« Tilbage til søgeresultaterne

Styrelsesmøde 26. april 1919

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for D.K.s Fællesstyrelse. Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse, Lørdag d. 26/4 -1919 Kl. 9 ½ (Turisthotellet, V. Boulevard, 8 ). Mødte var Formanden- J. Arenholt, samt Joh. Andersen, - . Elgstrøm,- (Formiddag),- Karen Hessel, (Formiddag),- P. Holt,- A. Holten, - M. Illum,- Joh. Jensen,- Th. Moestrup,- Helen Clay-Pedersen,- Elisa Petersen,- A. Stampe-Feddersen,- I. Tolderlund,- E. Ussing,- og Z. Ziersen; endvidere Suppleanterne Chr. Møller,- Margr. Petersen (Eftm.),- A. Westergaard, - Chr. Rosted og Agla Tulinius-Petersen samt Redaktøren A. Koch Schiøler (Eftm. ). Dagsorden l/ Legatuddeling 2/ Udvalgsberetninger 3/ Sekretærposten 4/ Kontingentforhøjelsen 5/ D.K. og de forest. politiske Valg 6/ Rækkefølgen af Punkterne paa Fællesmødets Dagsorden (se Forslag fra 4. Distrikt paa Flst.-Møderne 18/9-18 og 25/1-19 Side 9) 7/ Mødet paa Skamllngsbanken, Modtagelse af de sønderjyske Kvinder (se Protokol 1919, Side 14) 8/ Annoncestof i "Kvinden og Samfundet" 9/ Forskelligt. ad. 1: Legatudvalget indstiller at: Triers Legat uddeles med Kr. 200 til Gudrun Kirkegaard og Kr. 100 til Dagny Jansen. Andræs Legat uddeles i 6 Portioner a Kr. 200 og 5 Portioner a Kr. 100. - Dette vedtages. (Se iøvrigt Legaternes Protokoller). ad. 2: a: Familieretsudvalgets Formand, A. Holten, omtaler det oplysende Arbejde, der er paabegyndt ude i Landet og Tilfredshed med, at Kbhvn.s-Kredsen agter at holde endnu et Møde om Ægteskabslovene med Statsminister Zahle som Indleder og med Indbydelse til alle dem, der i Skrift og Tale har deltaget i Diskussionen. Det henstiles fra A. Holten at opfordre G. Lemche til at tale. Endvidere omtales de kommende Artikler i "Kv. og Samf." og endelig drøftes efter at Fru Hein er kommet tilstede en eventuel Henvendelse til Regering og Rigsdag paa Grundlag af D.K.s tidligere Stilling til saadanne Punkter i Lovforslaget, der nu fremtræder i ændres Skikkelse. Henvises til Familieretsudvalgets nærmere Overvejelse. b: Børneudvalget har indsendt det i "Kv. og Samf.” No.6 aftrykte Andragende. c: Udv. ang. Valglovens Revision (se Protokol Side 13) indstiller, at Udvalget arbejder paa Grundlag af den bestaaende Grundlov for Indførelse af Forholdstalsvalg f. Eks. i Amtskredse, kvalitativt Valg og Afskaffelse af Bestemmelsen om de 1000 Vælgere som Betingelse for nye kandidatopstillende Partier. Indstillingen godkendes. d. Agitationsudvalget. A. Westergaard omtaler Arbejdet. Det oplyses at der foreløbig er indmeldt i Kbhvn. ca. 80, i Kolding ca. 30, i Aarhus ca. 30 og som umiddelbare Medl. ca. 100. Det anbefales at holde Foredrag samtidig med Uddeling af Agitationsmaterialet. –J. Arenholt oplæser G. Lemches Brev af 2/4-19, det foreslaaes at spørge, om Lyngby-Kredsens Bestyrelse Stilling til Agitationen og eventuelt bede om at faa Agitationsmaterialet tilbage, dersom Kredsens Bestyrelse er enig med Formanden G. Lemche. – A. Westergaard beklager, at Lyngby-Kredsens Formand ikke