« Tilbage til søgeresultaterne
Styrelsesmøde 7. maj 1922
Fællesstyrelsesmødet 7. Maj -1922.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse, Søndag d. 7. Maj Kl. 9 ½ paa Turisthotellet, København.
Mødte var: J. Arenholt,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- P. Holt,- M. Illum, - (fra Kl. 12-6),- K. Johansen,- A. Ottosen,- Hulda Pedersen,- Elisa Petersen, - D. Runge ,- A. Westergaard (fra Kl. 2)
W. Madsen (for J. Andersen),- Kr. Rosted (for M. Riising-Rasmussen),- Fogh (f. I. Tolderlund) og Suppleanterne I. Hansen (fraværende mellem 12-4),- A. Hostrup ( fra Kl. 3),- C. Møller,- K. Nilsson,- Th. Pedersen.
Dagsorden
1) Beretning fra Formanden
2) Legaterne uddeles
3) Jubilæumsfonden
4) Udvalgsberetninger
5) Fællesmødets Dagsorden
6) Kvindesagskongres i Helsingfors
7) Distriktsformandens Stilling til Distriktet og indenfor Fællesstyrelsen
8) Fortolkning af Fælleslovenes § 1,2
9) Fællesstyrelsesmøders Afholdelse paa Helligdage
10) Protokollen
11) Eventuelt.
Til Dirigent vælges Hulda Pedersen,- og til Protokolfører Karna Nilsson, da baade J. Jensen og Riising-Rasmussen er fraværende.
ad 1: Beretning fra Formanden: G. Lemche byder Velkommen og gaar over til at berette, hvad der er sket siden sidste Flst.-Møde.
a) Paa Jubilæumsaftenen havde Danske Kvinders Fredskæde til D.K.s Jubilæumsfond skænket 1000 Kr., og det havde berørt G.L. pinligt, at der i vort F. U. havde rejst sig Røster imod den Opfattelse, at D.K. trygt kunde tage imod denne Gave,- hertil bemærker Formanden i sin Beretning, at naar den danske Sektion af Kvindernes internationale Liga for Frihed og Fred - Danske Kvinders Fredskæde - i deres Loves § 1 havde optaget Arbejdet for Kravet om lige Ret for Mand og Kvinde saa G.L. i Gaver en Anerkendelse og Tak for det Arbejde, D.K. gør for denne Sag;- ud herfra havde F.U. i sin Takkeskrivelse til Fredskæden udtrykkelig bemærket, at D.K. i Gaven saa et Udtryk for, at
Fredskæden betragtede D.K. som den Organisation, der her i Landet varetog Arbejdet for Ligeretten; og i samme Skrivelse havde D.K. anmodet Fredskæden om at supplere sine Vedtægter med en Udtalelse om, at saalænge Arbejdet for Ligestilling ligesom nu paa betryggende
Maade varetages af D.K., vil Fredskæden ikke arbejde for denne Opgave. Herpaa havde Fredskæden svaret, at D.K.s Ønske om Tilføjelse til dens Vedtægter vil blive behandlet paa Fredskædens første Hovedbestyrelsesmøde og derefter paa dens Landsmøde 1923.
b) Efter Fr. Bajers Død modtog D.K. en Henvendelse fra Fredsforeningen og Danske Kvinders Fredskæde om sammen med dem og Danske Kvinders Nationalraad at tiltræde en Komité for at søge rejst en Buste over Fr. Bajer til Opstilling i et offentligt Anlæg i København; man mente ikke, det vilde blive saa dyrt, da det skulde være en Afstøbning af den Buste, der staar i det interparlamentariske Værelse paa Christiansborg, og at man her til kunne faa overladt gratis fra
Forsvarsministeriet en af de gamle Malmkanoner; - Komiteen mente hver Forening maatte garantere 4-500 Kr. til bestridelse af udgifterne, men i D.K.s Forretningsudvalg havde man ikke ment at kunne stemme for L.s Forslag for denne Garanti, hvorimod et Forslag om at
garantere 200 Kr., havde faaet Flertal. G. Lemche udtrykte sin sorg over som D.K.s Repræsentant at skulle komme frem med saa ringe en Tilslutning. Imidlertid havde det vist sig, at der ikke var nogen
Malmkanon at faa til Omstøbning men maaske en Jernkanon, saa man er nu ude paa det uvisse om, hvad det kan koste.
c) I Højskolebladet havde staaet en Artikel af Anders Vedel, hvori han oplyst, at Aalborg Amtsraad havde besluttet ikke at give Tilskud til Kvinder, der søgte Landbrugsskolen, saalænge der fandtes
kvalificerede Ansøgere blandt Mændene. F.U. havde oversendt denne Sag til Fru Holt, Aalborg med Anmodning om undersøgelse.
d) Vedrørende Hovedkontoret havde man maattet gaa ind paa at afse Hjørneværelset til Værten mod Nedgang i Huslejen og Uopsigelighed til 1924, en Forandring man mente at kunne blive tilfreds med efter at nogle Reparationer og omforandringer var foretaget.
c) F.U. havde vedtaget at lade trykke 2000 Sanghæfter, ligesom Spørgsmaalet havde været fremme at anskaffe Sangbøger og Emblemer til Vinteren,
f) Johanne Andersen havde anmodet F.U. om at tage Sagen op igen for Oprettelse af en Husholdningshøjskole og oversendt et eksemplar af "Vort Landbrug", hvori Herr Kontorchef Larsen slog til Lyd for, at Sygehjemmet paa Rolighedsvej omdannedes til Statshusholdningshøjskole i Stedet for til Brug for Landbohøjskolen;- Formanden havde undersøgt Forholdene og var kommet til det Resultat, efter indhentede Oplysninger fra husholdningskyndig Side, at Lokalerne i det nuværende Sygehjem ikke vilde kunne omdannes til det Formaal, vi arbejdede for og endvidere, at Fru Suhr Maylands Skole allerede var under Ombygning og Udvidelse med det Formaal for øje at oprette Lærerindeseminarium igen, og paa Finansloven var der ved 3. behandling vedtaget meget større Støtte til de private Husholdningsskoler end tidligere, hvorfor L. har den Opfattelse, at Privat-Seminarierne vil føle det som en fjentlig Handling fra D.K., om vor Indgriben i Sagen paa nuværende Tidspunkt skulde formindske deres Statsstøtte. G. Lemche beklager meget, at Johanne Andersen ikke er til Stede og heller ikke kan deltage i det Møde af Interesserede, son D.K. har indkaldt til mandag d. 8. maj Kl. 3 og hvori bl.a. ventes at ville deltage: Agnes Elgstrøm, - Fru Suhr-Mayland, - Fru La Cour-Madsen, - B. Berg-Nielsen, - Fru Bransager Nielsen o.fl. samt de af Fællesstyrelsen, som maatte ønske at være til Stede; Formanden bemærker, at nævnte Møde kun skal være af orienterende Art.
