« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 29. oktober 1912
Fortrolig. Udsendt d. 31 Oktober 1912. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Den 29. Oktober 1912 Kl. 3 ¼ holdt F.U. Møde. Mødt var: Damerne Berg, Berg-Nielsen, Carstensen, Knudsen, Lemche, Olsen og Riising-Rasmussen. Desuden var Th. Daugaard til Stede. 1. Det vedtages, at D.K. kan give Kr. 20,00 i Aarsbidrag til "Dansk Verdenssamfund". Fru Berg-Nielsen og Hr. Munch-Petersen vælges til at forhandle videre med Dansk Verdenssamfund og da foreslaa, at D.K. for dette Aarsbidrag erholder: Stemmeret til Fællesstyrelsens 15 Medlemmer samt et Eksemplar af det af Foreningen udgivne Medlemsblad sendt til hver Distriktsformand og et til hvert Medlem af Fællesstyrelsen. 2. Det er meddelt Hertz’s Trykkeri, at man ikke kan antage det tilbudte Papir, samt at Redaktionen ønsker Censur over Annoncerne, og at Trykkerstedet maa være "Hertz s Trykkeri” og ikke noget andet Trykkeri. Samtidig er det meddelt Jørgensen & Co., at et betydeligt billigere Tilbud forelaa fra anden Side, men at man i Henhold til Trykkeriets ønske gav det Lejlighed til at forsøge med et nyt Tilbud. Herpaa er indløbet følgende Svar: Hertz mener ikke at kunne gaa ind paa Annoncecensuren og maa have denne læmpet, hvis han skal gaa videre i Sagen; ligeledes fastholder han, at Trykkerstedet maa være et andet Trykkeri, nemlig Frantz Christtreus. Hertil svarer F.U.: Vi kan antage Frantz Christtreus Trykkeri som Trykkerstedet, men maa (5 St.) fastholde følgende Klausul i Kontrakten med enhver Bogtrykker: "Redaktionen kan forbyde visse Annoncers Optagelse og er altid berettiget til at forlange en Korrektur af Annoncesiderne, inden disse trykkes". Dette skal meddeles Hertz. Fra Jørgensen & Co. foreligger et Tilbud paa: Trykning af 7000 Eksemplarer til en Pris af Kr. 85,00 og 1,50 for hvert overskydende Hundrede samt et Tilskud til D.K. af Kr. 5,00 for en Netto-Annonceindtægt af 80,00 Kr. 10,00 og Kr. 15,00 for en Nettoindtægt af hhv. 90,00 og 100,00 Kr. og derefter Kr, 5,00 for hvert Nettooverskud paa 20,00. – Trykkeriet kræver Ret til uden Vederlag at faa ½ eller 1/1 Side af Tekstsiderne til Annoncetegning, hvorimod D.K. betales med Kr. 10,00 + Tilskud, naar Trykkeriet beslaglægger to Sider af Bladets Tekst. - Trykkeriet kan opsige Overenskomsten om et Aar, hvis Foretagendet giver Underskud, Foreningen derimod først om 4 Aar. - Der foreligger samtidig Tilbud paa Bladet som Ugeblad, hvori Grundprisen da bliver Kr. 90,00; iøvrigt samme Betingelser. Formanden udtaler herunder som sin Overbevisning, at "naar man gaar bort fra Hertz’s Forslag og et nyt Forslag fra Jørgensen foreligger, bør Fællesstyrelsen have Lejlighed til at overveje Sagen nærmere og bl.a. se de forskellige Papirprøver. F.U. fik i sidste Fællesstyrelsesmøde Fuldmagt til at forhandle videre med Hertz, men ikke til at modtage et nyt af Fællesstyrelsen ikke set Forslag". Fru Knudsen slutter sig hertil. De øvrige Medlemmer hævder: 1) at der ikke foreligger noget nyt Tilbud, men kun Jørgensens gamle Kr. 5,00 billigere og Klausul om Annonceudvidelsen, 2) at F.U. i Henhold til den Udsendte Protokol, hvorimod Indsigelse ikke er gjort, maa betragtes som bemyndiget til at afslutte denne Sag. Sagen skal optages igen, naar nyt Tilbud mulig foreligger fra Hertz. Det oplyses, at i det mindste 1000 Kr. vil være Forskellen mellem den Pris, vi nu giver, og den Jørgensen tilbyder til (med ringere Papir). 3. Til Kristne Kvinders Valgretsforening, der gennem Formanden har spurgt, om Kv. og Samf. kan blive Medlemsblad for denne Forening, anmodes Formanden om at stille følgende Forslag: Kr.Kv.F. faar hver Gang to Spalter mod for et mindste Antal af 200 Medlemmer at betale Kr. l,00 om Aaret for de Medlemmer, der er Medlemmer af Dansk Kvindesamfund, og altsaa ikke skal have Bladet, og Kr. 1,11 for de Medlemmer, der ikke er Medlemmer af D.K. Honorar til den mulige Redaktør af disse Spalter kan ikke gives. Naar Svaret foreligger, skal Sagen behandles af hele Styrelsen. 4. Til at ordne en Bortlodning til Fordel for et godt og fyldigt Formandsmøde 1913 vælges Damerne Carstensen, Knudsen og Lemche. 5. Til at forhandle med D.K. angaaende et eventuelt Samarbejde om "Tvungen Undervisning" er fra Kr.Kv.F. valgt Damerne Marie Sørensen, Absalonsgade 42, Odense og Marie Riber, Sæby Prstg. Høng. 6. Der er bevilget Husholdningskursus i Helsingør. Ligeledes i Nyborg og (under ganske særlige Forhold) alene af Fru Berg-Nielsen, hvilket tiltrædes af de øvrige Medlemmer. I Ranum er Underskuddet 20 Kr. - Paa Fællesmødet 1913 skal det paalægges Kredsene at indsende de lovbefalede Lister over Deltagerne, inden Kursus planlægges. - Vigtigt: 7. Paa Grund af et fra Økonomiudvalget indgaaet Forslag bestemmes det, at der skal afholdes Møde i Fællesstyrelsen sidst i November. Dagen kan ikke nærmere angives, men Medlemmer af Styrelsen anmodes indtrængende om at indrette sig paa at kunne møde. Sagen er af Vigtighed, men kan ikke refereres. 8. Vort Svar til Kultusministeriet ang. Ungdommens Undervisning passerer og vedlægges Protokollen. Ligesaa Kolding Resolutionen, der er indsendt til Tingenes Formænd (Bilag No. 75 og 76). - Mødet hæves Kl. 7.