har kunnet kritisere Agitationsudvalgets Arbejde uden i sin Skrivelse at fornærme Udvalget. e. Udstillingsudvalget A. Elgstrøm meddeler, at Udvalget har laant Banneret samt Billeder, der illustrerer D.K.s Virksomhed af Hovedkontoret, at Kolding-Kredsen og af B. Berg-Nielsen; har afbildet D.K.s Kredse paa Danmarkskortet og paa Tavler angivet Eksempler paa D.K.s Virksomhed. Dette er i Samarbejde med Repræsentanter fra Kbhvn.s-Kredsens Styrelse arrangeret paa Udstillingen som er aaben fra 24-29. April. f: Udv. ang. Undervisning i Barneskolen: Johanne Andersen fremlægger Plan f. Udvalgets fremtidige Arbejde. Der er Stemning for at arbejde for at baade Drenge og Piger skal have obligatorisk Undervisning i Skolekøkkenet, i Haandgernlng og evt. i Sløjd. Endvidere for Adskillelse ml. Drenge og Pigegymnastik, for Indf. af Undervisning i Bøgers Brug og for Fritidsskoler. - Atskaffelse af "Pigeregning’’. g. Samfundskursus. H. Clay-Pedersen oplyser, at Udvalget søger at ordne korte Kursus paa Højskoler. Forslag til Ansøgning om Statsstøtte til Samfundskursus læses op. Det overlades til F.U. og Udvalget at forme Andragendet og udsende det til Flst. til Underskrift. h: Udv. ang. Læresteder f. unge Piger Joh. Andersen meddeler, at Udvalget vil rette Henvendelse til tidl. elever paa Husholdningsskoler om at modtage Elever. Udvalget har indskrænket Kravene noget. Dagbogen gives fri. Det foreslaas at give de Elever, der fører den og et Regnskab godt, en Præmie af Kr. 50 og at søge Penge hertil gennem Landbrugslottenet. Dette godkendes. Agnes Elgstrøm Protokolfører Kl. 9 ½ - 2 ½ ad. 3: J. Arenholt oplyser, at af Ansøgningerne til Sekretærposten er kun to kvalificerede nemlig, Frøken Debora Martin, Sorø og Fru Maja Schrøder, Kbhvn, der begge kan egne sig baade til Sekretær – og Rejsesekretærstillingen. - Efter en Diskussion vedtages det at ansætte Fru Schrøder fra 1. Maj d. A. med Kr. 1800 aarlig. ad. 4: A. Stampe-Feddersen foreslaar støttet af Elisa Petersen at henstille til Fællesmødet i Sommer at vedtage en Afgift til Fælleskassen af: Kr. 1,75 for Bladet plus 50 Øre til Fælleskassen ialt Kr. 2,25. H. Clay-Pedersen og A. Holten foreslaar ialt Kr. 2,50. A. Stampe-Feddersens Forslag vedtages med 9 Stemmer. A. Westergaard stemte imod Forhøjelse af den nuværende Afgift. ad. 5: J. Arenholt foreslaar at nedsætte et Udvalg, der skal drøfte Spørgsmaalet om Interpellationer, Henvendelse til Partierne, Udpegning af Kandidater m.m. og fremkomme med Forslag om, hvorledes D.K. skal optræde ved det kommende Valg. Fællesstyrelsens Flertal udtalte sig for korte og faa Interpellationer og ønskede ikke, at D.K. udpegede Kandidater. J. Arenholts Forslag vedtoges. Til Medlemmer af Udvalget valgtes: J. Arenholt., Elisa Petersen og P. Holt. ad. 6: C. Moestrup udtaler ønsket om, at Forslag om eventuelle Emner til Medlemmer af Fællesstyrelsen fremkommer saa tidligt paa Fællesmødet, at Distrikterne kan faa Tid til indbyrdes at drøfte Kandidaternes Kvalifikationer samt om, at man ikke længere begynder Fællesmødet med Navneopraab, hvilket