« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 18. juni 1919
Der afholdtes Møde i Fællesstvrelsen Onsdag d. 18. Juni Kl. 6 ½ paa Missionshotellet, Horsens.
Mødte var: J. Arenholt, Joh. Andersen, A. Elgstrøm, P. Holt, M. Illum, A. Holten, Ch. Moestrup, A. Olesen, H. Clay-Pedersen, Elisa Petersen, M. Riising Rasmussen, A. Stampe Feddersen, I. Tolderlund, Z. Ziersen, A. Westergaard (for Ussing) Chr. Møller ( f. Joh. Jensen). Desuden
Redaktøren A. Koch Schiøler og Sekretæren M. Schrøder samt Formanden for Horsens-Kredsen, Dagmar Runge.
Dagsorden.
1/ Fællesmødet
2/ Medd. fra Udv. ang. Valglovsændringer (se 1,VII)
3/ Eventuelt.
ad.1: Distriktsformændene faar udleveret Liste med Navne paa de Delegerede fra deres Distrikt, anmodes om at krydse dem af ved Distriktsmødet Torsdag Morgen og derefter aflevere dem til Protokolføreren, hvorefter Sekretæren vil sørge for at en Genpart slaaes op paa Væggen i Mødelokalet.
I. D. Runge gennemgaar de praktiske Oplysninger, hun vil give. Som Ordstyrer foreslaaes Caroline Bie, Horsens. Under forudsætning af Mødets Tilslutning ombyttes III & IV med X og XI.
III a. A. Holten vil naa Fællesmødet trække Linien op for den historiske Gang af Arbejdet. Meddeler at 50-60 Kredse af vore ialt 126 har haft Foredrag ang. Ægteskabsloven. Udvalget stiller Forslag om en Resolution som oplæses.
Flere af Flst. Medlemmer udtaler Betænkelighed ved at udtale sig for det af Regeringen forelagte Forslag, da det let kan blive opfattet som en partipolitisk Tilslutning. Joh. Andersen advarer imod at lade sig skræmme heraf; er D.K. tilfreds med Forslaget, bør intet Hensyn tages til, hvilket politisk Parti, der har fremsat det. Formanden foreslaar, at Resolutionen intet udtaler om de Punkter i Forslaget, der har vakt Splid mellem Partierne (tvungen Borgerlig Vielse, Skilsmissereglerne) særlig da disse Punkter ikke har speciel kvindesaglig Interesse, men at man kun udtaler sig om det, der for D.K. er det væsentlige: Kvindens Ligeret med Manden i Ægteskabet. Dette vedtages. Efter Bemærkninger af E. Petersen, M. Illum, A. Stampe-Feddersen, A. Holten, J. Arenholt, M. Riising-
Rasmussen, I. Tolderlund, A. Westergaard, A. Olesen og Joh. Andersen formuleres den saaledes:
"Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Horsens Juni 1919 udtaler sin Glæde over, at der ved den forelagte Ægteskabslov er Udsigt til, at Dansk Kvindesamfunds gennem mange Aar hævdede Krav om Forbedring af den gifte Kvindes Stilling som Hustru og Moder snart kan ske Fyldest."
A. Holten oplyser, at Udvalget senere vil indsende et udførligt motiveret andragende til Rigsdagen.
V. Flst. vil vælge Margr. Mathiassen og Kristian Rosted. Horsens-Kredsen foreslaar Kirstine Holmsgaard og Fr. Graversen.
VII. Udv. ang. D.K. og de forestaaende Valg ( J. Arenholt, P. Holt og Elisa Petersen) indstiller, at D.K. ikke udpeger kv. Kandidater til de pol. Partier.
Efter Bemærkninger af M. Riising-Rasmussen. Joh. Andersen, A. Westergaard, A. Holten og M. Illum vedtager Flst. med 14 Ja, 1 Nej ( A. Olesen) og i stemmer ikke ( Christine Møller): at foreslaa
Fællesmødet, at D.K. som Organisation ikke vil udpege Kandidater til de politiske Partier med mindre Opfordring derom indgaar til Flst.
