« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 27. januar 1923
Afskrift fra Protokollen for Mødet i D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse, Lørdag d. 27. Jan.-23
Kl. 10 Form. paa Turisthotellet i København.
Mødt var: Arenholt,- Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- Hessel,- Holt,- P. Jensen, - Lemche,- V. Madsen ( f. Riising-Rasmussen) ,- H. Pedersen, E. Petersen- Ottosen,- Tolderlund. K. Nilsson,- Sahl,- Tardini. Koch-Schiøler og Ch. Olsen (I. Tolderlunds Suppleant).
Dagsorden
1) Formanden aflægger Beretning
2) Regnskab og Budget
3) Foreningens Økonomi ved Karen Hessel a) Kursus b) Bladet.
4) Protokollen ved Elisa Petersen
5) Samtlige Udvalg aflægger Beretning
6) Samarbejde mellem D.K.s Medlemmer og vore Udvalg ved Karna Nilsson
7) Samarbejde med Husmoderforeningen ved Karen Hessel
8) Festen for Astrid Stampe Feddersen
9) Dagsordenen for Formandsmødet
10) Fællesstyrelsens Arbejde og D.K.s Fremtid ved J. Arenholt
11) D.K. og de kommende politiske Valg ved G. Lemche
12) Meddelelse fra Horsenskredsen
13) D.K.s Historie i Bladet ved A. Koch Schiøler og G. Lemche
14) Mathilde Fibigers Grav
15) Eventuelt.
Formanden byder Velkommen. Hulda Pedersen vælges til Dirigent.
Formanden aflægger Beretning. l) Nye Kredse og Medlemstal. Siden Fællesmødet
er der i Aabenraa stiftet en ny Kreds af Helen Clay-Pedersen med et medlemstal af 25. Paa den anden Side er en Kreds Ingstrup udmeldt. Medlemstallet var d. 30. Jan. 1922 9490 og den 1. Jan. l923 9200, altsaa en Nedgang paa 290, som forhaabentlig vil blive opvejet af ny Tilgang, der plejer at indtræde i Begyndelsen af det nye Aar.
2) Indsendte Andragender. Der er indsendt Andragende fra Børneforsorgsudvalget angaaende Børnetilsynslovforslaget, og et fra Ligelønsudvalget ang. Ligelønsprincippets Gennemførelse i Praksis. – Desuden har vi foretaget en Henvendelse til den jydske Universitetskommission paa Foranledning af Frk. Hulda Pedersen. Da oprettelsen af en videnskabelig Husholdningshøjskole efter Undervisningsministerens Overenskomst med de bestaaende Husholdningsseminarier vel maa betragtes som udskudt til en fjern Fremtid, er den Tanke kommet frem, om man mulig kunde faa et Husholdningsfakultet oprettet i Forbindelse med et event. jydsk Universitet. Men herom vil Formændene for de vedkommende Udvalg give Oplysninger i deres Beretninger.
Samarbejde med andre Institutioner a) Husmoderforeningen (herom vil jeg opsætte at tale til vi naar Punkt 7 paa dagsordenen; da det er et Spørgsmaal, som vi gerne vil høre Fællesstyrelsens Mening om lidt udførligere end her er Lejlighed til).
b) Landsudvalget ang. den kvindelige Ungdoms uddannelse i Hjemmets Gerning. Her har D.K. oprindelig været repræsenteret gennem sin Formand, og Fru Arenholt har derfor ønsket, at jeg skulde indtræde som Repræsentant i hendes Sted. Der vil i en nær Fremtid som et Led i Agitationen for denne Sag udkomme en Piece af Pastor Boeck fra Jylland paa Landsudvalgets Foranledning. Da den imidlertid tager stærkt til Orde for, at en saadan Undervisning skal være tvungen, har vi i Forordet indført en Bemærkning om, at vi ikke paa alle Punkter deler Forfatterens anskuelser. Det er forøvrigt en Selvfølge, at den staar for sin Forfatters Navn og Ansvar, men vi har dog ønsket at sikre os særlig, og det har vi altsaa gjort i Fortalen. c) Fra Fru Suhr- Majland har vi modtaget Opfordring til sammen med en hel Række af de Foreninger, der ligeledes arbejder for Kvinders Dygtiggørelse i Hjemmets Gerning, at tage Del i et Møde til Drøftelse af hvad der kan gøres for at fremme dette Arbejde ad Frivillighedens Vej ved at opmuntre og anspore den kvindelige ungdom til at skaffe sig den bedst mulige uddannelse paa dette saavel for det enkelte Hjems som hele vort Lands Økonomi saa vigtige Omraade. Fru Suhr-Majlands Plan gaar ud paa at indføre et Husholdningsmærke i Lighed med Idrætsmærket. Vi vil gerne høre Fællesstyrelsens Mening herom. - Sagen drøftedes, der taltes for og imod det, men det henvistes derefter til F.U., der vil sende Repræsentanter til det omtalte Møde.
Mindesmærke for Ida Falbe Hansen. Efter Opfordring af Frk. Henni Forchhammer har vi tiltraadt et Udvalg, som vil søge at indsamle Bidrag til at rejse et Mindesmærke paa Ida Falbe Hansens Grav. Udvalget bestaar af repræsentanter for alle de Institutioner, for hvem Frk. Falbe Hansens Arbejde har haft Betydning, og da dette jo
i høj Grad gælder D.K., navnlig i de første og vanskeligste Aar, er vi gerne gaaet med dertil, og der vil nu i et af de første Numre af Bladet komme en Opfordring til at yde Bidrag til et saadant Mindesmærke, og vi haaber, at vore Medlemmer vil tage venligt herimod, og vise at hun ikke er glemt indenfor vor Kreds.
Mathilde Bajer Æresmedlem. Som Fællesstyrelsen ved, blev det paa Fru Lemches Henstilling vedtaget paa sidste Møde at optage Fru Mathilde Bajer som Æresmedlem af "Dansk Kvindesamfund’’, og det vil altsaa blive foreslaaet Formændene at sanktionere, da vi ikke kan risikere mulig at komme bagefter.
Endelig vil jeg gerne fremsætte nogle personlige Bemærkninger. Jeg beklager meget, at jeg ikke har kunnet lægge et større Arbejde indenfor Foreningen, end min Tid har tilladt mig siden vi sidst holdt Møde. Jeg haaber, det nu skal blive noget bedre, da jeg vil kunne ofre noget mere af min arbejdskraft til D.K. Jeg har imidlertid følt det som en Nødvendighed, at baade Fællesstyrelsen og Foreningens Medlemmer i det hele lærte mig lidt bedre at kende. Det kunde De ikke gøre, da De i Efteraaret valgte mig, og jeg er mig ogsaa fuldkommen bevidst, at jeg kun blev valgt i mangel af Bedres Havelse, som man siger. Eller rettere sagt: Fordi ingen af dem, der var uendelig meget bedre end jeg som Formand for D.K. vilde lade sig vælge. Da jeg nu ikke har kunnet komme ud til nogen af Kredsene og saaledes heller ikke komme i personlig Berøring med Fællesst. Medlemmer udenfor F.U. har jeg valgt en anden udvej. Jeg har søgt at vise Dem mit Ansigt i Bladet og jeg takker Redaktøren, Fru Koch Schiøler, fordi hun har givet mig adgang dertil. Jeg har derigennem saa godt jeg har evnet, villet søge at klare for Dem, efter hvilke Linier jeg tænker at anlægge mit Arbejde, og jeg beder nu om Deres Kritik. Jeg siger beder for jeg ønsker virkelig Kritik. Jeg forudsætter naturligvis, at den bliver velmenende, derfor kan den godt blive skarp. De skal slet ikke lægge Fingrene imellem. Det er jo ogsaa nødvendigt, at jeg, lærer Dem og Deres Mening at kende. Det er vel overflødigt at sige, at jeg vil arbejde saa godt jeg forstaar og formaaer for D.K.s Program, og at jeg af min Evne vil søge at hævde dens Ære og Værdighed. Dertil er det nødvendigt, at man søger at klare sig Stillingen. Mit Syn derpaa er da det: Erhvervelsen af Valgretten og den dermed følgende teoretiske Ligestilling danner Skel i D.K.s Historie og i hele vor Stilling. Inden den Tid stod D.K. og vore Krav som udtryk for hele den danske Kvindeverden. Vi blev vejet, og at vi undertiden vejede tungt, viser de Sejre, der blev vundet. Nu siden vi er gaaet ind i Vælgernes Rækker, deler vi Kaar med dem og bliver talt. Nu høres der ogsaa andre Røster fra Kvindernes Rækker end D.K.s og de stemmer ingenlunde altid sammen med vore.
