« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 11. september 1913

« Se emneord

Fortrolig. Uds. d. 13.9. 1913. Udskrift af Protokollen i F.U. i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Den 11. September 1913 Kl. 6 holdt F.U. Møde. Tilstede var Damerne Berg-Nielsen, Carstensen, Lemche og Olsen. Fru Knudsen havde sendt Afbud, da hun var valgt til at være tilstede som Københavnskredsens Repræsentant ved et Distriksmøde i Nykjøbing Sj., der var berammet til d. 11. ds. De øvrige Medlemmer havde ikke sendt Afbud. De mødte Medlemmer er noget i Tvivl om, hvorvidt Formandsvalg kan ske, naar kun 4 Medlemmer er mødt, men da Fru Stampe-Feddersen ved Telegram har stemt, og der saaledes er 5 Stemmer repræsenteret, konstituerer F.U. sig herefter med Fru Lemche som Formand. 1. F.U. vedtager at henstille til udenbysboende Medlemmer, at det nordiske Kvindesagsmøde afholdes af D.K. alene, men at D.K. allerede nu søger at interessere andre Kvindeforeninger i Arbejdet uden dog at give dem særlig Indflydelse i dette. Man henstiller endvidere, at man, som oprindeligt bestemt, holder sig til et 2 Dages Kvindesagsmøde og ikke drager filantropiske eller faglige Spørgsmaal frem, da en saadan Ordning vil kræve langt flere Kræfter, Penge og mere Tid, end der raades over. Man drøfter forskellige Forhold vedrørende Mødet og vedtager, at Damerne Carstensen, Knudsen, Lemche og Olsen skal danne det Udvalg, der paa Fællesstyrelsens Vegne skal forhandle med det af Københavnskredsen nedsatte Udvalg. Damerne Hein og Illum mødte Kl. 8 paa Københavnskredsens Vegne. Københavnskredsen havde tænkt sig den Mulighed, at Fællesmødet i Stedet for som planlagt at strække sig over 2 Dage, efterfulgt af et 2 Dages nordisk Møde, skulde indskrænkes til en Dag, saaledes at Indkvarteringen kun kom til at spænde over 3 Dage. Dette vinder ikke F.U.s Bifald, idet der hævdes, at der umuligt paa en Dag kan endes: Tillidsmændenes og Distrikternes Møde, Forretningssager og Valg o.s.v., og at det sikkert for de Delegerede, der kommer rejsende langvejs fra for at sige, hvad de har paa Hjerte, vil føles som en Slags Tilsidesættelse. Man maa i hvert Fald afvente og se, hvilke Forslag der indsendes til Dagsordenen og muligt overveje, om Fællesmødet kan indskrænkes til 1 ½ Dags Møde og med et 1 ½ Dags nordisk Møde bagefter. - Med Hensyn til Københavnskredsens økonomiske Tilskud til Mødet menes der, at den raader over ca. 4000 Kr. (hvoraf de 2500 er Lotteripenge). Fælleskassens Kasserer udtaler, at Fælleskassens Tilskud rimeligvis vil kunne blive ca. 3000 Kr., hvoraf maa afholdes mulige Udgifter ved en begrænset Indkvartering af Gæster fra de andre Lande. - Flere Enkeltheder drøftes, bl.a. Emner for det nordiske Kvindesagsmøde. Følgende 3 nævnes: Valgretten, Familieretten og Børnelovgivningen. Enkelte Navne nævnes som Indledere og Deltagere i Forhandlingen og noteres af det snævre Udvalg. Man drøfter ligeledes Muligheden af et Vogntog, en Raadhusfest (hvortil Borgerrepræsentationen skulde indbyde), en afsluttende Fest o.m.a. Man skal som aller første Skridt søge at faa Klarhed over, hvornaar Mødet skal afholdes. Der maa derfor ske Henvendelse til Sverig for at faa at vide, om Dagen for det svenske Rösträtts-Møde paa den baltiske Udstilling er fastsat idet man saa vidt mulig vil lægge det nordiske Møde herefter. Saasnart Svar foreligger fra Sverig og fra udenbys Medlemmer af Fællesstyrelsen, skal Udvalget holde sit første Arbejdsmøde. Det betones udtrykkeligt, at Udvalget ingen Ret har til at foretage nogen som helst Art af officielle Henvendelser, men at alt af den Slags maa gaa gennem Fællesstyrelsen, til hvem Udvalget henvender sig med sine Planer eller Ønsker. F.U. vedtager endvidere, at Fru Carstensen skal paa D.K.s Vegne tiltræde en Kommission, der er nedsat for at rejse et Mindesmærke for Frk. N. Zahle. Man vedtager, at F.U.s "Mødedag" i denne Vinter skal være Mandag (Eftermiddag Kl. 3 ½) Mødet hæves Kl. 9 ½. Fortrolig. Udsendt d. 11. Oktober 1913. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Tilføjelse til Protokollen af 11/9 1913. - Under Redaktørspørgsmaalet er overssprunget Bestemmelse om at Fru Lemche iøvrigt skal have alle saadanne Udgifter dækkede, som er en Følge af hendes Redaktørvirksomhed, f.Ex. Rejser mellem Lyngby og København, - Telefon, Porto osv. -