Udv. ang. Valglovsændringer foreslaar Vedtagelse af en Resolution om Ændring af Valgloven. Elisa Petersen læser Forslaget op.
I. Tolderlund, M. Riising Rasmussen og A. Stampe-Feddersen støtter Forslaget. Det vedtages enstemmigt, at Udvalget skal foreslaa flg. Resolution f. Fællesmødet.
"Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Horsens 19. Juni, udtaler ønsket om a) at man ved den forestaaende Ændring af Valgloven indfører Forholdstalsvalg i store Kredse (Amtskredse).
b) at man indfører en Afstemningsmetode, som tillader Vælgerne ikke blot at stemme saa en Liste i sin Helhed, men paa en enkelt Person paa Listen, saaledes at den Kandidat, som har det største Stemmetal, betragtes som den første paa Listen, den med det næststørste Antal Stemmer som
den næste og saa fremdeles.
c) at man opretholder Tillægsmandaterne, men sletter Bestemmelsen om de 10,000 Vælgere som Betingelse for Andel i disse, og at man ved Tillægsmandaternes Fordeling betragter hele Landet som een Valgkreds."
VIII. E. Petersen gennemgaar Forslaget, som der er Enighed om at stille.
X. E. Petersen vil svare paa Forslaget.
XI. Er det vanskeligt at tage Stilling til, før det er forelagt.
XII Valgene drøftes.
XIII Distriktslovene
1. Deling af det sjællandske Distrikt: I Tolderlund foreslaar Deling i et nordligt og et sydligt Distrikt best. af henholdsvis Københavns-Frederiksborg,-Holbæk Amter og Sorø- Præstø- Bornholms Amter. M. Riising-Rasmussen foreslaar, at den eventuelle Deling bliver i København og øvrige
Sjælland. Elisa Petersen meddeler som Formand for sjællandske Distrikt, at man havde betragtet det som en Gevinst, da Kbhvn. frivillig meldte sig til Distriktet. Paa Distriktsmødet er ca. 76 delegerede, deraf er de 9 fra København, deres Indflydelse paa Valg af Distriktsformand er ringe. (Sjællandske Distrikt bestaar af 22 Kredse - det fynske af 18-20 Kredse). A. Illum oplyser, at København gik ind i Distriktet af ideelle Grunde; tænkte aldrig paa at ville opnaa Fordele, men ønskede at udligne Skel mellem By og Land. Eftor yderligere Bemærkninger af A. Holten og
Joh. Andersen foreslaar Formanden Flst. at anmode I. Tolderlund om at opfordre sit Distrikt til at tage Forslaget tilbage. Anmodningen vedtages med alle Stemmer (A. Olesen stemmer ikke).
2. Distriktsstyrelsernes Repræsentationsret paa Fællesmøderne: M. Riising-Rasmussen henviser til, at Distriktsstyrelserne i Følge Distriktslovenes § 5 paa Fællesmødet skal møde med de fra Kredsene mødte Tillidsmænd. Illum mener, at det ikke vil være vanskeligt at faa de 5 a 7 Medl. af Distriktsstyrelsen valgt omkring i Kredsene. Elisa Petersen vil være Betænkelig vel Ændringen, maaske kommer derved 8 x 7 Deltagere i Fællesmødet som ikke hver repræsenterer 25. Efter Bemærkninger af P. Holt, A. Stampe –Feddersen, H. Clay-Pedersen, Ch. Moestrup, M. Riising-
Rasmussen, Joh. Andersen, A. Holten og A. Olesen vedtager Flst. med 13 Stemmer (2 M. Riising-Rasmussen og Z. Ziersen stemmer for det) at indstille at Distriktsstyrelserne ikke skal have Repræsentationsret eller Stemmeret paa Fællesmøderne. M. Riising-Rasmussen foreslaar da, at Repræsentantens Suppleant og Formanden eller Næstformanden har Repræsentationsret. Forslaget forkastes med 7 Stemmer mod 2 (Haandsoprækning).