Men hvad udad tabes, skal indad vindes! Ved Sammenhold, ved fordrageligt Samarbejde, ved energisk Arbejde skal vi og kan vi vise at D.K. ogsaa fremtidig har store Opgaver at løse til Gavn for baade Kvinde og Mand, baade Hjem og Samfund. Men skal det kunne ske, maa vi ogsaa søge Samarbejde udadtil med andre der vil ad de samme Veje. Vi maa yde Hjælp og tage mod Hjælp. D.K., som har saa gode Traditioner, skal derigennem hævde disse, skal vise at har vi end ikke alle Danmarks Kvinder i vore Rækker og bag vor Fane, saa er D.K. dog den Surdejg, som skal løfte og samle de andre. For at kunne det skal vi Blande os mellem dem, ikke isolere os. Ad den Vej, tror jeg vi vil Sejre. Vor Linje har jo altid været en Fremgangslinje. Ja.-maa jeg saa bede om Kritiken.
Beretningen drøftes.
Elisa Petersen vil sige til Fru Hessels Udtalelser, at hun ønsker D.K. skal beholde de rene Linier og kun samarbejde med andre Foreninger, hvor vi ikke skal afstaa for meget fra vor egen Vej.
I. Tolderlund slutter sig hertil.
G. Lemche havde kunnet ønske, at Fru Hessel i sin Artikel i ”Kv. og Samf.” om unge Pigers Uddannelse havde understreget noget tydeligere, at D.K. havde taget sit Standpunkt i den Sag - altsaa samme Uddannelse for Drenge og Piger.
Clay-Pedersen slutter sig hertil, men er ellers glad for Fru Hessels Artikler i Medlemsbladet.
Karna Nilsson medeler, at Kaper paa et Møde i pædagogisk Selskab har holdt paa vort Standpunkt.
Hulda Pedersen mener, at vi hverken maa vige fra vort eget Standpunkt eller isolere os fra de andre Kvindeorganisationer.
Karen Hessel svarer, at hun ønsker ogsaa de rene Linier, men mener at vi til en vis Grad maa være forhandlingsvenlige og navnlig, at vi meget vel kan arbejde sammen med en Forening paa eet Omraade, selv om vi ikke deler dens Opfattelse paa alle Punkter. Hun mener, vi skal vare villig til at tage ogsaa smaa Fremskridt; vi kan ikke
vente at opnaa alt paa een Gang. Henviser til de politiske Forhold navnlig Socialdemokraternes kloge Taktik, der har ført til saa stor Fremskridt i det lange Løb; beklager, hvis nogen maatte mene, at hun i Skole-Spørgsmaalet har traadt D.K.s Interesser for nær. Mener at vi paa dette Omraade bestandig maa være i Kontakt med Udviklingen og drage Lære af, hvad nyt den bringer frem.
G. Lemche mener, vi har taget vort bestemte Standpunkt, som vi ikke kan gaa fra.
I. Tolderlund mener, at D.K, vel har holdt paa samme Uddannelse men saaledes, at baade Drenge og Piger undervises i Husholdning
K. Hessel var glad for denne Udtalelse, mener, det netop er den Vej, vi skal.
ad. 2: Regnskab og Budget. Karna Nilsson aflægger Regnskabet, der godkendes.
J. Arenholt mener, at Regnskabet udviser, at vi anvender vore Midler for lidt, vi skal bruge de Penge vi har, ikke puge Penge sammen, det er f.Eks. efter hendes mening galt, at der er l700 Kr. Overskud i Kursuskassen for Aaret 1920-21; det kan maaske foranledige, at vi helt mister Statstilskuddet. Statstilskuddet bør anvendes til Arbejde ude i Kredsene.
Clay-Pedersen mener, at Overskuddet formentlig bruges i de Maaneder, der følger efter Regnskabets Afslutning og indtil nye Midler anvises. Mener iøvrigt det var godt, om vi helt kunde undvære Statstilskuddet.
Karna Nilsson forklarer, at Grunden til det forholdsvis store Overskud i Fælleskassen eventuelt kan hidrøre fra, at Bidragene fra Kredsene indgaar saa uregelmæssigt.
P. Holt henstiller, at Kredsenes Bidrag til Fælleskassen om muligt maa sættes ned.
I. Tolderlund vil have Pengene brugt til Støtte for Kredsene.
G. Lemche mener, at vi, naar vi har Penge, burde have taget de 200 Kr. til Fr. Bajers Mindesmærke af Fælleskassen, men mener absolut ikke, at Kredsenes Bidrag bør sættes ned.
Ch. Hansen mener, at vi absolut maa bruge Statstilskuddet til vore Kursus fuldtud, ellers kan vi miste det.
M.H.t. Fælleskassen bør vi have et lille Reservefond, i 1919 havde vi Underskud og vi kan ikke bygge paa Indtægten for annoncer og Garantsummen, begge Dele er meget ubestemte, sidstnævnte er jo gaaet betydelig ned i Aar; holder derfor paa, at Kredsenes Bidrag ikke bør sættes ned.
Tardini slutter sig til Ch. Hansen.
Arenholt mener, at vi godt kan arbejde paa Pumperne og mener, at vi burde have haft flere Udgifter baade til Foredrag og Kursus; foreslaar at det overvejes, om de saakaldte "røde" Medlemmers Bidrag kan være mindre.
Elisa Petersen: vi skal ikke sætte Bidragene ned, men vi bør sende Foredragsholdere ud, tage Pengene til Ida Falbe Hansens Mindesmærke af Kassen, og give vore Fællesstyrelsesmedlemmer Diæter, det er ganske udemokratisk, som det er; det er kun de nogenlunde velstillede, der har Raad til at være Styrelsesmedlemmer.- Maaske kan Bidraget fra de "røde" sættes lavere eller helt gaa ud.
Lemche mener, at noget bør de "røde" yde.
Tolderlund mener, at hvis vi fik det Bidrag sat ned, fik vi flere Unge med.
Hessel mener, vi bør være meget forsigtige med vore Penge, da vi under de nuværende økonomiske Forhold kan risikere at miste vore Tilskud. Vi bør sætte en Ære i at føre saa god en økonomi, at vi kan klare os selv. Vi bør handle under Ansvar. Hun er glad ved Ch. Hansens Udtalelser om, at vi skal gaa ud og søge at oplyse
Kvinderne, ikke vente at de nok skal komme til os, uden at vi kalder paa dem.
Efter Frokost.
Petrine Jensen støtter Forslaget om Kassens Bidrag til Ida Falbe-Hansens Mindesmærke og Dagpenge til Styrelsesmedlemmerne.
Vilh. Madsen: Distriktsformændene bør udpege, hvor der indenfor deres Distrikt kan dannes nye Kredse, hun mener der kan dannes en i Ringe. Anmoder G. Lemche om at komme over og stifte Kredsen.
E. Petersen foreslaar, at der ydes mere end 25 Kr. til de nye Kredse.
Arenholt: Det kan formentlig ydes af Jubilæumsfondet.
Lemche: Ja, men muligt bør et tilsvarende Tilskud gives af Fælleskassen, maaske ialt 100 Kr. for at undgaa, at nye Kredse begynder med Gæld.
Arenholt henstiller til Fællesstyrelsesmødet at anmode F.U. om gennem et Udvalg, at udarbejde et Forslag om Ordning af vore Kursus og derefter sende meddelelsen ud til alle vore Kredse.
ad 3: Ch. Hansen spørger- under Henvisning til Kursus overskuddet om Tilskud til Kursus er nægtet nogen Kreds og udtaler Ønske om at naa saa vidt, at der kan bevilges Penge til en Rejsesekretær.
J. Arenholt: Initiativet til at finde de tomme Pladser ude i Landet maa udgaa fra Distriktsformændene;- synes det er nødvendigt at have faste Regler at gaa efter m.H.t. Tilskud til Kursus og slaar fast som tidligere vedtaget at man dækker indtil Halvdelen af Underskuddet paa Moderkundskabskursus.