Diskussion til Formandens Beretning
ad f: Thora Pedersen forstaar ikke, hvad man mener med disse Seminarier og spørger, om nogen kan give anvisning paa, hvor de Kvinder som uddannes der, skal finde anvendelse; Th. Pedersen
er bange, at der tænkes paa at uddanne Skolekøkkenlærerinder paa disse Privat-"Seminarier", at disse vil møde med ringe eller ingen pædagogisk uddannelse, hvilket vil give Husholdningsfaget en
Særstilling - lavere stillet end andre Skolefag - hvilket for enhver Pris maa forhindres og udkaster den Tanke, at Husholdning bliver et fag sidestillet med andre Skolefag, saaledes at Lærerindeuddannelsen kommer til at gaa i 3 Retninger: en mathematisk, en sproglig og en huslig Retning.
Elisa Petersen slutter sig til Th. Pedersen ud fra sin erfaring i Kommunalraadet, hvor det hver Gang havde vist sig, naar et Embede som Skolekøkkenlærerinde var opslaaet ledigt, at Ansøgere mødte med kun liden pædagogisk Udannelse.
Arenholt spørger Th. Pedersen hvordan hendes Plan saa staar til vor Husholdningshøjskole og faar til Svar:- udmærket.
Karen Johansen advarer imod, at K. for ensidigt arbejder for Statsskole i Modsætning til private Skoler, hvis Initiativ man ikke maatte hemme, de skulde have Frihed til at indrette undervisningen,
som de vilde, arbejdede de ikke godt. var en saadan Skole dødsdømt; vor Husholdningshøjskole skulde jo sammenlignes med Landbohøjskolen der virkede ved Siden af mange private Landbrugsskoler,
G. Lemche siger, der er brug for 2 Former for Uddannelse: vordende Husmødre - og Lærerinder, ligesom vi maa kræve kvalificerede Ledere af offentlige Køkkener og Bespisninger.
Redaktør Rosted udtaler, at DK maa fastholde, at Lærerinderne skal have en fuldt ud pædagogisk Uddannelse, og at der ikke maa være nogen Genvej til de Stillinger, de bedste Kræfter bør tages til Husholdningsfaget.
G. Lemche forstaar efter den førte Diskussion, at Flst. ikke ønsker, D.K. lægger sig i vejen for nogen foreløbig Ordning.
Ad a: J. Arenholt: Man har altsaa ikke fra Fredskæden givet os det Svar, at Gaven var givet under den Forudsætning, at det var for vort Arbejde for Ligestillingen?
G. Lemche: Det har de ikke svaret paa, heller ikke benægtet, lover at ville foranledige en saadan Udtalelse fra Fredskædens Hovedbestyrelse.
J. Arenholt: Mener Fru Lemche, at vi kan slaa fast, at da Fredskæden ikke har protesteret mod vor Opfattelse af Gaven, at de da anerkender vor i Skrivelsen udtalte Opfattelse; - herpaa giver G. Lemche sin Tilslutning.
M. Illum: Det kan ogsaa være den modsatte Opfattelse og at de ikke vil ind paa en Diskussion.
Th. Pedersen har været med i Fredskædens Bestyrelsesmøde, hvor Pengene blev bevilget, havde dog ikke selv stemt herfor, da hun mente, der vilde rejse sig Røster i D.K. imod Gaven;- synes ikke
man skal være saa ømfindtlig, men at man godt kan tage imod den.
M. Illum: Det er jo en uhyre Beroligelse at høre Thora Pedersens og G. Lemches Udtalelser, men det havde været mere beroligende at høre det i det skriftlige Svar fra Fredskæden, der er noget vanskeligt i, at man flotter sig med Penge, der er samlet ind til en anden Sag, - synes vi kunde med Berettigelse have benyttet de 1000 Kr. til Fr. Bajers Mindesmærke.
Redaktør Rosted: Fredskæden hviler på D.K. som den staar i Gæld til, vi kan godt tage
imod Gaven.
Clay-Pedersen og D. Runge: havde i deres Kredse været Genstand for Spørgsmaal fra Medlemmer af D.K. fra Fredskæden om, hvordan det kunde gaa til, at de 1000 Kr. blev givet til D.K. – og Ch. Hansen var ogsaa bleven ked af det paa Jubilæumsaftenen, hun havde hellere set en Tak som fra de andre Foreninger, - afventer Svaret de vil give, - det der er forkert er, at de netop søger de af vore Folk, der er vaagne, det havde hun erfaret paa sine Rejser i Landet, og vort Arbejde lider ved det.
J. Arenholt: Spørgsmaalet behøver ikke at virke pinligt, det var paa Forhaand, inden vi anede noget om denne Gave, rejst i F.U. og jeg vil ikke være skyld i at Flst. lukker Øjnene for at Fredskæden
arbejder for Ligestilling ifølge sine Love, vi kan ikke lukke øjnene herfor, hvis vi vil se med Interesse paa D.K.s, Fremtidsarbejde, vi maa tage Tyren ved Hornene og ikke være blinde for den Fare der er der; jeg synes vi maa have det Forhold ordnet, som vi ønsker Ordning med de andre Landsorganisationer og haaber Spørgsmaalet vil blive løst ved, at vi faar det Svar vi venter og jeg maa opfatte Fredskædens Svar som bekræftende den i vort Brev udtrykte Opfattelse af de Forudsætninger, hvorunder Gaven er os givet.
