« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 28. september 1914

« Se emneord

Fortrolig! Udsendt d. 3. Oktober 1914.
Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.

Der afholdtes Møde i F.U. d. 28.9. 1914 Kl. 3. -

Tilstede var: Berg, Berg-Nielsen, Carstensen, Lemche, Munch-Petersen, Olsen og Stampe-Feddersen. Desuden var Th. Daugaard tilstede. -

1. G. Lemche genvalgtes til Formand f. F.U. -

2. Udkast til en Skrivelse til Formændene ang.
Hvad kan D.K. gøre i Anledning af Krigen? blev fremlagt. I Udkastet, der har været omsendt til Fællesstyrelsens Medlemmer, slettedes Tallet 100 og foretoges en Del andre Rettelser. Det vedtoges derefter, at kun Formandens Navn skal under Skrivelsen.

3. Man drøftede Nedsættelse af et Udvalg til at kontrollere paa hvilken Maade Statstilskudet til praktiske Kursus anvendes.
B. Berg-Nielsen foreslog, at Udv. skulde vælges indenfor Fællesstyrelsen og udtalte, at saafremt dette Udvalg valgtes helt eller delvis udenfor Fællesstyrelsen ønskede hun paa næste Fællesmøde at foreslaa, at dette Udvalg valgtes direkte paa Fællesmødet. - Forslaget faldt med to Stemmer for (Lemche og Berg-Nielsen) og de øvrige 5 Stemmer imod. -
E. Carstensen foreslog, at Udvalget sammensættes af:
1-2 af F.U.s Medlemmer, 1 af Københavnskredsens Styrelse og af "et Fagmenneske". Vedtoges med 5 Stemmer for (Berg, Carstensen, Munch-Petersen, Olsen og Stampe-Feddersen) og 2 imod (Berg-Nielsen og Lemche). -
Af "Fagmennesker", som man kunde tænke sig at henvende sig til, nævntes: Eline Hansen, B. Scheuer, Petra Laugesen, Karen Blicher, Betty Traustedt. - Iøvrigt vedtog man at vente med at nedsætte Udvalget til man vidste, om K-Kr. vilde være med til at danne dette Udvalg og saa, hvem den valgte fra sin Styrelse. -
Der fremlagdes under dette Punkt et Brev fra J. Andersen og H. Clay-Petersen, i hvilket de protesterede imod, at Ansvaret for Statstilskudet lægges udenfor Fællesstyrelsen, under
Henvisning til Vedtagelse paa Fællesmødet i Silkeborg 1910.

4. Paa Forslag af Udv. ang. Kv. Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning vedtog man at lade anskaffe (af Statstilskudet til de praktiske Kursus) en Serie Billeder af det menneskelige Legeme til Brug ved Undervisning paa Kursus i Sundhedslære. -
Det vedtoges endvidere, at Kredsene skal have 25 % Rabat paa de Expl., de sælger, af Dr. Jensens og Dr. Feilbergs Smaaskrifter.
Det vedtoges, at det fynske Dis. man fraregne Julemaaneden i den Tid, den har faaet Lærerinden i Sundhedslære til Disposition. Distriktet betaler hendes Rejse frem og tilbage og hun holder da Ferie i sit Hjem. -
F.U. udtaler i denne Forbindelse, at Kursus i Sundhedslære ikke afholdes med mindre end 16 Elever paa et Kursus. -
Det vedtoges, at D.K. vil anbefale - til Brug ved Undervisning i D.K.s Kredse - en Kogebog, som Udv. f. Kv. Uddannelse til en Moders og Husmoders Gerning har anmodet Berg-Nielsen om at skrive.

Mødet hæves Kl. 6.