Ændringer til Fælleslovene
1) Københavns-Kredsen foreslaar tilføjet til 5. Stk. efter "Medlemmer" "med sin Suppleant" og efter "vælges" " ved skriftlig Afstemning". Forslaget findes ganske rimeligt.
2) Formanden gennemgaar Forhistorien minder bl.a. om at det paa Formandsmødet blev vedtaget med 25 St. (NB. 3 Flst. Medl. tillige Kredsformænd blev nægtet Stemmeret) at nedsætte det Udvalg, der skulde foreslaa en Ændring af § 4. At G. Lemche Blev valgt ind i Udvalget med
23 Stemmer, (der var 63 Formænd tilstede) og udtaler, at de Medlemmer, der paa Flst.-mødet i Januar stemte for, at Flst. skulde bevare sin nuværende Indflydelse paa Bladet (Protokol side 9) bør staa fast ved dette og gaa af, hvis Fællesmødet vedtager Udvalgets Ændringsforslag.
A. Stampe-Feddersen beklager, at dette gøres til et Kabinetsspørgsmaal, ønsker at J. Arenholt skal blive og at G. Lemche skal komne ind i Flst., forsøger en 3. Form for § 4.
Formanden: I Egenskab af Formand for Flst. maa jeg have Ansvaret for Medlemsbladet, det er muligt, at Flst. aldrig behøver at gribe ind, men vi skal staa bag Redaktøren. M. Riising-Rasmussen bemærker, at hun ikke føler sig forpligtet til at stemme for Redaktionsudvalg, fordi hun stemmer for, at Flst. skal have Ansvaret. A. Holten: Kærnen er ikke, om vi skal have Udvalg eller ej, men om Flst. skal staa med Ansvaret.- Vi har faktisk tidligere haft Ansvar, men ingen Indflydelse.
Formanden udtaler, at "Kv. og Samf." er vort vigtigste Fællesanliggende, det kan vi ikke lægge i Hænderne paa et tilfældigt Menneske.
A. Stampe-Feddersen beder Formanden lade være at stille sig saa skarpt. Efter Bemærkninger af I. Tolderlund, H. Clay-Pedersen, Chr. Møller, Elisa Petersen, Ch. Moestrup foretages Afstemning om, hvorvidt Flst. ønsker at bevare den Indflydelse paa Bladet, som den har i Følge Fælleslovenes § 4 og ønsker at gaa af, hvis Udvalgets Forslag vedtages, hvilket vedtages med 12 Ja og 4 Nej (A. Olesen, A. Stampe-Feddersen, I. Tolderlund og Chr. Møller)
3) Formanden foreslaar, at man i Realiteten stiller sig imødekommende ved at tilføje til § 6,3 "og modtager af Flst. alle til Udøvelsen af denne Myndighed fornødne Oplysninger", hvilket der er Enighed om.
4) Det vedtages i Fællesstyrelsesmødet, at naar Flst. Medlemmer repræsenterer deres Kreds paa Formandsmødet har de Stemmeret.
5) Formanden oplæser Forslaget. I. Tolderlund mener den maa være galt udtrykt. - Der er Enighed om, at den ikke kan vedtages.
XIV Det udtales, at det er Skik og Brug, at Flst. ikke foreslaar Kandidater, men Flst. Medlemmer kan dog anbefale dem. A. Stampe-Feddersen ønsker at virke for, at G. Lemche og Th. Daugaard vælges til Fællesstyrelsen, men har ikke meget Haab om, at de paagældende er villige. Hun ønsker imidlertid at udtale til Fællesmødet det skæbnesvangre for D.K. i at undvære disse to Arbejdskræfter og at beklage, hvad der er sket. For at have sin fulde Handlefrihed paa Fællesmødet nedlægger hun nu sit Mandat.
Formanden udtaler, at A. Stampe-Feddersen selvfølgelig staar fuldkommen frit m.H.t. hvad hun ønsker at udtale paa Fællesmødet, men ønsker dog at bemærke, at A. Stampe-Feddersen ikke kan fralægge sig Medansvaret for at G. Lemche og Th. Daugaard har trukket sig tilbage, idet hun den Dag, Flst. besluttede sig til at modtage Th. Daugaards Opsigelse, gav Joh. Andersens Formulering af Fællesstyrelsens Svar til Th. Daugaard sin Tilslutning. A. Stampe-Feddersen er medansvarlig for, at Opsigelsen blev modtaget, og det var dette, der førte alt det efterfølgende med sig. Siden har A. Stampe-Feddersen meget beklaget det skete, og denne Beklagelse er hun selvfølgelig fuldt berettiget til at fremkomme med.
