsene var ens for dermed at fastslaa, at det er en Forening, der arbejder for samme Maal. Jeg har hørt, at ikke alle Kredsene har Arbejdet for Valgretten i deres Love, jeg vil derfor foreslaa nedsat et Udvalg, der laver en Form for, hvorledes Kredslovene skal udarbejdes, saa det fastslaas, hvad Kredsen arbejder for, og hvorledes man arbejder, det kan jo vedtages paa Fællesmødet.
Fru Holch: Vi er nødt til at være rummelige, vi kommer ikke langt, hvis vi ikke er det, vi maa kunne medtage ogsaa dem, der kun vil kommunal Valgret.
Fru Scheuer: Det er først for nylig, det er kommet til at staa i Fælleslovene, derfor staar det ikke i de gamle Kredses Love.
Fru Bjerregaard: Silkeborgkredsen ændrede sine Love straks efter Fællesmødet i Horsens, vi mente, det var en Forpligtelse at gøre det, og troede, at alle Kredsene havde Paragrafen om kommunal og politisk Valgret og Valgbarhed.
Fru Scheving: Efter Mødet i Horsens lod Hjørringkredsen Ændringen trykke og omdele til alle Medlemmerne, nu skal der trykkes ny Love, saa føjes den ind.
Fru Scheuer: Spørgsmaalet er blevet rejst, fordi der er ny Kredse, paa hvis Love der ikke staar noget om politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed; til Fru Holck vil jeg sige, at jeg synes ikke, der kan være nogen Fare ved at tale om politisk Valgret, det staar jo i Fælleslovene, saa Folk ved jo, at vi arbejder derfor.
Fru Stampe Feddersen:. Det hele er gjort med, at Kredsene tager Fælleslovenes § 1 i deres Love, Resten maa saa hver Kreds gøre, som den finder bedst.
Frk. Anna Jagd mener, at hvis der skal være en Norm for Kredslovene, maa det være den stedlige Generalforsamling, der skal vedtage den.
Frk. Helene Berg: De stedlige Generalforsamlinger er undergivet Fællesmødet; hvad der vedtages der, kan de stedlige ikke omstøde. Jeg tror ikke, det vil være heldigt at vedtage en Norm, men det er vigtigt at faa vedtaget, at Fælleslovenes § 1 skal staa i alle Kredsenes Love, det øvrige maa være frit.
Overretssagfører Munch Petersen: Det vil være af stor Betydning at faa fastslaaet, at de ny Kredse skal have § 1, men det vil sikkert vække Uro, hvis man forlanger af de gamle Kredse, at de ogsaa skal have den.
Fru Asmund: Helsingørkredsen har i sine Love en Henvisning til Fælleslovenes § 1, vi uddeler aldrig de lokale Love, uden at der medfølger et Ekspl. af Fælleslovene.
Frk. Berg synes ikke, der skal vedtages noget, der kun skal gælde fremtidige Kredse, hvad der vedtages, maa gælde alle.
Udenfor Dagsordenen taler Fru Stampe Feddersen om en Udvidelse af Fællesstyrelsen.
Det er blevet gjort gældende fra Kredsene, at de havde for lidt Indblik i Arbejdet, en Følge af den Indvending var, at vi havde faaet Januarmødet med Formændene, som nu har været afholdt et Par Gange, men der siges stadig i Kredsene, at de ikke er tilstrækkelig med i Arbejdet. Fællesstyrelsen vil gærne have flere med i Arbejdet, vi trænger dertil, men det er vanskeligt, vi ser jo, hvor faa der er mødt her i Dag. Jeg vil foreslaa at udvide Fællesstyrelsen til 15, hvoraf 7 skal være i København og danne et Forretningsudvalg, der maa gøre Arbejdet, de øvrige skal kun have Forpligtelse til at møde til 4 Styrelsesmøder: l/ i Januar 2/ i April 3/ i Oktober og 4/ Fællesmødet. Det vilde maaske tilfredsstille Kredsene men - det er ogsaa et Pengespørgsmaal; Fællesstyrelsens Rejser kunde ikke blive betalt af Fælleskassen, naar Styrelsen skal have saa mange Medlemmer. Tror Formændene, det vil vare heldigt at bringe et saadant Forslag frem paa Fællesmødet?
