« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 20. juni 1912

« Se emneord

Fortrolig! Udsendt fl. 24. Juni 1912. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Møde i F.U. d. 20. 6. 1912 Kl. 3 ½ Tilstede var: Damerne Olsen, Berg-Nielsen, Riising-Rasmussen, Carstensen, Lemche og Knudsen, - endvidere Th. Daugaard, som førte Protokollen. 1. Det vedtoges, at Kontrakten med Bogtrykker Jørgensen & Co. ang. Trykning af "Kvinden og Samfundet" skal opsiges til Ophør d. 1. Januar 1913. 2. Angaaende Spørgsmaal om, hvorvidt den ved det offentlige Møde i Koldinghus vedtagne Resolution skal sendes til den engelske Regeringschef og Indenrigsminister, vedtoges det at udsætte Bestemmelse herom, til Fællesstyrelsen samles i September. 3. Det overdroges Fru Berg-Nielsen at forfatte og faa indsendt inden 1. Juli de fornødne Andragender ang. Tilskud fra Staten til de praktiske Kursus. 4. Fru Berg-Nielsen vælges til fungerende Formand for F.U. indtil 1. Møde i September. 5. Formanden meddelte, at Fru Wilkens havde nedlagt sit Mandat som Medlem af Fællesstyrelsen og at Fru Stampe-Feddersen var underrettet herom og vilde blive indkaldt til næste Fællesstyrelsesmøde. Mødet hæves Kl. 5. ”KVINDEN OG SAMFUNDET« Medlemsblad for Dansk Kvindesamfund. Studiestræde 49. Tlf. Byen 172 x. Kontortid: 10 - 2 København d. 25/6-12 Fortrolig. Tilføjelse til den 24.6.12 udsendte Protokol for F.U. i D.K.s Fællesstyrelse Tilføjelse til Punkt 2. Det var Fru Riising Rasmussen, der ønskede Sagen om den engelse Resulution forelagt F.U., hvilken Oplysning hun har ønsket tilført Protokollen. Th. Daugaard