A. Stampe-Feddersen vil ikke anerkende at hun gav sin Tilslutning til Opsigelsens Modtagelse, men indrømmer, at hun fandt Udtrykket: " at Th. Daugaard var vokset fra sin Plads som Kontorbestyrer" slaaende rigtig.
Formanden ønsker, at Fru St. Feddersen skal indrømme overfor Fællesmødet, at hun har givet sin Tilslutning til Opsigelsen. Joh. Andersen udtaler, at hun siden den Tid har erfaret, at Th. Daugaard trængte til mere Opdragelse, før hun burde komme ind i Flst. Hvis G.L. og Th. D. nu kom ind, vilde de øge Striden og uddybe Kløften. Der er Mennesker, der kan komme saa højt op i Selvovervurdering, at de ikke kan arbejde sammen ned andre. Det var umuligt at faa G.L. til at arbejde uden Th. D. vi forsøgte at beholde hende, men det lykkedes ikke. I Anl. af A. St. Feddersens Udtalelse om, at G.L. ikke vilde skade D.K. udtaler Taleren sin Skuffelse ved at se, at baade G.L. og hendes mand har anmeldt sig som Garanter og gør opmærksom paa en ond
Artikel af G. L. i "Tidens Kvinder". A. Stampe-Feddersen: Vi skal ikke slippe to Mennesker som disse. Formanden hævder, at det kan ikke være anderledes nu men føler sig sikker paa at de begge vedblivende vil arbejde for Kvindesagen omend ikke for D.K. Omtaler Artiklen i "T.K." for 14/6-19 ( se F.U. 13/6 Punkt 2 f.) og dens Fodnote.
ad. 2: se ad. 1.VII.
ad. 3 a: Den nordslesvigske Kvindeforenings Repræsentanter er desværre forhindrede i at komme hertil (Telegram uden Forklaring).
b. Fru Clara Tybjerg, der lige er kommet hjem fra Kongressen i Zürich, havde henvendt sig til Formanden med Anmodning om at omtale Fredsarbejdet ved Fællesmødet. Formanden havde, efter Modtagelsen af Sønderjydernes Telegram paa egen Haand opfordret C. Tybjerg om at tale
ved det off. Møde i Horsens om "Kvindesag og Fredssag" dog uden at agitere for Tilslutning.
c. Fru Louise Wright har paa D.K.N.s Vegne bedt, om vi vilde opfordre Fællesmødet til at give Bidrag til deres sønderjyske Fest i København.
d. Udvalget f. skandinaviske Kvinders Genrejsningsarbejde efter Krigen har anmodet om i Pavserne at maatte uddele nogle Spørgeskemaer til de delegerede.
I Anledning af disse Hervendelser vedtages det enstemmigt, at Fællesstyrelsen ikke kan billige, at der agiteres for andre Organisationers Sag ved Fællesmøderne.
e. (se F.U. 13/6 Punkt 2 c.)
f. ( F.U. 2 e.) Formanden udtaler, at Frk. Nielsen har været en trofast og paalidelig Hjælp i denne vanskelige Tid; hun er ualmindelig flink.
g. Strib-Kreds, der tidligere efter ønske tilhørte sydjyske Distrikt, anmoder om fremtidig at maatte henhøre under fynske Distrikt, hvortil den geografisk hørere Til Trods for Bestemmelsen i § 2 i Distriktslovene og efter Anbefaling af de to Distriktsformænd vedtager Flst., at Strib-Kreds fremtidig henhører under fynske Distrikt (kan ikke mere forandres).
h. (se F.U. 13/6 Punkt 2 b.)
Mødet hæves Kl. 12 ½ Aften.
