« Tilbage til søgeresultaterne
Skrivelse til indenbys medlemmer
Udsendt 3/11 til indenbyes Medlemmer (Kbhvn.).
I Anledning af Fru Lemches to Tilføjelser til Protokollen af 23/10 anmoder vi - undertegnede om at faa nedenstaaende optaget i Protokollen.
Til Punkt 1.
Den af Fællesstyrelsen ved Mødet d. 18/9 trufne Beslutning m. Hensyn t. Modtagelsen af Kontorbestyrerens Afskedsbegæring er taget eenstemmigt og uden at der fra nogen som helst Side, hverken i Ord eller Handling er lagt noget som helst Pres paa os fra enkelte Medlemmers Side, og uden at vi paa nogen Maade ved nævnte Møde følte vor Handlefrihed begrænset.
Vi kan derfor ikke indse, at Fru Lemche paa dette Grundlag kan finde nogen berettigelse for Handlinger, hun ellers ikke vilde have foretaget sig.
Til Punkt 2.
Som det fremgaar af Protokollen af 18/9, fremsatte Fru Lemche ved Mødets Begyndelse Anmodning om, at hun og Frk. Daugaard maatte forlade mødet, medens Punkt 1 - Adressen fra Tillidsmændene – og Punkt 2. Redaktionens og Forretningsførerens Afskedsbegæring blev
drøftede - flere Medlemmer tog Ordet for at udtale, at der efter deres Mening intet skulde siges, som ikke begge de to Damer maatte høre, ja - flere - deribl. Elisa Petersen- Johanne Andersen- anmodede dem endog om at blive, da de netop gerne vilde tale i de to Damers Nærværelse.
Gyrithe Lemche indvilgede i at blive til nogle af Medlemmerne havde fremsat de Tanker, de særlig ønskede at fremsætte; men ønskede derefter at forlade Mødet for først at deltage i Diskussionen, naar Resultat i Sagen forelaa.
Under Punkt 2. fremkom jo naturligt Adressen fra K. Johansen, der forøvrigt hurtigt blev henlagt, idet man var klar over, at Kontorbestyrerspørgsmaalet var et "indre Anliggende", og som saadan derfor ikke skulle frem for Medlemmerne.
Efter at være kommet tilstede og være gjort bekendt med Fællesstyrelsens Beslutning angaaende Frk. Daugaard - nedlagde Fru Lemche ikke Protest, erklærede tværtimod, at hendes Betingelser for at fortsætte som Redaktør ikke gjaldt Forretningsførerens, men Redaktionssekretærens
Forbliven.
Fru Lemche forhandlede yderligere med Fællesstyrelsen om de praktiske Forhold, der maatte ordnes ved Kontorbestyrerens Fratræden og stillede positive Forslag ud fra denne Forudsætning (se Protokollen af 18/9) og fik sine Forslag vedtagne).
Ved det følgende Forretningsudvalgsmøde 3/10-18 - blev, hvad der var besluttet paa Mødet 18/9 atter slaaet fast og fik Forretningsudvalgets, derunder ogsaa Fru Lemches Tilslutning (se Protokollen).-
At Fru Lemche ikke var indkaldt under Behandlingen af Frk. Johansen m. fleres Adresse, hvilken Behandling naturligt faldt under Punkt 2, hvor Fru Lemche selv havde ønsket at være fraværende, kan vi ikke indrømme kan give Fru Lemche Grund til at føle sig løst fra enhver Loyalitetsforpligtelse overfor Fællesstyrelsen i ovennævnte Spørgsmaal - eller til Fru Lemches ændrede Handlemaade.
Vi mener tværtimod, at Fællesstyrelsen, hvad jo ogsaa fremgaar af Fru Lemches Tak, (se Protokollen) gjorde alt for at stille sig saa imødekommende som muligt.
Julie Arenholt. Karen Hessel.
Marie Illum. E. Ussing.
Elisa Petersen.
Jeg blev meget bedrøvet, da jeg modtog Fru Lemches to Protokoltilførsler, fordi jeg synes, at de ikke fremmer den Løsning af Spørgsmaalet, Fru L. ønsker, men kun øger den sørgelige Ufred, der
er kommen ind i D.K. i den sidste Tid. Jeg maa give Fru Elisa Petersen Ret i, at det er gaaet til som hun skriver, og hvad Fællesstyrelsesmedlemmer har skrevet og sagt privat udenfor Fællesstyrelsesmødet er kun uansvarlig Snak, som efter min Mening ikke burde være
draget ind i Forhandlingerne.
Naar Fru L. ønskede Spørgsmaalet om Frk. D.s Forbliven som Kontorstyrer optaget igen, synes jeg, det burde være sket paa en fredelig Maade. Men vi maa alle huske, at det kommer af Fru L.s uhyre
Kærlighed til D.K. og dets Sag! Hun og Frk. D. har jo i Samarbejde oparbejdet D K. til det store Samfund, det nu er, og Fru L. ser saaledes paa det, at Frk. D. ikke kan erstattes. Og jeg tror, hun har
Ret! Men jeg tror kun den Sag kan ordnes paa fredelig Maade, bl.a. ved, at Frk. D. selv ser, at hendes Form har været stødende, og lover at gøre sig Umage for at rette den. Saa synes jeg, det forefaldne maa kunne glemmes, og der maa kunne komme virkelig Fred i D.K. Gid dette maatte ske!