Frk. Berg synes, at det vigtigste Motiv er, at der skulde være nogle flere aktive Medlemmer i Fællesstyrelsen, det er vigtigere, at der kommer nogle ind, som kan gøre Arbejdet, end at de forskellige Dele bliver repræsenterede.
Fru Bjerregaard tror ikke, det bliver let at faa valgt Styrelsesmedlemmer, der kan foretage Rejserne.
Fru Holck tror, at det vil være Kredsene en Tilfredsstillelse at faa Tilbudet, men det bliver pro forma, at de kommer mere med i Arbejdet, for de vil ikke møde.
Overretssagfører Munch Petersen: Grunden til, at jeg har hilst Forslaget med Glæde, er, at Fællesstyrelsen ved det bliver delt i 2 Dele, hvoraf den ene er et Forretningsudvalg, der kan handle hurtig, og som ved, at det skal tage Affære, naar Fællesstyrelsen skal træde op i en eller anden Sag. En anden Grund er, at flere Kredse føler sig tilsidesatte, fordi de ikke har Repræsentanter i Fællesstyrelsen, de kan lettere tilfredsstilles, naar Fællesstyrelsen faar flere Medlemmer, og ved de Sager, hvor der ikke skal handles særlig hurtig, kan de være med.
Frk. Jagd slutter sig til Forslaget.
Det sættes under Afstemning vedtages at Forslaget skal bringes frem paa Fællesmødet.
Mødet sluttet Kl. 6.
B. Scheuer
Ordstyrer.
I Forslag om Ændring af Dagen for det aarlige Agitationsmøde. (se "Kv. og Sf". Nr. 1 08 )
II Hvad kan der yderligere gøres for at faa Kvinder valgt ind i Hjælpekassernes Bestyrelse?
III Forhandling om D.K.s Sangbog.
IV Forslag om, at de "praktiske Kursus" gaar over til at blive en selvstændig Indretning.
V Forhandling om Affattelse af de enkelte Kredses Love.
Til Stede var af Fællesstyrelsen: Fru Stampe Feddersen, Fru Carstensen, Fru Scheuer, Overretssagfører Munch Petersen, senere Frk. Anna. Olsen.
Desuden var Frk. Helene Berg og Frk. Daugaard til Stede.
Omtrent Halvdelen af Kredsformændene var mødt.
Fru Scheuer vælges til Dirigent.
I Fru Stampe Feddersen: Ved Landsforbundets Møde d. 24/11 07,vedtog Kvindevalgretsforeningen, at den vilde være fælles med D.K. om den foreslaaede aarlige Agitationsdag, men fandt det ikke heldigt, at Møderne skulde holdes en Hverdag. Man foreslog i Steden for d.20. Juni Søndag d. 28. Juni, og da det lod til, at ingen havde noget at indvende mod den Dag, foreslaas det nu Kredsformændene at gaa med dertil. Efter nogen Forhandling om Sagen vedtages det, at Møderne skal holdes d. 28. Juni.
II Folketingsmand Jensen Sønderup, der skulde have indledet, men ikke havde været i Stand til at komme til Stede, havde sendt en skriftlig Anvisning, som Fru Scheuer læste op.
Derefter førtes en længere Forhandling, hvori flere af Formændene meddelte, hvad der allerede var blevet gjort ude i Kredsene for at forberede Valget, der var blevet afholdt Foredrag om Hjælpekasser, flere Steder af Red. Kæmpegaard, og man havde agiteret gennem Bladene, man var enig om, at man lige før Valgene maatte agitere i Bladene, søge Samarbejde med de forskellige Partier, saa at man kunde faa dem til at sætte Kvinder paa alle Listerne og saaledes, at der var Udsigt til, at de kunde blive valgt, derimod var der ikke megen Stemning for at oprette særlige Kvindelister.
III Frk. Helene Berg vil bede Kredsformændene om at udtale sig om denne Sag, der er bleven sat paa Dagsordenen nærmest for at faa deres Vink; hvor stor Sangbogen skal være maa rette sig efter, hvad de mener at kunne give for den. Vi kan ikke overkomme en stor Sangbog, jeg har tænkt mig, den skulde indeholde ca. 100 Sange og kun saadanne, der med nogen Ret kan kaldes Kvindesagssange; kan der blive et nogenlunde stort Oplag, kan den vel leveres til 35 Øre. Jeg vil bede om, at man vil indskrænke sig til Udtalelser om 1/ hvor stor den skal være 2/ hvad den maa koste og 3/ om man mener, at Medlemmerne vil købe den.