E. Petersen paataler det uheldige i, at Tilskudet ikke fastsættes, før Kursus er afholdt og Regnskab indsendt.
K. Hessel stiller Forslag om at nedsætte et udvalg til at undersøge og eventuelt omarbejde Regler for Kursus.
J. Arenholt støtter K. Hessels Forslag. Forslaget vedtages og til Kursusudvalget vælges Charlotte Hansen,- Karen Hessel,- Karna Nilsson.- Helen Clay-Pedersen og Elisa Petersen.
K. Hessel forelægger en opfordring fra et Medlem om, at Dansk Kvindesamfund opretter et Livsforsikringsselskab, hvis Overskud skulde komme D.K. tilgode. Til at undersøge Betingelserne for noget saadant nedsættes paa Forslag af Th. Pedersen et udvalg bestaaende af: Karen Hessel,- Thora Pedersen og Anna Westergaard.
ad. 4: Protokollen. E. Petersen optrækker Linierne for Protokollerne før og nu, mener vi maa tilbage til det gamle; som det er nu med de altfor kortfattede og paa Grund af den sene Udsendelse forældede Protokoller fra F.U.-Møderne er det kun Spild af Tid og Penge og ingen Vejledning for de udenbyes Flst.-Medlemmer.
J. Arenholt: Forsinkelsen skyldes bl. a., at Protokollen skal godkendes inden Udsendelsen, forstaar iøvrigt godt Elisa Petersens Beklagelser.
K. Nilsson foreslaar, at Protokollen kun sendes til Flst.-Medlemmerne og at et kort resumé af F.U.-Møderne kommer i "Kvinden og Samfundet".
E. Petersen foreslaar, at vi opgiver at udsende F.U.-Protokollerne til Formændene, men kun udsender Flst.-Protokollerne som tidligere til Kredsene.
Ch. Hansen: Vi maa lægge Vægten paa, at F.U.-Protokollen bliver udførligere, naar den kun skal til Flst.-medlemmerne. Dette vedtages og det overdrages F.U. at undersøge, om det vil være praktisk at antage lønnet Protokolfører.
ad 5: Udvalgsberetninger. Ch. Hansen aflægger Beretning om det i Efteraaret afholdte Instruktionskursus i Moderkundskab etc., der var gaaet udmærket, det havde ogsaa denne gang givet et Overskud og Ch. Hansen beder om Flst.s Tilslutning til, at Udvalget for disse Penge køber noget mere Undervisningsmateriale og at dette mod en mindre Betaling maa laanes ud. Ch. Hansen peger paa Faren ved, at Kvinder der ikke har anden uddannelse og Indsigt end den paa vort Instruktionskursus erhvervede, kunde tænke at paatage sig Undervisning i Moderkundskab og sexuel Hygiejne ude omkring i Kredsene, vi maa bede Formændene anmode Distriktsformændene om at
finde de rette Kræfter til dette Arbejde.
G. Lemche slutter sig hertil, det er det svage Punkt ved D.K.s arbejde for denne Sag.
J. Arenholt: Foreslaar at vi tager Ch. Hansens Beretning til Efterretning og bevilger Udvalget at købe, hvad de mener, der er nødvendigt.
Dette vedtages.
G. Lemche aflægger Beretning fra Børneforsorgsudvalget og oplæser et Forslag til Udtalelse, som Udvalget ønsker Formandsmødet skal vedtage og indsende til Justitsministeren.- Flst. giver G. Lemche sin Tilslutning. ( Se Udtalelsen i "Kvinden og Samf." No. 4 ).
Udv. ang. Virkningsfuldere Forholdsregler mod Sædelighedsforbrydere forelægger en Skrivelse til Justitsministeren ang. kvindelige Nævninge. Skrivelsen vedtages.
Under Henvisning til Beslutning paa tidligere Flst.-møde oplæser Ch. Hansen nedenstaaende Skrivelse, som skal tilstilles alle redaktionskontorerne:
"Hjælp og Vejledning for Forældre.
Dansk Kvindesamfund har som bekendt i flere Aar - støttet af andre Kvindeorganisationer - søgt at vække Lovgivningsmagtens og Offentlighedens Forstaaelse af, hvor nødvendigt det er at skride til virkningsfuldere Forholdsregler mod Sædelighedsforbrydelser mod Børn for derigennem at værne Børnene mod seksuelt belastede Individers efterstræbelser og Overlast. Under vort Arbejde med denne Sag er det imidlertid blevet os klart, at Forældre og Værger ofte staar raadvilde og ængstelige overfor Angivelse og eftersøgning af saadanne Individer, (der med mere eller mindre Held har efterstræbt deres Børn), og at mange - af Hensyn til Barnet - ofte viger tilbage for direkte Henvendelse til Politiet.
Til Hjælp og Vejledning for de Forældre, der maatte ønske at raadføre sig med Kvinder om disse Forhold, stiller Dansk Kvindesamfund sig til Disposition. Hver Lørdag fra Kl. 1-2 vil der paa Hovedkontoret, studiestræde 49,11 være et Styrelsesmedlem tilstede, til hvem Henvendelser kan rettes. Yderligere vil man i paakrævet tilfælde - ogsaa udenfor den her fastsatte Tid - kunne henvende sig telefonisk til hovedkontoret, Telf,. Byen 6652."
hvorefter man vil forsøge det i Protokol Pg. 205 Planlagte Arbejde.
Th. Pedersen fremlægger et Forslag til Agitationsskrift der vinder Flst.s bifald, det overdrages Udvalget at arbejde videre med Sagen. Udvalget suppleres med Redaktøren.
ad. 6. Samarbejde mellem D.K.s Medlemmer og vore Udvalg. K. Nilsson foreslaar, at vi i Bladet aftrykker en Liste over vore Udvalg og retter Henvendelse til Medlemmerne om at meddele til Hovedkontoret, naar de erfarer Forhold der kan være af Betydning for Udvalgsmedlemmerne i deres Arbejde, tror det vil binde Medlemmerne fastere til Styrelsen, naar de paa den maade kan være med i Arbejdet og Udvalgene maa derigennem kunne faa mange værdifulde Oplysninger.
Flst. sympatiserer med Tanken og det overdrages K. Nilsson i Fællesskab med Redaktøren at udarbejde, hvad der skal i Bladet herom.
ad 7: Samarbejde med Husmoderforeningen. Da K. Hessel ikke helt har været med fra Begyndelsen forelægger J. Arenholt Forhistorien.
Da Carla Meyer for længere Tid siden i et Interview i Berl. Tidende havde sagt, at D.K. modarbejdede Husmoderforeningen, besluttede vi at optage en Forhandling for at faa Spørgsmaalet klaret; det blev ved denne fastslaaet, at i alt vedrørende Husholdning o.1. var der ingen væsentlige Uoverensstemmelser mellem de to Org. og hvad D.K.s Program forøvrigt angik, havde Husmoderforeningen som saadan intet Standpunkt. Det næste var Carla Meyers Andragende til Regeringen om Ægteskabsloven, hvor hun helt tog Afstand fra vort Standpunkt. Derpaa svarede J. Arenholt for egen Regning men ganske vist i vort Blad " Kvinden og Samf."
K. Hessel: Carla Meyer har optaget dette som et Forsøg fra D.K. paa at faa Husmoderforeningen underordnet D.K. og der blev i den Anledning ført en Polemik i Pressen mellem Carla Meyer og J. Arenholt.
For at vi ikke i Ægteskabslovspørgsmaalet skulde staa imod hinanden og dette blive brugt af vore modstandere imod os, foreslog D.K. et Samarbejde paa dette Omraade. Vi er kommet saa vidt, at det i Øjeblikket beror paa os, om vi skal have Samarbejdet i Gang samt om vi kan enes om de Personer, der skal være med i dette. Det er navnlig af Hensyn til Kredsenes Arbejde ude omkring i Landet og af Hensyn til Ægteskabsloven, at vi ønsker dette; skal vi altsaa sætte noget ind paa at faa etableret dette Samarbejde eller skal vi opgive det paa Forhaand; gør opmærksom paa, at i sidste Nr. af Husmoderforeningens Blad staar der Ting, der viser, at de udvider deres Program; derfor maa vi naturligvis stadig hævde os paa alle vore gamle Omraader og holde fast paa D.K.s Program; men dette bør dog ikke hindre, at vi i Sagens og D.K.s Interesse søger Samarbejde saa vidt det er muligt.
P. Holt og I. Tolderlund mener ikke det vil være muligt at samarbejde.
Clay-Pedersen mener hver Kreds maa ordne det som de kan.