K. Johansen: Vi diskvalificeres ved Fredskædens lave Kontingent, men vi arbejder ogsaa med praktiske Opgaver,- ser i Gaven en Anerkendelse af vort Arbejde for Ligestillingen.
Elisa Petersen var bleven forbavset over at høre, at Fredskæden havde Arbejde for Ligestilling paa sit Program, men udtalte, at det maaske kunde virke ansporende paa D.K.
G. Lemchc udtaler, at Rosted ser rigtigt, naar han siger, at Fredskædens Arbejde hviler paa D.K.s Arbejde;- som Stiftsrepræsentant for Sjælland havde G. L. advaret Fredskæden mod at tage D.K.s
Folk til Arbejdet i Fredskæden, Hvad det angaar, at deres Love er meget lig vore, da maa vi jo aldrig glemme, at Formanden for Fredskæden i sin Tid har udarbejdet vore Love. G.L. har en absolut Tillid til, at der er ingen, der elsker D.K. højere og nødigere ser D.K. udslukkes end den, der nu er Formand for Fredskæden. G.L. ønsker Samarbejde med Fredskæden og en Form for Samvirken.
Elisa Petersen vil gerne have mere af Dagsordenen med og synes, der ikke kan gøres mere, før vi faar Svaret fra Fredskæden,- foreslaar Afslutning.
J. Arenholt synes, det har været nødvendigt at drøfte Sagen – slutter sig iøvrigt til E.P.
Ad. b: K. Nilsson: Jeg hører til dem, der ikke har villet binde Fælleskassen for mere end 200 Kr., og stiller mig skeptisk til de andre Foreningers Deltagelse i Udgifterne, efter at D.K.N.s Formand
har udtalt, at D.K.N. kun kan garantere 30 Kr.
Clay-Pedersen synes ikke vi kan give mindre end 400 Kr. – og Hulda Pedersen. at det er en Skandale, at vi kun garanterer 200 Kr.
A. Westergaard: F.U. kunde bl.a. ikke lide at gaa ud til Medlemmerne og bede om Penge igen.
J.Arenholt: Vi er nogle, der mener, at vi paa anden Maade kan hædre Fr. Bajers Minde, bl.a. ved at arbejde videre i den Forening Fr. Bajer har stiftet.
G. Lemche: Naar vi ikke garanterer mere, er vi ikke solidariske med de andre Foreninger, derfor havde jeg hellere set, at vi havde tiltraadt Komitéen.
M. Illum stiller Forslag om, at den Indsamling, vi opfordrer til i "Kv. cg Samf." gaar gennem Kredsformændene til Hovedkontoret, hvor Bidragene fra D.K.s Medlemmer samles under et - dette vedtages.
ad 2: Fællesstyrelsen vedtager at Legaterne uddeles til følgende af Legatudvalget udpegede Ansøgere:
Ludvig Triers Legat:
Astrid Brieghel-Møller, (Musik, 1. Gg.) Kr. 300
Gudrun Kirkegaard, modeltegner 4. ” ) ” 300
Geheimekonferensraadinde Andræ’s mindelegat:
Else Mathilde Hansen Ulvbjerg, (Teolog 1.Gg.) Kr. 200
Gurli Larsen, (Tandlæge 1.Gg.) Kr. 200
Marie Madsen, (Frøbel-Lærerinde 1. Gg.) Kr. 200
Esther Deichmann-Brandt, (Kommunelærerinde l.Gg.) Kr. 100
Kristine Kaasgaard, (Polytekniker 2. Gg.) Kr. 200
Ellen Emilie Mario Pedersen, (Mediciner 2. Gg.) Kr. 200
Magna Bertha Nielsen, (Kommunelærcrinde 2. Gg.) Kr. 200
Kamma Knudsine Jensen, (Kommunelærerinde 2. Gg.) Kr. 100
Elisabeth Hostrup, (Polytekniker, 3. Gg.) Kr. 200
Else Marie Petersen, (Arkitekt 3. Gg.) Kr. 100
ad 3: Jubilæumsfonden. G. Lemche oplyser, at Indsamlingen til Dato ialt har indbragt Kr. l5891,26 - oplæser derefter Gavebrevet og et Udkast til Bestemmelser vedrørende Forvaltningen af Fonden af
følgende Indhold:
"Da Formænd for D.K.s Kredse rundt i Landet paa Formandsmødet 23. Febr. 1922 overrakte Fællesstyrelsen den af Kredsene indsamlede Jubilæumsgave til D.K. udtalte de i den medfølgende Skrivelse Ønsket om, at den indvundne Sum Kr. 15867,91 plus Renter Kr. 23,35 maatte blive anvendt i Overensstemmelse med den oprindelige Plan for Indsamlingen, nemlig som en Fond til Støtte for Kredsenes arbejde ude i Landet. I Tilslutning til dette Ønske tillader undertegnede
Kredsformænd, som har arbejdet med Sagens Gennemførelse os at henstille følgende Hovedpunkter for en Ordning til Fællesstyrelsens Overvejelser
1) Fondens Midler indbetales til D.K.s Hovedkasserer og faar sin egen særlige Konto paa Regnskabet. Mulige senere indskud til Fonden indsættes efterhaanden paa denne Konto.
2) Fællesstyrelsen vælger et Udvalg, der, i Lighed med de andre udvalg, fungerer for et Aar ad Gangen og som gennem Distriktsformændene modtager Kredsenes Henvendelse om Støtte fra Fonden. Udvalget forelægger derefter Flst. eller F.U. sine Forslag og dersom disse vedtages sker Udbetalingen gennem Hovedkontoret.
3) I "Kvinden og Samfundet" udsendes Meddelelse og nærmere Oplysning om Sagens Ordning til Kredsene.
Disse Punkter tillader vi os at henstille som et muligt Grundlag for Flsts. Forhandling om den fremtidige Ordning af Jubilæumsfonden.