A. Elgstrøm
Protokolfører.
Mødte var: J. Arenholt, Joh. Andersen, A. Elgstrøm, P. Holt, M. Illum, A. Holten, Ch. Moestrup, A. Olesen, H. Clay-Pedersen, Elisa Petersen, M. Riising Rasmussen, A. Stampe Feddersen, I. Tolderlund, Z. Ziersen, A. Westergaard (for Ussing) Chr. Møller ( f. Joh. Jensen). Desuden
Redaktøren A. Koch Schiøler og Sekretæren M. Schrøder samt Formanden for Horsens-Kredsen, Dagmar Runge.
Dagsorden.
1/ Fællesmødet
2/ Medd. fra Udv. ang. Valglovsændringer (se 1,VII)
3/ Eventuelt.
ad.1: Distriktsformændene faar udleveret Liste med Navne paa de Delegerede fra deres Distrikt, anmodes om at krydse dem af ved Distriktsmødet Torsdag Morgen og derefter aflevere dem til Protokolføreren, hvorefter Sekretæren vil sørge for at en Genpart slaaes op paa Væggen i Mødelokalet.
I. D. Runge gennemgaar de praktiske Oplysninger, hun vil give. Som Ordstyrer foreslaaes Caroline Bie, Horsens. Under forudsætning af Mødets Tilslutning ombyttes III & IV med X og XI.
III a. A. Holten vil naa Fællesmødet trække Linien op for den historiske Gang af Arbejdet. Meddeler at 50-60 Kredse af vore ialt 126 har haft Foredrag ang. Ægteskabsloven. Udvalget stiller Forslag om en Resolution som oplæses.
Flere af Flst. Medlemmer udtaler Betænkelighed ved at udtale sig for det af Regeringen forelagte Forslag, da det let kan blive opfattet som en partipolitisk Tilslutning. Joh. Andersen advarer imod at lade sig skræmme heraf; er D.K. tilfreds med Forslaget, bør intet Hensyn tages til, hvilket politisk Parti, der har fremsat det. Formanden foreslaar, at Resolutionen intet udtaler om de Punkter i Forslaget, der har vakt Splid mellem Partierne (tvungen Borgerlig Vielse, Skilsmissereglerne) særlig da disse Punkter ikke har speciel kvindesaglig Interesse, men at man kun udtaler sig om det, der for D.K. er det væsentlige: Kvindens Ligeret med Manden i Ægteskabet. Dette vedtages. Efter Bemærkninger af E. Petersen, M. Illum, A. Stampe-Feddersen, A. Holten, J. Arenholt, M. Riising-
Rasmussen, I. Tolderlund, A. Westergaard, A. Olesen og Joh. Andersen formuleres den saaledes:
"Dansk Kvindesamfund samlet til Fællesmøde i Horsens Juni 1919 udtaler sin Glæde over, at der ved den forelagte Ægteskabslov er Udsigt til, at Dansk Kvindesamfunds gennem mange Aar hævdede Krav om Forbedring af den gifte Kvindes Stilling som Hustru og Moder snart kan ske Fyldest."
A. Holten oplyser, at Udvalget senere vil indsende et udførligt motiveret andragende til Rigsdagen.
V. Flst. vil vælge Margr. Mathiassen og Kristian Rosted. Horsens-Kredsen foreslaar Kirstine Holmsgaard og Fr. Graversen.
VII. Udv. ang. D.K. og de forestaaende Valg ( J. Arenholt, P. Holt og Elisa Petersen) indstiller, at D.K. ikke udpeger kv. Kandidater til de pol. Partier.
Efter Bemærkninger af M. Riising-Rasmussen. Joh. Andersen, A. Westergaard, A. Holten og M. Illum vedtager Flst. med 14 Ja, 1 Nej ( A. Olesen) og i stemmer ikke ( Christine Møller): at foreslaa
Fællesmødet, at D.K. som Organisation ikke vil udpege Kandidater til de politiske Partier med mindre Opfordring derom indgaar til Flst.
Udv. ang. Valglovsændringer foreslaar Vedtagelse af en Resolution om Ændring af Valgloven. Elisa Petersen læser Forslaget op.
