« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 16. oktober 1912

« Se emneord

Fortrolig. Udsendt d. 19. Oktober 1912. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Der afholdtes Møde i F.U. den 16. Oktober 1912. Mødt var Damerne: Berg, Berg-Nielsen, Knudsen, Lemche og Olsen samt Hr. Munch-Petersen. Desuden var Th. Daugaard tilstede. 1. I Anledning af et Brev fra Kolding Kredsens Formand, hvori hun anmoder om Fællesstyrelsens Raad med Hensyn til to Suppleanters Indtræden eller Ikke-Indtræden i Dansk Kv.s stedlige Kredsstyrelse (efter at de har startet og er Ledere af en stedlig Kvindevalgrets forening) udtaler F.U., at det tilraader at lade Sagen gaa saa ubemærket hen som muligt, og at alt Agitationsarbejde, hvis de paagældende Medlemmer viser sig illoyale, bør ske gennem Distriktet og altsaa ikke komme til Forhandling i Kolding Kredsens Styrelse. 2. Fra Aftenskolen i Korsør foreligger Anmodning om at laane et Køkkenudstyr ligesom sidste Aar. Da der ikke er nogen ledige Udstyr, maa Anmodningen afslaaes. 3. Der foreligger Svar fra "Landsforeningen för Kvinnans politiska Rosträtt" og fra "Fredrika Bremer Förbundet". Begge gaar ud paa, at et muligt skandinavisk Kvindemøde for Sveriges Vedkommende først kan afholdes i 1914. F.U. betragter det derfor som givet, at Fællesmødet afholdes som bestemt paa Bornholm, men at man 1) svarer Sverige, at man venter deres Deltagelse i 1914 og ligeledes sikrer Deltagelse fra Norge, Finland og Island, 2) naar dette er gjort, omtaler Sagen i Bladet, 3) gøre det mest mulige ud af Formandsmødet ogsaa i Henseende til Valgretten. Der skal forsøges paa at rejse et Pengefond (ca. 1000 Kr.) til Anvendelse af Tilskud til Rejsen for de smaa Kredses Vedkommende, Indkvartering o.s.v. Der skal i det Hele lægges Kraft i et Arbejde for et fyldigt Formandsmøde, der anses for at være ligesaa opsigtsvækkende og værdifuldt, da det afholdes midt i Rigsdagssamlingen, som et Møde i Juni eller September vilde være. 4) Der fremlægges Udkast til Forslag til en Kontrakt med Bogtrykker Hertz. Papirprøve fremlægges for første Gang og vinder ikke Bifald. Det vedtages at opfordre Hertz til at give Tilbud paa andet Papir og paa Bladet som Ugeblad samt at imødekomme en Anmodning fra Jørgensen om at blive sat i Stand til at overveje, om han kan trykke Bladet til den billigst foreliggende Pris. Naar begge Svar foreligger, skal F.U. indkaldes til Møde paany. 5) I Anledning af den Mindefest, der den 28. Oktober skal finde Sted i Roskilde for Dronn. Margrethe (500-Aars Dødsdag), er der indledet Forhandlinger med den paagældende Komité, om D.K. kan blive repræsenteret og paa hvilken Maade. Der ventes Svar med det første. Gaar det ud paa, at et ubegrænset Antal kan møde, skal der udsendes Meddelelse herom til alle Medlemmer af Fællesstyrelsen. Ingen Udgifter afholdes i denne Forbindelse af Fælleskassen. 6) I Anledning af en Indbydelse fra "Mens League for Womens Suffrage" i London til at komme til Stede ved en i London i Slutningen af Oktober afholdt international Kongres for Kvindevalgret erklærer Hr. Munch-Petersen sig for villig til at rejse som D.K.s Repræsentant (dog for egen Regning). 7) En Skrivelse til Fru Lemche fra et Medlem i Horsens ang. Cirkulære fra Kultusministeriet om Kvinders Afskedigelse fra Skolerne, naar de gifter sig, henvises til Udvalget ang. Kvinders Adgang til Embeder. 8) I Anledning af vigtige Punkter i "Straffelovsforslaget" udtaler F.U., at man maa afvente dettes Fremlæggelse i Rigsdagen og da straks i et Møde overveje, hvad der skal foretages. Man anser Spørgsmaalet for i høj Grad egnet til Behandling paa Formandsmødet i Januar. 9) Det oplyses, at 4-5 af de fra 6 ’ Distrikt anmeldte Kredse ikke har holdt Møde i Agitationsugen og altsaa ikke har vedtaget Resolutionen. Mødet hævet Kl. 6 ½ .