G. L., C. M.”
Dette Udkast vedtages af Fællesstyrelsen og J. Arenholt takker Damerne Lemche og Møller for deres gode Ide og store Arbejde for Sagen - Flst. Medlemmer slutter sig til J. Arenholts Tak ved at rejse sig. - Til at varetage Fondens Forvaltning - indtil det konstituerende Flst.-Møde i Septbr. - vælges et Udvalg bestaaende af: G. Lemche, I. Hansen og Chr. Møller.
ad 1: Udvalgsberetninger: Ch. Hansen aflægger Beretning ang. Kursus i Moderkundskab m.m.. omtaler det planlagte Instruktionskursus i Septbr. og foreviser det Undervisningsmateriale, som Udvalget har skaffet sig og som det forventes Distrikterne vil anskaffe Mage til; det koster 150 Kr. og det tilraades at lade Kredsene betale Distriktskassen for Laanet heraf.
Udvalget arbejder stadig videre for at søge uddannet Vandrelærerinder.
Clay-Pedersen spørger, hvor meget Distriktet kan tage i Leje af Tavlerne, foreslaar 25 Kr.
Ch. Hansen siger, det har ikke været drøftet i Udvalget og mener, hver Kreds og hvert Distrikt maa ordne sig Bedst muligt, ligesom det maa ske med Betalingen af Lærerkræfter, indtil D.K. faar Vandrelærerinder at sende ud; til Udtalelser om at Røde Kors ogsaa har Kursus i Barnepleje, anbefaler Ch. Hansen at søge Samarbejde med den stedlige Afdeling af Røde Kors, lade dem tage Barneplejen og vi Moderkundskab og sexual Hygiejne.
Almen Oplysning: Th. Pedersen oplyser, at ”Den danske Pigeskole” har sendt en Henvendelse til Skolekommissionen mod Anmodning om, at Pigerne fritages for Undervisning i Mathematik og Regning til Fordel for Husgerning eller andre praktiske Fag;- udtaler at vi maa kræve den samme Uddannelse for Piger som for Drenge og oplæser en Skrivelse som Udvalget har udarbejdet og ønsker Flst. Samtykke til at sende til Skolekommissionen.
Med nogle Ændringer, foranlediget ved Bemærkninger af J. Arenholt og G. Lemcke, vedtages det at indsende Skrivelsen.
Oktoberloven: Ch. Hansen forespørger, om Flst. billiger, at Udvalget behandler de Paragraffer, der omhandler Kønssygdommene.- -
Da der er delte Meninger om Betimeligheden af, at D.K. beskæftiger sig med dette Spørgsmaal, idet der henvises til, at det rette Forum maatte være Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse, stemmes der om Forslaget, og Resultatet viser 7 Stemmer for og ingen imod.
Valglovsudvalget: Elisa Petersen oplæser en Skrivelse, som "Dansk Folkestyre" ønsker at indsende til Valglovskommissionen og beder om vor Tilslutning til Skrivelsen; E.P. synes ikke vi skal have noget med den at gøre, da vi har indsendt vor Betænkning.
Flst. slutter sig til Elisa Petersens Bemærkninger.
Samfundskursus: Clay-Pedersen raader indtrængende til Afholdelse af Samfundskursus og G. Lemche foreslaar event. Kursus vedrørende Ægteskabslovene.
Fuld Ligestilling: A. Westergaard har ikke meget at berette siden Formandsmødet, omtaler at 21 Lærerinder ved en Kbhvn.s Skole havde anmodet D.K.N. om Støtte til den Kampagne mod Kapers Kamp mod Ligelønnen, efter at have ligget et Par Maaneder, var Skrivelsen overgivet til D.K., der havde oplyst disse Lærerinder om, hvad D.K. tidligere havde foretaget sig med Hensyn til dette Spørgsmaal, som i Øjeblikket ikke var aktuelt.
Efter Opfordring fra Doktor Dagny Bang, Kristiania, havde Udvalget sendt en Fremstilling og Rigsdagstidende til Forklaring om, hvordan Kvinderne her i Danmark havde stillet sig til
Spørgsmaalet ang. Forbud mod Kvinders Natarbejde.
Familieretslovgivningen: J. Arenholt har ikke stort at bemærke udover at omtale en Resolution, som Hovedkomitéen for De danske Husmoderforeninger havde indsendt til Regering og Rigsdag - efter
et Forlydende fordi Justitsminister Rytter havde ønsket en Udtalelse til Forslag om Ægteskabslov fra "Hjemmenes Kvinder". I sit Indhold polomiserede denne indirekte D.K.s Standpunkter, iøvrigt viste det sig, at Indholdet i den var Nonsens og at nævnte Hovedkomité hverken har haft Kendskab til Indholdet af den gamle Ægteskabslov eller til Kommissionsforslaget til en ny.
A. Westergaard foreslaar, at Flst. opfordrer J. Arenholt til at omtale Sagen i "Kv. og Samf." samt til Justitsminister Rytter retlede Husmoderforeningens Henvendelse.
Elisa Petersen fraraader, at vi tager Husmoderforeningens Resolution op til Drøftelse men anbefaler, at vi former vor egen Resolution.
A. Westergaard siger, at vi maa være opmærksomme paa, at Husmoderforeningens Resolution med alle sine Unøjagtigheder og modsigende Bemærkninger vil blive benyttet imod os, hvor det kan lade sig gøre .
Da J. Arenholt oplyser, at Sagen ikke haster, vedtages det foreløbig at nøjes med at omtale Sagen i "Kv. og Samf." og paa næste Flst.- Møde drøfte Sagen paany.
Hustruen Skat: Intet sket siden Formandsmødet.
Særudvalget: G. Lemche: Efter det sidste Flst.- Møde og Formandsmødet havde Udvalget besluttet i sin Betænkning at stryge Tilsyn med Enkers Børn og vente med en event. Udtalelse herom til Enkeloven kom for. Ang. Tilsyn med alle Børn, født udenfor Ægteskab, havde Udvalget udskudt dette Punkt af Betænkningen for at faa Spørgsmaalet drøftet paa det første Fællesmøde.
