« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 15. januar 1909
Fredag d. 15. Januar 1909 Kl. 2 holdt Fællesstyrelsen Møde med følgende Dagsorden:
l/ Forretningsudvalgets Formand aflægger Beretning.
2/ Forretningsudvalgets Stilling i Forhold til den øvrige Fællesstyrelse.
3/ Kan og bør D.K. intet gøre for, at Kvinderne bliver medbestemmende Ved Forsvarssagens Afgørelse, f.Eks. gennem en Folkeafstemning?
4/ "Næstvedsagen".
5/ Fællesmødet 1909.
6/ Eventuelt.
Til Stede var: Fru Stampe Feddersen, Fru Hostrup, Fru Riising Rasmussen, Fru Carstensen, Frk. Johansen, Landstingsmand Jørgen Bertelsen, Frk. Thøger Sørensen, Overretssagfører Munch Petersen, Fru Nelly Hansen, Chefssekretær Svenn Poulsen, Frk. Rickmann, Frk. Olsen.
Desuden var Frk. Daugaard til Stede.
Punkt 5 paa Dagsordenen tages først.
5 Fællesmødet i 1909:
Frk. Johansen henstiller, at der i "Kv. og Sf." gøres opmærksom paa, at Indmeldelsen af de delegerede bør sendes en Maaned før Mødet, da Indkvarteringen saa bedre kan ordnes.
Fru Stampe Feddersen mener, at det afhænger af, hvor naar Fællesmødet skal være, Generalforsamlingerne i Kredsene er i Reglen i Maj, og der vælges først de delegerede. Holstebrokredsen vil gærne have Mødet omkring d. 10. Juli; flere af Fællesstyrelsen ønsker at faa det ved d. 1.
Frk. Johansen mener, at der foruden det egentlige offentlige Møde d. 3. Dag kunde holdes et offentligt Aftenmøde d. 2. Dag.
Det foreslaas, at Mødet skal være 5.-6.-7. Juli.
vedtages.
Til det offentlige Aftenmøde skal de delegerede opfordres til at tale, der skal være 3-4 Talere, som hver taler et Kvarter eller 20 Minutter. Til det andet offentlige Møde foreslaas forskellige mandlige og kvindelige Talere, som man skal henvende sig til.
l/ Frk. Thøger Sørensen, der er Formand i Forretningsudvalget, har kun fungeret til 9. Novbr., derefter har Frk. Rickmann fungeret, fungerer endnu. Frk. Thøger Sørensen aflægger Beretning om, hvad Forretningsudvalget har udrettet i den forløbne Tid.
Fru Nelly Hansen vil i Anledning af Skrivelsen, der er udsendt af Forretningsudvalget til Kredsformændene, sige, at det ikke var Meningen, at Forretningsudvalget skulde behandle andre Sager end dem, der skal hurtig behandles. Skrivelsen burde først have været sendt til hele Fællesstyrelsen, før den sendtes til Kredsformændene. Sager, der kræver Lovændringer, bør først forelægges hele Styrelsen og ikke behandles alene af Forretningsudvalget.
Fru Stampe Feddersen mener, at det er en Fejl, at lovforslaget til Valgretsunionen ikke var blevet forelagt hele Fællesstyrelsen og navnlig Formand og Næstformand, da det er en meget vigtig Sag for D.K.
Frk. Thøger Sørensen: Fru Stampe Feddersen fik Fru Bjørners Forslag tilsendt og blev mundtlig bekendt med, hvad Forretningsudvalget havde vedtaget inden Mødet.
Fru Stampe Feddersen kendte intet til Forslaget, før det blev hende tilsendt som færdigt, havde straks faaet udarbejdet et andet Forslag, som blev indsendt, men fik til Svar, at det var for sent. Mener ikke, at D.K. kan være bekendt, at der staar i "Kv. og Sf." at D.K. har været med til at bede om Politisk Valgret, uden at Fællesstyrelsen ved noget om det.
