« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 27. marts 1913
Fortrolig. Udsendt d. 31/3. 1913. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Der afholdtes Møde i F.U. den 27 Marts 1913 Kl. 3 ½ Mødt var Damerne Berg, Berg Nielsen, Carstensen, Lemche, Carstensen og Stampe-Feddersen samt Hr. Jørgen Berthelsen. – Endvidere var Æresformanden og Th. Daugaard tilstede. - 1. Fru Lemche meddeler som Medlem af Bestyrelsen for "Kvindernes Bygning", at der i en nær Fremtid paa et Bestyrelsesmøde vil blive stillet Forslag om, at D.K. skal anmodes om at overtage de 118.000 Kr., som Kvindernes Bygning ejer og da føre Planen videre. - Fru L. ønsker at vide, hvorledes man vil stille sig til et saadant Forslag. - F.U. udtaler, at det vilde være en smuk Opgave at løse, og at man i hvert Fald gerne er villig til at forhandle om det, dog maa man i Tide være forsigtig med at paatage sig Forpligtelser med Hensyn til Plan og Tid for en saadan Bygnings Rejsning. - 2. Fra 4. Distrikt er indsendt nogle Eksemplarer af dette Distrikts Ansøgning om at erholde Bevilling til at drive Biografteater paa Landet i de stedlige Amter samt Eksemplarer af Myndighedernes Svar paa denne Ansøgning, som er bleven bevilget. 4. Distrikt ønsker disse Tryksager udsendt til de øvrige Distrikter, hvilket man vedtager at lade ske. 3. Det er nu afgjort, at en Damper til 1500 Kr. skal afsejle fra København Fredag den 6. om Morgenen til Rønne. Billetten fra København til Rønne og tilbage bliver herefter ansat til Kr. 10,00 med Ret til Køjeplads (koster ellers Kr. 13,00). Deltagerne kan tage tilbage med enhver Damper, der forlader Bornholm i de paafølgende 3 Maaneder.- Hovedkontoret bemyndiges til at føre de med Rønne-Kredsen nødvendige Forhandlinger om Mødets Ordning o.s.v. Man skal anmode om at faa det ordnet saaledes, at Fællesstyrelsen kommer til at bo samlet. Fru Hostrup skal anmodes om at holde en af de ti Minutters Taler, som er nævnt i sidste Protokoludskrift. Man beklager, at Høffding endnu ikke er bleven spurgt, men Fru Knudsen lover per Telefon, at hun med det allerførste skal henvende sig til ham. - 4. Løsningkredsen meddeler, at den ikke ønsker i Aar at føre Mormonspørgsmaalet frem paa Fællesmødet, men derimod maaske senere. 5. Helen Clay-Petersen er villig til at rejse til Budapest som Suppleant for D.K. - 6. Der foreligger Skrivelse fra Distriktsformanden i 9. Dis. (Kolding-Fredericia), hvoraf det fremgaar, at en Del af Dis. Formænd ikke har villet udtale sig bestemt i Anledning af Horsenskredsens Skrivelse om at protestere imod tvungen Undervisning. 7. I et Brev af 27. Marts spørger Danske Kvinders Nationalraad om D. K. i et Sundhedsudvalg vil lade sig repræsentere ved Dr. H. Reinhard. - F. U. synes ikke om, at D. K. lader sig repræsentere ved et Medlem, der ikke har direkte Berøring med det egentlige Arbejde i D. K. og mener derfor, at man ikke kan indlade sig herpaa, men maa se Tiden an til man maaske faar et "sagkyndigt” Medlem i Fællesstyrelsen, der baade kan gøre Nytte i dette Udvalg og virkelig repræsentere D. K. - 8. Det vedtages, at næste Møde i Fællesstyrelsen skal afholdes den 30. April. - Dagene forud skal altsaa de fornødne Udvalgsmøder afholdes. - Mødet hævet Kl. 6. Til udenbys boende Medlemmer følger nogle Tryksager og Mærker (gratis) fra Kongresbureauet i Budapest. - Bedes venligst anvendt. - Th. D.