Familieforsørgere: Intet sket siden Formandsmødet.
ad 5: Fællesmødets Dagsorden: Formanden gennemgaar det foreløbige Program.
ad 6. Kvindesagskongres i Helsingfors: A. Westergaard forelægger Indbydelse til Møde i Juni 1924; det vedtages at sende Finnerne en Tak for Indbydelsen og udtale vort Haab om at komme.
ad 7: Distriktsformandens Stilling til Distriktet og indenfor Fællesstyrelsen; Karen Johansen foreslaar nedenanførte Forslag optaget til Drøftelse og eventuel Vedtagelse:
"Fællesstyrelsen udtaler. Hvis et enkelt eller flere Medlemmer af Flst. mener, at en Distriktsformand el. andet Medlem af Flst. i en given Situation har handlet saaledes, at der mulig kvindesaglig set kan rettes Kritik derimod, bør denne Kritik ikke fremkomme i Bladet, men ved første Flst.- Møde, saa den angrebne kan faa Lejlighed til at fremkomme med de 1ndvendinger, der har bevæget hende til at handle, som hun har gjort. Angriberen eller Kritikeren maa da begrunde sin
Kritik; finder Flst.’ Flertal, at den omtalte Handling eller Optræden har været egnet til at skade Kvindesagen el. strider mod D.K.s Program, vedtages en Udtalelse derom; denne tilføres Protokollen og kan derved komme til Formændene og tjene til Retledning i mulig lignende Situationer. Finder Flst., naar Sagen ligger fuldt oplyst, at den angrebne har handlet rigtigt, tilføres dette den Protokol, der udsendes."
D. Runge: Forslaget sigter vel nok til det Angreb A. Westergaard rejste mod mig efter Himmelbjergfesten, vi to er nu kommen til Forstaaelse og jeg synes ikke, der skal tales mere om det.
A. Westergaard: Jeg har skrevet med mit Navn under og ikke som medlem af Flst., synes sund Kritik er bedre end Skumlen i Krogene.
J. Arenholt: fraraader saadanne Tilførsler i Protokollerne og gaar ud fra, at hvordan der skal handles eller ikke handles bliver en Følelsessag, som maa afgøres af hver især i hvert enkelt Tilfælde.
G. Lemche slutter sig til J. Arenholt og udtaler at nævnte Tilfælde er et rent Distriktsanliggende.
K. Johansen trækker sit Forslag tilbage.
Ad 8: Fortolkning af Fælleslovenes § 1, 2: G. Lemche ønsker Flst.’ Udtalelse herom og forklarer, at Formanden for Udv. f. fuld Ligestilling paa Udvalgets Vegne havde fraraadet at indsende D.K.s
Bemærkninger til den Forskel der i Aldersrente-forslaget laa i Understøttelsen til Mand og Kvinde; i F.U. havde A. Westergaards forslag faaet Flertal.
A. Westergaard hævdede som sin Overbevisning, at mod den Vind der blæste nu, kunde vi under ingen Omstændigheder opnaa noget og løb Risiko for, at Regeringen benyttede vor Henstilling som Paaskud til ikke at gennemføre Forslaget, hvis Gennemførelse Tusinder af Gamle, der ellers aldrig havde faaet Hjælp, ventede paa. Et af A.W. i Forretningsudvalget stillet Forslag om en personlig Henvendelse til Justitsministeren havde ikke vundet Tilslutning.
W. Madsen og D. Runge havde ventet, at D.K. havde ladet høre fra sig i denne Sag.
K. Rosted beroliger A. Westergaard med, at Aldersrenteforslaget nyder stor Interessse paa Rigsdagen og vil garantere for, at en henvendelse fra D.K. ikke vil standse Forslaget.
G. Lemche vil ikke have ny Afstemning, men ønsker at vide for Fremtidens Skyld, om ikke vi er bundne ved Programmet og om vi efter §1,2 skal tage andre Hensyn end de rent kvindesaglige.
J. Arenholt fraraader, at Flst. ved en Afstemning eventuelt desavouerer en Centralformand og en Beslutning af F.U.
Th. Petersen forstaar ikke, hvorfor A.W. ikke har ment det klogt at hævde Ligeretsprincippet i nævnte Spørgsmaal men anbefaler iøvrigt at G. Lemche trækker sit Spørgsmaal tilbage, da man ikke altid kan fortolke en Lovparagraf rigoristisk.
A. Westergaard foreslaar, i Anledning af Redaktør Rosteds Bemærkninger, at Sagen vedr. Aldersrenteforslaget gaar tilbage til Udvalget igen, men bemærker, at hun ikke vil have Ansvaret, om D.K. skal foranledige, at de Gamle ingen Hjælp faar foreløbig.
A. W. s Forslag vedtages med 10 Stemmer for, ingen imod, - Sagen gaar saaledes tilbage til Udvalget.-
ad. 9: Fællesstyrelsesmøders Afholdelse paa Helligdage. Udgaar.
ad 10: Protokoller. Da J. Jensen er fraværende, forelægger A. Westergaard Sagen ang. F.U.s- Protokollen, der inden Renskrivningen oplæses ved det paafølgende Møde, hvor de, der ønsker deres Indlæg korrigeret, kan give Rettelsen til Protokolføreren saaledes, at Protokollen er i Orden, inden den sendes ud til Kredsene; spørger om Flst. ønsker den samme Fremgangsmaade med Protokollen for Flst.-møderne?
-- Efter Udtalelser fra flere af Flst.-Medlemmerne fraraades det at lade Protokollen ligge saa længe, inden Udsendelse kan finde Sted og det vedtages, at der ingen Forandring sker hvad Flst.-Protokollen angaar, men at Rettelser hertil maa indsendes bagefter, som det tidligere er sket.
Mødet hæves Kl. 8 Aften
Karna Nilsson,
fung. Protokolfører.
Der afholdtes Møde i D.K.s Fællesstyrelse, Søndag d. 7. Maj Kl. 9 ½ paa Turisthotellet, København.
Mødte var: J. Arenholt,- H. Clay-Pedersen,- Ch. Hansen,- P. Holt,- M. Illum, - (fra Kl. 12-6),- K. Johansen,- A. Ottosen,- Hulda Pedersen,- Elisa Petersen, - D. Runge ,- A. Westergaard (fra Kl. 2)
W. Madsen (for J. Andersen),- Kr. Rosted (for M. Riising-Rasmussen),- Fogh (f. I. Tolderlund) og Suppleanterne I. Hansen (fraværende mellem 12-4),- A. Hostrup ( fra Kl. 3),- C. Møller,- K. Nilsson,- Th. Pedersen.
