« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde 15. december 1918

« Se emneord

Afskrift af Protokollen fra det ekstraordinære Fællesstyrelsesmøde Søndag d. 15. Decbr. 1918.
Mødet afholdtes i Centralhotellet, Raadhusplads 16 Kl.10-12 ½ og 3-7.
Mødte var Formanden J. Arenholt, samt Joh. Andersen, A. Elgstrøm, Karen Hessel, A, Holten, M. Illum, Joh. Jensen, Ch. Moestrup, A. Olesen, Helen Clay- Pedersen, M. Riising Rasmussen, A. Stampe-Feddersen, E. Ussing og Z. Ziersen, endvidere Suppleant Chr. Møller.

Dagsorden.
1/ Forskellige Meddelelser fra Formanden.
2/ Valg af Næstformand i Stedet for G. Lemche
3/ Redaktørskiftet
4/ Kontorets fremtidige Ordning
5/ Udvalgene i Centralerne konstituerer sig
6/ Kontingentforhøjelse
7/ Eventuelt.
Forud for Dagsordenen stiller A. Stampe-Feddersen Forslag om, at D.K. som Gave sender et Eks. af G. Lemches:"Dansk Kvindesamfunds Historie gennem 40 Aar" til hver af de danske Kvindeforeninger og Bogsamlinger i Sønderjylland. Forslaget vedtages.

ad. l a: Formanden meddeler, at F.U. har givet sin Tilslutning til det af den danske Sektion af den internationale Kvindekomite til Bevarelse af varig Fred i Dag arrangerede Møde til Hyldning af Wilson og foreslaar, at Forhandlingerne afbrydes saalænge, at man kan overvære Mødet.
Det vedtages.
b.. I Anledning af Forespørgsel fra Olga Mundt, Rudkøbing, er der Enighed om, at D.K. ikke som Forening kan tage et Arbejde op for at hjælpe de tyske Kvinder, hvorimod Medlemmerne hver især f. Eks. kan støtte det omtalte Opraab ved at underskrive det.
c. Efter Formandens og Lemches Henvendelse i Justitsministeriet (se Protokol fra F.U.s Møde d. 8/11-18 under Punkt 2/) har Justitsministeriet meddelt i Skrivelse af 26/11-18 , at der er nedsat et Udvalg til Revision saavel af Børneloven af 14. April 1905 som af Plejebørnstilsynsloven af Marts 1895.
d. I Anledning af D.K.s Henvendelse (jvfr. Protokol fra F.U.s Møde d. 8/11 og ”Kv. og Samf." No. 20) har Undervisningsministeren i Skrivelse af 7 /12 meddelt, at han skal virke for at faa Kvinder
med i den store Skolekommission, Ministeren indrømmer Betydningen af at faa Forældre som Medlemmer af Kommissionen.
e. Til Startning af det i Protokol fra F.U.s Møde d. 15/10 omtalte Foredragsforbund vedtages det, at D.K. skal indbetale et Bidrag af 50 Kr. I Stedet for G. Lemche vælges J. Arenholt som D.K.s Repræsentant. Forbundet, hvis formaal skal være at organisere Foredragsvirksomheden ud over Landet og derved skaffe de interesserede Foreninger egnede og billigere Foredragsholdere, kan antagelig ikke begynde denne Virksomhed førend til Efteraaret.
f. Redaktør Rosted Forslag om Afholdelse af Grundlovsfest i Assens henvises til Forhandling i fynske Distrikt.

ad. 2: Formanden takker Flst. Medlemmer, fordi de er kommet til Stede, er overbevist om, at alle med dyb Beklagelse modtog G. Lemches Skrivelse af 18/11. Det vedtages, at sende G. Lemche en Skrivelse, hvori hendes bortgang beklages og hvori man takker for hendes store Arbejde for D.K. Det vedtages at søge Skrivelse underskrevet af alle F.U.s Medlemmer.
I Stedet for G. Lemche vælges enstemmigt Joh. Andersen til Næstformand.

