« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 20. april 1915
Fortrolig! Udsendt den 22 Maj 1915 Udskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse. Møde i F.U. den 20. April 1915 Kl. 4. – Tilstede var: B. Berg-Nielsen, Anna Olsen, A. Stampe-Feddersen og G. Lemche, som førte Protokollen. – 1. Det vedtoges at bevilge Kr. 60,12 til et Husholdningskursus i Kolding. 2. Som Svar paa en Opfordring fra Postmester Larsen i Hellerup, der gaar ud paa at interessere D.K.s Medlemmer for at tage Aktier i et planlagt Andels-Biografteater, som skal indføre gode og moralske Film, udtaler F.U., at D.K. ikke kan paatage sig noget forretningsmæssigt Arbejde af denne eller lignende Art for at forbedre vore Biografforhold. 3. I Anledning af en fortrolig Skrivelse fra Estrid Hein som Medlem af den skandinaviske Familieretskommission vedtoges det at nedsætte et Udvalg til at overveje de i Skrivelsen omtalte Spørgsmaal, som for Tiden er til Behandling i Kommissionen og derfor kræver omgaaende Behandling af Udvalget, som i den Anledning kommer til at bestaa af følgende i København eller dens Nærhed bosatte: Astrid Rickmann, Astrid Berg, Stampe-Feddersen og Anna Johansen. 4. G. Lemche meddeler, at hun paa Grund af de fra Holland indtrufne foruroligende Krigsefterretninger ikke tør paatage sig at rejse til Haag som Repræsentant for D.K. ved Kongressen der.