Dagsorden
1) Beretning fra Formanden
2) Legaterne uddeles
3) Jubilæumsfonden
4) Udvalgsberetninger
5) Fællesmødets Dagsorden
6) Kvindesagskongres i Helsingfors
7) Distriktsformandens Stilling til Distriktet og indenfor Fællesstyrelsen
8) Fortolkning af Fælleslovenes § 1,2
9) Fællesstyrelsesmøders Afholdelse paa Helligdage
10) Protokollen
11) Eventuelt.
Til Dirigent vælges Hulda Pedersen,- og til Protokolfører Karna Nilsson, da baade J. Jensen og Riising-Rasmussen er fraværende.
ad 1: Beretning fra Formanden: G. Lemche byder Velkommen og gaar over til at berette, hvad der er sket siden sidste Flst.-Møde.
a) Paa Jubilæumsaftenen havde Danske Kvinders Fredskæde til D.K.s Jubilæumsfond skænket 1000 Kr., og det havde berørt G.L. pinligt, at der i vort F. U. havde rejst sig Røster imod den Opfattelse, at D.K. trygt kunde tage imod denne Gave,- hertil bemærker Formanden i sin Beretning, at naar den danske Sektion af Kvindernes internationale Liga for Frihed og Fred - Danske Kvinders Fredskæde - i deres Loves § 1 havde optaget Arbejdet for Kravet om lige Ret for Mand og Kvinde saa G.L. i Gaver en Anerkendelse og Tak for det Arbejde, D.K. gør for denne Sag;- ud herfra havde F.U. i sin Takkeskrivelse til Fredskæden udtrykkelig bemærket, at D.K. i Gaven saa et Udtryk for, at
Fredskæden betragtede D.K. som den Organisation, der her i Landet varetog Arbejdet for Ligeretten; og i samme Skrivelse havde D.K. anmodet Fredskæden om at supplere sine Vedtægter med en Udtalelse om, at saalænge Arbejdet for Ligestilling ligesom nu paa betryggende
Maade varetages af D.K., vil Fredskæden ikke arbejde for denne Opgave. Herpaa havde Fredskæden svaret, at D.K.s Ønske om Tilføjelse til dens Vedtægter vil blive behandlet paa Fredskædens første Hovedbestyrelsesmøde og derefter paa dens Landsmøde 1923.
b) Efter Fr. Bajers Død modtog D.K. en Henvendelse fra Fredsforeningen og Danske Kvinders Fredskæde om sammen med dem og Danske Kvinders Nationalraad at tiltræde en Komité for at søge rejst en Buste over Fr. Bajer til Opstilling i et offentligt Anlæg i København; man mente ikke, det vilde blive saa dyrt, da det skulde være en Afstøbning af den Buste, der staar i det interparlamentariske Værelse paa Christiansborg, og at man her til kunne faa overladt gratis fra
Forsvarsministeriet en af de gamle Malmkanoner; - Komiteen mente hver Forening maatte garantere 4-500 Kr. til bestridelse af udgifterne, men i D.K.s Forretningsudvalg havde man ikke ment at kunne stemme for L.s Forslag for denne Garanti, hvorimod et Forslag om at
garantere 200 Kr., havde faaet Flertal. G. Lemche udtrykte sin sorg over som D.K.s Repræsentant at skulle komme frem med saa ringe en Tilslutning. Imidlertid havde det vist sig, at der ikke var nogen
Malmkanon at faa til Omstøbning men maaske en Jernkanon, saa man er nu ude paa det uvisse om, hvad det kan koste.
c) I Højskolebladet havde staaet en Artikel af Anders Vedel, hvori han oplyst, at Aalborg Amtsraad havde besluttet ikke at give Tilskud til Kvinder, der søgte Landbrugsskolen, saalænge der fandtes
kvalificerede Ansøgere blandt Mændene. F.U. havde oversendt denne Sag til Fru Holt, Aalborg med Anmodning om undersøgelse.
d) Vedrørende Hovedkontoret havde man maattet gaa ind paa at afse Hjørneværelset til Værten mod Nedgang i Huslejen og Uopsigelighed til 1924, en Forandring man mente at kunne blive tilfreds med efter at nogle Reparationer og omforandringer var foretaget.
c) F.U. havde vedtaget at lade trykke 2000 Sanghæfter, ligesom Spørgsmaalet havde været fremme at anskaffe Sangbøger og Emblemer til Vinteren,
f) Johanne Andersen havde anmodet F.U. om at tage Sagen op igen for Oprettelse af en Husholdningshøjskole og oversendt et eksemplar af "Vort Landbrug", hvori Herr Kontorchef Larsen slog til Lyd for, at Sygehjemmet paa Rolighedsvej omdannedes til Statshusholdningshøjskole i Stedet for til Brug for Landbohøjskolen;- Formanden havde undersøgt Forholdene og var kommet til det Resultat, efter indhentede Oplysninger fra husholdningskyndig Side, at Lokalerne i det nuværende Sygehjem ikke vilde kunne omdannes til det Formaal, vi arbejdede for og endvidere, at Fru Suhr Maylands Skole allerede var under Ombygning og Udvidelse med det Formaal for øje at oprette Lærerindeseminarium igen, og paa Finansloven var der ved 3. behandling vedtaget meget større Støtte til de private Husholdningsskoler end tidligere, hvorfor L. har den Opfattelse, at Privat-Seminarierne vil føle det som en fjentlig Handling fra D.K., om vor Indgriben i Sagen paa nuværende Tidspunkt skulde formindske deres Statsstøtte. G. Lemche beklager meget, at Johanne Andersen ikke er til Stede og heller ikke kan deltage i det Møde af Interesserede, son D.K. har indkaldt til mandag d. 8. maj Kl. 3 og hvori bl.a. ventes at ville deltage: Agnes Elgstrøm, - Fru Suhr-Mayland, - Fru La Cour-Madsen, - B. Berg-Nielsen, - Fru Bransager Nielsen o.fl. samt de af Fællesstyrelsen, som maatte ønske at være til Stede; Formanden bemærker, at nævnte Møde kun skal være af orienterende Art.