G. Lemche mener vi bør samarbejde for at paavirke og søge at trække flere af Husmoderforng.s Medlemmer over til os; de trænger i høj Grad til Oplysning ikke mindst om Ægteskabsloven.
A. Westergaard. mener at Fru Hessel har sammenblandet de to Spørgsmaal nemlig Samarbejde om Ægteskabsloven og Samarbejde ude i Kredsene m.H.t. Husholdningssager. Mener det vi her skal tage Stilling til er Samarbejde i Ægteskabsloven og oplyser, at den Sag har været drøftet meget alvorligt i F.U., synes at vi fra vor Side stadig har snoet os og været diplomatiske til det yderste men mener, at vi nu maa tage et bestemt Standpunkt og at der sikkert vil opstaa nye Forviklinger bl. a., at de fra den anden Side ønsker J. Arenholt udskudt fra Forhandlingerne, er det Meningen, kan vi ikke være bekendt at være med længere, holder med G. Lemche i, at vi hverken kan svigte vort Program eller vore Tillidsmænd.
J. Arenholt: Spørgsmaalet om Samarbejde i Kredsene maa afgøres i Morgen paa Formandsmødet, det andet er det vi drøfter her, og der mener jeg, at vi bør strække os vidt - i Sagens Interesse - for at forhindre Husmoderforeningen i at operere paa egen Haand i Ægteskabsloven. - Jeg nedlagde derfor i Gaar i et Møde i Familieretsudvalget min Formandsstilling for ikke at staa paa tværs af Forhandlingerne med Husmoderforng. Jeg lægger megen Vægt paa, at et Samarbejde paa dette Punkt etableres.
K. Hessel: Ja nu har Fru Arenholt vist stor Resignation her og jeg selv vil yde alt for at faa et Samarbejde i Stand, selvfølgelig vil vi ikke gaa uden om vort Program og vil indhente F.U.s og Fællesstyrelsens Sanktion til alt, hvad vi foretager os, inden vi binder os.
Th. Pedersen antager det har stor Betydning, at de to Organisationer er enige ang. Ægteskabsloven og gaar derfor om end modstræbende med til Samarbejdet, men vi maa ikke lade os diktere af de andre, hvem der fra vor Side skal sidde i Udvalget.
E. Petersen mener ikke Samarbejdet vil lykkes.
A. Westergaaard forespørger, om det er af H.t. Husmoderforeningen, at vi har skiftet Formand i Familieretsudvalget.
G. Lemche: Det er af Hensyn til Fru Arenholt det er sket, hun skal være fri for at [mangler tekst] de Skrivelser der afgaar til Carla Meyer.
J. Arenholt: For at undgaa Misforstaaelse, vil jeg gerne understrege at Fru Hessel og jeg har arbejdet i fuld Forstaaelse og Enighed i denne Sag, og det er paa mit eget Initiativ at jeg er fratraadt som Formand i Udvalget.
A. Westergaard: Jeg haaber ikke Fru Arenholt skal resignere mere i denne Sag.
Ch. Hansen: Lad os endelig faa alt skriftligt fra Husmoderforeningen i denne Forhandling, jeg har ingen Tillid, til dem.
Det vedtoges altsaa at søge Samarbejde og faa en Redegørelse i "Kv. og Samf.", naar Samarbejdet er etableret.
ad 5: A. Westergaard, der var forhindret i at være tilstede under Udvalgsberetningerne faar her Ordet for at aflægge Beretning fra Ligelønsudvalget. Beretter om en Konference med statsministeren ang. kvindelige Stationsforstandere og meddeler, at Statsministeren godt kunde forstaa det uholdbare i Kvinders Stilling, naar Administrationen fortolker Lovene efter deres eget Hoved; der er indsendt Andragende.
En Sag om Pensionister er afvist som ikke hørende under D.K.s Program.
M.H.t. Angrebene paa Ligelønnen har der intet været foretaget officielt fra D.K., da der menes det er klogest ikke at lade som om man tror, der kan rokkes ved den, før der virkelig foreligger et positivt angreb fra Regeringens Side.
Heri er alle enige med Frk. Westergaard.
ad 8: J. Arenholt fortæller om den planlagte Fest for Astrid Stampe Feddersen og oplyser paa Hulda Pedersens Beklagelse over, at Festen ikke er ansat til Søndag, at dette ikke havde kunnet lade sig gøre bl.a. af Mangel paa Lokale.
ad 9: J. Arenholt forelægger Dagsordenen for Formandsmødet.
ad 10: Fællesstyrelsens Arbejde og D.K.s Fremtid. J. Arenholt udtaler sine Bekymringer over at Flst. savner de nødvendige Arbejdskræfter til at udføre det Arbejde, som vi burde og skulde udføre. De fleste er for stærkt optaget af andet Arbejde eller paa andre Felter, det vil være nødvendigt at søge og finde nye Styrelsesmedlemmer med større Arbejdstid - evne end tilfældet er nu - og helst yngre Kræfter, ellers tror hun ikke paa D.K.s Levedygtighed i Fremtiden.
Ganske særlig vil hun understrege, at det Arbejde, hun som Formand i F.U. har udført i de to sidste Aar, er alt for ringe. Den der sidder paa denne Plads bør ingen Betingelser sætte til Afgrænsning af sit Arbejde. Dette har hun set sig nødsaget til at gøre - og derfor er ogsaa meget Arbejde, der burde have været udført, ikke udført; hun finder det - under Hensyn til det ringe arbejde, hun ser sig i Stand til at paatage sig - uforsvarligt at optage Pladsen som F.U.s Formand. Og hvad der gælder for hende personligt, synes det hende ogsaa at gælde en Del af de andre Medlemmer af Styrelsen. De ganske faa, der f. Eks. rejser ud i Kredsene – et meget nødvendigt Arbejde - trækker et altfor stort Læs. Hun henstiller derfor til sine Kollegaer i Flst. i Tide at søge nye Kræfter frem, der kan tage D.K.s betydningsfulde Fremtidsopgaver op - arbejde i Arv, naar de nuværende ikke længere føler sig i Stand til at fortsætte med den fornødne Energi. Men de nye Kræfter maa have Tid til Arbejdet, dette er en nødvendig - om end ikke tilstrækkelig Betingelse.
Udtalelser fra Clay-Pedersen,- I. Tolderlund,- Th. Pedersen og A. Westergaard godtgør, at disse ser more lyst paa D.K.s Arbejde.
G. Lemche: Der er Kredse, der arbejder godt, men der er mange, der ligger døde.
J. Arenholt: Efter min mening ligger Hovedansvaret hos Fællesstyrelsen, ikke i Kredsene.
Ad. 11: D.K. og de kommende politiske Valg. G. Lemche omtaler, for 5 Aar siden gik vi første Gang til Valg, og nødigt maatte det være saadan nu, at D.K. skulde mene - hvad vedkommer Valget os -, foreslaar at nedsætte et Udvalg til at udarbejde en Arbejdsplan til Brug for Arbejdet ved Valgene og at en Agitation kommer i Gang for at faa oprettet Kredse i de Folketingskredse, hvor vi ingen har.
K. Hessel,- H. Tardini,- H. Pedersen og Clay-Pedersen udtaler sig i Tilslutning til Fru Lemche og det vedtages at nedsætte et Udvalg, hertil vælges: Karen Hessel,- Petrine Jensen, - Gyrithe Lemche og Elisa Petersen.
ad 12: Meddelelse fra Horsenskredsen gaaende ud paa, at de ikke kan betale det i 1922 forfaldne Kredsbidrag. Det vedtages at give Kredsen et Moratorium paa 3 Aar.
ad. 13: D.K.s Historie i Bladet. A. Koch Schiøler omtaler de tekniske Vanskeligheder ved at lade Satsen staa og foreslaar, at man afslutter i et foreløbigt Bind Historien, der strækker sig fra 1912-1915 incl. - vedtages.
G. Lemche: Arbejdet med Historien er svulmet op og det er mit Haab, at man skal kunne slaa op deri som i en Haandbog;- ønsker Flst. at vi fremdeles lader Satsen staa for det næste Afsnit paa 3 Aar? Dette vedtages.
ad 14: Udgaar.
ad 15: Eventuelt. Det vedtages af Fælleskassen at bevilge 100 Kr. til Indsamlingen for et Gravmonument for Ida Falbe Hansen.
Mødet hævet K1. 10.
