« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 23. juli 1920
Afskrift af Protokollen for Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i Fællesstyrelsen Fredag d. 23. Juli 1920 Kl. 10 paa Hotellet i Vejen.
Mødte var: Julie Arenholt,- Johanne Andersen,- Agnes Elgstrøm, - Charlotte Hansen, - Gerda Hoffmeyer, - Petrea Holt, - Marie Illum,- Charlotte Moestrup,- Anna Olesen,- Helen Clay-Pedersen, Hulda Pedersen,- Marie Riising-Rasmussen,- I. Tolderlund, - Anna Westergaard og Suppleanterne Christine Møller ( senere Jonna Stampe-Feddersen) - Astrid Hostrup og Dagmar Runge.
Dagsorden.
1/ Beretning fra Formanden
2/ Dagsorden for Fællesmødet
3/ Andragender til Regering og Rigsdag
1) Lov om Ægteskab
2) Lov om Adgang til Embeder
4/ Forholdene paa Landbohøjskolen (Kvinders Uddannelse)
5/ Interpellationerne
6/ Har Distrikstsmedlemmerne Stemmeret ved Distriktsmøderne.
Udenfor Dagsordenen gjorde Formanden Rede for den ved Formandsmødet til Flst. rettede Henstilling ang. Protokollens Førelse ved 4 af F.mødets valgte øvede Protokolførere samt Udsendelsen til Talerne af Protokol-Udkast ang. deres specielle Indlæg til Godkendelse (se Formandsmødets Protokol 1920 ). Mente, at denne Ordning var for tung og i høj Grad vilde besværliggøre og forsinke Protokollens Førelse og Udsendelse.
Efter en Diskussion vedtages det, at Flst. forud for Fællesmødet 1/ henstiller til Hovedtalerne at aflevere Manuskript af Talen til Brug for Protokolføreren ved Affattelsen af Referatet til Bladet. Saafremt disse Talere ikke ønsker at overlade Protokolføreren at affatte dette Referat, vil Talerne kunne aflevere til Protokollen et kortfattet Referat, der da ordret bliver ført som Referat. 2/ gør opmærksom paa, at mindre Indlæg vil blive ført ordret, naar de afleveres skriftlig til Protokolføreren. 3/ Fristen for Indsigelse mod Protokol fra F.S. og F.U. Møder forlænges til 14 Dage.
ad. I. (udsat)
ad. I. a. (Fru Stampe-Feddersen foreslaaes valgt til Æresmedlem af D.K.)
Forslaget om at gøre Fru St. Feddersen til Æresmedlem drøftes; og herunder debatteres Formen for Udnævnelsen af Æresmedlemmer og disses Stilling i det hele taget.
Flst. anmoder F.U. om at nedsætte et Udvalg til at tage Spørgsmaalet op om Æresmedlemmernes hele Stilling i D.K.
Fru Riising-Rasmussen bebuder paa næste Flst. Møde at ville komme med Forslag om, at Æresmedlemmer faar Stemmeret paa Fællesmøderne. Fru Tolderlund ønsker, at Æresmedlemmer faar Ret til at deltage i Flst. Mødernes (og F.U. Mødernes) Diskussioner, dog uden Stemmeret -
og vil arbejde herfor paa nævnte Flst.Møde.
ad. II. (Distriktsmøde). - Fru Riising Rasmussen mener, at det er overflødigt at holde Distriktsmøde baade Lørdag og Søndag. Foreslaar at stryge Lørdagsmødet. Fru Tolderlund, Hostrup og Formanden fandt det nødvendigt at beholde Mødet om Lørdagen, da Distriktsformændene
maatte foretage Navneopraab for at faa at vide, om alle Tillidsmændene var mødt.
Vedtages at beholde begge Møder.
Anna Westergaard
Protokolfører
ad II.1/ (Udvalgsberetninger)
Udvalget ang. Ungdomsskoler: Marie Riising Rasmussen aflagde Beretning om Ungdomsskolerne her og i Udlandet og foreslog Flst. at anmode om Fællesmødets Tilslutning til en eventuel Henvendelse til Skolekommissionen om at faa oprettet Ungdomsskoler, naar et vist Antal Elever ønskede det og indføre Forbud mod, at Arbejdsgiverne trak fra i Løn, selv om Undervisningen strakte sig til Kl. 8. Flst. gav sin Tilslutning dertil.
Udv. ang. Samfundskursus: Helen Clay Pedersen meddeler, at der var gode Udsigter for Afholdelse af Kursus i Sønderjylland.
ad. II 2/ (Kvindesagens Opgave overfor Hjemmene).
Formanden havde opfordret Joh. Andersen til at indlede dette Punkt, denne havde foreslaaet at anmode Birgitte Berg Nielsen derom. Tillige er B. Berg-Nielsen anmodet om at udarbejde Forslag
til Resolution. Resolutionens 3 Punkter og Motiveringer oplæses og debatteres.