Frk. Daugaard: Det er en Fejl af Valgretsforbundets Forretningsudvalg, at de ikke har spurgt de delegerede om det først.
Fru Stampe Feddersen: Det viser, at vi maa ud af Valgretsforbundet i alt indenlandsk; hvis vi ikke kan faa en Ordning, hvorved vi kun staar sammen i Arbejdet overfor Udlandet, vil jeg foreslaa Formændene, at vi gaar ud af Valgretsforbundet.
Overretssagfører Munch Petersen: Dette Spørgsmaal er ørkesløst; da vi gik ind i Valgretsforbundet, var det jo, fordi Kredsene ønskede, at vi skulde være der for at være repræsenteret overfor Udlandet.
Fru Carstensen: Vi kan vedtage, at en af Fællesstyrelsen ved næste Møde i Valgretsforbundet spørger, hvorledes det er gaaet til, hvem der har vedtaget, at man skulde gaa til Ministeren; det kan blive fastsat, at Forretningsudvalget for Fremtiden ikke maa gøre det, uden at det er vedtaget af de delegerede.
Frk. Johansen: Vi maa være klare over, hvorledes vi stiller os, omvi vil sætte vor Stilling som Fællesstyrelse ind paa det Spørgsmaal, hvis Kredsene forlanger, at vi skal være i Valgretsforbundet.
Landstingsmand Jørgen Bertelsen: D.K.s Stilling er Resultatet af Fællesmødets Beslutning, derfor kan den ikke ophæves før paa et Fællesmøde. Jeg mener, at Forretningsudvalget har handlet korrekt ved ikke at protestere, men vil støtte Fru Carstensens Forslag.
Fru Stampe Feddersen vil gøre opmærksom paa, at det har været for paa et Formandsmøde, om de vilde bemyndige Fællesstyrelsen til at søge at faa dannet en Union, og Bemyndigelsen blev givet.
Fru Nelly Hansen vil ogsaa støtte Fru Carstensen, det er alt, hvad der kan gøres nu. Meningen med § 15 kan ikke være, at Formændene kan kuldkaste, hvad Aarsmødet har vedtaget.
Overretssagfører Munch Petersen: Det behøver jo kun at siges Formændene, at vi har forsøgt at faa dannet en Union, men at det ikke er lykkedes.
Derefter tages Punkt 3.
3/ Frk. Johansen har længe tænkt over det Spørgsmaal, har ogsaa tænkt at skrive om det i "Kv. og Sf.", men har opgivet det, til det havde været for i Fællesstyrelsen. Jeg ved, at Kvindernes Forsvarsforening har Folkeafstemning paa sit Program, men da den møder med en bestemt Forsvarsplan, støder den mange bort; alle vil sikkert være enige om, at der trænges til Oplysning om den Sag, og at det er meningsløst, at Kvinderne stilles helt udenfor, naar den skal ordnes. Som Forholdene er, kan det sikkert kun ske gennem en Folkeafstemning, at Kvinderne kan komme med; hvilken Overbevisning man end har, skulde man have Lejlighed til at stemme om den Sag. Men stiller man Kravet om Folkeafstemning, paatager man sig ogsaa en Pligt til at virke for, at der kommer upartisk Oplysning om den. D.K. kunde bedre end andre Foreninger sørge for, at de modsatte Anskuelser kom til Orde, og at de bedst underrettede kom til at tale, saa der kunde blive en virkelig Forhandling. Jeg vil gærne, at Fællesstyrelsen skal udtale sig om, hvorvidt der er Mening i, at Kvinderne kommer til at afgive deres Stemmer, naar Sagen skal afgøres, og hvorledes det saa skal ordnes.
Fru Stampe Feddersen er enig med Frk. Johansen i, at Kvinderne skal have Lov til at sige deres Mening om Forsvarssagen, mener ogsaa, at det kun kan ske gennem en Folkeafstemning; men Vanskeligheden vil være at finde det Spørgsmaal, der skal forelægges.