tager altfor megen Tid. M. Illum foreslaar, at hver Distriktsformand modtager en Liste over sine Tillidsmænd. Efter at Distriktsformændene har konstateret Tilstedeværelsen af de opførte Tillidsmænd, bør Listen opslaaes i Mødesalen. P. Holt minder om, at Anmeldelse til Fællesmødet i Horsens maa ske i god Tid. ad. 7: Det vedtages at overlade Forretningsudvalget suppl. med H.Clay-Pedersen og hvem Udvalget ellers maatté ønske at udarbejde Overslag over Omkostningerne ved og Forslag til et Møde paa Skamlingsbanken. ad. 8: Forretningsudvalget foreslaar at lægge Annonceomslag om "Kv. og Samf.". Redaktør Rosted oplyser, at et Firma i Kbhvn. turde garantere D.K. Kr. 50 netto pr. Side. Det vedtages at give Annonceudvalget Ret til at forhandle om et eller flere hvide Omslag (med Billede hvis dette er muligt). - For Forbud mod Optagelse af Annoncer om Spiritus (alle alkoholdige Drikke) stemte 7 nemlig: Andersen,- Arenholt,- Møller,- Elisa Petersen,- Holten,- Stampe-Feddersen og Tolderlund, medens 8 nemlig; Clay-Pedersen,- Holt,- Illum,- Ussing,- Jensen,- Tulinius-Petersen,- Margr. Petersen og Red. Rosted ikke ønskede noget Forbud mod Optagelse af saadanne Annoncer, - 2 stemte ikke. ad. 9 a: J. Arenkolt meddeler, at der af "Den danske Sektion af den internationale Kvindekomite for varig Fred" er fremsendt Indbydelse til at lade D.K. repræsentere ved den internationale Kvinde-Kongres i Bern. Da Indbyderen tildels vil betale de med Repræsentantens Rejse forbundne Udgifter, vedtages det at indstille H. Clay-Pedersen eller Johanne Jensen. b: Til Revisor af de praktiske Kursus’ Regnskab, efter afdøde Eline Hansen, vælges Sofie Rasmussen. c : J. Arenholt har - i Anledning af, at der i den skandinaviske Kommission for nordisk social-politisk Samarbejde ikke sidder en eneste Kvinde - tilskrevet Formanden, Departementschef Vedel desangaaende og udtalt ønsket om, at Kvinder faar Sæde i Kommissionen. d: M. Illum foreslaar, at Regnskabsaaret i Kredsene omlægges saaledes, at Hovedkontoret kan have event. Udmeldelser inden d. 15. Decbr. af Hensyn til Bladets Ekspedition. Fællesstyrelsens Medlemmer paa 1 Undtagelse nær bifalder Forslaget. e: M. Illum ønsker at vide, om der er Stemning for et kort 3 Dages Kursus i l/ Tørring af Frugt og Grøntsager, - 2/ Henkogning af samme, - 3/Syltning og Tillavning af Marmelade.- Da Styrelsesmedlemmerne udtaler sig gunstigt om et sasdant Kursus, meddeler M. Illum, at det vil kunne afholdes i aug. og Septbr. f: I. Tolderlund oplæser en Anmodning fra A. Kjær, Vraa Præstegrd. til D.K. om at danne en Forening, hvor Enkemand kunde henvende sig for at skaffe sig huslig Hjælp og barnløse Ægtefolk kunde skaffe sig Adoptivbørn. Det udtales, at D.K. ikke kan paatage sig denne Opgave. g: Kassereren oplyser, at der henstaar: Kr. 94,97 til Rigsdagsbilledet ” 366,34 " Margrethefondet " 30,99 " Valgfondet " 31,62 " Bannerkassen. Hun forespørger, om Prisen for Udlejning af Banneret Kr. 15 plus Omkostningerne bør opretholdes. Mødet hævedes Kl. 6 ½ Johanne Jensen, Protokolfører fra Kl. 2 ½ - 6 ½ .