B. Berg Nielsens Udkast Punkt 1: Dansk Kvindesamfund anbefaler, at de unge Piger i Overgangsalderen mindst i 1 Aar, helst i 2 Aar deltager i praktisk huslig Gerning i et eller flere Hjem, før de tager fat paa deres Erhvervsstudium.- Under Debatten omtaler Ch. Hansen Diskussionen om kvindelig Værnepligt og stiller derefter Forslag om følgende Affattelse:
Det maa være enhver Kvindes Pligt at kunne Begyndelsesgrundene i Husvæsen, Barnepleje og Hjemmets Sygepleje. Derimod maa det være ganske ligegyldigt, hvordan hun skaffer sig denne Viden, enten det saa bliver i Hjemmet, Skolen, Husholdningsskolen eller gennem en Plads i et Hjem. Ligeledes maa det være ligegyldigt, i hvilket Tidsrum hun skaffer sig nævnte Uddannelse.
Men Staten skal fremtvinge, at enhver Kvinde er i Besiddelse af denne Kundskab, og Staten kan opnaa dette ved at bestemme: "at ingen Arbejdsgiver maa tage en Kvinde i sin Tjeneste, ligesom hun ej heller maa indgaa Ægteskab, førend hun har aflagt tilfredsstillende Prøve i de nævnte Fag".
"Som Arbejdsgiver opfattes ikke de Personer (Husmødre) der netop bibringer Kvinder den nævnte Uddannelse".
Derved vil opnaas: at den unge Pige som Regel fik det sunde legemlige Arbejde i en Tid, da hendes Legeme udvikles fra Barn til Voksen, hvad der ogsaa vilde være af moralsk Værdi for de 14-18 aarige; at mange unge Kvinder ved at blive ført ind i det huslige Arbejde vilde vælge dette til Erhverv; at Kvinder fik en elementær Viden, paa hvilken der kunde bygges videre, hvad enten
hun tog det huslige Arbejde op som Erhverv eller giftede sig; at den Udgift, Staten vilde faa i Retning af Tilskud til Kursus, Husholdningsskoler og til de Kommissioner, for hvem Prøven skulde
aflægges, blev minimal: at Hjemmene vilde faa huslig Hjælp, da dette ville blive den naturligste Form for Undervisningen, og endelig at det huslige Arbejde blev værdsat saa højt som det maa
og skal, hvis Samfundet skal bevares.
Hulda Pedersen,- Formanden,- og Joh. Andersen udtaler, at dette maa med i vore Overvejelser, men at vi ikke kan tage Stilling dertil i Dag. Joh. Andersen fremhæver, at undervisningen kan gives saavel i Ungdoms og Efterskolen som i Hjemmene, M. Illum, at husligt Arbejde anbefales de unge af Hensyn til deres Fysik. A. Westergaard. der tog Afstand fra det af Ch. Hansen stillede
Forslag, og Ch. Hansen formulerer et Forslag til Resolutionens Punkt 1 som vedtages i flg. Form:
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen 1920 udtaler under Henvisning til D.K.s tidligere Arbejde i denne Sag - sin Tilslutning til Tanken om, at der gives alle unge Kvinder Adgang til gennem husligt Arbejde i Hjemmene eller ved Uddannelse paa en Efter- eller Ungdomsskole at tilegne sig Uddannelse i huslig Gerning, - dels for at gavne deres legemlige Udvikling og dels for
at dygtiggøre dem som Fremtidens Husmødre og Mødre.
Mødet retter derfor den alvorligste Appel til alle Hjem og Mødre om at hjælpe til at lede Udviklingen i denne Retning.
B. Berg-Nielsens Udkast Punkt 2: Dansk Kvindesamfund anbefaler, at der ordnes et Fagstudium med afsluttende Fageksamen i Husgerning. Grundlag for denne Husholdningseksamen skal være mindst 2 Aars praktisk Arbejde i et eller flere Hjem og 1 Aars Undervisning paa en Husholdningskole. Vedtages af Flst. efter at I. Tolderlund har mindet om sit tidligere fremsatte Forslag, der næsten var som dette.
B. Berg-Nielsens Udkast Punkt 3: Dansk Kvindesamfund ønsker, at Staten opretter et Husholdningsuniversitet, hvor man ved Forsøgsarbejde og anden videnskabelig Forskning søger at oparbejde en Husholdningsvidenskab særlig af økonomisk værdi.
Under Debatten herom foreslaas i Stedet for Husholdningsuniversitet "Husholdningsvidenskabeligt Fakultet" ( A. Elgstrøm) og "Husholdningshøjskole", men da der henvises til Interpellationen desang., hvor samme Udtryk siges x/at være brugt, vedtages det at lade "Husholdningsuniversitet" blive staaende og Flst. vedtager at foreslaa Fællesmødet Resolutionen.
ad II. 3/ (Kvinderne og de politiske Valg).
Hulda Pedersen har fra Formanden faaet Opfordring til at udarbejde Udkast til en Resolution herom. Vil forinden paa Fællesmødet tale om de Goder, den nye Valglov har bragt Kvinderne, og gøre opmærksom paa, at Partiernes Nummerering af de opstillede Kandidater – saaledes som D.K. ogsaa har ønsket det - eventuelt vil bortfalde ved de kommende Folketingsvalg. Vælgernes Indflydelse forøges derved. Hver for sig kan vi arbejde for at faa Kvinder opstillet, men D.K. som
Organisation kan intet udrette her. Beklager at Antallet af kvindelige Kandidater fra 1918-20 er gaaet tilbage fra 41 - 18.