Diskussion til Formandens Beretning
ad f: Thora Pedersen forstaar ikke, hvad man mener med disse Seminarier og spørger, om nogen kan give anvisning paa, hvor de Kvinder som uddannes der, skal finde anvendelse; Th. Pedersen
er bange, at der tænkes paa at uddanne Skolekøkkenlærerinder paa disse Privat-"Seminarier", at disse vil møde med ringe eller ingen pædagogisk uddannelse, hvilket vil give Husholdningsfaget en
Særstilling - lavere stillet end andre Skolefag - hvilket for enhver Pris maa forhindres og udkaster den Tanke, at Husholdning bliver et fag sidestillet med andre Skolefag, saaledes at Lærerindeuddannelsen kommer til at gaa i 3 Retninger: en mathematisk, en sproglig og en huslig Retning.
Elisa Petersen slutter sig til Th. Pedersen ud fra sin erfaring i Kommunalraadet, hvor det hver Gang havde vist sig, naar et Embede som Skolekøkkenlærerinde var opslaaet ledigt, at Ansøgere mødte med kun liden pædagogisk Udannelse.
Arenholt spørger Th. Pedersen hvordan hendes Plan saa staar til vor Husholdningshøjskole og faar til Svar:- udmærket.
Karen Johansen advarer imod, at K. for ensidigt arbejder for Statsskole i Modsætning til private Skoler, hvis Initiativ man ikke maatte hemme, de skulde have Frihed til at indrette undervisningen,
som de vilde, arbejdede de ikke godt. var en saadan Skole dødsdømt; vor Husholdningshøjskole skulde jo sammenlignes med Landbohøjskolen der virkede ved Siden af mange private Landbrugsskoler,
G. Lemche siger, der er brug for 2 Former for Uddannelse: vordende Husmødre - og Lærerinder, ligesom vi maa kræve kvalificerede Ledere af offentlige Køkkener og Bespisninger.
Redaktør Rosted udtaler, at DK maa fastholde, at Lærerinderne skal have en fuldt ud pædagogisk Uddannelse, og at der ikke maa være nogen Genvej til de Stillinger, de bedste Kræfter bør tages til Husholdningsfaget.
G. Lemche forstaar efter den førte Diskussion, at Flst. ikke ønsker, D.K. lægger sig i vejen for nogen foreløbig Ordning.
Ad a: J. Arenholt: Man har altsaa ikke fra Fredskæden givet os det Svar, at Gaven var givet under den Forudsætning, at det var for vort Arbejde for Ligestillingen?
G. Lemche: Det har de ikke svaret paa, heller ikke benægtet, lover at ville foranledige en saadan Udtalelse fra Fredskædens Hovedbestyrelse.
J. Arenholt: Mener Fru Lemche, at vi kan slaa fast, at da Fredskæden ikke har protesteret mod vor Opfattelse af Gaven, at de da anerkender vor i Skrivelsen udtalte Opfattelse; - herpaa giver G. Lemche sin Tilslutning.
M. Illum: Det kan ogsaa være den modsatte Opfattelse og at de ikke vil ind paa en Diskussion.
Th. Pedersen har været med i Fredskædens Bestyrelsesmøde, hvor Pengene blev bevilget, havde dog ikke selv stemt herfor, da hun mente, der vilde rejse sig Røster i D.K. imod Gaven;- synes ikke
man skal være saa ømfindtlig, men at man godt kan tage imod den.
M. Illum: Det er jo en uhyre Beroligelse at høre Thora Pedersens og G. Lemches Udtalelser, men det havde været mere beroligende at høre det i det skriftlige Svar fra Fredskæden, der er noget vanskeligt i, at man flotter sig med Penge, der er samlet ind til en anden Sag, - synes vi kunde med Berettigelse have benyttet de 1000 Kr. til Fr. Bajers Mindesmærke.
Redaktør Rosted: Fredskæden hviler på D.K. som den staar i Gæld til, vi kan godt tage
imod Gaven.
Clay-Pedersen og D. Runge: havde i deres Kredse været Genstand for Spørgsmaal fra Medlemmer af D.K. fra Fredskæden om, hvordan det kunde gaa til, at de 1000 Kr. blev givet til D.K. – og Ch. Hansen var ogsaa bleven ked af det paa Jubilæumsaftenen, hun havde hellere set en Tak som fra de andre Foreninger, - afventer Svaret de vil give, - det der er forkert er, at de netop søger de af vore Folk, der er vaagne, det havde hun erfaret paa sine Rejser i Landet, og vort Arbejde lider ved det.
J. Arenholt: Spørgsmaalet behøver ikke at virke pinligt, det var paa Forhaand, inden vi anede noget om denne Gave, rejst i F.U. og jeg vil ikke være skyld i at Flst. lukker Øjnene for at Fredskæden
arbejder for Ligestilling ifølge sine Love, vi kan ikke lukke øjnene herfor, hvis vi vil se med Interesse paa D.K.s, Fremtidsarbejde, vi maa tage Tyren ved Hornene og ikke være blinde for den Fare der er der; jeg synes vi maa have det Forhold ordnet, som vi ønsker Ordning med de andre Landsorganisationer og haaber Spørgsmaalet vil blive løst ved, at vi faar det Svar vi venter og jeg maa opfatte Fredskædens Svar som bekræftende den i vort Brev udtrykte Opfattelse af de Forudsætninger, hvorunder Gaven er os givet.
K. Johansen: Vi diskvalificeres ved Fredskædens lave Kontingent, men vi arbejder ogsaa med praktiske Opgaver,- ser i Gaven en Anerkendelse af vort Arbejde for Ligestillingen.
Elisa Petersen var bleven forbavset over at høre, at Fredskæden havde Arbejde for Ligestilling paa sit Program, men udtalte, at det maaske kunde virke ansporende paa D.K.
