« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 1. december 1913

« Se emneord

Fortrolig! Udsendt den 5. December 1913. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Den 1. Dec. 1^13 holdt F.U. Møde. Tilstede var: Damerne Berg, Berg-Nielsen, Carstensen, Knudsen, Lemche, Olsen og Stampe-Feddersen, samt Herrerne Jørgen Berthelsen og A. Munch-Petersen. Endvidere var Helen Clay-Petersen, Kolding, Æresformanden og Th. Daugaard tilstede. 1. Statsseminarier for Kvinder: Paa Grundlag af Oplysninger, som foreligger fra Ranum Seminarium, vedtager man, at F.U. skal søge Oplysning om de Forhold, der ligger til Grund for, at Kvinder ikke har Adgang til Statsseminarier, og derefter arbejde for at faa Adgangen aabnet for Kvinder til alle Seminarier. Man skal søge disse Oplysninger først og fremmest gennem D.K.s Kredsformand i Ranum, Ingeborg Videbæk, og vil saaledes fortsætte det Arbejde, som D.K. jo tidligere har haft fat paa, idet man nu tror, at øjeblikket er gunstigt. 2. Det oplyses, at Udgifterne for Fælleskassen til Adoptionsmødet, der afholdtes sammen med Københavnskredsen, vil blive ca. 30 Kr. 3. Der foreligger Skrivelse fra Naturvidenskabeligt Samfund, hvori D.K. opfordres til at støtte et Andragende til Regering og Rigsdag, der gaar ud paa at bevare den nuværende Rigsdagsbygning til Afholdelse af Kongresser o.l. Man vedtager, at man ikke skal støtte dette Andragende, idet den Sag synes at ligge udenfor vore Rammer. 4. Husflidssagen: Tilstede ved dette Punkt var Forf. til Artiklen "Dansk Vævning", Johanne Deichmann. Der er indsendt Besvarelser fra forskellige Kredse, der omtrent alle gaar ud paa, at Husflidssagen Landet over røgtes af Mænd, og Husflidsselskabets Penge kun kommer Mænd til Gode. Til at undersøge hele dette Spørgsmaal nedsætter man et Udvalg, der bestaar af Damerne: Berg-Nielsen og Helen Clay-Petersen, ligesom Væverske Jenny Salling, Ribe skal opfordres til at træde ind i dette Udvalg, som skal 1) undersøge Kvinders Stilling og Vilkaar i Husflidssagen, og 2) Muligheden for at Husfliden kan blive et Erhverv for Kvinder. Johanne Deichmann kan ikke træde ind i dette Udvalg, da hun lige er tiltraadt et Udvalg, som Dansk Husflidsselskab har nedsat navnlig for at tage Vævesagen op, - men hun er villig til at give Udvalget Raad og Vink. 5. Nordisk Møde: Det meddeles, at Tidspunktet vilde passe navnlig Sverige noget bedre, hvis man rykkede det længere ind i Juni. Det vedtages derefter, at Fællesmødet skal være d. 8.-9. Juni og det nordiske Møde d. 10.-11. Juni, og at de officielle Indbydelser skal udsendes hurtigst muligt. 6. Formanden for økonomiudvalget, til hvem Ordningen af en ny Bogtrykkerkontrakt var overdraget, har erklæret, at økonomiudvalget ikke kan tage sig af denne Sag, - der derefter overdrages til Damerne Lemche, Olsen og Daugaard, samt A. Munch-Petersen. 7. Formandsmødet: Fra Ungdomsudvalget foreligger Skrivelser om, at dette ved nærmere Overvejelse er kommet til den Overbevisning, at det vilde være bedre at vente med Mødet om Ungdomssagen, indtil denne er mere systematisk forberedt rundt om i Landet, og det beder derfor om, at det offentlige Møde i Forbindelse med Formandsmødet ikke maa blive det en Gang vedtagne "Ungdomsmøde". Da det tillige meddeles, at Pastor Ricard ikke kan tale, og da Helene Berg samtidig meddeler, at hun heller ikke ønsker at tale, vedtager man at spørge