Johanne Andersen: Ved disse Valg føler Mændene sig i Modsætning til Valgene i 1918, thi de har set at Kvinderne sover. Tror det i det lange Løb tjener os bedst, om vi tager Nederlaget.
P. Holt: Vi kan vanskeligt faa Kvinderne i Tale fordi vi mangler Dagblade, der støtter Kvindernes Valg. Har set Valgmandslisterne Landet over, og ogsaa her kan meget faa Kvinder vælges. Tror det er galt, at vi denne Gang har opgivet at indvirke paa Partiernes Opstilling af Kvinder. Giver Hulda Pedersen Ret i, at den nye Valglov giver Kvinderne flere Chancer, mener iøvrigt ikke at man, hvis man synes, at en Mand varetager Kvindernes Interesser godt skal søge at faa ham erstattet af en Kvinde. Joh. Andersen slutter sig til denne sidste Bemærkning, og nævner som Eksempel Jensen-Sønderup.
Hulda Pedersen oplæser Forslag til Resolution. Joh. Andersen henstiller, at man i en speciel Resolution omtaler Landstingsvalgene og M. Riising-Rasmussen at man opfordrer de kvindelige Valgmænd til at tage Ordet og anbefale Opstilling af kvindelige Kandidater til Landstinget, endvidere at D.K. samler de valgte kvindelige Valgmænd til Drøftelse af Valget. Omtaler den store Vanskelighed ved at finde egnede Kvinder, der tillige er dygtige Partigængere.
x/ Ja i Interpellation No.4-1920 men ikke i den oprindelige No. 10-1918. A. Elgstrøm.
A. Westergaard foreslaar foran "mindst een Kvinde" indføjet "saa mange som mulig".
P. Holt udtaler, at der er altfor faa Kvinder indmeldt i de politiske Partier til at de kan faa nogen videre Indflydelse.
Ch. Hansen mener, at man bør henvise til Grundlovens § 32, i Følge hvilken vi har Krav paa en ligelig Repræsentation. Vi skal vække Kvinderne til at forstaa dette og ikke sætte vort Krav for lavt. Det har vist sig, at Kvinder kan vise sig velegnede til at varetage Kvindernes Interesser, skønt de ikke tidligere kar gjort sig bemærket hverken i det politiske Liv eller Kvindesagsorganisationerne.
Formanden omtaler i denne Forbindelse Ch. Hansens Forslag om at indbyde nogle Repræsentanter fra større Kvindeorganisationer til at overvære Fælles- og Formandsmøder, for at disse kan blive bekendt med D.K.s Arbejde. - Formanden anbefaler Forslaget og Flst. takker for Ideen. Udkast til Resolutionen ændres og anbefales af Flst. i følgende Form:
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen, Juli 1920, opfordrer hvert enkelt af Dansk Kvindesamfunds medlemmer til i Samarbejde med andre politisk og kvindesagligt interesserede Kvinder at arbejde for, at der ved det forestaaende Valg til Folketinget indenfor hvert af de politiske Partier og Løsgængergrupper opstilles saa mange kvindelige Kandidater som muligt. - Erfaringen fra de sidst afholdte Folketingsvalg godtgør tilfulde, at et saadant Arbejde fra Kvindernes Side er nødvendigt, om et rimeligt Antal kvindelige Folketingsmedlemmer skal blive valgt ind i den danske Rigsdag.
I Anledning af Landstingsvalgene retter Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen 1920 en kraftig Appel til Kvinderne om at hævde Dansk Kvindesamfunds Krav ved Landstingsvalget 1918
l / At Kvinderne opføres paa sikre Pladser paa Valgmandslisterne
2/ At faa Kvinder opstillet til Valg til Landstinget.
x/ Formen er dog den paa Fællesmødet vedtagne, idet Elisa Petersen,- der ikke kunde overvære Flst.Mødet – foreslog nogle Ændringer, hvortil hun fik Flst. Tilslutning.
ad. II. 4: (Strengere Straf for Forbrydere). Foruden Fru Bang vil med Flst. Billigelse Frk. Kruse, Forstander for Brejning Aandssvageanstalt efter Anmodning fra Prof. Keller ogsaa indlede et beslægtet Emne: moralsk Aandssvages Indlæggelse paa Aandssvageanstalterne,
ad. II. 5: (Udgaar) ( Revision af Tyendeloven).
ad .II. 6: Regnskabet. – Formanden oplæser Brev fra den ene Revisor (se Fællesmødets Beretning).
ad. II. 7: Til Valgstyrelse foreslaas: B. Berg Nielsen, - Margr. Mathiasen,- Asta Iversen,- Jørgi Johansen.
