« Tilbage til søgeresultaterne
Forretningsudvalgsmøde 3. april 1923
Der afholdtes Møde i Forretningsudvalget i D.K.s Fællesstyrelse
Tirsdag d. 3. April 1923 Kl. 7 3/4.
Tilstede var: J. Arenholt,- Ch. Hansen,- K. Hessel,- E. Hein,- A. Westergaard,- Chr. Møller,- K. Nilsson,- og H. Tardini samt -A. Koch-Schiøler.
Dagsorden
1) Fællesmødet 1923 i Vejle (Forespørgsel fra Kredsens Formand.)
2) Fællesstyrelsesmødet
3) Anbefaling af kvindelige Folketingskandidater ved de politiske
Valg (Forespørgsel fra Helga Tardini)
4) Kongressen i Rom
5) Et Svar fra Justitsministeren (Kvindelige Nævninge)
6) Bladets Trykning
7) D.K. og D.K.N.
8) "Restancer" m. H. t. vedtagne Beslutninger
9) "Tidens Kvinder"
10) Eventuelt.
Udenfor Dagsordenen meddeler J. Arenholt, at der er stiftet en ny Kreds i Ringe paa Fyn. K. Hessel paatager sig at skrive et Velkomstbrev til Kredsen.
J. Arenholt oplæser et Brev fra Nationalraadets Formand med Anmodning til D.K. om at udpege et nyt Medlem til det internationale Kvinderaads staaende Udvalg for Kvinders Erhverv. Det vedtages at henvise Sagen til D.K.s Udvalg ang. Forholdet mellem D.K. og D.K.N.
ad 1: K. Hessel oplæser et Brev fra Vejle med Forespørgsel, om det er muligt, at Fællesmødet kan afholdes sidst i Juni, da dette vilde passe Kredsen bedst. - Det vedtages at svare Marie Egeberg (Formand for Vejle Kreds), at Tidspunktet for Fællesmødets Afholdelse vil blive drøftet paa Fællesstyrelsesmødet d. 29. April, og at man da skal tage alt muligt Hensyn til Kredsens Ønske; dog mener F.U. det bedst at have flere Tidspunkter at vælge imellem, hvorfor Vejle-Kredsen forinden Flst.-Mødet skal anmodes om at meddele os, om Dagene omkring Søndag d. 24. Juni eller Søndag d. 1. Juli foretrækkes.
Til Forberedelse af Fællesmødet nedsættes et Udvalg bestaaende af K. Hessel,- J. Arenholt og A. Westergaard. K. Hessel foreslaar at opfordre G. Lemche til at tiltræde Udvalget. Dette tiltrædes.
ad 2: J. Arenholt foreslaar at Fællesstyrelsesmødet d. 29. April afholdes i Grundtvigs Hus. Dette tiltrædes.
Arenholt gør endvidere F.U.-medlemmerne opmærksom paa, at Fristen for Indsendelse af Forslag til Flst.-Mødets Dagsorden udløber d. 9. og at F.U.-Medlemmerne derfor maa være forberedt paa et F.U.-Møde maaske d. 12. April.- J. A. beder indtrængende F.U.-medlemmerne om at indsende Forslag; fra udenbyes Medlemmer af Flst. er endnu intet Forslag indsendt.
ad 3: J. Arenholt oplæser et brev fra H. Tardini, hvori denne spørger, hvorvidt F.U. kan tænke sig, at D.K. vil anbefale hendes Valg til Medlem af Rigsdagen ved det kommende Valg. H. Tardini forklarer nærmere hertil, at nogle fremstaaende Mænd indenfor hendes Parti gerne saa hende valgt ved næste Rigsdagsvalg og havde ladet sig forstaa med, at saafremt D.K. kunde anbefale hendes Valg, vilde dette sikkert bidrage til at skaffe H. Tardini en mere sikker Plads ved Kandidatopstillingen.
