« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 29. marts 1915

« Se emneord

Der afholdtes Møde i F.U. d. 29. 3. 1915 Kl. 2 ½. –

Tilstede var: Berg-Nielsen, Lemche, Olsen og Palmgren-Munch-Petersen. - Desuden var Th. Daugaard tilstede. - (Afbud forelaa fra Carstensen og Stampe-Feddersen). –

1. Borgerrepræsentant Johanne Blom beder D.K. tage Affære i Anledning af nyt Forslag til Bestemmelser om Besættelse af Bestyrerstillinger ved Dagarbejdsskoler under Københavns
Kommune. - Da Forslaget gaar ud paa at ogsaa Mænd i Fremtiden kan antages paa samme Betingelser som Kvinder, mener F.U., at det er et pædagogisk Syn (og ikke et kvindesagligt) der skal gøres gældende til Fordel for at det vedblivende bliver Kvinder alene, der skal kunne stilles i Spidsen for disse Skoler. - Man vedtager at man ikke kan gøre noget ved Sagen. -

2. Lærerinde ved Sykursus, Anna Thamdrup, har henvendt sig til F.U. med Forespørgsel om hun maa begynde et nyt Kursus med gamle Elever (paa Nørregade). - Man har endnu ikke faaet Papirerne fra M. Steffensens Bo, men bevilger dog at dette Kursus kan afholdes, saafremt de kan blive 12 Elever, (der er 9). - Man drøfter om dette Spørgsmaal skal forelægges Københavns kredsen, men da Formanden for denne er bortrejst og M. Steffensen ikke plejede at forelægge Kredsen Plan for de enkelte Kursus vedtager man at ordne Sagen som ovenfor meddelt.

3. Kvinders Statsunderstøttelse til Uddannelse paa Handelshøjskoler: Efter de indhentede Oplysninger synes der ikke at foreligge nogen Uretfærdighed. – Statsunderstøttelsen er afhængig af at den paagældende tilstræber en systematisk Handelsuddannelse - f.Ex. gennem en delvis tilbagelagt Læretid o.s.v. - Det Udvalg, der nedsættes af Handelsministeriet til at fordele Statstilskuddet til Handelsskolerne bestaar af Repr. fra forskellige Handelsinstitutioner. Man vil undersøge om det gennem disse skulde være muligt at faa Kvinder i Udvalget. -

4. Det oplyses, at den i sidste Protokol omtalte Direktørplads ved det Wærnske Institut er besat (med en Mand). - Man skal søge - gennem Institutionens Beretninger til Kultusministeriet at faa lidt Rede paa forskellige Forhold vedrørende denne.

5. Som et Punkt paa Dagsordenen til Fællesstyrelsesmødet skal drøftes Ønskeligheden af at afholde et Fællesmøde i Sept. 1915, hvis Grundloven revideres til Sommer. -

6. Man skal ligeledes paa Fællesstyrelsesmødet drøfte Forslaget om Rejsningen af en Sten til Minde om Valgretten. –

Mødet hæves Kl. 4 ¼. -