Fru Stampe Feddersen: Som Formand i Nykøbingkredsen har jeg meget følt Savnet af en Sangbog, tror det vil være udmærket at faa en, 25 eller 35 Øre maa være passende Pris, man kan ikke forpligte alle Medlemmer til at købe den, men selve Foreningen vil vel købe en Del, som den kan have til Møderne og laane ud.
Fru Holch tror, at man godt kan forpligte sig til at tage et Ekspl. til hvert Medlem.
Fru Branth Jørgensen mener ikke, at der i hendes Kreds er Trang til en Sangbog, i Byerne har Folk gærne Sangbog.
Fru Brodersen: Aalborgkredsen har savnet en Sangbog meget, den har derfor tænkt paa at udgive en, men opgav det, da Fællesstyrelsen nedsatte et Udvalg, der skulde tage sig af det.
Fru Tolderlund: Ved de almindelige Møder synges der ikke hos os, ved enkelte større Møder har jeg ladet Sange trykke.
Fru Dorph havde tænkt sig, at der skulde være Sang ved Møderne, men de fleste af Medl. havde været imod det, fandt, at det ikke passede til Møder, vil dog gærne prøve paa at faa en Sangbog ind, vil gærne, at D.K. skal have sin egen Sangbog, men der maa ikke være under 100 Sange.
Fru Højmark mener ikke, at nogen i hendes Kreds vil købe en Sangbog, de har jo Højskolesangbogen, der maa man kunde finde tilstrækkelig mange Sange.
Fru Bjerregaard: Det er ikke altid saa let at finde Sange i Højskolesangbogen, det vil være godt at have en egen Sangbog.
Frk. Helene Berg: Det har ikke været Meningen at tage nogen Afstemning her i Dag, men efter Udtalelserne her i Dag er Resultatet altsaa, at vi skal have en Sangbog, at den skal indeholde ca. 100 Sange og ikke koste over 35 Øre.
IV Fru Stampe Feddersen: Paa Aarsmødet 1903 vedtoges det, at de praktiske Kursus skulde ind under D.K.s Ledelse, de har gjort stor Gavn i Kredsene og har været ledet med stor Dygtighed, men det er ikke godt for Fællesstyrelsen at have Ansvaret for Ledelsen af noget, ingen af den er inde i, vi faar et stort Bidrag af Staten til dem, jeg er overbevist om, at de bliver udmærket ledet, men det er ubehageligt at have Ansvaret for noget, man ikke kan sætte sig ind i. Tiden udvikler sig, Tiderne har forandret sig, Arbejdet maa mere og mere samle sig om Valgretten. Den internationale Alliance forlanger nu, at det skal være rene Valgretsforeninger, der optages i den, det er ikke tilbagevirkende, saa vi kan godt blive staaende i Alliancen; i Amsterdam skal Valgretsforbundet repræsentere Danmark, derfor var det godt, om vi stod korrekt, vilde D.K. slippe de praktiske Kursus, vil det blive en Kvinderetsforening; D.K. kan ikke slippe Arbejdet for Hustruens Retsstilling, men det kommer jo ogsaa nær op ad Valgretten. Spørgsmaalet er blevet brændende, fordi der er dannet en Valgretsforening; det vilde være sørgeligt, om vi skulde ud af Alliancen, der har sin store Betydning, og det vilde være godt, om de praktiske Kursus kunde blive en selvstændig Institution, Skræddersyningskursusset har jo været det i 7 Aar, saa maa de kunne blive det igen, og de andre ogsaa kunne blive det. Kredsene skal jo ikke derfor holde op at holde Kursus, de, der ønsker det, kan lige saa godt faa dem som tidligere, men det skal kun ske efter Forhandling med Fru Berg Nielsen og Frk. Steffensen og paa den Maade, de mente var bedst. At være Fællesstyrelse er i Øjeblikket ikke saa let, det var meget enklere tidligere; der skal ofte føres Forhandlinger med de andre Foreninger; jeg vil spørge Kredsformændene, om de ikke mener, det er rigtigst, at de praktiske Kursus bliver selvstændige. Desværre har Folketingsmand Jensen Sønderup ikke kunnet være til Stede ved Møderne, først i Aftes har Fru Scheuer faaet et Brev fra ham om Statstilskuddet.
