« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 5. marts 1923
Afskrift af Protokollen for Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Forretningsudvalg, Mandag d. 5. Marts 1923 Kl. 7 3/4 Aften.
Dagsorden
1) Kongressen i Rom
2) Kvindelige Nævninge
3) Adresse til Kongeparrets Sølvbryllup
4) Støtte til Kredsstiftelse
5) Fællesstyrelsesmødet i April
6) Eventuelt.
J. Arenholt ønsker udenfor Dagsordenen at gøre F.U. Medlemmerne opmærksom paa at det ifølge Forretningsordenen staar enhver frit for at tage Initiativ til Afholdelse af F.U.-møde ved Henvendelse til Formanden. Ligeledes beder J. A. F.U.-Medlemmerne om, saa snart man maatte ønske en Sag - stor eller lille - behandlet paa førstkommende Møde da at indsende dette Punkt til Dagsordenen skriftligt til Formanden. Derved vil det være lettere at overse Dagsordenen og vi faar ikke saa mange Punkter under Eventuelt, saaledes at dette Punkt ofte bliver det længste og ingen paa Forhaand ved noget bestemt. Eventuelt er kun for de Spørgsmaal, der er kommet frem efter Dagsordenens Udsendelse og som maa behandles. - F.U. tager sig dette til Efterretning.
A. Westergaard beklager, at hun - som Protokolfører ved sidste F.U.-Møde ikke havde faaet protokolleret den Tak, som F.U. udtalte for Karna Nilssons Tilbud om at overtage Protokollen, naar Fru Illum atter overtog Kassererhvervet, og heller ikke havde motiveret Grunden til Afslaget. Grunden var, at man mente at have mere Brug for Karna Nilssons Arbejdskraft paa andre Omraader.
K. Nilsson beklager, at hendes Brev ikke var blevet citeret helt nøjagtigt. Hun havde ikke skrevet: " .... saafremt Fru Illum", men "naar Fru Illum atter overtager Kassererhvervet."
ad 1: J. Arenholt meddeler, at hun har været hos Udenrigsministeren for efter Opfordring fra I.W.S.A.s Sekretariat at anbefale, at en Regerings-delegeret bliver sendt til Kongressen. Hun lod Udenrigsministeren forstaa, at D.K. vilde sætte Pris paa at indstille den eventuelle Delegerede. Udenrigsministeren lovede at oversende Sagen med Anbefaling til Indenrigsministeren, under hvem Bevillingen sorterer og henviste D.K. til videre Forhandling med Indenrigsministeren. Imidlertid var J. A. spændt paa at høre til hvad Resultat det i sidste F.U.-møde nedsatte Udvalg var kommet m. H. t. Fælleskassens Evne til - i fornødent Fald- selv at bestride Udgifterne ved at sende en Delegeret til Rom. - Fra Alliancens Sekretariat forelaa fornyet Anmodning til D.K. om endelig at sende en fyldig Repræsentation - vi har ialt Ret til 6 Delegerede og 6 Suppleanter. Oplæser et Brev fra London og foreslaar forøvrigt at anmode ministeriet om en Bevilling til en Repræsentation paa Kongressen i Lighed med, hvad D.K.N. havde faaet til I.C.W.s Kongres i Kristiania 1920.
J. Arenholt gør derefter F.U. opmærksom paa, at der som bekendt er to Foreninger her i Landet repræsenteret i Alliancen nemlig foruden D.K. ogsaa, Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret, hvis Formand er Elna Munch. Et Samarbejde er jo destoværre næppe muligt.
E. Hein udtaler, at et saadant af rent praktiske Grunde vilde være ønskeligt.
K. Hessel foreslaar, at D.K. først henvender sig til Indenrigsministeren; hvis det af Forhandlingen med denne skulde fremgaa, at Dansk Landsforbund for Kvinders Valgret ogsaa har rettet Henvendelse til Ministeren, maa et Samarbejde og en fælles Optræden forsøges.
Dette tiltrædes. - K. Hessel og Th. Pedersen vælges til at gaa til Ministeren og J. Arenholt anmoder dem om at lægge Vægten paa at faa bevilget et Tilskud, da det vil være af stor Betydning, om vi kunde faa flere Repræsentanter til Rom.
Angaaende Fælleskassens eventuelle Tilskud til én Repræsentant meddeler A. Westergaard, at hun og Thora Pedersen (som blev valgt til at undersøge Sagen) er kommen til det Resultat, at det vilde være betænkeligt at belaste Fælleskassen med dette Tilskud.
K. Nilsson udtaler bl. a., at hvis vi kan stole paa vor Annonceindtægt, turde hun nok anbefale, at der bevilges 1000 Kr. til Kongressen.
A. Westergaard, udtaler, at hun betragter vor Annonceindtægt for sikker nok og mener - efter Kassererens udtalelser — ogsaa nok at turde lade Fælleskassen bære en Del af Udgifterne til en Kongresdeltager.
K. Hessel og Ch. Hansen fraraader at bruge Fælleskassens Midler hertil.
H. Tardini nævner, at vi til sidste Kongres i Genéve foretog en Indsamling af 10 Øre pr. Medlem Landet over; og der kom en pæn Sum ind.
