« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 24. februar 1921

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse
Der afholdtes Møde i D.K.s forretningsudvalg Torsdag d. 24. Febr. 1921 Kl. 7 ½ (Studiestræde 49).
Mødt var: J. Arenholt, Ch. Hansen,- J. Jensen, - G. Lemche,- E. Ussing,- A. Westergaard og Suppleanterne I. Hansen,- C. Møller og K. Nilsson.

Dagsorden.
1/ Forskellige Meddelelser ang. I.W.S.A.
2/ Andragende til Undervisningsministeriet ang. Husholdningssagen.
3/ Grupperingen og de forestaaende kommunale Valg.
4/ Indstilling fra Udvalget: Samme Arbejdsvilkaar for Mænd og Kvinder. (Forbud mod Natarbejde og tvungen Barselhvile).
5/ Forslag til en Arbejdsplan for F.U.
6/ Meddelelse fra Nordisk Kvindesagsnævn.
7/ Jubilæumsindsamling.
8/ Artikler til de sønderjydske Blade.
9/ Eventuelt.

ad. l: Formanden meddeler at den i Protokol af 5/11-20 ad. 2.omtalte Genferkongresberetning nu er ankommet.
Formanden oplyser, at paa Genferkongressen i Juni 1920 vedtoges det at nedsætte en Komite, hvis Medlemmer skulde vælges af de Lande, som allerede havde Valgret og med Annie Furuhjelm som
Formand. Komiteen skal behandle Spørgsmaal af Interesse for alle Lande saasom: Bør Kvinden indtræde i Mandens politiske Organisation eller danne sin egen,- Gift Kvindes Nationalitet,- Underholdsbidrag til Mødre og uægte Børns retsstilling, - Kvindens Ret til Arbejde og lige Løn. I det Udvalg, som skal behandle det sidste Spørgsmaal, har Danmark Ret til at indsætte een Repræsentant. Herom har A. Westergaard forhandlet med S. Orth (Sekretær for Dansk
Landsforbund for Kvinders Valgret), som ønskede Spørgsmaalet delt i to Dele, saaledes at Fru Munch blev Repræsentant i et lige Løns-Udvalg, medens Dansk Kvindesamfund besatte Pladsen i Udvalget for Kvinders Ret til Arbejde.
F.U. fremfører, at da Fru Munch paa ovennævnte Kongres hævdede, at Kvinders Organisationer udelukkende burde have til Formaal at arbejde for Kvinders Valgret, saa kan Dansk Kvindesamfund ikke føle sig repræsenteret ved hende men maa søge at faa Komitéens Sanktion til, at J. Arenholt repræsenterer D.K. i begge Spørgsmaal.

ad. 2: C. Møller meddeler, at Udvalget "Kvindesagens Opgave overfor Hjemmenes Arbejde" har suppleret sig med A. Elgstrøm og B. Berg-Nielsen. I Anledning af, at Husholdningskommissionen har afgivet sin Betænkning har Udvalget forfattet et Udkast til et Andragende til Undervisningsministeriet. Da flere Medlemmer af Udvalget ikke har set Udkastet, udtaler F.U. at disse Medlemmer først maa have Udkastet til Gennemsyn, før F.U. kan tage endelig Stilling til Sagen, dog henstiller F.U. foreløbig at forkorte Henvendelsen og gøre den mere agitatorisk.

ad. 3: G. Lemcke udtaler, at det nu er for sent at tænke paa "Grupperingen" ved det kommende Kommunal-Valg.

ad. 4: Paa Fællestyrelsesmødet den 22. Jan. 21 ad 3.f. fik Udvalget for "samme Arbejdsvilkaar for Kvinde som for Mand" Mandat til at arbejde videre med "Kvinders Natarbejde og tvungen Barselhvile". A. Westergaard redegør for Udvalgets Henvendelse til Partierne ang. Natarbejdet.- F.U. sanktionerer de foretagne Skridt og godkender 2 Protestskrivelser D.K. vil indsende til Rigsdagsudvalget.