I. Tolderlund, M. Riising Rasmussen og A. Stampe-Feddersen støtter Forslaget. Det vedtages enstemmigt, at Udvalget skal foreslaa flg. Resolution f. Fællesmødet.
"Dansk Kvindesamfund, samlet til Fællesmøde i Horsens 19. Juni, udtaler ønsket om a) at man ved den forestaaende Ændring af Valgloven indfører Forholdstalsvalg i store Kredse (Amtskredse).
b) at man indfører en Afstemningsmetode, som tillader Vælgerne ikke blot at stemme saa en Liste i sin Helhed, men paa en enkelt Person paa Listen, saaledes at den Kandidat, som har det største Stemmetal, betragtes som den første paa Listen, den med det næststørste Antal Stemmer som
den næste og saa fremdeles.
c) at man opretholder Tillægsmandaterne, men sletter Bestemmelsen om de 10,000 Vælgere som Betingelse for Andel i disse, og at man ved Tillægsmandaternes Fordeling betragter hele Landet som een Valgkreds."
VIII. E. Petersen gennemgaar Forslaget, som der er Enighed om at stille.
X. E. Petersen vil svare paa Forslaget.
XI. Er det vanskeligt at tage Stilling til, før det er forelagt.
XII Valgene drøftes.
XIII Distriktslovene
1. Deling af det sjællandske Distrikt: I Tolderlund foreslaar Deling i et nordligt og et sydligt Distrikt best. af henholdsvis Københavns-Frederiksborg,-Holbæk Amter og Sorø- Præstø- Bornholms Amter. M. Riising-Rasmussen foreslaar, at den eventuelle Deling bliver i København og øvrige
Sjælland. Elisa Petersen meddeler som Formand for sjællandske Distrikt, at man havde betragtet det som en Gevinst, da Kbhvn. frivillig meldte sig til Distriktet. Paa Distriktsmødet er ca. 76 delegerede, deraf er de 9 fra København, deres Indflydelse paa Valg af Distriktsformand er ringe. (Sjællandske Distrikt bestaar af 22 Kredse - det fynske af 18-20 Kredse). A. Illum oplyser, at København gik ind i Distriktet af ideelle Grunde; tænkte aldrig paa at ville opnaa Fordele, men ønskede at udligne Skel mellem By og Land. Eftor yderligere Bemærkninger af A. Holten og
Joh. Andersen foreslaar Formanden Flst. at anmode I. Tolderlund om at opfordre sit Distrikt til at tage Forslaget tilbage. Anmodningen vedtages med alle Stemmer (A. Olesen stemmer ikke).
2. Distriktsstyrelsernes Repræsentationsret paa Fællesmøderne: M. Riising-Rasmussen henviser til, at Distriktsstyrelserne i Følge Distriktslovenes § 5 paa Fællesmødet skal møde med de fra Kredsene mødte Tillidsmænd. Illum mener, at det ikke vil være vanskeligt at faa de 5 a 7 Medl. af Distriktsstyrelsen valgt omkring i Kredsene. Elisa Petersen vil være Betænkelig vel Ændringen, maaske kommer derved 8 x 7 Deltagere i Fællesmødet som ikke hver repræsenterer 25. Efter Bemærkninger af P. Holt, A. Stampe –Feddersen, H. Clay-Pedersen, Ch. Moestrup, M. Riising-
Rasmussen, Joh. Andersen, A. Holten og A. Olesen vedtager Flst. med 13 Stemmer (2 M. Riising-Rasmussen og Z. Ziersen stemmer for det) at indstille at Distriktsstyrelserne ikke skal have Repræsentationsret eller Stemmeret paa Fællesmøderne. M. Riising-Rasmussen foreslaar da, at Repræsentantens Suppleant og Formanden eller Næstformanden har Repræsentationsret. Forslaget forkastes med 7 Stemmer mod 2 (Haandsoprækning).
Ændringer til Fælleslovene
1) Københavns-Kredsen foreslaar tilføjet til 5. Stk. efter "Medlemmer" "med sin Suppleant" og efter "vælges" " ved skriftlig Afstemning". Forslaget findes ganske rimeligt.