Helga Tardini
Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse, Lørdag d. 27. Jan.-23
Kl. 10 Form. paa Turisthotellet i København.
Mødt var: Arenholt,- Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- Hessel,- Holt,- P. Jensen, - Lemche,- V. Madsen ( f. Riising-Rasmussen) ,- H. Pedersen, E. Petersen- Ottosen,- Tolderlund. K. Nilsson,- Sahl,- Tardini. Koch-Schiøler og Ch. Olsen (I. Tolderlunds Suppleant).
Dagsorden
1) Formanden aflægger Beretning
2) Regnskab og Budget
3) Foreningens Økonomi ved Karen Hessel a) Kursus b) Bladet.
4) Protokollen ved Elisa Petersen
5) Samtlige Udvalg aflægger Beretning
6) Samarbejde mellem D.K.s Medlemmer og vore Udvalg ved Karna Nilsson
7) Samarbejde med Husmoderforeningen ved Karen Hessel
8) Festen for Astrid Stampe Feddersen
9) Dagsordenen for Formandsmødet
10) Fællesstyrelsens Arbejde og D.K.s Fremtid ved J. Arenholt
11) D.K. og de kommende politiske Valg ved G. Lemche
12) Meddelelse fra Horsenskredsen
13) D.K.s Historie i Bladet ved A. Koch Schiøler og G. Lemche
14) Mathilde Fibigers Grav
15) Eventuelt.
Formanden byder Velkommen. Hulda Pedersen vælges til Dirigent.
Formanden aflægger Beretning. l) Nye Kredse og Medlemstal. Siden Fællesmødet
er der i Aabenraa stiftet en ny Kreds af Helen Clay-Pedersen med et medlemstal af 25. Paa den anden Side er en Kreds Ingstrup udmeldt. Medlemstallet var d. 30. Jan. 1922 9490 og den 1. Jan. l923 9200, altsaa en Nedgang paa 290, som forhaabentlig vil blive opvejet af ny Tilgang, der plejer at indtræde i Begyndelsen af det nye Aar.
2) Indsendte Andragender. Der er indsendt Andragende fra Børneforsorgsudvalget angaaende Børnetilsynslovforslaget, og et fra Ligelønsudvalget ang. Ligelønsprincippets Gennemførelse i Praksis. – Desuden har vi foretaget en Henvendelse til den jydske Universitetskommission paa Foranledning af Frk. Hulda Pedersen. Da oprettelsen af en videnskabelig Husholdningshøjskole efter Undervisningsministerens Overenskomst med de bestaaende Husholdningsseminarier vel maa betragtes som udskudt til en fjern Fremtid, er den Tanke kommet frem, om man mulig kunde faa et Husholdningsfakultet oprettet i Forbindelse med et event. jydsk Universitet. Men herom vil Formændene for de vedkommende Udvalg give Oplysninger i deres Beretninger.
Samarbejde med andre Institutioner a) Husmoderforeningen (herom vil jeg opsætte at tale til vi naar Punkt 7 paa dagsordenen; da det er et Spørgsmaal, som vi gerne vil høre Fællesstyrelsens Mening om lidt udførligere end her er Lejlighed til).
b) Landsudvalget ang. den kvindelige Ungdoms uddannelse i Hjemmets Gerning. Her har D.K. oprindelig været repræsenteret gennem sin Formand, og Fru Arenholt har derfor ønsket, at jeg skulde indtræde som Repræsentant i hendes Sted. Der vil i en nær Fremtid som et Led i Agitationen for denne Sag udkomme en Piece af Pastor Boeck fra Jylland paa Landsudvalgets Foranledning. Da den imidlertid tager stærkt til Orde for, at en saadan Undervisning skal være tvungen, har vi i Forordet indført en Bemærkning om, at vi ikke paa alle Punkter deler Forfatterens anskuelser. Det er forøvrigt en Selvfølge, at den staar for sin Forfatters Navn og Ansvar, men vi har dog ønsket at sikre os særlig, og det har vi altsaa gjort i Fortalen. c) Fra Fru Suhr- Majland har vi modtaget Opfordring til sammen med en hel Række af de Foreninger, der ligeledes arbejder for Kvinders Dygtiggørelse i Hjemmets Gerning, at tage Del i et Møde til Drøftelse af hvad der kan gøres for at fremme dette Arbejde ad Frivillighedens Vej ved at opmuntre og anspore den kvindelige ungdom til at skaffe sig den bedst mulige uddannelse paa dette saavel for det enkelte Hjems som hele vort Lands Økonomi saa vigtige Omraade. Fru Suhr-Majlands Plan gaar ud paa at indføre et Husholdningsmærke i Lighed med Idrætsmærket. Vi vil gerne høre Fællesstyrelsens Mening herom. - Sagen drøftedes, der taltes for og imod det, men det henvistes derefter til F.U., der vil sende Repræsentanter til det omtalte Møde.
Mindesmærke for Ida Falbe Hansen. Efter Opfordring af Frk. Henni Forchhammer har vi tiltraadt et Udvalg, som vil søge at indsamle Bidrag til at rejse et Mindesmærke paa Ida Falbe Hansens Grav. Udvalget bestaar af repræsentanter for alle de Institutioner, for hvem Frk. Falbe Hansens Arbejde har haft Betydning, og da dette jo
i høj Grad gælder D.K., navnlig i de første og vanskeligste Aar, er vi gerne gaaet med dertil, og der vil nu i et af de første Numre af Bladet komme en Opfordring til at yde Bidrag til et saadant Mindesmærke, og vi haaber, at vore Medlemmer vil tage venligt herimod, og vise at hun ikke er glemt indenfor vor Kreds.
Mathilde Bajer Æresmedlem. Som Fællesstyrelsen ved, blev det paa Fru Lemches Henstilling vedtaget paa sidste Møde at optage Fru Mathilde Bajer som Æresmedlem af "Dansk Kvindesamfund’’, og det vil altsaa blive foreslaaet Formændene at sanktionere, da vi ikke kan risikere mulig at komme bagefter.
Endelig vil jeg gerne fremsætte nogle personlige Bemærkninger. Jeg beklager meget, at jeg ikke har kunnet lægge et større Arbejde indenfor Foreningen, end min Tid har tilladt mig siden vi sidst holdt Møde. Jeg haaber, det nu skal blive noget bedre, da jeg vil kunne ofre noget mere af min arbejdskraft til D.K. Jeg har imidlertid følt det som en Nødvendighed, at baade Fællesstyrelsen og Foreningens Medlemmer i det hele lærte mig lidt bedre at kende. Det kunde De ikke gøre, da De i Efteraaret valgte mig, og jeg er mig ogsaa fuldkommen bevidst, at jeg kun blev valgt i mangel af Bedres Havelse, som man siger. Eller rettere sagt: Fordi ingen af dem, der var uendelig meget bedre end jeg som Formand for D.K. vilde lade sig vælge. Da jeg nu ikke har kunnet komme ud til nogen af Kredsene og saaledes heller ikke komme i personlig Berøring med Fællesst. Medlemmer udenfor F.U. har jeg valgt en anden udvej. Jeg har søgt at vise Dem mit Ansigt i Bladet og jeg takker Redaktøren, Fru Koch Schiøler, fordi hun har givet mig adgang dertil. Jeg har derigennem saa godt jeg har evnet, villet søge at klare for Dem, efter hvilke Linier jeg tænker at anlægge mit Arbejde, og jeg beder nu om Deres Kritik. Jeg siger beder for jeg ønsker virkelig Kritik. Jeg forudsætter naturligvis, at den bliver velmenende, derfor kan den godt blive skarp. De skal slet ikke lægge Fingrene imellem. Det er jo ogsaa nødvendigt, at jeg, lærer Dem og Deres Mening at kende. Det er vel overflødigt at sige, at jeg vil arbejde saa godt jeg forstaar og formaaer for D.K.s Program, og at jeg af min Evne vil søge at hævde dens Ære og Værdighed. Dertil er det nødvendigt, at man søger at klare sig Stillingen. Mit Syn derpaa er da det: Erhvervelsen af Valgretten og den dermed følgende teoretiske Ligestilling danner Skel i D.K.s Historie og i hele vor Stilling. Inden den Tid stod D.K. og vore Krav som udtryk for hele den danske Kvindeverden. Vi blev vejet, og at vi undertiden vejede tungt, viser de Sejre, der blev vundet. Nu siden vi er gaaet ind i Vælgernes Rækker, deler vi Kaar med dem og bliver talt. Nu høres der ogsaa andre Røster fra Kvindernes Rækker end D.K.s og de stemmer ingenlunde altid sammen med vore.