Overretssagfører Munch Petersen er enig i, at det vilde være udmærket, om Kvinderne kunde komme til at afgøre dette Spørgsmaal, men en Folkeafstemning er umulig; men Forsvarssagen kan bruges af Kvinderne som Agitation for politisk Valgret, og dertil skal de bruge den.
Landstingsmand Bertelsen vil spørge Frk. Johansen, om Folkeafstemningen skal være afgørende for Forsvarssagen, og hvad man tænker sig, hvis Rigsdagen træffer en anden Afgørelse end Folkeafstemningen. Vil bestemt tilraade, at D.K. holder Forsvarssagen ude af Diskussionen saa meget som muligt, de enkelte Medlemmer kan derimod gøre deres Anskuelser gældende; faar vi en Sag som Forsvarssagen ind i D.K., vil det, der er D.K.s Hovedsag, let knuses. Vil man bruge Forsvarssagen som Agitation for politisk Valgret, vil det let blive opfattet som en Agitation for Forsvarssagen, Kvindesagen vil lide et Nederlag derved, som det vil være svært for den at rejse sig af.
Fru Nelly Hansen mener, at Forsvarssagen godt kan bruges som Agitation for politisk Valgret, man skal dog ikke holde Forsvarsforedrag. Kvinderne faar sikkert ikke politisk Valgret, før Mændenes bliver udvidet, derfor skal Kvinderne støtte de Bestræbelser, der er oppe for at udvide Mændenes Valgret.
Landstingsmand Bertelsen vil haabe, at Kvinderne skal faa politisk Valgret, uden at Valgretten udvides for Mændene, vil gærne, at D.K. skal søge at faa Rigsdagsmændene til at love, at de ikke gaar med til en Grundlovsændring, uden at Kvindernes Valgret tages med; tror, at vi staar overfor en Grundlovsændring. Forsvarsbevægelsen maa behandles med stor Varsomhed af D.K.
Fru Carstensen vil slutte sig til Bertelsen i, at vi ikke skal tale om Forsvarssagen, det vil blive misforstaaet, ingen af Sagerne vil staa sig ved det.
Fru Stampe Feddersen: I Nykøbing skal der være Forsvarsmøde, hvor Dr. Møller og en Venstremand skal tale, jeg agter at indlede, jeg synes, jeg kan gøre det, naar der tales fra begge Sider, saa kan der ikke siges, at D.K. tager Parti.
Overretssagfører Munch Petersen: Det gælder om, at der ikke ved saadanne Møder vedtages nogen Resolution.
Frk. Johansen: Det vil være heldigt, at man ikke helt overlader det til den enkelte Kreds, men siger til Kredsformændene, at de maa sørge for, at de faar Kræfter fra begge Sider.
Landstingsmand Bertelsen: D.K. har sin Hovedopgave i at skaffe Kvinderne lige Ret med Mændene; man bør henstille til Formændene, at der ikke holdes Møder om Forsvarssagen i D.K.; naar den Sag rejses, maa den enkelte tage Stilling til den, men D.K. som saadant skal holde sig uden for det. Fællesstyrelsen maa overlade det til Formændenes Takt, hvad de vil arrangere, men D.K. maa være varsom med at give sit Navn til.
Fru Stampe Feddersen foreslaar, at det skal siges, at Forsvarssagen helst skal holdes udenfor D.K., men tages den op, maa det være fuldstændig upartisk, saa der altid er Talere fra begge Sider.
Overretssagfører Munch Petersen: Det maa betones, at D.K. som saadant, ogsaa i Kredsene, ikke tager Stilling til Forsvarssagen, og der maa ikke vedtages Resolutioner.
2/ Forretningsudvalgets Stilling i Forhold til den øvrige Fællesstyrelse.