J. Arenholt mener, at Sagen bør drøftes paa Flst.-Mødet, da den er af principiel Betydning, men mener, at F.U. kan drøfte den her først, da H. Tardini har sendt sit Brev til F.U.s Formand. J. A. mener, at Spørgsmaalet vil vække nogen Uenighed hos Flst., idet nogle vil mene,at al Henvendelse til de politiske Partier om Udpegning af bestemte Kvinder er af det Onde. Personlig vil J. A. aldrig nære Betænkelighed ved at anbefale en af vore egne og mener, at vi netop derved optræder uparti-politisk.
K. Hessel mener, at der er Forskel paa, om vi tager Initiativ til at henvende os til Partiet, eller det som her er Partiet, der ønsker en Udtalelse fra os.
E. Hein udtaler, at hun først var noget betænkelig, men mener som K. Hessel, at vi godt kan anbefale, saafremt det bliver som et Svar paa en Henvendelse fra Partiet til os. I modsat Fald bliver det for meget Initiativtagen fra vor Side.
H. Tardini er paa det rene med, at Sagen bør forelægges Fællesstyrelsen til Afgørelse. Hun forklarer, at det ikke er Partiet som saadant, men enkelte Mænd indenfor Styrelsen, der har foreslaaet hende at fremskaffe D.K.s Anbefaling.
A. Westergaard mener, at hvis vi kunde se ganske partiløst paa Sagen, vil vi være enige om, at vi kan være tjent med at faa H. Tardini ind i Rigsdagen, maaske det ellers blev en Kvinde, som vi slet ikke kunde stole paa kvindesagligt set. Den, der bliver opstillet med D.K.s Anbefaling, vilde jo i særlig Grad føle sig forpligtet til indenfor sit politiske Parti at arbejde for D.K.s Program. Der kunde jo ogsaa rettes en Henvendelse fra os til Partiet om, at man m. H. t. Spørgsmaal af kvindesaglig Natur gav vedkommende en Fristilling indenfor Partiet.
H. Tardini svarer hertil, at hun selvfølgelig, hvis hun blev valgt med eller uden Anbefaling af D.K. aldrig vilde gaa imod sin Overbevisning for at følge Partiet - mindst af alt i kvindesaglige Spørgsmaal og mente sikkert at kunne hævde en saadan Stilling.
J. Arenholt: H. Tardini staar i øjeblikket saaledes, at hun kan tænke sig at bringe det Offer at gaa ind i det politiske Arbejde; hun har en Chance for at blive opstillet, en Chance der kan bedres maaske ved en Anbefaling fra D.K.. H. Tardini henvender sig til os med ønske on en Anbefaling, der siger, at vi som D.K. Medlemmer gerne ser hende valgt. Jeg kan ikke forstaa, at det skulde være os muligt at nægte hende dette.- Hvis vi ikke tør gøre dette, saa forekommer det mig, at vi helt maa afholde os fra at røre ved de politiske Valg.
K. Hessel er forsaavidt enig med J. Arenholt, men henstiller at Sagen drøftes nærmere i det paa sidste Flst.-Møde nedsatte Udvalg angaaende de politiske Valg.
E. Hein. Hvis Anbefalingen kan gives i en Skrivelse til H. Tardini personlig, er det godt; sendes Anbefalingen til en Partibestyrelse vil den blive benyttet imod de andre Kvinder.
J. Arenholt er enig med K. Hessel, at Sagen bør drøftes i Udvalget før den drøftes i Flst.
Ch. Hansen mener, at hele dette Spørgsmaal slet ikke er nyt i D.K. Kredsene rundt om i Landet har jo ved de senere Valg gjort deres Indflydelse gældende paa lignende Maade; det nye er, at Fællesstyrelsen blandes ind i det og tager Ansvaret fra Kredsene, hvorfor gøre dette? Mener, at det burde være D.K.s Kvinder i den Kreds, hvori H. Tardini skal opstilles eller bor, der maa anbefale hende.
H. Tardini oplyser, at dette ikke lader sig gøre, da man jo ikke - paa nuværende Tidspunkt - aner i hvilken Kreds i Landet man skal opstilles.
