« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 14. marts 1917

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.

Der afholdtes Møde i F.U. Onsdag d. 14. Marts 1917 Kl. 10.

Tilstede var Blöndal, Carstensen, Hessel, Illum, Lemche og Stampe- Feddersen. Desuden var Suppleanten Christine Møller samt Th. Daugaard tilstede.

Dagsorden.
1/ Legatet.
2/ Festen.
3/ Kvindelige Kontoristers Stilling paa Orlogsværftet.
4/ "Lige Løn.............
5/ Nye Sanghæfter.
6/ Mandatnedlæggelse.
7/ Kvinders Adgang til Embeder.

ad. 1. Der er (d. 14. Marts) til Legatet foreløbig indsamlet ca. Kr. 3,500 og der er en Del Kredse, der ikke er hørt fra endnu. Det vedtages, at Astrid Stampe-Feddersen i Forening, enten med et Medlem af Fællesstyrelsen fra Landet hvis muligt, eller ogsaa sammen med Gyrithe Lemche d. 17. Marts skal overrække Jutta Bojsen-Møller Kopi af den Fundats, som man fra D.K.s Side kunde ønske at faa Legatet uddelt efter, idet de skal forespørge hende, om hun vil tillade, at hendes Navn benyttes i denne Forbindelse, og om hun vil uddele Legatet saalænge hun lever. Det vedtages, at Th. Daugaard skal henvende sig til Munch-Petersen og lade ham gennemse og eventuelt foretage fornødne Rettelser i det Udkast til Fundatsen, som hun oplæser og som i Hovedpunkterne støtter sig paa Fundatserne for Andræs og Triers Legater.

ad. 2. Festen holdes i "Kvindernes Handels og Kontoristforening", da det har vist sig, at "Hallen" paa Vesterbrogade ikke kunde magte det. Festudvalget maa selv overtage økonomien, da Betjeningen i Foreningen ikke arbejder om Søndagen.

ad. 3. De nævnte Kontorister har ansøgt D.K.s Fællesstyrelse, om D.K. vil støtte dem i et Andragende om Avancementsmuligheder, som de har indgivet til deres overordnede, og som de frygter vil finde stærk Modstand hos flere af disse. Det vedtages, at man skal yde dem den Støtte, de anmoder om, ved et Andragende til Krigsministeriet.

ad. 4. Der foreligger Svar fra Statistisk Departement paa den i sidste Protokol omtalte Forespørgsel. Departementet vil gerne give Vejledning ved Benyttelsen af ældre foreliggende Undersøgelser, men
kan kun i begrænset Omfang tage ældre Materiale op til fornyet Behandling. I fremtidige Undersøgelser af Lønningsforhold vil Departementet have Opmærksomheden henvendt paa Spørgsmaalet.

ad. 5. Det vedtages, at man skal anskaffe 1000 Særtryk (til Kr.25) af de Sange, der findes i "Kvinden og Samfundet" No. 3 og 4. De skal sælges for 10 Øre Stk.

ad. 6. I Brev af 5. Marts, sendt til Formanden for Fællesstyrelsen meddeler Oline Olsen fra Lolland-Falster Distrikt, at hun paa Grund af Sygdom nedlægger sit Hverv som Distriktsformand. Man maa
altsaa samtidig hermed betragte hende som udtraadt af Fællesstyrelsen. Der skal sendes Meddelelse til Suppleanten, Frederikke Larsen, om, at hun er indtraadt i Fællesstyrelsen i Stedet for.

ad. 7. Vedkommende Udvalg beder om at maatte supplere sig med Borgerrepræsentant Johanne Blom i Anledning af en bestemt Sag nemlig "Kvindeligt Politi". Det vedtages af F.U.

Mødet hævedes Kl. 12. Medlemmerne Blöndal og Hessel forlod Mødet inden de sidste 3 Punkter blev behandlet.
Th. Daugaard
Protokolfører.