Frk. Rickmann: Der blev ikke givet Regler for Forretningsudvalget, man nedsatte det for at faa en Lettelse i Forretningsgangen, men det saas jo snart, at der kunde opstaa Vanskeligheder baade i Retning af, hvad de enkelte Medlemmer kan foretage uden at have konfereret med de øvrige,
og at Forretningsudvalget kan optræde mere selvstændig, end man mener, det er berettiget til. Vi er blevne enige om, at der maagives bestemte Regler for, hvad Forretningsudvalget kan foretage, vi
har bestræbt os for at gøre det saa godt, vi kunde, har vi overskredet vor Myndighed, maa det siges os; men vi maa holde paa, at Grænserne ikke maa sættes for snævre, da Forretningsgangen saa vil blive lige saa langsom som tidligere. Der har tidligere været talt om, at der skulde sendes en Udskrift af Protokollen til Formand og Næstformand, vi mener, at der efter hvert Møde skal sendes Udskrift til hele Fællesstyrelsen. Jeg vil gærne bede de forskellige Medlemmer om at udtale sig; det er Grænsetilfældene der er det vanskelige, vi vil gærne have bestemte Regler for, hvad Forretningsudvalget kan gøre paa egen Haand.
Fru Stampe Feddersen vil udtale sin Anerkendelse af det Arbejde, der er gjort af Forretningsudvalget; det er vanskeligt at forme Grænsen i Ord, men Lovændringer maa hele Fællesstyrelsen udtale sig om, før der træffes nogen Afgørelse.
Frk. Thøger Sørensen vil spørge, om der skal skrives ud til hele Fællesstyrelsen, naar en Sag er til Drøftelse, saa der først, naar der er kommet Svar fra dem alle, kan tages Bestemmelse, eller om Forretningsudvalget skal tage Bestemmelse og bagefter sende Meddelelse om det til de øvrige Medlemmer; i første Tilfælde, mener jeg, at Forretningsudvalget er overflødigt.
Fru Riising Rasmussen synes, at Forretningsudvalget har gjort et stort Arbejde, og det meste af, hvad der er gjort, har det været fuldt berettiget til at gøre paa egen Haand, der er kun en enkelt Ting, vi Kunde ønske at have faaet en Meddelelse om forinden, nemlig Lovændringen og D.K.s Forhold til andre Foreninger; det vil jo altid være rart at faa en Udskrift af Protokollen.
Frk. Thøger Sørensen: Der maa træffes en nøjagtig Bestemmelse, ellers er det vanskeligt at bestemme, hvad der er vigtigere Sager.
Fru Stampe Feddersen: Hele Fællesstyrelsen maa have en Udskrift af Protokollen efter hvert Møde, hvis der saa ikke inden 4 Dage sker Indsigelse, arbejdes der videre i Sagen, ellers maa det indankes for hele Fællesstyrelsen.
Frk. Thøger Sørensen: Naar Forretningsudvalget har taget en Bestemmelse, maa den ikke omstødes af et enkelt Medlem af Fællesstyrelsen; men de øvrige Medlemmer maa være bundne af Forretningsudvalgets Bestemmelse.
Fru Carstensen: Det enkelte Medlem af Fællesstyrelsen kan heller ikke optræde paa hele Styrelsens Vegne uden at have talt med de øvrige derom i Forvejen, kan i saa Tilfælde ikke underskrive som Medlem af Styrelsen, men kun med sit Navn.
4/"Næstvedsagen".
Frk. Thøger Sørensen forelægger Sagens Akter.
Fællesstyrelsen er enig om, at Fru Petersen stadig er Suppleant og ikke indtraadt i Fællesstyrelsen, da der ingen Plads var ledig.
Udenfor Dagsordenen oplæser Fru Carstensen et Indlæg til "Kv. Og Sf." om, at der ikke skal averteres om Cigaretter; man enes om, at det skal frem i Bladet.
Mødet sluttet Kl. 6.