Fællesmødets Dagsorden 2. Dag.
ad. II 1/ Lovændringer.- Fælleslovenes § 4 vil blive anbefalet af Forslagsstillerne. De øvrige Ændringer vil blive forelagt af Westergaard.- Ch. Hansen gør opmærksom paa, at det officielle Navn for Sønderjylland er"de sønderjydske Landsdele".
ad. II 2. Valg: Af Suppleanterne ønsker kun Karen Hessel ikke at modtage Genvalg. Der bør vælges Revisorsuppleanter. Hertil foreslaas Karna Nilsson og A. Elgstrøm.
ad. II. 3: Kan D.K. gøre noget for at forbedre de hygiejniske Forhold paa de militære Kaserner? –
D. K. kan kun love at overveje.
ad. II. 4: Formanden anbefaler, at Flst. ikke modsætter sig, at Formandsmødet afholdes i Provinsen, hvis en centralt beliggende Kreds indbyder.
ad. II. 5: Der vil mulig komme Indbydelse fra Nyborg og Skanderborg Kredse. Skulde det blive paa Nyborg Strand er Flst. dog enig om, at Nyborg Kreds maa staa bag Indbydelsen og træffe Forberedelserne.
Formanden: Fællesmødets Dagsorden er lang. Det er altid vanskeligt at gennemføre den med de fremmede Dirigenter, som ikke er tilstrækkeligt inde i Arbejdet. Det vilde uden tvivl fremme Forhandlingerne, om Formanden for F.U. ledede Møderne. M. lllum anbefaler, at Forslaget
forelægges Fællesmødet. P. Holt: at en af de delegerede f.Eks. Vejen Kredsens Formand stiller Forslaget. Formanden gør opmærksom paa, at Mrs. Chapman Catt ledede alle Forhandlingsmøderne
ved Kongressen i Genf.
ad. III. Formanden foreslaar, at Flst. tiltræder, at D.K. indsender Andragende til den kommende Rigsdag om, at den vil fremme Lovforslag til Ægteskabslovgivning, - Kvinders Adgang til Embeder,- om Aldersrente og endelig Andragende om, at Loven om Understøttelse af børn af Enker og Enkemænd optages til Revision. Om dette sidste giver A. Westergaard nogle Oplysninger. Udkast til Andragende vil blive omsendt til Flst. inden næste Fællesstyrelsesmøde, hvor endelig Beslutning tages.
ad IV. B. Berg Nielsen har anmodet om, at Flst. vil paatale, at der i de nye bestemmelser vedrørende Undervisningen paa Landbohøjskolen er sat Stopper for, at Husholdningslærerinderne faar en Del af deres teoretiske Uddannelse paa Landbohøjskolen.
Joh. Andersen og A. Elgstrøm fraraader, at D.K. blander sig heri af Hensyn til Arbejdet i Kommissionen, der drøfter Husholdningslærerindeuddannelsen, hvorfor Forslaget bortfalder.
ad. V. De 4 Interpellationer foreligger i Korrektur og omdeles til Flst., som inden d. 5. August bedes indsende eventuelle Ændringsforslag til Kontoret.
ad. VI. Forelægges af Gerda Hoffmeyer. Efter nogen Drøftelse enes Flst. om at i Analogi med, hvad der gælder for Flst. ved Fællesmøderne, bør Distriktsstyrelsesmedlemmer ikke have Stemmeret ved
Distriktsmøderne.
ad. I. Formanden meddeler, at den internationale Kvindevalgrets Alliance paa Kongressen i Genéve har vedtaget at udvide sit Program efter Dansk Kvindesamfunds Mønster.
D.K. Kredse havde i stort Antal indsendt Bidrag til D.K.s Repræsentation paa Kongressen. Der indkom Kr. 796,00, og da vi tillige fik et Statstilskud paa Kr. 500,00 fik vi et Overskud paa Kr. 596,00. Dette Beløb foreslaas i Forbindelse med et lille Overskud fra Ligelønsfesten anvendt til Dækning af de sønderjydske Kvinders Udgifter i Anledning af Deltagelse i Fællesmødet i Vejen. Forslaget faar Flst. Tilslutning.
Formanden havde paa Kongressen i Genève talt om Forbud mod Kvinders Natarbejde og om Kvinders Arbejde i de kommunale Raad.
Inga Nalbandian havde som Medlem af D.K.s.Delegation ved Kongressen talt om Virkningen af Kvindestemmeretten i Danmark.
ad VII. Efter Forhandlingen paa Flst. Mødet d. 11/4-1920 (Protokol S. 28) har F. U. skrevet til Magdalene Lauridsen, Formand for de danske Husholdningsforeninger, -men har intet Svar faaet.
Joh. Andersen har fra M. Lauridsen modtaget Meddelelse om, at hun har foreslaaet Husmoderforeningen sammen med D.K. og Husholdningsforeningerne at nedsætte et Fællesudvalg, men dette var bleven afvist af Husmoderforeningens Formand.
A. Westergaard forelægger nogle Forespørgsler fra Lemvig Kredsen ang. D.K.s Stilling til Oprettelsen af Husmoderforeninger og meddeler, at de er besvaret med en Udtalelse om, at Spørgsmaalet sandsynligvis vil blive behandlet paa Fællesmødet og foreslaar det optaget
under Punkt II. (Lørdag d. 24. Juli).
M. Illum anmoder om en Fuldmagt fra Flst. til at kvittere for D.K.s Formue (Legatkapitalen).
Mødet hæves Kl. 4 ½
A. Elgstrøm,
Protokolfører.
d. 28/7-1920.