K. Hessel støtter denne Tanke.
J. Arenholt. Ch. Hansen og A. Westergaard fraraader at gentage en saadan Indsamling under de nuværende for Kredsene vanskelige Forhold; det bliver nemlig ikke Enkeltmedlemmerne, der kommer til at betale, men Kredskasserne.
Det vedtages, hvis et Statstilskud bliver afslaaet, da at vende tilbage til Sagen for at drøfte, hvorledes Beløbet kan fremskaffes.
J. Arenholt gør opmærksom paa, at ethvert Medlem af D.K. er vedkommen til Kongressen, hvilket hun vil meddele i Bladet.
ad 2: J. Arenholt meddeler, at Nævninge-Grundlisterne for det kommende Aar i disse Dage udarbejdes i Landets Kommunalbestyrelser. Hun har derfor i en Meddelelse i Bladet opfordret samtlige Kredsformænd til at henvende sig til rette Vedkommende for at faa Kvinder fyldig repræsenterede paa disse Lister. Er forøvrigt ængstelig for, at Meddelelsen kommer for sent, da Bladet endnu ikke – paa Grund af Fru Koch-Schiølers pludselige Sygdom - er udsendt. I København er Henvendelsen sket.
ad 3: K. Hessel henstiller til Overvejelse, om D.K. bør sende en Adresse til Kongeparrets Sølvbryllup. Det vedtages under Haanden at faa at vide, om D.K.N., Fredskæden og Husmoderforeningen sender Adresse; i bekræftende Fald skal det videre drøftes, om D.K. ogsaa skal gøre det.
ad 4: I Henhold til Elisa Petersens Forslag paa Fællesstyrelsesmødet (se Protokol Side 10) om at give nye Kredse større Tilskud, for at de ikke skal begynde med Gæld, spørger J. Arenholt, om F.U. mener nu at turde vedtage at fordoble det nuværende Tilskud paa 25 Kr. og at henstille til Jubilæumsfonden at yde et lignende Tilskud.
Med en Hjælp paa 100 Kr. maa en ny Kreds kunne begynde gældfrit.
Ch. Hansen mener, at Jubilæumsfonden af sine Renter næppe altid vil kunde yde 50 Kr. men eventuelt 25 Kr., henstiller at den Distriktskasse, hvortil den nystiftede Kreds hører, betaler de 25 Kr.
Th. Pedersen mener, at 100 Kr. maaske ogsaa er vel meget og ikke altid nødvendigt, man kunde sige " indtil 100 Kr.".
K. Hessel foreslaar at videre Drøftelse udsættes til næste Fællesstyrelsesmøde. Det vedtages.
ad 5: I Henhold til et i et privat Brev (til G. Lemche) udtalt ønske fra M. Riising-Rasmussen om at kunne være med til Fællesstyrelsesmødet i April vedtages det at spørge Fællesstyrelsen, om d. 14. eller 15. April kan passe til Afholdelsen af dette.
ad 6: a) Udv. ang. gift Kvindes Nationalitet.
A. Westergaard fremlægger et af Udvalget vedtaget Andragende, som tilsigter at Loven ang. gift Kvindes Nationalitet ændres i Lighed med, hvad der nylig er sket i Amerika. Andragendet oplæses. (Se "Kv. og Samf." No. 6).
K. Hessel kunne ønske Punkt 3 udtrykt i en lidt klarere Form.
E. Hein paatager sig - efter Forhandling med Meta Hansen, der er Medlem af Udvalget (D.K.N.) - at omredigere dette Punkt i Overensstemmelse med K. Hessels Forslag, der tiltrædes af F.U.
b) J. Arenholt meddeler, at hun har faaet en telefonisk Henvendelse fra Fru Stampe-Feddersen om, at hendes Niece - Fru Stampe-Bendix-Forchhammer er villig til at rejse ud i vore Kredse med et Foredrag "Vort Modersmaal". - Det vedtages, at K. Hessel og J. Arenholt skal forhandle nærmere med Fru Stampe-Bendix.
c) J. Arenholt oplæser et Brev fra Horsens, hvori Kredsen takker for det givne Moratorium m. H. t. Betalingen og meddeler Formandsskifte.- Kredsens Forhold drøftes og Th. Pedersen henstiller indtrængende, at Kredsen snarest faar en dygtig Foredragsholder over.
d) K. Hessel meddeler, at A. Holten Bechtolsheim har lovet at indtræde i det Udvalg, som skal samarbejde med Husmoderforeningen ang. Ægteskabsloven,- endvidere at hun (K.H.) er valgt som Delegeret ved Husmoderforeningens Landsmøde og henstiller, at vi til vort Landsmøde ogsaa vælger en af Husmoderforeningens Bestyrelse.
e) Det vedtages, at Fællesstyrelsen sender et Telegram til H. Forchhammer i Anledning af hendes 60 Aars Fødselsdag.
f) K. Hessel oplæser et Brev fra en Kvinde ude i Landet, der ønsker økonomisk Hjælp til sine to Pigebørns Uddannelse.- Det vedtages at K. Hessel maa svare, at vi ikke er en filantropisk Forening og at vore økonomiske Forhold desværre ikke er saadanne, at vi kan yde Hjælp, men at vi har to Legater, som hendes Døtre kan søge, naar de bliver gamle nok til at paabegynde den Uddannelse, de ønsker.
Mødet hæves Kl. 11.
For Forretningsudvalget
Julie Arenholt.