A. Stampe Feddersen. Marie Riising Rasmussen.
l/ Forretningsudvalgets Formand aflægger Beretning.
2/ Forretningsudvalgets Stilling i Forhold til den øvrige Fællesstyrelse.
3/ Kan og bør D.K. intet gøre for, at Kvinderne bliver medbestemmende Ved Forsvarssagens Afgørelse, f.Eks. gennem en Folkeafstemning?
4/ "Næstvedsagen".
5/ Fællesmødet 1909.
6/ Eventuelt.
Til Stede var: Fru Stampe Feddersen, Fru Hostrup, Fru Riising Rasmussen, Fru Carstensen, Frk. Johansen, Landstingsmand Jørgen Bertelsen, Frk. Thøger Sørensen, Overretssagfører Munch Petersen, Fru Nelly Hansen, Chefssekretær Svenn Poulsen, Frk. Rickmann, Frk. Olsen.
Desuden var Frk. Daugaard til Stede.
Punkt 5 paa Dagsordenen tages først.
5 Fællesmødet i 1909:
Frk. Johansen henstiller, at der i "Kv. og Sf." gøres opmærksom paa, at Indmeldelsen af de delegerede bør sendes en Maaned før Mødet, da Indkvarteringen saa bedre kan ordnes.
Fru Stampe Feddersen mener, at det afhænger af, hvor naar Fællesmødet skal være, Generalforsamlingerne i Kredsene er i Reglen i Maj, og der vælges først de delegerede. Holstebrokredsen vil gærne have Mødet omkring d. 10. Juli; flere af Fællesstyrelsen ønsker at faa det ved d. 1.
Frk. Johansen mener, at der foruden det egentlige offentlige Møde d. 3. Dag kunde holdes et offentligt Aftenmøde d. 2. Dag.
Det foreslaas, at Mødet skal være 5.-6.-7. Juli.
vedtages.
Til det offentlige Aftenmøde skal de delegerede opfordres til at tale, der skal være 3-4 Talere, som hver taler et Kvarter eller 20 Minutter. Til det andet offentlige Møde foreslaas forskellige mandlige og kvindelige Talere, som man skal henvende sig til.
l/ Frk. Thøger Sørensen, der er Formand i Forretningsudvalget, har kun fungeret til 9. Novbr., derefter har Frk. Rickmann fungeret, fungerer endnu. Frk. Thøger Sørensen aflægger Beretning om, hvad Forretningsudvalget har udrettet i den forløbne Tid.
Fru Nelly Hansen vil i Anledning af Skrivelsen, der er udsendt af Forretningsudvalget til Kredsformændene, sige, at det ikke var Meningen, at Forretningsudvalget skulde behandle andre Sager end dem, der skal hurtig behandles. Skrivelsen burde først have været sendt til hele Fællesstyrelsen, før den sendtes til Kredsformændene. Sager, der kræver Lovændringer, bør først forelægges hele Styrelsen og ikke behandles alene af Forretningsudvalget.
Fru Stampe Feddersen mener, at det er en Fejl, at lovforslaget til Valgretsunionen ikke var blevet forelagt hele Fællesstyrelsen og navnlig Formand og Næstformand, da det er en meget vigtig Sag for D.K.
Frk. Thøger Sørensen: Fru Stampe Feddersen fik Fru Bjørners Forslag tilsendt og blev mundtlig bekendt med, hvad Forretningsudvalget havde vedtaget inden Mødet.
Fru Stampe Feddersen kendte intet til Forslaget, før det blev hende tilsendt som færdigt, havde straks faaet udarbejdet et andet Forslag, som blev indsendt, men fik til Svar, at det var for sent. Mener ikke, at D.K. kan være bekendt, at der staar i "Kv. og Sf." at D.K. har været med til at bede om Politisk Valgret, uden at Fællesstyrelsen ved noget om det.