Men hvad udad tabes, skal indad vindes! Ved Sammenhold, ved fordrageligt Samarbejde, ved energisk Arbejde skal vi og kan vi vise at D.K. ogsaa fremtidig har store Opgaver at løse til Gavn for baade Kvinde og Mand, baade Hjem og Samfund. Men skal det kunne ske, maa vi ogsaa søge Samarbejde udadtil med andre der vil ad de samme Veje. Vi maa yde Hjælp og tage mod Hjælp. D.K., som har saa gode Traditioner, skal derigennem hævde disse, skal vise at har vi end ikke alle Danmarks Kvinder i vore Rækker og bag vor Fane, saa er D.K. dog den Surdejg, som skal løfte og samle de andre. For at kunne det skal vi Blande os mellem dem, ikke isolere os. Ad den Vej, tror jeg vi vil Sejre. Vor Linje har jo altid været en Fremgangslinje. Ja.-maa jeg saa bede om Kritiken.
Beretningen drøftes.
Elisa Petersen vil sige til Fru Hessels Udtalelser, at hun ønsker D.K. skal beholde de rene Linier og kun samarbejde med andre Foreninger, hvor vi ikke skal afstaa for meget fra vor egen Vej.
I. Tolderlund slutter sig hertil.
G. Lemche havde kunnet ønske, at Fru Hessel i sin Artikel i ”Kv. og Samf.” om unge Pigers Uddannelse havde understreget noget tydeligere, at D.K. havde taget sit Standpunkt i den Sag - altsaa samme Uddannelse for Drenge og Piger.
Clay-Pedersen slutter sig hertil, men er ellers glad for Fru Hessels Artikler i Medlemsbladet.
Karna Nilsson medeler, at Kaper paa et Møde i pædagogisk Selskab har holdt paa vort Standpunkt.
Hulda Pedersen mener, at vi hverken maa vige fra vort eget Standpunkt eller isolere os fra de andre Kvindeorganisationer.
Karen Hessel svarer, at hun ønsker ogsaa de rene Linier, men mener at vi til en vis Grad maa være forhandlingsvenlige og navnlig, at vi meget vel kan arbejde sammen med en Forening paa eet Omraade, selv om vi ikke deler dens Opfattelse paa alle Punkter. Hun mener, vi skal vare villig til at tage ogsaa smaa Fremskridt; vi kan ikke
vente at opnaa alt paa een Gang. Henviser til de politiske Forhold navnlig Socialdemokraternes kloge Taktik, der har ført til saa stor Fremskridt i det lange Løb; beklager, hvis nogen maatte mene, at hun i Skole-Spørgsmaalet har traadt D.K.s Interesser for nær. Mener at vi paa dette Omraade bestandig maa være i Kontakt med Udviklingen og drage Lære af, hvad nyt den bringer frem.
G. Lemche mener, vi har taget vort bestemte Standpunkt, som vi ikke kan gaa fra.
I. Tolderlund mener, at D.K, vel har holdt paa samme Uddannelse men saaledes, at baade Drenge og Piger undervises i Husholdning
K. Hessel var glad for denne Udtalelse, mener, det netop er den Vej, vi skal.
ad. 2: Regnskab og Budget. Karna Nilsson aflægger Regnskabet, der godkendes.
J. Arenholt mener, at Regnskabet udviser, at vi anvender vore Midler for lidt, vi skal bruge de Penge vi har, ikke puge Penge sammen, det er f.Eks. efter hendes mening galt, at der er l700 Kr. Overskud i Kursuskassen for Aaret 1920-21; det kan maaske foranledige, at vi helt mister Statstilskuddet. Statstilskuddet bør anvendes til Arbejde ude i Kredsene.
Clay-Pedersen mener, at Overskuddet formentlig bruges i de Maaneder, der følger efter Regnskabets Afslutning og indtil nye Midler anvises. Mener iøvrigt det var godt, om vi helt kunde undvære Statstilskuddet.
Karna Nilsson forklarer, at Grunden til det forholdsvis store Overskud i Fælleskassen eventuelt kan hidrøre fra, at Bidragene fra Kredsene indgaar saa uregelmæssigt.
P. Holt henstiller, at Kredsenes Bidrag til Fælleskassen om muligt maa sættes ned.
I. Tolderlund vil have Pengene brugt til Støtte for Kredsene.
G. Lemche mener, at vi, naar vi har Penge, burde have taget de 200 Kr. til Fr. Bajers Mindesmærke af Fælleskassen, men mener absolut ikke, at Kredsenes Bidrag bør sættes ned.
Ch. Hansen mener, at vi absolut maa bruge Statstilskuddet til vore Kursus fuldtud, ellers kan vi miste det.
M.H.t. Fælleskassen bør vi have et lille Reservefond, i 1919 havde vi Underskud og vi kan ikke bygge paa Indtægten for annoncer og Garantsummen, begge Dele er meget ubestemte, sidstnævnte er jo gaaet betydelig ned i Aar; holder derfor paa, at Kredsenes Bidrag ikke bør sættes ned.
Tardini slutter sig til Ch. Hansen.
Arenholt mener, at vi godt kan arbejde paa Pumperne og mener, at vi burde have haft flere Udgifter baade til Foredrag og Kursus; foreslaar at det overvejes, om de saakaldte "røde" Medlemmers Bidrag kan være mindre.
Elisa Petersen: vi skal ikke sætte Bidragene ned, men vi bør sende Foredragsholdere ud, tage Pengene til Ida Falbe Hansens Mindesmærke af Kassen, og give vore Fællesstyrelsesmedlemmer Diæter, det er ganske udemokratisk, som det er; det er kun de nogenlunde velstillede, der har Raad til at være Styrelsesmedlemmer.- Maaske kan Bidraget fra de "røde" sættes lavere eller helt gaa ud.
Lemche mener, at noget bør de "røde" yde.
Tolderlund mener, at hvis vi fik det Bidrag sat ned, fik vi flere Unge med.
Hessel mener, vi bør være meget forsigtige med vore Penge, da vi under de nuværende økonomiske Forhold kan risikere at miste vore Tilskud. Vi bør sætte en Ære i at føre saa god en økonomi, at vi kan klare os selv. Vi bør handle under Ansvar. Hun er glad ved Ch. Hansens Udtalelser om, at vi skal gaa ud og søge at oplyse
Kvinderne, ikke vente at de nok skal komme til os, uden at vi kalder paa dem.
Efter Frokost.
Petrine Jensen støtter Forslaget om Kassens Bidrag til Ida Falbe-Hansens Mindesmærke og Dagpenge til Styrelsesmedlemmerne.
Vilh. Madsen: Distriktsformændene bør udpege, hvor der indenfor deres Distrikt kan dannes nye Kredse, hun mener der kan dannes en i Ringe. Anmoder G. Lemche om at komme over og stifte Kredsen.
E. Petersen foreslaar, at der ydes mere end 25 Kr. til de nye Kredse.
Arenholt: Det kan formentlig ydes af Jubilæumsfondet.
Lemche: Ja, men muligt bør et tilsvarende Tilskud gives af Fælleskassen, maaske ialt 100 Kr. for at undgaa, at nye Kredse begynder med Gæld.
Arenholt henstiller til Fællesstyrelsesmødet at anmode F.U. om gennem et Udvalg, at udarbejde et Forslag om Ordning af vore Kursus og derefter sende meddelelsen ud til alle vore Kredse.
ad 3: Ch. Hansen spørger- under Henvisning til Kursus overskuddet om Tilskud til Kursus er nægtet nogen Kreds og udtaler Ønske om at naa saa vidt, at der kan bevilges Penge til en Rejsesekretær.
J. Arenholt: Initiativet til at finde de tomme Pladser ude i Landet maa udgaa fra Distriktsformændene;- synes det er nødvendigt at have faste Regler at gaa efter m.H.t. Tilskud til Kursus og slaar fast som tidligere vedtaget at man dækker indtil Halvdelen af Underskuddet paa Moderkundskabskursus.