2) Formanden gennemgaar Forhistorien minder bl.a. om at det paa Formandsmødet blev vedtaget med 25 St. (NB. 3 Flst. Medl. tillige Kredsformænd blev nægtet Stemmeret) at nedsætte det Udvalg, der skulde foreslaa en Ændring af § 4. At G. Lemche Blev valgt ind i Udvalget med
23 Stemmer, (der var 63 Formænd tilstede) og udtaler, at de Medlemmer, der paa Flst.-mødet i Januar stemte for, at Flst. skulde bevare sin nuværende Indflydelse paa Bladet (Protokol side 9) bør staa fast ved dette og gaa af, hvis Fællesmødet vedtager Udvalgets Ændringsforslag.
A. Stampe-Feddersen beklager, at dette gøres til et Kabinetsspørgsmaal, ønsker at J. Arenholt skal blive og at G. Lemche skal komne ind i Flst., forsøger en 3. Form for § 4.
Formanden: I Egenskab af Formand for Flst. maa jeg have Ansvaret for Medlemsbladet, det er muligt, at Flst. aldrig behøver at gribe ind, men vi skal staa bag Redaktøren. M. Riising-Rasmussen bemærker, at hun ikke føler sig forpligtet til at stemme for Redaktionsudvalg, fordi hun stemmer for, at Flst. skal have Ansvaret. A. Holten: Kærnen er ikke, om vi skal have Udvalg eller ej, men om Flst. skal staa med Ansvaret.- Vi har faktisk tidligere haft Ansvar, men ingen Indflydelse.
Formanden udtaler, at "Kv. og Samf." er vort vigtigste Fællesanliggende, det kan vi ikke lægge i Hænderne paa et tilfældigt Menneske.
A. Stampe-Feddersen beder Formanden lade være at stille sig saa skarpt. Efter Bemærkninger af I. Tolderlund, H. Clay-Pedersen, Chr. Møller, Elisa Petersen, Ch. Moestrup foretages Afstemning om, hvorvidt Flst. ønsker at bevare den Indflydelse paa Bladet, som den har i Følge Fælleslovenes § 4 og ønsker at gaa af, hvis Udvalgets Forslag vedtages, hvilket vedtages med 12 Ja og 4 Nej (A. Olesen, A. Stampe-Feddersen, I. Tolderlund og Chr. Møller)
3) Formanden foreslaar, at man i Realiteten stiller sig imødekommende ved at tilføje til § 6,3 "og modtager af Flst. alle til Udøvelsen af denne Myndighed fornødne Oplysninger", hvilket der er Enighed om.
4) Det vedtages i Fællesstyrelsesmødet, at naar Flst. Medlemmer repræsenterer deres Kreds paa Formandsmødet har de Stemmeret.
5) Formanden oplæser Forslaget. I. Tolderlund mener den maa være galt udtrykt. - Der er Enighed om, at den ikke kan vedtages.
XIV Det udtales, at det er Skik og Brug, at Flst. ikke foreslaar Kandidater, men Flst. Medlemmer kan dog anbefale dem. A. Stampe-Feddersen ønsker at virke for, at G. Lemche og Th. Daugaard vælges til Fællesstyrelsen, men har ikke meget Haab om, at de paagældende er villige. Hun ønsker imidlertid at udtale til Fællesmødet det skæbnesvangre for D.K. i at undvære disse to Arbejdskræfter og at beklage, hvad der er sket. For at have sin fulde Handlefrihed paa Fællesmødet nedlægger hun nu sit Mandat.
Formanden udtaler, at A. Stampe-Feddersen selvfølgelig staar fuldkommen frit m.H.t. hvad hun ønsker at udtale paa Fællesmødet, men ønsker dog at bemærke, at A. Stampe-Feddersen ikke kan fralægge sig Medansvaret for at G. Lemche og Th. Daugaard har trukket sig tilbage, idet hun den Dag, Flst. besluttede sig til at modtage Th. Daugaards Opsigelse, gav Joh. Andersens Formulering af Fællesstyrelsens Svar til Th. Daugaard sin Tilslutning. A. Stampe-Feddersen er medansvarlig for, at Opsigelsen blev modtaget, og det var dette, der førte alt det efterfølgende med sig. Siden har A. Stampe-Feddersen meget beklaget det skete, og denne Beklagelse er hun selvfølgelig fuldt berettiget til at fremkomme med.