Frk. Daugaard: Det er en Fejl af Valgretsforbundets Forretningsudvalg, at de ikke har spurgt de delegerede om det først.
Fru Stampe Feddersen: Det viser, at vi maa ud af Valgretsforbundet i alt indenlandsk; hvis vi ikke kan faa en Ordning, hvorved vi kun staar sammen i Arbejdet overfor Udlandet, vil jeg foreslaa Formændene, at vi gaar ud af Valgretsforbundet.
Overretssagfører Munch Petersen: Dette Spørgsmaal er ørkesløst; da vi gik ind i Valgretsforbundet, var det jo, fordi Kredsene ønskede, at vi skulde være der for at være repræsenteret overfor Udlandet.
Fru Carstensen: Vi kan vedtage, at en af Fællesstyrelsen ved næste Møde i Valgretsforbundet spørger, hvorledes det er gaaet til, hvem der har vedtaget, at man skulde gaa til Ministeren; det kan blive fastsat, at Forretningsudvalget for Fremtiden ikke maa gøre det, uden at det er vedtaget af de delegerede.
Frk. Johansen: Vi maa være klare over, hvorledes vi stiller os, omvi vil sætte vor Stilling som Fællesstyrelse ind paa det Spørgsmaal, hvis Kredsene forlanger, at vi skal være i Valgretsforbundet.
Landstingsmand Jørgen Bertelsen: D.K.s Stilling er Resultatet af Fællesmødets Beslutning, derfor kan den ikke ophæves før paa et Fællesmøde. Jeg mener, at Forretningsudvalget har handlet korrekt ved ikke at protestere, men vil støtte Fru Carstensens Forslag.
Fru Stampe Feddersen vil gøre opmærksom paa, at det har været for paa et Formandsmøde, om de vilde bemyndige Fællesstyrelsen til at søge at faa dannet en Union, og Bemyndigelsen blev givet.
Fru Nelly Hansen vil ogsaa støtte Fru Carstensen, det er alt, hvad der kan gøres nu. Meningen med § 15 kan ikke være, at Formændene kan kuldkaste, hvad Aarsmødet har vedtaget.
Overretssagfører Munch Petersen: Det behøver jo kun at siges Formændene, at vi har forsøgt at faa dannet en Union, men at det ikke er lykkedes.
Derefter tages Punkt 3.
3/ Frk. Johansen har længe tænkt over det Spørgsmaal, har ogsaa tænkt at skrive om det i "Kv. og Sf.", men har opgivet det, til det havde været for i Fællesstyrelsen. Jeg ved, at Kvindernes Forsvarsforening har Folkeafstemning paa sit Program, men da den møder med en bestemt Forsvarsplan, støder den mange bort; alle vil sikkert være enige om, at der trænges til Oplysning om den Sag, og at det er meningsløst, at Kvinderne stilles helt udenfor, naar den skal ordnes. Som Forholdene er, kan det sikkert kun ske gennem en Folkeafstemning, at Kvinderne kan komme med; hvilken Overbevisning man end har, skulde man have Lejlighed til at stemme om den Sag. Men stiller man Kravet om Folkeafstemning, paatager man sig ogsaa en Pligt til at virke for, at der kommer upartisk Oplysning om den. D.K. kunde bedre end andre Foreninger sørge for, at de modsatte Anskuelser kom til Orde, og at de bedst underrettede kom til at tale, saa der kunde blive en virkelig Forhandling. Jeg vil gærne, at Fællesstyrelsen skal udtale sig om, hvorvidt der er Mening i, at Kvinderne kommer til at afgive deres Stemmer, naar Sagen skal afgøres, og hvorledes det saa skal ordnes.
Fru Stampe Feddersen er enig med Frk. Johansen i, at Kvinderne skal have Lov til at sige deres Mening om Forsvarssagen, mener ogsaa, at det kun kan ske gennem en Folkeafstemning; men Vanskeligheden vil være at finde det Spørgsmaal, der skal forelægges.