Der afholdtes Møde i Fællesstyrelsen Fredag d. 23. Juli 1920 Kl. 10 paa Hotellet i Vejen.
Mødte var: Julie Arenholt,- Johanne Andersen,- Agnes Elgstrøm, - Charlotte Hansen, - Gerda Hoffmeyer, - Petrea Holt, - Marie Illum,- Charlotte Moestrup,- Anna Olesen,- Helen Clay-Pedersen, Hulda Pedersen,- Marie Riising-Rasmussen,- I. Tolderlund, - Anna Westergaard og Suppleanterne Christine Møller ( senere Jonna Stampe-Feddersen) - Astrid Hostrup og Dagmar Runge.
Dagsorden.
1/ Beretning fra Formanden
2/ Dagsorden for Fællesmødet
3/ Andragender til Regering og Rigsdag
1) Lov om Ægteskab
2) Lov om Adgang til Embeder
4/ Forholdene paa Landbohøjskolen (Kvinders Uddannelse)
5/ Interpellationerne
6/ Har Distrikstsmedlemmerne Stemmeret ved Distriktsmøderne.
Udenfor Dagsordenen gjorde Formanden Rede for den ved Formandsmødet til Flst. rettede Henstilling ang. Protokollens Førelse ved 4 af F.mødets valgte øvede Protokolførere samt Udsendelsen til Talerne af Protokol-Udkast ang. deres specielle Indlæg til Godkendelse (se Formandsmødets Protokol 1920 ). Mente, at denne Ordning var for tung og i høj Grad vilde besværliggøre og forsinke Protokollens Førelse og Udsendelse.
Efter en Diskussion vedtages det, at Flst. forud for Fællesmødet 1/ henstiller til Hovedtalerne at aflevere Manuskript af Talen til Brug for Protokolføreren ved Affattelsen af Referatet til Bladet. Saafremt disse Talere ikke ønsker at overlade Protokolføreren at affatte dette Referat, vil Talerne kunne aflevere til Protokollen et kortfattet Referat, der da ordret bliver ført som Referat. 2/ gør opmærksom paa, at mindre Indlæg vil blive ført ordret, naar de afleveres skriftlig til Protokolføreren. 3/ Fristen for Indsigelse mod Protokol fra F.S. og F.U. Møder forlænges til 14 Dage.
ad. I. (udsat)
ad. I. a. (Fru Stampe-Feddersen foreslaaes valgt til Æresmedlem af D.K.)
Forslaget om at gøre Fru St. Feddersen til Æresmedlem drøftes; og herunder debatteres Formen for Udnævnelsen af Æresmedlemmer og disses Stilling i det hele taget.
Flst. anmoder F.U. om at nedsætte et Udvalg til at tage Spørgsmaalet op om Æresmedlemmernes hele Stilling i D.K.
Fru Riising-Rasmussen bebuder paa næste Flst. Møde at ville komme med Forslag om, at Æresmedlemmer faar Stemmeret paa Fællesmøderne. Fru Tolderlund ønsker, at Æresmedlemmer faar Ret til at deltage i Flst. Mødernes (og F.U. Mødernes) Diskussioner, dog uden Stemmeret -
og vil arbejde herfor paa nævnte Flst.Møde.
ad. II. (Distriktsmøde). - Fru Riising Rasmussen mener, at det er overflødigt at holde Distriktsmøde baade Lørdag og Søndag. Foreslaar at stryge Lørdagsmødet. Fru Tolderlund, Hostrup og Formanden fandt det nødvendigt at beholde Mødet om Lørdagen, da Distriktsformændene
maatte foretage Navneopraab for at faa at vide, om alle Tillidsmændene var mødt.
Vedtages at beholde begge Møder.
Anna Westergaard
Protokolfører
ad II.1/ (Udvalgsberetninger)
Udvalget ang. Ungdomsskoler: Marie Riising Rasmussen aflagde Beretning om Ungdomsskolerne her og i Udlandet og foreslog Flst. at anmode om Fællesmødets Tilslutning til en eventuel Henvendelse til Skolekommissionen om at faa oprettet Ungdomsskoler, naar et vist Antal Elever ønskede det og indføre Forbud mod, at Arbejdsgiverne trak fra i Løn, selv om Undervisningen strakte sig til Kl. 8. Flst. gav sin Tilslutning dertil.
Udv. ang. Samfundskursus: Helen Clay Pedersen meddeler, at der var gode Udsigter for Afholdelse af Kursus i Sønderjylland.
ad. II 2/ (Kvindesagens Opgave overfor Hjemmene).
Formanden havde opfordret Joh. Andersen til at indlede dette Punkt, denne havde foreslaaet at anmode Birgitte Berg Nielsen derom. Tillige er B. Berg-Nielsen anmodet om at udarbejde Forslag
til Resolution. Resolutionens 3 Punkter og Motiveringer oplæses og debatteres.