A. Stampe-Feddersen vil ikke anerkende at hun gav sin Tilslutning til Opsigelsens Modtagelse, men indrømmer, at hun fandt Udtrykket: " at Th. Daugaard var vokset fra sin Plads som Kontorbestyrer" slaaende rigtig.
Formanden ønsker, at Fru St. Feddersen skal indrømme overfor Fællesmødet, at hun har givet sin Tilslutning til Opsigelsen. Joh. Andersen udtaler, at hun siden den Tid har erfaret, at Th. Daugaard trængte til mere Opdragelse, før hun burde komme ind i Flst. Hvis G.L. og Th. D. nu kom ind, vilde de øge Striden og uddybe Kløften. Der er Mennesker, der kan komme saa højt op i Selvovervurdering, at de ikke kan arbejde sammen ned andre. Det var umuligt at faa G.L. til at arbejde uden Th. D. vi forsøgte at beholde hende, men det lykkedes ikke. I Anl. af A. St. Feddersens Udtalelse om, at G.L. ikke vilde skade D.K. udtaler Taleren sin Skuffelse ved at se, at baade G.L. og hendes mand har anmeldt sig som Garanter og gør opmærksom paa en ond
Artikel af G. L. i "Tidens Kvinder". A. Stampe-Feddersen: Vi skal ikke slippe to Mennesker som disse. Formanden hævder, at det kan ikke være anderledes nu men føler sig sikker paa at de begge vedblivende vil arbejde for Kvindesagen omend ikke for D.K. Omtaler Artiklen i "T.K." for 14/6-19 ( se F.U. 13/6 Punkt 2 f.) og dens Fodnote.
ad. 2: se ad. 1.VII.
ad. 3 a: Den nordslesvigske Kvindeforenings Repræsentanter er desværre forhindrede i at komme hertil (Telegram uden Forklaring).
b. Fru Clara Tybjerg, der lige er kommet hjem fra Kongressen i Zürich, havde henvendt sig til Formanden med Anmodning om at omtale Fredsarbejdet ved Fællesmødet. Formanden havde, efter Modtagelsen af Sønderjydernes Telegram paa egen Haand opfordret C. Tybjerg om at tale
ved det off. Møde i Horsens om "Kvindesag og Fredssag" dog uden at agitere for Tilslutning.
c. Fru Louise Wright har paa D.K.N.s Vegne bedt, om vi vilde opfordre Fællesmødet til at give Bidrag til deres sønderjyske Fest i København.
d. Udvalget f. skandinaviske Kvinders Genrejsningsarbejde efter Krigen har anmodet om i Pavserne at maatte uddele nogle Spørgeskemaer til de delegerede.
I Anledning af disse Hervendelser vedtages det enstemmigt, at Fællesstyrelsen ikke kan billige, at der agiteres for andre Organisationers Sag ved Fællesmøderne.
e. (se F.U. 13/6 Punkt 2 c.)
f. ( F.U. 2 e.) Formanden udtaler, at Frk. Nielsen har været en trofast og paalidelig Hjælp i denne vanskelige Tid; hun er ualmindelig flink.
g. Strib-Kreds, der tidligere efter ønske tilhørte sydjyske Distrikt, anmoder om fremtidig at maatte henhøre under fynske Distrikt, hvortil den geografisk hørere Til Trods for Bestemmelsen i § 2 i Distriktslovene og efter Anbefaling af de to Distriktsformænd vedtager Flst., at Strib-Kreds fremtidig henhører under fynske Distrikt (kan ikke mere forandres).
h. (se F.U. 13/6 Punkt 2 b.)
Mødet hæves Kl. 12 ½ Aften.
A. Elgstrøm
Protokolfører.