Københavnskredsen, om den velvilligst vil gaa med til en Forandring af den en Gang vedtagne Plan og søge at faa et andet Emne. Hertil knyttes dog den Bestemmelse (med 6 Stemmer for og 1 imod), at man ikke ønsker Professor Lehmann til Aftenens Indleder, da hans Foredrag jo overvejende er kvindesagsfjendtligt. Da Tiden nu er saa fremrykket, at F.U. som Helhed ikke kan beskæftige sig med den nærmere Ordning af dette Møde, overdrages det til Damerne Knudsen og Lemche at forhandle videre med Københavnskredsen og træffe en anden Bestemmelse. I Brev beder Fru Tolderlund om, at Formandsmødet maa henlægges til d. 23. Jan. Dette kan desværre ikke lade sig gøre. Fru T. gør opmærksom paa, at det er den 3. Onsdag i Januar, ikke som skrevet den 4. Onsdag. Altsaa Formandsmødet afholdes den 21. Januar 1914 (den 3. Onsdag i Jan.). 8. Nationalraadets F.U. bestaaende af: Damerne Henny Forchhammer, Meta Hansen, Anna Buch, Thyman og Astrid Paludan-Møller kom tilstede til dette Punkt. Tillige var cand.polit. Ragna Schou tilstede som en af D.K.s Repræsentanter i Nationalraadet. Formanden i F.U. forelægger D.K.s Syn paa de før omtalte Lokalraad. Henny Forchhammer oplyser, at hun intet øjeblik har tænkt at komme D.K. paa tværs. Hun tænkte sig aldeles ikke, at nogen Konflikt kunde opstaa, og det er derfor heller ikke faldet hende ind at henvende sig til D.K.s to Repræsentanter i Nationalraadet, inden hun henvendte sig til Kredsene. Spørgsmaalet Lokalraad har heller ikke været drøftet paa noget andet Møde end Nationalraadets F.U., hvor D.K. ingen Repræsentant har. - Som Tegn paa, at hun troede sig paa den rigtige Side, meddeler hun, at Medlem af D.K.s Fællesstyrelse, Astrid Hostrup, Aarhus, var tilstede og medvirkende ved Dannelsen af et Udvalg til Overvejelse af et Lokalraad der. Hun maa stadig hævde som sin Opfattelse, at der ikke ligger nogen Uklarhed i, at baade Hovedforeningen og de enkelte Led staar i Nationalraadet. - Fra D.K.s Side hævdes det modsatte enstemmigt baade af F.U. og D.K.s Repræsentanter i Nationalraadet. Mødet sluttede med følgende Protokoltilførsel, der oplæstes: D.K.N. erklærer herved, at det ved Dannelse af Lokalraad i Fremtiden ikke vil opfordre D.K.s Kredse til at træde ind i disse, og vil, hvis Kredsene henvender sig om Optagelse, gøre dem opmærksomme paa Fællesstyrelsens Syn paa Sagen. Formanden i D.K.s F.U. udtaler en Tak til Nationalraadet for den Forhandlingsvenlighed, man i dette Spørgsmaal har mødt hos dette. - 9. Arbejdsanvisningskontorer: Form. for Københavnskredsen Øjenlæge Estrid Hein er tilstede under dette og de to følgende Punkter. Sagen, som er løselig omtalt i sidste Protokol, henvises til at behandles i et Udvalg bestaaende af Form. for F.U. og to af Københavnskredsens Medlemmer. 10. Administrationen af Enkeloven (Se Bladets Nr. 19 og 20. Fra Borgerrepræsentationen). Spørgsmaalet er kun midlertidigt ordnet, og man maa derfor være parat til at gribe ind og faa Kvinder i Administrationen, naar den endelige Ordning træffes. Man vil vide, at Alderdomsforsørgelsen skal administrere sammen med Enkeloven for Københavns Vedkommende. 