K. Nilsson forstaar ikke rigtigt, hvad Partibestyrelsen mener med en Anbefaling fra D.K.; det maa da være Anbefaling nok fra D.K.s Side, at Partiet ved, H. Tardini er Medlem af D.K.s Fællesstyrelse.
A. Westergaard gør opmærksom paa, at man netop ikke altid kan notere, at man er Medlem af D.K.s Flst.- Ved sidste Valg fik M. Egeberg, Vejle, en Tilrettevisning, fordi hun havde underskrevet sig som Formand for D.K.s Vejle-Kreds i en Avisartikel, der anbefalede en bestemt Kvinde som Kandidat.
Ch. Hansen udtaler, at hun ikke altid vilde være sikker paa at kunne anbefale et Medlem af Flst. til Rigsdagsmand. For det første er det jo ikke Flst. selv, der vælger sine Medlemmer, for det andet kan der være Spørgsmaal, der skiller selv Flst. paa afgørende Punkter.
A. Westergaard synes man maa gaa ud fra, at der indenfor D.K.s Fællesstyrelse kun sidder Folk, der sværger til D.K.s Program; og dermed er Sagen givet.
E. Hein bemærker, at A.W. ikke bør se saa teoretisk paa Spørgsmaalet; der kan da sidde Kvinder i Fællesstyrelsen, som man mener ikke har Evner til at sidde i Rigsdagen.
A. Vestergaard mener, at hvis vi indrømmede det, desavouerede vi i samme Øjeblik D.K.s Fællesstyrelse.
J. Arenholt: Som Medlem af D.K.s Fællesst. vilde jeg føle mig forpligtet til at anbefale enhver af mine Kollegaer i denne Flst.; noget andet vilde det være, om man henvendte sig til mig som privat Person.- Blev jeg bebrejdet af mit eget Parti, at jeg havde været med til at anbefale en Kvinde af et andet Parti, vilde jeg hævde, at jeg havde gjort dette som Medlem af en Organisation (D.K.), hvis Interesser jeg mente varetaget af vedkommende Kvinde.
Det vedtages at overgive Sagen til Udvalget ang. de politiske Valg.
ad 4: K. Hessel meddeler, at vi endnu ikke har faaet Svar paa vort Andragende om Statstilskud til Rejseudgifter til Kongressen i Rom.
J. Arenholt maa desværre meddele, at det er hende umuligt at rejse til Rom.- Endvidere meddeler J. A. at hun har afsendt en Kongresberetning til London om D.K. og dets Arbejde m.v. En Genpart ligger paa Kontoret til Gennemsyn for hvem der kunne ønske at læse den. Oversættelsen har kostet ca. 12 Kr. - Meddelelsen tages til Efterretning.
Ingeborg Hansen, Formand for Kbvn.s Kredsen har meddelt J. A., at to Damer fra K.F.U.K., Esther Broch og Ellen Nørregaard, (Medl. af D.K.) gerne vil være Delegerede ved. vor Kongres i Rom (paa deres egen Pengepung).
J. Arenholt og E. Hein vilde tro, at vi, selv om det viser sig umuligt at faa en af vore egne afsted, godt kan lade os repræsentere ved de to Damer, naar de iforvejen bliver instruerede, de er begge sprogkyndige og kongresvante, men helst burde de selvfølgelig kun være medlemmer af Delegationen med en af vore egne som Leder. Dette sidste standpunkt hævdes særligt af Charlotte Hansen.
Der nedsættes et Udvalg bestaaende af: J. Arenholt og E. Hein til at ordne det videre fornødne m. H. t. Kongressen.
ad 5: K. Hessel oplæser et Svar fra Justitsministeren paa vor fornyede Henvendelse ang. Kvindelige Nævninge (se "Kv. og Samf . No. 7)
Svaret er nærmest et Afslag.
A. Westergaard synes det er et meget utilfredsstillende Svar, som vi ikke skal lade være afgørende for vor Stilling videre frem. Vi bør ikke opgive denne Sag.