10/11-1918. Astrid Stampe- Feddersen.
I Anledning af Fru Lemches to Tilføjelser til Protokollen af 23/10 anmoder vi - undertegnede om at faa nedenstaaende optaget i Protokollen.
Til Punkt 1.
Den af Fællesstyrelsen ved Mødet d. 18/9 trufne Beslutning m. Hensyn t. Modtagelsen af Kontorbestyrerens Afskedsbegæring er taget eenstemmigt og uden at der fra nogen som helst Side, hverken i Ord eller Handling er lagt noget som helst Pres paa os fra enkelte Medlemmers Side, og uden at vi paa nogen Maade ved nævnte Møde følte vor Handlefrihed begrænset.
Vi kan derfor ikke indse, at Fru Lemche paa dette Grundlag kan finde nogen berettigelse for Handlinger, hun ellers ikke vilde have foretaget sig.
Til Punkt 2.
Som det fremgaar af Protokollen af 18/9, fremsatte Fru Lemche ved Mødets Begyndelse Anmodning om, at hun og Frk. Daugaard maatte forlade mødet, medens Punkt 1 - Adressen fra Tillidsmændene – og Punkt 2. Redaktionens og Forretningsførerens Afskedsbegæring blev
drøftede - flere Medlemmer tog Ordet for at udtale, at der efter deres Mening intet skulde siges, som ikke begge de to Damer maatte høre, ja - flere - deribl. Elisa Petersen- Johanne Andersen- anmodede dem endog om at blive, da de netop gerne vilde tale i de to Damers Nærværelse.
Gyrithe Lemche indvilgede i at blive til nogle af Medlemmerne havde fremsat de Tanker, de særlig ønskede at fremsætte; men ønskede derefter at forlade Mødet for først at deltage i Diskussionen, naar Resultat i Sagen forelaa.
Under Punkt 2. fremkom jo naturligt Adressen fra K. Johansen, der forøvrigt hurtigt blev henlagt, idet man var klar over, at Kontorbestyrerspørgsmaalet var et "indre Anliggende", og som saadan derfor ikke skulle frem for Medlemmerne.
Efter at være kommet tilstede og være gjort bekendt med Fællesstyrelsens Beslutning angaaende Frk. Daugaard - nedlagde Fru Lemche ikke Protest, erklærede tværtimod, at hendes Betingelser for at fortsætte som Redaktør ikke gjaldt Forretningsførerens, men Redaktionssekretærens
Forbliven.
Fru Lemche forhandlede yderligere med Fællesstyrelsen om de praktiske Forhold, der maatte ordnes ved Kontorbestyrerens Fratræden og stillede positive Forslag ud fra denne Forudsætning (se Protokollen af 18/9) og fik sine Forslag vedtagne).
Ved det følgende Forretningsudvalgsmøde 3/10-18 - blev, hvad der var besluttet paa Mødet 18/9 atter slaaet fast og fik Forretningsudvalgets, derunder ogsaa Fru Lemches Tilslutning (se Protokollen).-
At Fru Lemche ikke var indkaldt under Behandlingen af Frk. Johansen m. fleres Adresse, hvilken Behandling naturligt faldt under Punkt 2, hvor Fru Lemche selv havde ønsket at være fraværende, kan vi ikke indrømme kan give Fru Lemche Grund til at føle sig løst fra enhver Loyalitetsforpligtelse overfor Fællesstyrelsen i ovennævnte Spørgsmaal - eller til Fru Lemches ændrede Handlemaade.
Vi mener tværtimod, at Fællesstyrelsen, hvad jo ogsaa fremgaar af Fru Lemches Tak, (se Protokollen) gjorde alt for at stille sig saa imødekommende som muligt.
Julie Arenholt. Karen Hessel.
Marie Illum. E. Ussing.
Elisa Petersen.
Jeg blev meget bedrøvet, da jeg modtog Fru Lemches to Protokoltilførsler, fordi jeg synes, at de ikke fremmer den Løsning af Spørgsmaalet, Fru L. ønsker, men kun øger den sørgelige Ufred, der
er kommen ind i D.K. i den sidste Tid. Jeg maa give Fru Elisa Petersen Ret i, at det er gaaet til som hun skriver, og hvad Fællesstyrelsesmedlemmer har skrevet og sagt privat udenfor Fællesstyrelsesmødet er kun uansvarlig Snak, som efter min Mening ikke burde være
draget ind i Forhandlingerne.
Naar Fru L. ønskede Spørgsmaalet om Frk. D.s Forbliven som Kontorstyrer optaget igen, synes jeg, det burde være sket paa en fredelig Maade. Men vi maa alle huske, at det kommer af Fru L.s uhyre
Kærlighed til D.K. og dets Sag! Hun og Frk. D. har jo i Samarbejde oparbejdet D K. til det store Samfund, det nu er, og Fru L. ser saaledes paa det, at Frk. D. ikke kan erstattes. Og jeg tror, hun har
Ret! Men jeg tror kun den Sag kan ordnes paa fredelig Maade, bl.a. ved, at Frk. D. selv ser, at hendes Form har været stødende, og lover at gøre sig Umage for at rette den. Saa synes jeg, det forefaldne maa kunne glemmes, og der maa kunne komme virkelig Fred i D.K. Gid dette maatte ske!
10/11-1918. Astrid Stampe- Feddersen.
