« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde 27. april 1911

« Se emneord

Torsdag d. 27. April 1911 Kl. 2 ½ holdt Fællesstyrelsen Møde i Gr. Hus. Mødt var: Fr. Riising-Rasmussen, Scheuer, Elisa Petersen, Bojsen-Møller, Berg-Nielsen, Carstensen, Rickmann, Olsen, og Hr. Jørgen Berthelsen og Munch-Petersen. Fr. Daugaard var tilstede og førte Protokollen. Dagsorden. 1. Legatet uddeles. 2. Banneret. 3. Regnskabet for 1910 fremlægges. 4. Fællesmødet 1911. 5. Kvindens politiske Valgret (Masseadresse). 6. Beretning fra Hovedkontoret. 7. Distriktsordningen. 8. Forskelligt. 1. Legatet uddeles til 10 Ansøgere, hvis Navne vil findes i Kv. & Samf. No. 9. - Iøvrigt var Legatets Forretningsfører Grosserer Herding tilstede og førte Legat-Protokollen. 2. Fr. Illum kom tilstede som Medlem af Bannerudvalget. – Det vedtoges at stemme skriftlig i 3 Omgange, hvis der ikke var absolut Flertal i 1. Omgang. - Fr. Bojsen-Møller fik Ordet for at anbefale Dr. Margrethe-Udkastet (Fr. Munchs), og for at læse en Skrivelse fra Fr. Lemche, der anbefalede "Guldhornene" (Fr. Munchs). Fr. Illum anbefalede "Faklen" (udført af Elna Borch), - og meddelte at disse to sidstnævnte Udkast var Resultatet af den foretagne Præmieudskrivning. - Fr. Carstensen anbefaler et Banner kun med en Inskription. F.Ex. "Som Nutids Kvinde saa Fremtids Slægt". - Der stemtes som følger: 1. Omgang: "Faklen" 5. - "Guldhornene" 3. - Dr. Margrethe 2. - Inskription 1. - 2. Omgang: "Faklen" 5. - "Guldhornene" 4. - Dr. Margrethe 1. - 1 "Stemmer ikke". - 3. Omgang: "Faklen" 5. - "Guldhornene" 5. - 1 "Stemmer ikke". – Man vedtog derefter: Ikke at anvende lodtrækning, men at anmode de to Kunstnere om at udarbejde Forslagene i den egentlige Størrelse og lade Fællesmødet i Juni 1911 træffe Afgørelsen. - Der kan hertil anvendes 150 Kr. indbefattet de en Gang bevilgede 100 Kr. til Præmier, men det overlades i øvrigt til Bannerudvalget at fordele denne Sum. - Til Mødet var iøvrigt indleveret 6 Udkast fra Tegneskolen og flere andre Udkast, som imidlertid ikke drøftedes. - 3. Regnskabet 1910 for D.K., "Kv. & Samfundet" og D.K.s Husholdningskursus fremlagdes. - Paa det første var et Overskud af ca. 500 Kr., paa det andet ca. 100. - Det tredje balancerede. - Uddrag af Regnskabet for D.K. vil fremkomme i "Kv. & Samf." Fraværende Medlemmer kan faa Regnskabet til Gennemsyn. Fr. Steffensen var p.G.a. Sygdom forhindret i at fremlægge Regnskab for Sykursus. - 4a. Fr. Stampe-Feddersen og Fr. Rickmann meddeler skriftlig, at de - paa Grund af manglende Kræfter - maa udtræde af Styrelsen. - Mødet beklager dette meget. - Efter Tur fratræder: E. Carstensen, A. Hostrup, A. Olsen, B. Scheuer, E. Petersen, M. Riising-Rasmussen, I. Tolderlund. - Villige til Genvalg er: Fr. Carstensen, Olsen, Petersen, Riising-Rasmussen og Scheuer. - Fr. Hostrup og Tolderlund har intet meddelt i den Retning. - Fr. Nelly Hansen er indtraadt som Suppleant i Thyra Dorfs Plads og skal altsaa nyvælges. - Istedetfor Fr. Rickmann venter man Forslag fra Københavns-Kr. om Valg af et andet af dens Styrelses-Medlemmer. b. Da ingen af de tidligere foreslaaede Talere har givet Tilsagn vedtager man at henvende sig til Fr. Arenholt. - Hr. Munch-Petersen paatager sig enten selv at tale (sammen med Fr. A.) eller skaffe en anden. – En Henvendelse skal ligeledes ske til Niels Hjort. c. Til Dagsordenen (foreløbig): Kv. pol. Valgret, Masseadresse, Fr., lige Løn for lige Arbejde (N. Hjort), Fælleslovene. - Forslag skal indsendes inden den 23. Maj. - Mødet er indkaldt i "Kv. og Samf." No. 8. - d. Dirigenter: Følgende nævnes: Henny Petersen, Fr. Rasmussen, Odense (anbefales af Formanden), Fr. Schiøler, Glostrup. Nykøbing-Kr. spørges om den kan skaffe en stedlig Dirigent. - 5. Fr. Lemches Forslag i "Kv. og Samf." No. 7 samt Spørgsmaal om en Masseadresse forelægges Fællesmødet paa et lukket Møde. - 6. Bilag No. 62. - Til Punkt II: Man vedtager at se Tiden an. - III: Man drøfter Muligheden af til Brevmærke at anvende en af de Tegninger, som Tegneskolen har sendt til Banneret. IV: Man vedtager at anvende det i No. 8 optagne Billede, saafremt dette tillades af Kunstneren. - V: Vedtages. 7. Bilag No.63. - Vedtages. - Til Udv. valgtes: Fr. A. Olsen, E. Petersen, Th. Daugaard. - 8a. Udenfor Dagsordenen mellem Punkt 2 og 3 beklagede Formanden sig over, at man paa Hk. ikke havde taget Hensyn til hendes Ønske om et Møde i Lovudvalget i Febr. - Saafremt der her foreligger en Fejltagelse eller Forglemmelse beklager man dette meget og gaar videre i Dagsordenen. - b. Forskellige Breve oplæses. - Til Afholdelse af et Agitations-Distriktsmøde i Esbjerg bevilges 20 Kr. - Til Hurup-Kreds: 15 Kr. - c. Man vedtager at Formanden og Fr. C. Petersen skal forsøge paa imorgen at faa en Samtale med Justitsministeren for mulig at afværge, at der hindres Kvinder Adgang til Statspolitiet. - d. Man maa afslaa en Anmodning fra "Danske Kvindeforeningers Valgretsforbund" om til Kredsene gennem Hovedkontoret at udsende Prøve af en Pjece "Kvindevalgrettens Historie i korte Træk" (ved I. Nørlund, udg. af D.K. V.). Man mener at savne forskellige Oplysninger og Navne i den og ønsker heller ikke at udsende noget Skrift før D.K.s Historie foreligger. Mødet hævedes Kl. 10.