E. Petersen paataler det uheldige i, at Tilskudet ikke fastsættes, før Kursus er afholdt og Regnskab indsendt.
K. Hessel stiller Forslag om at nedsætte et udvalg til at undersøge og eventuelt omarbejde Regler for Kursus.
J. Arenholt støtter K. Hessels Forslag. Forslaget vedtages og til Kursusudvalget vælges Charlotte Hansen,- Karen Hessel,- Karna Nilsson.- Helen Clay-Pedersen og Elisa Petersen.
K. Hessel forelægger en opfordring fra et Medlem om, at Dansk Kvindesamfund opretter et Livsforsikringsselskab, hvis Overskud skulde komme D.K. tilgode. Til at undersøge Betingelserne for noget saadant nedsættes paa Forslag af Th. Pedersen et udvalg bestaaende af: Karen Hessel,- Thora Pedersen og Anna Westergaard.
ad. 4: Protokollen. E. Petersen optrækker Linierne for Protokollerne før og nu, mener vi maa tilbage til det gamle; som det er nu med de altfor kortfattede og paa Grund af den sene Udsendelse forældede Protokoller fra F.U.-Møderne er det kun Spild af Tid og Penge og ingen Vejledning for de udenbyes Flst.-Medlemmer.
J. Arenholt: Forsinkelsen skyldes bl. a., at Protokollen skal godkendes inden Udsendelsen, forstaar iøvrigt godt Elisa Petersens Beklagelser.
K. Nilsson foreslaar, at Protokollen kun sendes til Flst.-Medlemmerne og at et kort resumé af F.U.-Møderne kommer i "Kvinden og Samfundet".
E. Petersen foreslaar, at vi opgiver at udsende F.U.-Protokollerne til Formændene, men kun udsender Flst.-Protokollerne som tidligere til Kredsene.
Ch. Hansen: Vi maa lægge Vægten paa, at F.U.-Protokollen bliver udførligere, naar den kun skal til Flst.-medlemmerne. Dette vedtages og det overdrages F.U. at undersøge, om det vil være praktisk at antage lønnet Protokolfører.
ad 5: Udvalgsberetninger. Ch. Hansen aflægger Beretning om det i Efteraaret afholdte Instruktionskursus i Moderkundskab etc., der var gaaet udmærket, det havde ogsaa denne gang givet et Overskud og Ch. Hansen beder om Flst.s Tilslutning til, at Udvalget for disse Penge køber noget mere Undervisningsmateriale og at dette mod en mindre Betaling maa laanes ud. Ch. Hansen peger paa Faren ved, at Kvinder der ikke har anden uddannelse og Indsigt end den paa vort Instruktionskursus erhvervede, kunde tænke at paatage sig Undervisning i Moderkundskab og sexuel Hygiejne ude omkring i Kredsene, vi maa bede Formændene anmode Distriktsformændene om at
finde de rette Kræfter til dette Arbejde.
G. Lemche slutter sig hertil, det er det svage Punkt ved D.K.s arbejde for denne Sag.
J. Arenholt: Foreslaar at vi tager Ch. Hansens Beretning til Efterretning og bevilger Udvalget at købe, hvad de mener, der er nødvendigt.
Dette vedtages.
G. Lemche aflægger Beretning fra Børneforsorgsudvalget og oplæser et Forslag til Udtalelse, som Udvalget ønsker Formandsmødet skal vedtage og indsende til Justitsministeren.- Flst. giver G. Lemche sin Tilslutning. ( Se Udtalelsen i "Kvinden og Samf." No. 4 ).
Udv. ang. Virkningsfuldere Forholdsregler mod Sædelighedsforbrydere forelægger en Skrivelse til Justitsministeren ang. kvindelige Nævninge. Skrivelsen vedtages.
Under Henvisning til Beslutning paa tidligere Flst.-møde oplæser Ch. Hansen nedenstaaende Skrivelse, som skal tilstilles alle redaktionskontorerne:
"Hjælp og Vejledning for Forældre.
Dansk Kvindesamfund har som bekendt i flere Aar - støttet af andre Kvindeorganisationer - søgt at vække Lovgivningsmagtens og Offentlighedens Forstaaelse af, hvor nødvendigt det er at skride til virkningsfuldere Forholdsregler mod Sædelighedsforbrydelser mod Børn for derigennem at værne Børnene mod seksuelt belastede Individers efterstræbelser og Overlast. Under vort Arbejde med denne Sag er det imidlertid blevet os klart, at Forældre og Værger ofte staar raadvilde og ængstelige overfor Angivelse og eftersøgning af saadanne Individer, (der med mere eller mindre Held har efterstræbt deres Børn), og at mange - af Hensyn til Barnet - ofte viger tilbage for direkte Henvendelse til Politiet.
Til Hjælp og Vejledning for de Forældre, der maatte ønske at raadføre sig med Kvinder om disse Forhold, stiller Dansk Kvindesamfund sig til Disposition. Hver Lørdag fra Kl. 1-2 vil der paa Hovedkontoret, studiestræde 49,11 være et Styrelsesmedlem tilstede, til hvem Henvendelser kan rettes. Yderligere vil man i paakrævet tilfælde - ogsaa udenfor den her fastsatte Tid - kunne henvende sig telefonisk til hovedkontoret, Telf,. Byen 6652."
hvorefter man vil forsøge det i Protokol Pg. 205 Planlagte Arbejde.
Th. Pedersen fremlægger et Forslag til Agitationsskrift der vinder Flst.s bifald, det overdrages Udvalget at arbejde videre med Sagen. Udvalget suppleres med Redaktøren.
ad. 6. Samarbejde mellem D.K.s Medlemmer og vore Udvalg. K. Nilsson foreslaar, at vi i Bladet aftrykker en Liste over vore Udvalg og retter Henvendelse til Medlemmerne om at meddele til Hovedkontoret, naar de erfarer Forhold der kan være af Betydning for Udvalgsmedlemmerne i deres Arbejde, tror det vil binde Medlemmerne fastere til Styrelsen, naar de paa den maade kan være med i Arbejdet og Udvalgene maa derigennem kunne faa mange værdifulde Oplysninger.
Flst. sympatiserer med Tanken og det overdrages K. Nilsson i Fællesskab med Redaktøren at udarbejde, hvad der skal i Bladet herom.
ad 7: Samarbejde med Husmoderforeningen. Da K. Hessel ikke helt har været med fra Begyndelsen forelægger J. Arenholt Forhistorien.
Da Carla Meyer for længere Tid siden i et Interview i Berl. Tidende havde sagt, at D.K. modarbejdede Husmoderforeningen, besluttede vi at optage en Forhandling for at faa Spørgsmaalet klaret; det blev ved denne fastslaaet, at i alt vedrørende Husholdning o.1. var der ingen væsentlige Uoverensstemmelser mellem de to Org. og hvad D.K.s Program forøvrigt angik, havde Husmoderforeningen som saadan intet Standpunkt. Det næste var Carla Meyers Andragende til Regeringen om Ægteskabsloven, hvor hun helt tog Afstand fra vort Standpunkt. Derpaa svarede J. Arenholt for egen Regning men ganske vist i vort Blad " Kvinden og Samf."
K. Hessel: Carla Meyer har optaget dette som et Forsøg fra D.K. paa at faa Husmoderforeningen underordnet D.K. og der blev i den Anledning ført en Polemik i Pressen mellem Carla Meyer og J. Arenholt.
For at vi ikke i Ægteskabslovspørgsmaalet skulde staa imod hinanden og dette blive brugt af vore modstandere imod os, foreslog D.K. et Samarbejde paa dette Omraade. Vi er kommet saa vidt, at det i Øjeblikket beror paa os, om vi skal have Samarbejdet i Gang samt om vi kan enes om de Personer, der skal være med i dette. Det er navnlig af Hensyn til Kredsenes Arbejde ude omkring i Landet og af Hensyn til Ægteskabsloven, at vi ønsker dette; skal vi altsaa sætte noget ind paa at faa etableret dette Samarbejde eller skal vi opgive det paa Forhaand; gør opmærksom paa, at i sidste Nr. af Husmoderforeningens Blad staar der Ting, der viser, at de udvider deres Program; derfor maa vi naturligvis stadig hævde os paa alle vore gamle Omraader og holde fast paa D.K.s Program; men dette bør dog ikke hindre, at vi i Sagens og D.K.s Interesse søger Samarbejde saa vidt det er muligt.
P. Holt og I. Tolderlund mener ikke det vil være muligt at samarbejde.
Clay-Pedersen mener hver Kreds maa ordne det som de kan.