Fru Scheuer oplæser Brevet.
Fru Rigmor Smidt synes ikke om, at de skal være selvstændige, vi bliver hverken mere eller mindre Valgretsforening, fordi vi opgiver dem, vi har flere andre Formaal, der heller ikke er Valgret f. Eks. Ugift Moders Retsstilling. Jeg kan ikke forstaa Fællesstyrelsens Stilling; at den er ked af Arbejdet, er ikke Grund nok til at slippe det, Fællesstyrelsen vælger jo selv det Udvalg, der er nedsat for de praktiske Kursus. Arbejdet i Kredsene bliver ikke det samme, naar det ikke er D.K.s. Vil fraraade, at der nedsættes Udvalg til at forberede noget i den Sag og vil stemme for at beholde den gamle Ordning.
Fru Scheuer vil støtte Fru Stampe Feddersen, synes ogsaa, at det lige saa godt som de andre Foretagender maa kunne staa paa egne Ben, mener, at D.K. som Helhed vil staa sig ved at komme af med dem.
Fru Hansen synes, at det vil se underligt ud, at man omtrent samtidig ansøger om et forøget Statstilskud og om at komme af med dem; for Landet vil det vare et Tab at komme af med dem.
Fru Tolderlund mener, at de praktiske Kursus er et Styrkebælte for D.K., det er en Magt, vi ikke kan slippe. Fællesstyrelsen maa kunne supplere sig med nogle Medlemmer, der kan gøre det Arbejde.
Fru Bjerreaaard meddeler, at i Silkeborgkredsen havde flere meldt sig ind i Kredsen paa de praktiske Kursus, men saa snart de var forbi, meldte de sig atter ud, Kredsen var i flere Aar sygnende, men efter Mødet i Horsens er den gaaet betydelig frem.
Fru Carstensen: De praktiske Kursus skal vedblive at eksistere, men de kan blive en Institution ligesom Tegneskolen, Fagskolen for Linnedsyning o.s.v., Kredsene kan saa henvende sig til et Kontor eller noget lignende for at faa alt ordnet angaaende Kursus. Flere Kredse har været kede af, at D.K. har de praktiske Kursus, og ønsket, at vi skulde af med dem. Det er ikke, fordi Fællesstyrelsen finder det kedeligt at have med dem at gøre, men fordi den synes, at det ikke er redeligt at have Ansvar for noget, den ikke har med at gøre.
Fru Brodersen: Aalborgkredsen har taget Stilling til Spørgsmaalet, den har ikke noget imod, at Forbindelsen ophæves, den har aldrig haft Kursus eller ønsket at faa dem; Kredsen ønsker, at de skal beholde D.K.s Navn, vil bifalde, at Fællesstyrelsen nedsætter et Udvalg.
Fru Holch holder teoretisk med Fru Stampe Feddersen, men mener, at det er i de fleste Provinsbyer som i Maribo, at der tales mere om D.K., naar der er praktiske Kursus.
Fru Branth Jørgensen mener, at alt det praktiske skal stryges for at vise, at det er Valgretten, der er det brændende.
Fru Asmund synes, Diskussionen falder i 2 Afdelinger l/ om de skal stryges af Hensyn til Fællesstyrelsen og 2/ om de skal stryges af Hensyn til Alliancen; hun tror, at D.K. vinder flest Medlemmer ved at fremhæve, at det har andre Ting paa sit Program end Valgret, de praktiske Kursus er nødvendige for at skaffe Medlemmer; da der nu er to Foreninger, der arbejder for Valgretten, bliver det vanskeligere at skaffe Medlemmer, jo mere ensartede de bliver. Synes ikke heller, det er redeligt, at Fællesstyrelsen stryger dem pro forma, naar Kredsene har dem.