ad. 5: Formanden forelægger følgende Arbejdsplan:
1/ Formanden bør almindeligvis kun være Formand i Forretningsudvalget.
2/ Udvalgenes Virksomhed:
A. F.U.s Formands Opgave er at:
a) Indkalde til F.U. Møder.
b) Tilrettelægge Sagerne til Behandling.
c) Foranledige de tagne Beslutninger udført, naar der ikke nedsættes specielle Udvalg dertil, jfr. nedenfor.
B. Permanente Udvalg (de aarligt valgte Udvalg ( Central-Udvalg)
a) Centralformanden vælges af Flst. og har Ansvaret overfor Flst. for, at de under vedkommende Central liggende Udvalg konstituerer sig, saaledes at disse, naar Situationer kræver det, øjeblikkelig kan gaa i Gang med Arbejdet. Hun videresender de fra Udvalgene modtagne Underretninger
herom til Hovedkontoret. (Forretningsordenen § 3) Centralformanden gør saavidt muligt Udvalgsformændene opmærksom paa Forhold, der bevirker, at Udvalgene maa træde
i Virksomhed.
Centralfornanden sørger derhos for, at de under Centralen hørende Udvalg bringes i Samarbejde, naar saadant er formaalstjenligt.
b) Udvalgsformanden har ansvaret for, at intet Arbejde bliver forsømt paa de Omraader, der sorterer under Udvalget. Hun sørger for, at Udvalget sammenkaldes og arbejder og for, at Indstillinger og Forslag udarbejdes og indsendes til F.U. eller Flst., saasnart Situationen kræver det.
Det staar Udvalgene frit for at nedsætte snævrere Underudvalg (F.U.) til Varetagelse af særlige Arbejder indenfor Udvalgets Rammer.
3/ Udvalg for særlige Arbejder
(Ikke permanente Udvalg)
Naar der i Flst. eller F.U. tages Beslutning om særlige Arbejders Udførelse, nedsættes særlige Udvalg i disse bestemte Anledninger - Udvalg, hvis Virksomhed automatisk udløber, naar den specielle Opgave er løst. Som Regel vil disse Udvalg bestaa af paagældende Forslagsstiller samt
et Par Hjælpere. Disse 3 Medlemmer af F.U. eller Flst. udfører om muligt inden næste F.U. henholdsvis Flst. Møde de Beslutninger, der er taget, d. v. s. undersøger, skaffer Oplysninger, affatter fornødne Skrivelser eller Henvendelser og forelægger til Slut det udformede Forslag til
Godkendelse for Formanden for Flst. / F.U.
F.U. udtaler at Planen maa overvejes og nærmere behandles.

ad. 6: A. Westergaard meddeler, at Nordisk Kvindesagsnævn i Danmark har spurgt de andre skandinaviske Afdelinger af Nordiske Kvindesagsforeningers Samorganisation om de vil støtte D.K.s Krav om en ny Ægteskabslov hvilende paa den skandinaviske Kommissions Udkast. Samtidig har vi spurgt dem, om de stadig staar bag deres Resolution af 1914 mod Forbud mod Kvinders Natarbejde, og om vi i bekræftende Fald maa bekendtgøre dette for den danske Regering.

ad. 7: G. Lemche foreslaar, at Jubilæumsfesten afholdes sammen med Formandsmødet i Januar 1922 og udtaler, at Kredsene burde interesseres i at indsamle et Jubilæumsfond til støtte for nye Kredses Dannelse og støtte til svage Kredse.
F.U. udtaler Sympati for den Tanke, at Fællesstyrelsen opfordrer til Deltagelse i en Jubilæumsmiddag i Tilslutning til Formandsmødet. G. Lemche og C. Møller paatager sig som Kredsformænd at arbejde for Indsamlingen af et Jubilæumsfond.

ad. 8: udskydes.

ad. 9: Det vedtages at bestille i Særtryk 200 Eksemplarer af G. Lemches Kronik a Kr. 60.
Det udtales at Fællesstyrelsesmødet helst bør afholdes den 1. eller 2. April.
Bering-Kredsen ønsker, at D.K. ved en Landsadresse skal kræve Barnemordersker henrettet. F.U. udtaler, at D.K. ikke kan sætte en saadan Landsadresse i Gang.
I. Hansen nedlægger sit Hverv som Suppleant for Protokolføreren, istedet vælges K. Nilsson.
Mødet hæves Kl. 11 ½
Johanne Jensen
Protokolfører .
17/3-21