Overretssagfører Munch Petersen er enig i, at det vilde være udmærket, om Kvinderne kunde komme til at afgøre dette Spørgsmaal, men en Folkeafstemning er umulig; men Forsvarssagen kan bruges af Kvinderne som Agitation for politisk Valgret, og dertil skal de bruge den.
Landstingsmand Bertelsen vil spørge Frk. Johansen, om Folkeafstemningen skal være afgørende for Forsvarssagen, og hvad man tænker sig, hvis Rigsdagen træffer en anden Afgørelse end Folkeafstemningen. Vil bestemt tilraade, at D.K. holder Forsvarssagen ude af Diskussionen saa meget som muligt, de enkelte Medlemmer kan derimod gøre deres Anskuelser gældende; faar vi en Sag som Forsvarssagen ind i D.K., vil det, der er D.K.s Hovedsag, let knuses. Vil man bruge Forsvarssagen som Agitation for politisk Valgret, vil det let blive opfattet som en Agitation for Forsvarssagen, Kvindesagen vil lide et Nederlag derved, som det vil være svært for den at rejse sig af.
Fru Nelly Hansen mener, at Forsvarssagen godt kan bruges som Agitation for politisk Valgret, man skal dog ikke holde Forsvarsforedrag. Kvinderne faar sikkert ikke politisk Valgret, før Mændenes bliver udvidet, derfor skal Kvinderne støtte de Bestræbelser, der er oppe for at udvide Mændenes Valgret.
Landstingsmand Bertelsen vil haabe, at Kvinderne skal faa politisk Valgret, uden at Valgretten udvides for Mændene, vil gærne, at D.K. skal søge at faa Rigsdagsmændene til at love, at de ikke gaar med til en Grundlovsændring, uden at Kvindernes Valgret tages med; tror, at vi staar overfor en Grundlovsændring. Forsvarsbevægelsen maa behandles med stor Varsomhed af D.K.
Fru Carstensen vil slutte sig til Bertelsen i, at vi ikke skal tale om Forsvarssagen, det vil blive misforstaaet, ingen af Sagerne vil staa sig ved det.
Fru Stampe Feddersen: I Nykøbing skal der være Forsvarsmøde, hvor Dr. Møller og en Venstremand skal tale, jeg agter at indlede, jeg synes, jeg kan gøre det, naar der tales fra begge Sider, saa kan der ikke siges, at D.K. tager Parti.
Overretssagfører Munch Petersen: Det gælder om, at der ikke ved saadanne Møder vedtages nogen Resolution.
Frk. Johansen: Det vil være heldigt, at man ikke helt overlader det til den enkelte Kreds, men siger til Kredsformændene, at de maa sørge for, at de faar Kræfter fra begge Sider.
Landstingsmand Bertelsen: D.K. har sin Hovedopgave i at skaffe Kvinderne lige Ret med Mændene; man bør henstille til Formændene, at der ikke holdes Møder om Forsvarssagen i D.K.; naar den Sag rejses, maa den enkelte tage Stilling til den, men D.K. som saadant skal holde sig uden for det. Fællesstyrelsen maa overlade det til Formændenes Takt, hvad de vil arrangere, men D.K. maa være varsom med at give sit Navn til.
Fru Stampe Feddersen foreslaar, at det skal siges, at Forsvarssagen helst skal holdes udenfor D.K., men tages den op, maa det være fuldstændig upartisk, saa der altid er Talere fra begge Sider.
Overretssagfører Munch Petersen: Det maa betones, at D.K. som saadant, ogsaa i Kredsene, ikke tager Stilling til Forsvarssagen, og der maa ikke vedtages Resolutioner.
2/ Forretningsudvalgets Stilling i Forhold til den øvrige Fællesstyrelse.