11. Barselhjælp i Henhold til Fabrikloven: Fabriklovudv., der bestaar af Damerne Hein, Neergaard, Carstensen, Berg-Nielsen, Arenholt samt Jørgen Berthelsen, opfordres gennem Fru Hein om at træde sammen og søge det Forhold forandret, hvorefter de Kvinder, der søger Barselhjælp i Henhold til Fabrikloven, faar denne udbetalt gennem Distriktsforstanderne, der ofte optræder paa en Maade, som saarer og krænker dem. 12. Fra Dansk Kriminalistforening foreligger en Opfordring til D.K. om at udtale sig om Straffelovsudkastets Kap. 20 og 21 (Forbrydelse mod Sædeligheden og Forbrydelser i Familieforhold). Man vælger Damerne Berg, Berg-Nielsen og Stampe-Feddersen, samt vedtager at opfordre Damerne Rickmann og Reinhard til at gaa ind i et Udvalg, der kan tage sig af Spørgsmaalet. Saafremt der skal handles hurtigt, forbeholder Fru Stampe-Feddersen sig at kunne træde tilbage, da hun intet kan paatage sig paa denne Side Jul. Det skal foreslaas "Dansk Kriminalistforening" at betragte dette Udvalg som et Underudvalg under Fællesstyrelsen, og at denne under fornøden Diskretion skal gøres bekendt med de Forhandlinger, der kommer til at foregaa, ligesom den skal kende den mulige Udtalelse, som Udvalget vil foreslaa Dansk Kvindesamfund at fremkomme med. 13. Fællesstyrelsen er gjort opmærksom paa nogle uheldige Forhold ved Færgeforbindelsen mellem Malmø og København. En Dame, der færdes jævnlig paa denne Strækning, mener, at de tilsyneladende løsagtige Kvinder, der hver Aften tager fra København til Malmø og tilbage næste Morgen, opfører sig forargeligt paa Damperen. Hun nar henvendt sig til vedkommende Selskabs Direktør, der har udtalt, at disse Kvinder "var forbudt Adgang til 1. Kl.". F.U. henviser hende til Foreningen "Vagten" og opfordrer til at Sagen omtales i Bladene, og at der navnlig slaas til Lyd for, at det ikke er tilstrækkeligt, at disse Kvinder ikke faar Adgang til 1. Kl., men at 2. og 3. Kl. heller ikke maa forulempes af dem. 14. Man forhandler om, hvorvidt en Kreds af socialt interesserede Kvinder kan faa overdraget to Spalter i "Kvinden og Samfundet" hver Gang til Behandling af "kristelig-sociale Sporgsmaal". Da det viser sig, at der ikke med et saadant Arrangement følger Abonnement, som Tilfældet er med "Pædagogerne" og Nationalraadet, mener man, at vi ikke tør disponere over den stærkt indskrænkede Plads til kristelig-sociale Spørgsmaal, men derimod overordentlig gerne vil give Plads for Artikler om kristeligt Syn paa Kvindesagen. 15. Navneskik: Der nedsættes et Udvalg bestaaende af Damerne Berg og Stampe-Feddersen, ligesom O.R.S. Rickmann har erklæret sig villig til at gaa ind i dette Udvalg. Udvalget skal forberede Sagens Fremlæggelse paa Formandsmødet. Desværre bliver der ikke Lejlighed til et Samarbejde med Historisk Fællesforening, da den allerede har sit Andragende til Regeringen paa Trapperne, men man vil da søge at gøre sin Indflydelse gældende ved et selvstændigt Andragende, der delvis henholder sig til det af historisk Fællesforening indsendte Andragende. 16. Ungdomsudvalget ønsker gerne en Skrivelse udsendt til Kredsformændene, men af forskellige Grunde vil den i Stedet for blive optaget i Bladets No. 21. – Ungdomsudvalget ønske gerne skriftlig Forhandling med F.U. - Da man desværre ikke raader over den dertil nødvendige Arbejdskraft, maa dette Udvalg om som de andre Udvalg at lade Forhandlinger foregaa saa vidt muligt gennem den Repræsentant, U.U. har i F.U. Mødet hævedes Kl. 10. Fortrolig! Udsendt d. 12. December 1913. Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Tilføjelse til Protokollen for 1. Dec. Under Punkt 8 staar "Thymann", skal være Clara Thybjerg. -