G. Lemche mener vi bør samarbejde for at paavirke og søge at trække flere af Husmoderforng.s Medlemmer over til os; de trænger i høj Grad til Oplysning ikke mindst om Ægteskabsloven.
A. Westergaard. mener at Fru Hessel har sammenblandet de to Spørgsmaal nemlig Samarbejde om Ægteskabsloven og Samarbejde ude i Kredsene m.H.t. Husholdningssager. Mener det vi her skal tage Stilling til er Samarbejde i Ægteskabsloven og oplyser, at den Sag har været drøftet meget alvorligt i F.U., synes at vi fra vor Side stadig har snoet os og været diplomatiske til det yderste men mener, at vi nu maa tage et bestemt Standpunkt og at der sikkert vil opstaa nye Forviklinger bl. a., at de fra den anden Side ønsker J. Arenholt udskudt fra Forhandlingerne, er det Meningen, kan vi ikke være bekendt at være med længere, holder med G. Lemche i, at vi hverken kan svigte vort Program eller vore Tillidsmænd.
J. Arenholt: Spørgsmaalet om Samarbejde i Kredsene maa afgøres i Morgen paa Formandsmødet, det andet er det vi drøfter her, og der mener jeg, at vi bør strække os vidt - i Sagens Interesse - for at forhindre Husmoderforeningen i at operere paa egen Haand i Ægteskabsloven. - Jeg nedlagde derfor i Gaar i et Møde i Familieretsudvalget min Formandsstilling for ikke at staa paa tværs af Forhandlingerne med Husmoderforng. Jeg lægger megen Vægt paa, at et Samarbejde paa dette Punkt etableres.
K. Hessel: Ja nu har Fru Arenholt vist stor Resignation her og jeg selv vil yde alt for at faa et Samarbejde i Stand, selvfølgelig vil vi ikke gaa uden om vort Program og vil indhente F.U.s og Fællesstyrelsens Sanktion til alt, hvad vi foretager os, inden vi binder os.
Th. Pedersen antager det har stor Betydning, at de to Organisationer er enige ang. Ægteskabsloven og gaar derfor om end modstræbende med til Samarbejdet, men vi maa ikke lade os diktere af de andre, hvem der fra vor Side skal sidde i Udvalget.
E. Petersen mener ikke Samarbejdet vil lykkes.
A. Westergaaard forespørger, om det er af H.t. Husmoderforeningen, at vi har skiftet Formand i Familieretsudvalget.
G. Lemche: Det er af Hensyn til Fru Arenholt det er sket, hun skal være fri for at [mangler tekst] de Skrivelser der afgaar til Carla Meyer.
J. Arenholt: For at undgaa Misforstaaelse, vil jeg gerne understrege at Fru Hessel og jeg har arbejdet i fuld Forstaaelse og Enighed i denne Sag, og det er paa mit eget Initiativ at jeg er fratraadt som Formand i Udvalget.
A. Westergaard: Jeg haaber ikke Fru Arenholt skal resignere mere i denne Sag.
Ch. Hansen: Lad os endelig faa alt skriftligt fra Husmoderforeningen i denne Forhandling, jeg har ingen Tillid, til dem.
Det vedtoges altsaa at søge Samarbejde og faa en Redegørelse i "Kv. og Samf.", naar Samarbejdet er etableret.
ad 5: A. Westergaard, der var forhindret i at være tilstede under Udvalgsberetningerne faar her Ordet for at aflægge Beretning fra Ligelønsudvalget. Beretter om en Konference med statsministeren ang. kvindelige Stationsforstandere og meddeler, at Statsministeren godt kunde forstaa det uholdbare i Kvinders Stilling, naar Administrationen fortolker Lovene efter deres eget Hoved; der er indsendt Andragende.
En Sag om Pensionister er afvist som ikke hørende under D.K.s Program.
M.H.t. Angrebene paa Ligelønnen har der intet været foretaget officielt fra D.K., da der menes det er klogest ikke at lade som om man tror, der kan rokkes ved den, før der virkelig foreligger et positivt angreb fra Regeringens Side.
Heri er alle enige med Frk. Westergaard.
ad 8: J. Arenholt fortæller om den planlagte Fest for Astrid Stampe Feddersen og oplyser paa Hulda Pedersens Beklagelse over, at Festen ikke er ansat til Søndag, at dette ikke havde kunnet lade sig gøre bl.a. af Mangel paa Lokale.
ad 9: J. Arenholt forelægger Dagsordenen for Formandsmødet.
ad 10: Fællesstyrelsens Arbejde og D.K.s Fremtid. J. Arenholt udtaler sine Bekymringer over at Flst. savner de nødvendige Arbejdskræfter til at udføre det Arbejde, som vi burde og skulde udføre. De fleste er for stærkt optaget af andet Arbejde eller paa andre Felter, det vil være nødvendigt at søge og finde nye Styrelsesmedlemmer med større Arbejdstid - evne end tilfældet er nu - og helst yngre Kræfter, ellers tror hun ikke paa D.K.s Levedygtighed i Fremtiden.
Ganske særlig vil hun understrege, at det Arbejde, hun som Formand i F.U. har udført i de to sidste Aar, er alt for ringe. Den der sidder paa denne Plads bør ingen Betingelser sætte til Afgrænsning af sit Arbejde. Dette har hun set sig nødsaget til at gøre - og derfor er ogsaa meget Arbejde, der burde have været udført, ikke udført; hun finder det - under Hensyn til det ringe arbejde, hun ser sig i Stand til at paatage sig - uforsvarligt at optage Pladsen som F.U.s Formand. Og hvad der gælder for hende personligt, synes det hende ogsaa at gælde en Del af de andre Medlemmer af Styrelsen. De ganske faa, der f. Eks. rejser ud i Kredsene – et meget nødvendigt Arbejde - trækker et altfor stort Læs. Hun henstiller derfor til sine Kollegaer i Flst. i Tide at søge nye Kræfter frem, der kan tage D.K.s betydningsfulde Fremtidsopgaver op - arbejde i Arv, naar de nuværende ikke længere føler sig i Stand til at fortsætte med den fornødne Energi. Men de nye Kræfter maa have Tid til Arbejdet, dette er en nødvendig - om end ikke tilstrækkelig Betingelse.
Udtalelser fra Clay-Pedersen,- I. Tolderlund,- Th. Pedersen og A. Westergaard godtgør, at disse ser more lyst paa D.K.s Arbejde.
G. Lemche: Der er Kredse, der arbejder godt, men der er mange, der ligger døde.
J. Arenholt: Efter min mening ligger Hovedansvaret hos Fællesstyrelsen, ikke i Kredsene.
Ad. 11: D.K. og de kommende politiske Valg. G. Lemche omtaler, for 5 Aar siden gik vi første Gang til Valg, og nødigt maatte det være saadan nu, at D.K. skulde mene - hvad vedkommer Valget os -, foreslaar at nedsætte et Udvalg til at udarbejde en Arbejdsplan til Brug for Arbejdet ved Valgene og at en Agitation kommer i Gang for at faa oprettet Kredse i de Folketingskredse, hvor vi ingen har.
K. Hessel,- H. Tardini,- H. Pedersen og Clay-Pedersen udtaler sig i Tilslutning til Fru Lemche og det vedtages at nedsætte et Udvalg, hertil vælges: Karen Hessel,- Petrine Jensen, - Gyrithe Lemche og Elisa Petersen.
ad 12: Meddelelse fra Horsenskredsen gaaende ud paa, at de ikke kan betale det i 1922 forfaldne Kredsbidrag. Det vedtages at give Kredsen et Moratorium paa 3 Aar.
ad. 13: D.K.s Historie i Bladet. A. Koch Schiøler omtaler de tekniske Vanskeligheder ved at lade Satsen staa og foreslaar, at man afslutter i et foreløbigt Bind Historien, der strækker sig fra 1912-1915 incl. - vedtages.
G. Lemche: Arbejdet med Historien er svulmet op og det er mit Haab, at man skal kunne slaa op deri som i en Haandbog;- ønsker Flst. at vi fremdeles lader Satsen staa for det næste Afsnit paa 3 Aar? Dette vedtages.
ad 14: Udgaar.
ad 15: Eventuelt. Det vedtages af Fælleskassen at bevilge 100 Kr. til Indsamlingen for et Gravmonument for Ida Falbe Hansen.
Mødet hævet K1. 10.
Helga Tardini
Protokolfører.