Frk. Jagd: Jeg synes, Spørgsmaalet er, om Opgivelsen af Kursus vil sikre os, at vi bliver i Alliancen; Københavnskredsen har jo flere andre praktiske Ting; Formanden for Valgretsforbundet siger, at vi
staar lovlig i Alliancen, vil vi blive sat ud, hvis vi ikke opgiver dem? Jeg kan ikke tænke, at Alliancen skulde forlange, at en saa gammel Forening, der har virket saa meget til Forbedring af Kvindens Stilling, skulde fortrænges af en yngre.
Fru Stampe Feddersen: Da Spørgsmaalet først kom frem, holdt jeg paa dem paa Grund af deres Nytte; hvad der har gjort, at jeg nu har en anden Mening er, at flere Kredse har udtalt sig imod dem, og det, at det viser sig, at det er af saa stor Vigtighed for Kredsene, at vi er i Alliancen; men er Kredsene stemte for, at vi skal beholde dem, skal vi naturligvis gøre det, men saa maa de ikke lægge Ansvaret paa Fællesstyrelsen, hvis vi kommer ud af Alliancen.
Frk. Helene Berg: De, der sætter Pris paa at være i Alliancen, skal ikke være nervøse over alle de Rygter, der opstaar, det er i Virkeligheden kun Rygter paa løs Grund, jeg er overbevist om, at naar der kommer en officiel Skrivelse fra Valgretsforbundet, som er den gyldigste Repræsentation for Kvinderne, og denne Skrivelse klart fremstiller Forholdene for Alliancen, vil denne betænke sig paa at sætte Valgretsforbundet ud for at optage en ganske ny Forening, der ikke før har været med i Arbejdet. Det var ikke Meningen paa Kongressen, at de Organisationer, der allerede stod i Alliancen, skulde rette sig efter de Krav, der stilledes paa Kongressen, og som gjalt de Foreninger, der for Fremtiden slutter sig til den, i hvert Land er det dog rimeligt, at man vælger den Repræsentation, der er det fyldigste Udtryk for alle Landets Kvinder.
Fru Stampe Feddersen: Alle Ophævelserne, der er gjort, burde have været gjorte, inden Valgretsforbundet meldte sig ind i Alliancen i Berlin, hvis der er nogen Ulovlighed, er den ikke bleven større, efter at D.K. er kommen ind. Vil Kredsene lade være at blive nervøse over Forholdet til Alliancen, vil Fællesstyrelsen gærne beholde dem, saa længe til der skal en ny Bevilling til.
Det sættes under Afstemning, om de praktiske Kursus skal vedblive at høre ind under D.K. i det mindste saa længe, til Bevillingen skal fornyes.
Det vedtages, at de skal bevares som D.K.s.
V Fru Carstensen vil bede Forsamlingen overveje, om det ikke var bedst, at Lovene for Kredsene var ens for dermed at fastslaa, at det er en Forening, der arbejder for samme Maal. Jeg har hørt, at ikke alle Kredsene har Arbejdet for Valgretten i deres Love, jeg vil derfor foreslaa nedsat et Udvalg, der laver en Form for, hvorledes Kredslovene skal udarbejdes, saa det fastslaas, hvad Kredsen arbejder for, og hvorledes man arbejder, det kan jo vedtages paa Fællesmødet.
Fru Holch: Vi er nødt til at være rummelige, vi kommer ikke langt, hvis vi ikke er det, vi maa kunne medtage ogsaa dem, der kun vil kommunal Valgret.
Fru Scheuer: Det er først for nylig, det er kommet til at staa i Fælleslovene, derfor staar det ikke i de gamle Kredses Love.
Fru Bjerregaard: Silkeborgkredsen ændrede sine Love straks efter Fællesmødet i Horsens, vi mente, det var en Forpligtelse at gøre det, og troede, at alle Kredsene havde Paragrafen om kommunal og politisk Valgret og Valgbarhed.
Fru Scheving: Efter Mødet i Horsens lod Hjørringkredsen Ændringen trykke og omdele til alle Medlemmerne, nu skal der trykkes ny Love, saa føjes den ind.
Fru Scheuer: Spørgsmaalet er blevet rejst, fordi der er ny Kredse, paa hvis Love der ikke staar noget om politisk og kommunal Valgret og Valgbarhed; til Fru Holck vil jeg sige, at jeg synes ikke, der kan være nogen Fare ved at tale om politisk Valgret, det staar jo i Fælleslovene, saa Folk ved jo, at vi arbejder derfor.