ad. 3: Formanden meddeler, at det Redaktøremne, der i Protokol fra F.U.s Mødet d. 26/11 er hentydet til er Forfatterinden Anna Koch-Schiøler. Hendes Kvalifikationer drøftes; det oplyses, at hun selvfølgelig er Medlem af D.K. og har fulgt "Kv. og Samf." med Interesse. Hun er dog noget ængstelig ved at se, at det politiske Stof indtager en saa fremtrædende Plads i Bladet, da hun ikke mener sig selv i Besiddelse af stor politisk Indsigt og ikke er partipolitisk bestemt; hun har derfor udtalt Ønske om Samarbejde med Formanden eller eventuelt et Redaktionsudvalg, der kan dele Ansvaret for Bladets politiske Ledelse. - Alle F.U.s Medlemmer med Undtagelse af Joh. Jensen indstiller til Flst, at der indledes Forhandlinger med A. Koch-Schiøler om at overtage Redaktionen fra 1. Jan. 1919. Hun mener ikke at behøve Redaktionssekretær, kun Kontorets Hjælp til Bladets Expedition. Honorarspørgsmaalet er, som det ses af Protokollen fra 26/11 drøftet i F.U. M. Illum hævdede her i sin Egenskab af Kasserer, at D.K.s økonomiske Stilling desværre ikke tillader at tilbyde mere end 1000 Kr. aarlig. Formanden har derefter talt med A. Koch-Schiøler herom, hun
mente, at hun ikke kunde paatage sig det under 1200 Kr., da hun maa give Afkald paa andet Arbejde. M. Illum henleder endvidere Opmærksomheden paa det ønskelige i at have nogle Penge til Disposition til Honorarer, saa andre end Redaktøren vil skrive i Bladet.
Forslaget om, at der indledes officielle Forhandlinger med A. Koch-Schiøler om at overtage Redaktionen og at tilbyde hende et Honorar af 1200 Kr. aarlig vedtages med 11 Stemmer (Joh. Andersen, J. Arenholt, A. Elgstrøm, A. Holten, Ch. Moestrup, A. Olesen, H. Clay-Pedersen, M. Riising- Rasmussen, A. Stampe-Feddersen, F. Ussing og Z. Ziersen) K. Hessel og Joh. Jensen stemmer ikke, M. Illum stemmer Nej (af Hensyn til de 1200 Kr.)
Formanden mener, at Redaktøren bør overvære F.U. Møder for derigennem at knyttes nærmere til D.Kvf.s arbejde. A. Stampe-Feddersen ønsker, at hun snarest bliver Medlem af Flst. Chr. Møller foreslaar, at man forlanger, at Redaktøren slutter sig til D.K.s Programpunkter. Hertil bemærker Formanden, at dette maa betragtes som en given Forudsætning.
K. Hessel foreslaar dels for derved at støtte den ny Redaktør, dels for at Flst. kunde have noget mere Indseende med Bladet og endelig af Hensyn til medlemmerne at nedsætte et Redaktionsudvalg. Derved skulde tillige opnaaes, at "Kvinden og Samfundet” ikke blev ensidig
politisk.
A. Stampe-Feddersen havde sørgelige Erfaringer fra D.K.s Fortid om Samarbejdet mellem Redaktør og Redaktionsudvalg og ønskede derfor, at Formanden skulde raadgive den ansvarlige Redaktør og indanke Tvivlsspørgsmaal for F.U.
Formanden støtter K. Hessels Forslag og mener, at hvis vi ikke nedsætter Redaktionsudvalg maa den fremtidige Redaktør have samme selvstændige Stilling som den nuværende. Formanden udtaler, at hvis "Kv. og Samfundet" skal beskæftige sig med politiske Spørgsmaal, staar det stærkere, naar det har et politisk Redaktionsudvalg.
Det vedtages med 10 Stemmer (J. Andersen, J. Arenholt, A. Elgstrøm, K. Hessel, A. Holten, M. Illum, Ch. Moestrup, H. Clay Pedersen, E. Ussing, Z. Ziersen) Joh. Jensen og Olesen stemmer ikke, A. Stampe-Feddersen stemmer imod) at Redaktionsudvalget skulde bestaa af 3 medlemmer fra forskellige politiske Partier, og at det skulde have Ansvaret for "Kvinden og Samfundet" i kvindesaglig og politisk Henseende. Det overlades til Udvalget selv at bestemme de nærmere Regler for dets Virksomhed, dog udtaltes det, at Uenighed i Udvalget skal afgøres ved Stemmeflerhed.
Som medlemmer af Redaktionsudvalget vælges med 9 Stemmer for (ingen imod) J. Arenholt, Elisa Petersen og Elisa Ussing.

