« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 11. maj 1910

« Se emneord

Onsdag den 11 Maj 1910 Kl. 7 holdt Forretningsudvalget Møde Studiestræde 49, 2.

Man gennemgik den foreløbige Dagsorden for Fællesmødet i Silkeborg den 3, 4 og 5 Juni og foretog forskellige Forandringer. Den endelige Dagsorden fastsloges (Bil. 33)
Det meddeltes, at Fru Lemche havde erklæret sig villig til at indtræde i Fællesstyrelsen; der var yderligere, efter at Herman Trier havde givet Afslag, sket Henvendelse til Fuldmægtig i Indenrigsministeriet Haarlev, men det endelige Svar forelaa endnu ikke.
Som Suppleanter nævnedes: Frk. Sørensen, Helsingør; Fru Thyra Dorph, Krabbesholm; Fru Ulrikke Mathiesen, København; Frk. Lucia Jensen, Gelsted, og Frk. Anna Redder, Svendborg.
Det vedtoges at anmode Fru Rigmor Schmidt, Rønne, om at udpege en Kandidat fra Bornholm.
Det meddeltes, at Frk. Anne Bruun og Frk. Astrid Paludan-Müller havde lovet at være Dirigenter ved Fællesmødet.
F.U. drøftede Fremgangsmaaden ved Fællesstyrelsens Overtagelse af Ledelsen af de praktiske Kursus.
F.U. bemyndigede Fru Carstensen til at meddele Fru Berg-Nielsen, at F.S. mener, at maatte Ret til at ordne de praktiske Kursus selv, naar den skal have Ansvaret, og at de derfor fremtidig vil blive ledede gennem F.U., der hertil agter at antage Medhjælp.
Mødet hævet Kl. 9,45.