B. Berg Nielsens Udkast Punkt 1: Dansk Kvindesamfund anbefaler, at de unge Piger i Overgangsalderen mindst i 1 Aar, helst i 2 Aar deltager i praktisk huslig Gerning i et eller flere Hjem, før de tager fat paa deres Erhvervsstudium.- Under Debatten omtaler Ch. Hansen Diskussionen om kvindelig Værnepligt og stiller derefter Forslag om følgende Affattelse:
Det maa være enhver Kvindes Pligt at kunne Begyndelsesgrundene i Husvæsen, Barnepleje og Hjemmets Sygepleje. Derimod maa det være ganske ligegyldigt, hvordan hun skaffer sig denne Viden, enten det saa bliver i Hjemmet, Skolen, Husholdningsskolen eller gennem en Plads i et Hjem. Ligeledes maa det være ligegyldigt, i hvilket Tidsrum hun skaffer sig nævnte Uddannelse.
Men Staten skal fremtvinge, at enhver Kvinde er i Besiddelse af denne Kundskab, og Staten kan opnaa dette ved at bestemme: "at ingen Arbejdsgiver maa tage en Kvinde i sin Tjeneste, ligesom hun ej heller maa indgaa Ægteskab, førend hun har aflagt tilfredsstillende Prøve i de nævnte Fag".
"Som Arbejdsgiver opfattes ikke de Personer (Husmødre) der netop bibringer Kvinder den nævnte Uddannelse".
Derved vil opnaas: at den unge Pige som Regel fik det sunde legemlige Arbejde i en Tid, da hendes Legeme udvikles fra Barn til Voksen, hvad der ogsaa vilde være af moralsk Værdi for de 14-18 aarige; at mange unge Kvinder ved at blive ført ind i det huslige Arbejde vilde vælge dette til Erhverv; at Kvinder fik en elementær Viden, paa hvilken der kunde bygges videre, hvad enten
hun tog det huslige Arbejde op som Erhverv eller giftede sig; at den Udgift, Staten vilde faa i Retning af Tilskud til Kursus, Husholdningsskoler og til de Kommissioner, for hvem Prøven skulde
aflægges, blev minimal: at Hjemmene vilde faa huslig Hjælp, da dette ville blive den naturligste Form for Undervisningen, og endelig at det huslige Arbejde blev værdsat saa højt som det maa
og skal, hvis Samfundet skal bevares.
Hulda Pedersen,- Formanden,- og Joh. Andersen udtaler, at dette maa med i vore Overvejelser, men at vi ikke kan tage Stilling dertil i Dag. Joh. Andersen fremhæver, at undervisningen kan gives saavel i Ungdoms og Efterskolen som i Hjemmene, M. Illum, at husligt Arbejde anbefales de unge af Hensyn til deres Fysik. A. Westergaard. der tog Afstand fra det af Ch. Hansen stillede
Forslag, og Ch. Hansen formulerer et Forslag til Resolutionens Punkt 1 som vedtages i flg. Form:
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen 1920 udtaler under Henvisning til D.K.s tidligere Arbejde i denne Sag - sin Tilslutning til Tanken om, at der gives alle unge Kvinder Adgang til gennem husligt Arbejde i Hjemmene eller ved Uddannelse paa en Efter- eller Ungdomsskole at tilegne sig Uddannelse i huslig Gerning, - dels for at gavne deres legemlige Udvikling og dels for
at dygtiggøre dem som Fremtidens Husmødre og Mødre.
Mødet retter derfor den alvorligste Appel til alle Hjem og Mødre om at hjælpe til at lede Udviklingen i denne Retning.
B. Berg-Nielsens Udkast Punkt 2: Dansk Kvindesamfund anbefaler, at der ordnes et Fagstudium med afsluttende Fageksamen i Husgerning. Grundlag for denne Husholdningseksamen skal være mindst 2 Aars praktisk Arbejde i et eller flere Hjem og 1 Aars Undervisning paa en Husholdningskole. Vedtages af Flst. efter at I. Tolderlund har mindet om sit tidligere fremsatte Forslag, der næsten var som dette.
B. Berg-Nielsens Udkast Punkt 3: Dansk Kvindesamfund ønsker, at Staten opretter et Husholdningsuniversitet, hvor man ved Forsøgsarbejde og anden videnskabelig Forskning søger at oparbejde en Husholdningsvidenskab særlig af økonomisk værdi.
Under Debatten herom foreslaas i Stedet for Husholdningsuniversitet "Husholdningsvidenskabeligt Fakultet" ( A. Elgstrøm) og "Husholdningshøjskole", men da der henvises til Interpellationen desang., hvor samme Udtryk siges x/at være brugt, vedtages det at lade "Husholdningsuniversitet" blive staaende og Flst. vedtager at foreslaa Fællesmødet Resolutionen.
ad II. 3/ (Kvinderne og de politiske Valg).
Hulda Pedersen har fra Formanden faaet Opfordring til at udarbejde Udkast til en Resolution herom. Vil forinden paa Fællesmødet tale om de Goder, den nye Valglov har bragt Kvinderne, og gøre opmærksom paa, at Partiernes Nummerering af de opstillede Kandidater – saaledes som D.K. ogsaa har ønsket det - eventuelt vil bortfalde ved de kommende Folketingsvalg. Vælgernes Indflydelse forøges derved. Hver for sig kan vi arbejde for at faa Kvinder opstillet, men D.K. som
Organisation kan intet udrette her. Beklager at Antallet af kvindelige Kandidater fra 1918-20 er gaaet tilbage fra 41 - 18.