ad. 4: Formanden oplæser I. Tolderlunds Brev af 12 .ds., hvori den Ordning af Kontoret, som er refereret i Protokol fra F.U.s Møde d. 15. Novbr. paatales, og hvori det ønskes, at der søges en Leder af Kontoret som kan blive alle D.K.s Kredse og Medlemmer en virkelig Erstatning for
Th. Daugaard. Endvidere beklages det, at den af I. Tolderlund paa Fællesstyrelsesmødet d. 18. Septbr. paa 1. Distrikts Vegne fremførte Protest mod G. Lemches Fratræden som medaktør ikke er optaget i Protokollen.
Formanden henleder Opmærksomheden paa den ved Mødet d. 26/11 i F.U. vedtagne Ændring af Protokol fra Møde d. 15/11 og udtaler, at det er af stor Betydning, at F.U. og særlig Formanden kender Arten og Omfanget af Arbejdet paa Kontoret. Th. Daugaard har været i Besiddelse af store Evner, men har faaet alt for stor Indflydelse, hvilket Flst. selv kan bebrejde sig. F.U. foreslaar, at Formanden og helst flere Medlemmer af F.U. efter 1. Jan. sætter sig ind i Kontorets arbejde for derefter bedre at kunne vælge den rette fremtidige Kraft til Kontoret. Vi vil selvfølgelig i allerhøjeste Grad føle at Th. Daugaard vanskelig kan erstattes, og at det i Begyndelsen vil svække Arbejdet, at hun forlader D.K. – hvorledes skulde det være andet - det det gælder om nu er, at vi træffer vore Dispositioner saaledes, at Starten bliver i den rigtige Retning, Formanden henstiller derfor til Flst. at vedtage F.U.s Forslag. Det vedtages.
M.H.t. Kontoret er Flst. enig i, at Kontoret skal være et Samlingssted som tidligere.
Det vedtages at afsende en af alle Flst. Medlemmer underskreven Skrivelse til Th. Daugaard, hvori man takker for hendes Virksomhed indenfor D.K. og udtaler Ønske om Genoptagelse af Samarbejdet under en anden Form end hidtil. Det vedtages endvidere at vedlægge Th. Daugaards
skrivelse af 21/11 til Protokollen. Det udtales, at man af Hensyn til Th. D. ikke ønsker at føje Bemærkninger dertil. Det vedtages at vedlægge Skrivelsen uden Kommentarer.
Under dette Punkt drøftes det i Anledning af Forespørgsler fra Kredsformænd, om der skal en Redegørelse i Bladet ang. Flst.s Forhold til G. Lemche og Th. Daugaard. Formanden udtaler, at Flst. har vedtaget, at der paa Formandsmødet skal aflægges Beretning om de mellem Flst. og
G. Lemche førte Forhandlinger (se Protokollen fra 14/11-18 Pnkt. 5). Referatet heraf kommer da i "Kvinden og Samfundet". Th. Daugaards Sag er derimod en Fællesstyrelsessag. Formanden udtaler, at hvis den Sag tvinges frem paa Formandsmødet, kan ingen tale paa Flst. Vegne, fordi det er
vedtaget (se Protokollen fra 14/11-18 Pkt. 5. at vi ikke skal aflægge Beretning om dette, Flst. Medlemmer maa, hvis de tager Ordet gøre opmærksom paa, at de taler paa egne Vegne.
Formanden ønsker med det samme at fastslaa i Anledning af en Udtalelse fra Joh. Andersen, at Kritiken paa Flst.-mødet d. 18. Septbr. Kom fuldt saavel fra Landet som fra Kbhvn.- Formanden erindrer om, at paa Mødet d. 26. Januar tog ingen af Flst.s Medlemmer Afstand fra Elisa Petersens
Udtalelser undtagen G. Lemche, I. Tolderlund og J. Arenholt. Det var uden Tvivl Styrelsen ganske bevidst, at den den Gang ikke svarede paa Th. Daugaards Spørgsmaal, fordi den i Hovedsagen var enig med Elisa Petersen.
M. Riising Rasmussen spørger, om de i April afgaaende Distriktsformænd skal vedblive at fungere til efter Fællesmødet. M. Illum oplyser, at Sjællands Distrikt har vedtaget ikke at vælge Formand før efter Fællesmødet.

ad. 5: Listen over Medlemmerne i Udvalgene vil følge med Protokollen fra næste Flst.-møde.

ad. 6: Formanden beder A. Stampe-Feddersen forelægge Spørgsmaalet, denne oplæser sin Artikel i "Kv. og Samf." f. 15. Decbr. Joh. Andersen, J.Arenholt og Chr. Møller støtter Forslaget om Kontingentforhøjelse, og det vedtages enstemmigt at forelægge denne for Formandsmødet.

ad. 7: Formandsmødet foreslaas afholdt d. 26. Januar d. 24. Jan. maa da forbeholdes Udvalgsmøder og d. 25. Fællesstyrelsesmøde. Det henstilles, at Formandsmødet først begynder Kl. 12 og at Frokostpausen stryges.
A. Elgstrøm.
Protokolfører.


Til de paa Fællesstyrelsens Møde den 15. Decbr. tilstedeværende Medlemmer af Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Protokollen fra ovennævnte Møde er i Dag indgaaet til Mangfoldiggørelse og Udsendelse. - I Protokollen findes følgende Tilførsel:
"Det vedtages endvidere at vedlægge Th. Daugaards Skrivelse af 21/11 til Protokollen. Det udtales, at man af Hensyn til Th. D. ikke ønsker at føje Bemærkninger dertil. Det vedtages at vedlægge Skrivelsen uden Kommentarer."
Maa jeg i Anledning heraf udtale, at intet Medlem af Fællesstyrelsen skylder mig et saadant Hensyn, og at jeg herved gør Indsigelse imod at være bleven gjort til Genstand for det.- Hvis Fællesstyrelsen, som saadan, eller enkelte Medlemmer af den har Bemærkninger at fremkomme
med til Protokollen i Anledning af min Skrivelse maa intet Hensyn til mig afholde nogen; dog henstiller jeg, at jeg faar Lejlighed til at gøre mig bekendt med mulige protokollerede Bemærkninger.
Ærbødigst
Th. Daugaard.
den 30. Decbr. 1918.