Frk. Rickmann: Der blev ikke givet Regler for Forretningsudvalget, man nedsatte det for at faa en Lettelse i Forretningsgangen, men det saas jo snart, at der kunde opstaa Vanskeligheder baade i Retning af, hvad de enkelte Medlemmer kan foretage uden at have konfereret med de øvrige,
og at Forretningsudvalget kan optræde mere selvstændig, end man mener, det er berettiget til. Vi er blevne enige om, at der maagives bestemte Regler for, hvad Forretningsudvalget kan foretage, vi
har bestræbt os for at gøre det saa godt, vi kunde, har vi overskredet vor Myndighed, maa det siges os; men vi maa holde paa, at Grænserne ikke maa sættes for snævre, da Forretningsgangen saa vil blive lige saa langsom som tidligere. Der har tidligere været talt om, at der skulde sendes en Udskrift af Protokollen til Formand og Næstformand, vi mener, at der efter hvert Møde skal sendes Udskrift til hele Fællesstyrelsen. Jeg vil gærne bede de forskellige Medlemmer om at udtale sig; det er Grænsetilfældene der er det vanskelige, vi vil gærne have bestemte Regler for, hvad Forretningsudvalget kan gøre paa egen Haand.
Fru Stampe Feddersen vil udtale sin Anerkendelse af det Arbejde, der er gjort af Forretningsudvalget; det er vanskeligt at forme Grænsen i Ord, men Lovændringer maa hele Fællesstyrelsen udtale sig om, før der træffes nogen Afgørelse.
Frk. Thøger Sørensen vil spørge, om der skal skrives ud til hele Fællesstyrelsen, naar en Sag er til Drøftelse, saa der først, naar der er kommet Svar fra dem alle, kan tages Bestemmelse, eller om Forretningsudvalget skal tage Bestemmelse og bagefter sende Meddelelse om det til de øvrige Medlemmer; i første Tilfælde, mener jeg, at Forretningsudvalget er overflødigt.
Fru Riising Rasmussen synes, at Forretningsudvalget har gjort et stort Arbejde, og det meste af, hvad der er gjort, har det været fuldt berettiget til at gøre paa egen Haand, der er kun en enkelt Ting, vi Kunde ønske at have faaet en Meddelelse om forinden, nemlig Lovændringen og D.K.s Forhold til andre Foreninger; det vil jo altid være rart at faa en Udskrift af Protokollen.
Frk. Thøger Sørensen: Der maa træffes en nøjagtig Bestemmelse, ellers er det vanskeligt at bestemme, hvad der er vigtigere Sager.
Fru Stampe Feddersen: Hele Fællesstyrelsen maa have en Udskrift af Protokollen efter hvert Møde, hvis der saa ikke inden 4 Dage sker Indsigelse, arbejdes der videre i Sagen, ellers maa det indankes for hele Fællesstyrelsen.
Frk. Thøger Sørensen: Naar Forretningsudvalget har taget en Bestemmelse, maa den ikke omstødes af et enkelt Medlem af Fællesstyrelsen; men de øvrige Medlemmer maa være bundne af Forretningsudvalgets Bestemmelse.
Fru Carstensen: Det enkelte Medlem af Fællesstyrelsen kan heller ikke optræde paa hele Styrelsens Vegne uden at have talt med de øvrige derom i Forvejen, kan i saa Tilfælde ikke underskrive som Medlem af Styrelsen, men kun med sit Navn.
4/"Næstvedsagen".
Frk. Thøger Sørensen forelægger Sagens Akter.
Fællesstyrelsen er enig om, at Fru Petersen stadig er Suppleant og ikke indtraadt i Fællesstyrelsen, da der ingen Plads var ledig.
Udenfor Dagsordenen oplæser Fru Carstensen et Indlæg til "Kv. Og Sf." om, at der ikke skal averteres om Cigaretter; man enes om, at det skal frem i Bladet.
Mødet sluttet Kl. 6.
A. Stampe Feddersen. Marie Riising Rasmussen.