Johanne Andersen: Ved disse Valg føler Mændene sig i Modsætning til Valgene i 1918, thi de har set at Kvinderne sover. Tror det i det lange Løb tjener os bedst, om vi tager Nederlaget.
P. Holt: Vi kan vanskeligt faa Kvinderne i Tale fordi vi mangler Dagblade, der støtter Kvindernes Valg. Har set Valgmandslisterne Landet over, og ogsaa her kan meget faa Kvinder vælges. Tror det er galt, at vi denne Gang har opgivet at indvirke paa Partiernes Opstilling af Kvinder. Giver Hulda Pedersen Ret i, at den nye Valglov giver Kvinderne flere Chancer, mener iøvrigt ikke at man, hvis man synes, at en Mand varetager Kvindernes Interesser godt skal søge at faa ham erstattet af en Kvinde. Joh. Andersen slutter sig til denne sidste Bemærkning, og nævner som Eksempel Jensen-Sønderup.
Hulda Pedersen oplæser Forslag til Resolution. Joh. Andersen henstiller, at man i en speciel Resolution omtaler Landstingsvalgene og M. Riising-Rasmussen at man opfordrer de kvindelige Valgmænd til at tage Ordet og anbefale Opstilling af kvindelige Kandidater til Landstinget, endvidere at D.K. samler de valgte kvindelige Valgmænd til Drøftelse af Valget. Omtaler den store Vanskelighed ved at finde egnede Kvinder, der tillige er dygtige Partigængere.
x/ Ja i Interpellation No.4-1920 men ikke i den oprindelige No. 10-1918. A. Elgstrøm.
A. Westergaard foreslaar foran "mindst een Kvinde" indføjet "saa mange som mulig".
P. Holt udtaler, at der er altfor faa Kvinder indmeldt i de politiske Partier til at de kan faa nogen videre Indflydelse.
Ch. Hansen mener, at man bør henvise til Grundlovens § 32, i Følge hvilken vi har Krav paa en ligelig Repræsentation. Vi skal vække Kvinderne til at forstaa dette og ikke sætte vort Krav for lavt. Det har vist sig, at Kvinder kan vise sig velegnede til at varetage Kvindernes Interesser, skønt de ikke tidligere kar gjort sig bemærket hverken i det politiske Liv eller Kvindesagsorganisationerne.
Formanden omtaler i denne Forbindelse Ch. Hansens Forslag om at indbyde nogle Repræsentanter fra større Kvindeorganisationer til at overvære Fælles- og Formandsmøder, for at disse kan blive bekendt med D.K.s Arbejde. - Formanden anbefaler Forslaget og Flst. takker for Ideen. Udkast til Resolutionen ændres og anbefales af Flst. i følgende Form:
Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen, Juli 1920, opfordrer hvert enkelt af Dansk Kvindesamfunds medlemmer til i Samarbejde med andre politisk og kvindesagligt interesserede Kvinder at arbejde for, at der ved det forestaaende Valg til Folketinget indenfor hvert af de politiske Partier og Løsgængergrupper opstilles saa mange kvindelige Kandidater som muligt. - Erfaringen fra de sidst afholdte Folketingsvalg godtgør tilfulde, at et saadant Arbejde fra Kvindernes Side er nødvendigt, om et rimeligt Antal kvindelige Folketingsmedlemmer skal blive valgt ind i den danske Rigsdag.
I Anledning af Landstingsvalgene retter Dansk Kvindesamfunds Fællesmøde i Vejen 1920 en kraftig Appel til Kvinderne om at hævde Dansk Kvindesamfunds Krav ved Landstingsvalget 1918
l / At Kvinderne opføres paa sikre Pladser paa Valgmandslisterne
2/ At faa Kvinder opstillet til Valg til Landstinget.
x/ Formen er dog den paa Fællesmødet vedtagne, idet Elisa Petersen,- der ikke kunde overvære Flst.Mødet – foreslog nogle Ændringer, hvortil hun fik Flst. Tilslutning.
ad. II. 4: (Strengere Straf for Forbrydere). Foruden Fru Bang vil med Flst. Billigelse Frk. Kruse, Forstander for Brejning Aandssvageanstalt efter Anmodning fra Prof. Keller ogsaa indlede et beslægtet Emne: moralsk Aandssvages Indlæggelse paa Aandssvageanstalterne,
ad. II. 5: (Udgaar) ( Revision af Tyendeloven).
ad .II. 6: Regnskabet. – Formanden oplæser Brev fra den ene Revisor (se Fællesmødets Beretning).
ad. II. 7: Til Valgstyrelse foreslaas: B. Berg Nielsen, - Margr. Mathiasen,- Asta Iversen,- Jørgi Johansen.