A. Koch Schiøler henstiller, at Ministerens Svar optages i "Kv. og Samf.” og at A. Westergaard skriver Kommentarer dertil. Dette tiltrædes.
E. Hein gør opmærksom paa, at det er lidt farligt, at der i vort Andragende kun er nævnt Voldtægts- og Sædelighedsforbrydelser som særlige Kvindesager; vi skal nævne flere Sager, f. Eks. Barnemord. I. H. t. denne Sag meddeler J. Arenholt, at Birkerød-Kredsen skriver, at den har faaet de samme Kvinder genvalgt paa Nævninge- Grundlisten.
Ad. 6: A. Koch-Schiøler meddeler, at den nye Bogtrykker er meget præcis, derimod synes hun, at Papiret er meget daarligt. Dette indrømmer F.U. og beder A. K. S. inden Flst.-mødet faa undersøgt,
om Bogtrykkeren kan skaffe bedre Papir og hvor meget dyrere Bladet da vil blive.
ad. 7: Udgaar indtil videre.
ad 8: J. Arenholt gør opmærksom paa følgende Sager vedtagne til Behandling:
l) Forholdet til D.K.N. - 2) Udvalg af 4/12-22 om at skaffe Penge til D.K. - 3) Enkers Stilling ved Mændenes Død.-4) Husholdningsmærket.- 5) Udvalg ang. Livsforsikring.- 6) Udvalg ang. de kommende Valg, saavidt hun ved, endnu ikke er viderebehandlet. K. Hessel gør opmærksom paa, at dette ikke gælder for Husholdningsmærket.
ad 9: K. Hessel meddeler, at "Tidens Kvinder" i sin nye Skikkelse koster 24 Kr, om Aaret, men at det tilbydes de i Nationalraadet staaende Foreninger for 6 Kr. om Aaret.- Det vedtages at abonnere derpaa.- Redaktøren udtaler sin Forbavselse over, at "Kvinden og Samfundet" intet Prøvenummer har faaet tilsendt.
ad 10: E. Hein der lige er hjemkommen fra Folkeforbundets Forhandlinger i Genf, giver nogle meddelelser ang. de førte Forhandlinger om Handel med Kvinder og Børn.- Under Forhandlingerne kom man ind paa Spørgsmaalet om den offentlige
Prostitution, idet der bevisligt aarligt opkøbes unge Piger fra andre Lande til Utugtshuse i de Lande, hvor den offentlige Prostitution er lovbeskyttet,- Der fremkom et Forslag fra en belgisk Delegeret om, at ingen fremmed Nations Kvinder maatte arbejde i Bordeller. Det blev vedtaget i Udvalget med 4 Stemmer mod 2 (2 stemte ikke), at indtil Prostitutionen helt er afskaffet, maa ikke flere fremmede Kvinder, end dem der i Forvejen er, arbejde i Bordellerne. Det vedtoges at opfordre de forskellige Lande til at sende en Redegørelse om, hvornaar Prostitutionen blev afskaffet, hvorledes det har virket, at den blev afskaffet; eller hvis den ikke er afskaffet, hvilke Grunde man har til at opretholde den.- En saadan Forespørgsel vil ogsaa komme til Danmark. Det synes, som om Sædelighedspolitiet ikke har kunnet magte at føre den tilbørlige hygiejniske Kontrol. En Englænder, som arbejdede ivrig i denne Sag, ønskede derfor kvindeligt Politi i Sædelighedspolitiet, er fransk Delegeret gjorde derimod alle mulige Krumspring for at forsvare Prostitutionens Opretholdelse, og det saa ikke ud til, at de franske Kvinder bekæmper den.
Ch. Hansen udtaler, at det vist er fingeret, naar Frankrigs Kvinder ikke bekæmper Prostitutionen. I Øjeblikket kæmper de kun for Valgretten, og før de har den, tør de ikke røre ved det andet.
Mødet hæves Kl. l1.
For Forretningsudvalget
J. Arenholt