Fru Stampe Feddersen:. Det hele er gjort med, at Kredsene tager Fælleslovenes § 1 i deres Love, Resten maa saa hver Kreds gøre, som den finder bedst.
Frk. Anna Jagd mener, at hvis der skal være en Norm for Kredslovene, maa det være den stedlige Generalforsamling, der skal vedtage den.
Frk. Helene Berg: De stedlige Generalforsamlinger er undergivet Fællesmødet; hvad der vedtages der, kan de stedlige ikke omstøde. Jeg tror ikke, det vil være heldigt at vedtage en Norm, men det er vigtigt at faa vedtaget, at Fælleslovenes § 1 skal staa i alle Kredsenes Love, det øvrige maa være frit.
Overretssagfører Munch Petersen: Det vil være af stor Betydning at faa fastslaaet, at de ny Kredse skal have § 1, men det vil sikkert vække Uro, hvis man forlanger af de gamle Kredse, at de ogsaa skal have den.
Fru Asmund: Helsingørkredsen har i sine Love en Henvisning til Fælleslovenes § 1, vi uddeler aldrig de lokale Love, uden at der medfølger et Ekspl. af Fælleslovene.
Frk. Berg synes ikke, der skal vedtages noget, der kun skal gælde fremtidige Kredse, hvad der vedtages, maa gælde alle.
Udenfor Dagsordenen taler Fru Stampe Feddersen om en Udvidelse af Fællesstyrelsen.
Det er blevet gjort gældende fra Kredsene, at de havde for lidt Indblik i Arbejdet, en Følge af den Indvending var, at vi havde faaet Januarmødet med Formændene, som nu har været afholdt et Par Gange, men der siges stadig i Kredsene, at de ikke er tilstrækkelig med i Arbejdet. Fællesstyrelsen vil gærne have flere med i Arbejdet, vi trænger dertil, men det er vanskeligt, vi ser jo, hvor faa der er mødt her i Dag. Jeg vil foreslaa at udvide Fællesstyrelsen til 15, hvoraf 7 skal være i København og danne et Forretningsudvalg, der maa gøre Arbejdet, de øvrige skal kun have Forpligtelse til at møde til 4 Styrelsesmøder: l/ i Januar 2/ i April 3/ i Oktober og 4/ Fællesmødet. Det vilde maaske tilfredsstille Kredsene men - det er ogsaa et Pengespørgsmaal; Fællesstyrelsens Rejser kunde ikke blive betalt af Fælleskassen, naar Styrelsen skal have saa mange Medlemmer. Tror Formændene, det vil vare heldigt at bringe et saadant Forslag frem paa Fællesmødet?
Frk. Berg synes, at det vigtigste Motiv er, at der skulde være nogle flere aktive Medlemmer i Fællesstyrelsen, det er vigtigere, at der kommer nogle ind, som kan gøre Arbejdet, end at de forskellige Dele bliver repræsenterede.
Fru Bjerregaard tror ikke, det bliver let at faa valgt Styrelsesmedlemmer, der kan foretage Rejserne.
Fru Holck tror, at det vil være Kredsene en Tilfredsstillelse at faa Tilbudet, men det bliver pro forma, at de kommer mere med i Arbejdet, for de vil ikke møde.
Overretssagfører Munch Petersen: Grunden til, at jeg har hilst Forslaget med Glæde, er, at Fællesstyrelsen ved det bliver delt i 2 Dele, hvoraf den ene er et Forretningsudvalg, der kan handle hurtig, og som ved, at det skal tage Affære, naar Fællesstyrelsen skal træde op i en eller anden Sag. En anden Grund er, at flere Kredse føler sig tilsidesatte, fordi de ikke har Repræsentanter i Fællesstyrelsen, de kan lettere tilfredsstilles, naar Fællesstyrelsen faar flere Medlemmer, og ved de Sager, hvor der ikke skal handles særlig hurtig, kan de være med.
Frk. Jagd slutter sig til Forslaget.
Det sættes under Afstemning vedtages at Forslaget skal bringes frem paa Fællesmødet.
Mødet sluttet Kl. 6.
B. Scheuer
Ordstyrer.