Fællesmødets Dagsorden 2. Dag.
ad. II 1/ Lovændringer.- Fælleslovenes § 4 vil blive anbefalet af Forslagsstillerne. De øvrige Ændringer vil blive forelagt af Westergaard.- Ch. Hansen gør opmærksom paa, at det officielle Navn for Sønderjylland er"de sønderjydske Landsdele".
ad. II 2. Valg: Af Suppleanterne ønsker kun Karen Hessel ikke at modtage Genvalg. Der bør vælges Revisorsuppleanter. Hertil foreslaas Karna Nilsson og A. Elgstrøm.
ad. II. 3: Kan D.K. gøre noget for at forbedre de hygiejniske Forhold paa de militære Kaserner? –
D. K. kan kun love at overveje.
ad. II. 4: Formanden anbefaler, at Flst. ikke modsætter sig, at Formandsmødet afholdes i Provinsen, hvis en centralt beliggende Kreds indbyder.
ad. II. 5: Der vil mulig komme Indbydelse fra Nyborg og Skanderborg Kredse. Skulde det blive paa Nyborg Strand er Flst. dog enig om, at Nyborg Kreds maa staa bag Indbydelsen og træffe Forberedelserne.
Formanden: Fællesmødets Dagsorden er lang. Det er altid vanskeligt at gennemføre den med de fremmede Dirigenter, som ikke er tilstrækkeligt inde i Arbejdet. Det vilde uden tvivl fremme Forhandlingerne, om Formanden for F.U. ledede Møderne. M. lllum anbefaler, at Forslaget
forelægges Fællesmødet. P. Holt: at en af de delegerede f.Eks. Vejen Kredsens Formand stiller Forslaget. Formanden gør opmærksom paa, at Mrs. Chapman Catt ledede alle Forhandlingsmøderne
ved Kongressen i Genf.
ad. III. Formanden foreslaar, at Flst. tiltræder, at D.K. indsender Andragende til den kommende Rigsdag om, at den vil fremme Lovforslag til Ægteskabslovgivning, - Kvinders Adgang til Embeder,- om Aldersrente og endelig Andragende om, at Loven om Understøttelse af børn af Enker og Enkemænd optages til Revision. Om dette sidste giver A. Westergaard nogle Oplysninger. Udkast til Andragende vil blive omsendt til Flst. inden næste Fællesstyrelsesmøde, hvor endelig Beslutning tages.
ad IV. B. Berg Nielsen har anmodet om, at Flst. vil paatale, at der i de nye bestemmelser vedrørende Undervisningen paa Landbohøjskolen er sat Stopper for, at Husholdningslærerinderne faar en Del af deres teoretiske Uddannelse paa Landbohøjskolen.
Joh. Andersen og A. Elgstrøm fraraader, at D.K. blander sig heri af Hensyn til Arbejdet i Kommissionen, der drøfter Husholdningslærerindeuddannelsen, hvorfor Forslaget bortfalder.
ad. V. De 4 Interpellationer foreligger i Korrektur og omdeles til Flst., som inden d. 5. August bedes indsende eventuelle Ændringsforslag til Kontoret.
ad. VI. Forelægges af Gerda Hoffmeyer. Efter nogen Drøftelse enes Flst. om at i Analogi med, hvad der gælder for Flst. ved Fællesmøderne, bør Distriktsstyrelsesmedlemmer ikke have Stemmeret ved
Distriktsmøderne.
ad. I. Formanden meddeler, at den internationale Kvindevalgrets Alliance paa Kongressen i Genéve har vedtaget at udvide sit Program efter Dansk Kvindesamfunds Mønster.
D.K. Kredse havde i stort Antal indsendt Bidrag til D.K.s Repræsentation paa Kongressen. Der indkom Kr. 796,00, og da vi tillige fik et Statstilskud paa Kr. 500,00 fik vi et Overskud paa Kr. 596,00. Dette Beløb foreslaas i Forbindelse med et lille Overskud fra Ligelønsfesten anvendt til Dækning af de sønderjydske Kvinders Udgifter i Anledning af Deltagelse i Fællesmødet i Vejen. Forslaget faar Flst. Tilslutning.
Formanden havde paa Kongressen i Genève talt om Forbud mod Kvinders Natarbejde og om Kvinders Arbejde i de kommunale Raad.
Inga Nalbandian havde som Medlem af D.K.s.Delegation ved Kongressen talt om Virkningen af Kvindestemmeretten i Danmark.
ad VII. Efter Forhandlingen paa Flst. Mødet d. 11/4-1920 (Protokol S. 28) har F. U. skrevet til Magdalene Lauridsen, Formand for de danske Husholdningsforeninger, -men har intet Svar faaet.
Joh. Andersen har fra M. Lauridsen modtaget Meddelelse om, at hun har foreslaaet Husmoderforeningen sammen med D.K. og Husholdningsforeningerne at nedsætte et Fællesudvalg, men dette var bleven afvist af Husmoderforeningens Formand.
A. Westergaard forelægger nogle Forespørgsler fra Lemvig Kredsen ang. D.K.s Stilling til Oprettelsen af Husmoderforeninger og meddeler, at de er besvaret med en Udtalelse om, at Spørgsmaalet sandsynligvis vil blive behandlet paa Fællesmødet og foreslaar det optaget
under Punkt II. (Lørdag d. 24. Juli).
M. Illum anmoder om en Fuldmagt fra Flst. til at kvittere for D.K.s Formue (Legatkapitalen).
Mødet hæves Kl. 4 ½
A. Elgstrøm,
Protokolfører.
d. 28/7-1920.