G. Lemchc udtaler, at Rosted ser rigtigt, naar han siger, at Fredskædens Arbejde hviler paa D.K.s Arbejde;- som Stiftsrepræsentant for Sjælland havde G. L. advaret Fredskæden mod at tage D.K.s
Folk til Arbejdet i Fredskæden, Hvad det angaar, at deres Love er meget lig vore, da maa vi jo aldrig glemme, at Formanden for Fredskæden i sin Tid har udarbejdet vore Love. G.L. har en absolut Tillid til, at der er ingen, der elsker D.K. højere og nødigere ser D.K. udslukkes end den, der nu er Formand for Fredskæden. G.L. ønsker Samarbejde med Fredskæden og en Form for Samvirken.
Elisa Petersen vil gerne have mere af Dagsordenen med og synes, der ikke kan gøres mere, før vi faar Svaret fra Fredskæden,- foreslaar Afslutning.
J. Arenholt synes, det har været nødvendigt at drøfte Sagen – slutter sig iøvrigt til E.P.
Ad. b: K. Nilsson: Jeg hører til dem, der ikke har villet binde Fælleskassen for mere end 200 Kr., og stiller mig skeptisk til de andre Foreningers Deltagelse i Udgifterne, efter at D.K.N.s Formand
har udtalt, at D.K.N. kun kan garantere 30 Kr.
Clay-Pedersen synes ikke vi kan give mindre end 400 Kr. – og Hulda Pedersen. at det er en Skandale, at vi kun garanterer 200 Kr.
A. Westergaard: F.U. kunde bl.a. ikke lide at gaa ud til Medlemmerne og bede om Penge igen.
J.Arenholt: Vi er nogle, der mener, at vi paa anden Maade kan hædre Fr. Bajers Minde, bl.a. ved at arbejde videre i den Forening Fr. Bajer har stiftet.
G. Lemche: Naar vi ikke garanterer mere, er vi ikke solidariske med de andre Foreninger, derfor havde jeg hellere set, at vi havde tiltraadt Komitéen.
M. Illum stiller Forslag om, at den Indsamling, vi opfordrer til i "Kv. cg Samf." gaar gennem Kredsformændene til Hovedkontoret, hvor Bidragene fra D.K.s Medlemmer samles under et - dette vedtages.
ad 2: Fællesstyrelsen vedtager at Legaterne uddeles til følgende af Legatudvalget udpegede Ansøgere:
Ludvig Triers Legat:
Astrid Brieghel-Møller, (Musik, 1. Gg.) Kr. 300
Gudrun Kirkegaard, modeltegner 4. ” ) ” 300
Geheimekonferensraadinde Andræ’s mindelegat:
Else Mathilde Hansen Ulvbjerg, (Teolog 1.Gg.) Kr. 200
Gurli Larsen, (Tandlæge 1.Gg.) Kr. 200
Marie Madsen, (Frøbel-Lærerinde 1. Gg.) Kr. 200
Esther Deichmann-Brandt, (Kommunelærerinde l.Gg.) Kr. 100
Kristine Kaasgaard, (Polytekniker 2. Gg.) Kr. 200
Ellen Emilie Mario Pedersen, (Mediciner 2. Gg.) Kr. 200
Magna Bertha Nielsen, (Kommunelærcrinde 2. Gg.) Kr. 200
Kamma Knudsine Jensen, (Kommunelærerinde 2. Gg.) Kr. 100
Elisabeth Hostrup, (Polytekniker, 3. Gg.) Kr. 200
Else Marie Petersen, (Arkitekt 3. Gg.) Kr. 100
ad 3: Jubilæumsfonden. G. Lemche oplyser, at Indsamlingen til Dato ialt har indbragt Kr. l5891,26 - oplæser derefter Gavebrevet og et Udkast til Bestemmelser vedrørende Forvaltningen af Fonden af
følgende Indhold:
"Da Formænd for D.K.s Kredse rundt i Landet paa Formandsmødet 23. Febr. 1922 overrakte Fællesstyrelsen den af Kredsene indsamlede Jubilæumsgave til D.K. udtalte de i den medfølgende Skrivelse Ønsket om, at den indvundne Sum Kr. 15867,91 plus Renter Kr. 23,35 maatte blive anvendt i Overensstemmelse med den oprindelige Plan for Indsamlingen, nemlig som en Fond til Støtte for Kredsenes arbejde ude i Landet. I Tilslutning til dette Ønske tillader undertegnede
Kredsformænd, som har arbejdet med Sagens Gennemførelse os at henstille følgende Hovedpunkter for en Ordning til Fællesstyrelsens Overvejelser
1) Fondens Midler indbetales til D.K.s Hovedkasserer og faar sin egen særlige Konto paa Regnskabet. Mulige senere indskud til Fonden indsættes efterhaanden paa denne Konto.
2) Fællesstyrelsen vælger et Udvalg, der, i Lighed med de andre udvalg, fungerer for et Aar ad Gangen og som gennem Distriktsformændene modtager Kredsenes Henvendelse om Støtte fra Fonden. Udvalget forelægger derefter Flst. eller F.U. sine Forslag og dersom disse vedtages sker Udbetalingen gennem Hovedkontoret.
3) I "Kvinden og Samfundet" udsendes Meddelelse og nærmere Oplysning om Sagens Ordning til Kredsene.
Disse Punkter tillader vi os at henstille som et muligt Grundlag for Flsts. Forhandling om den fremtidige Ordning af Jubilæumsfonden.
G. L., C. M.”
Dette Udkast vedtages af Fællesstyrelsen og J. Arenholt takker Damerne Lemche og Møller for deres gode Ide og store Arbejde for Sagen - Flst. Medlemmer slutter sig til J. Arenholts Tak ved at rejse sig. - Til at varetage Fondens Forvaltning - indtil det konstituerende Flst.-Møde i Septbr. - vælges et Udvalg bestaaende af: G. Lemche, I. Hansen og Chr. Møller.
ad 1: Udvalgsberetninger: Ch. Hansen aflægger Beretning ang. Kursus i Moderkundskab m.m.. omtaler det planlagte Instruktionskursus i Septbr. og foreviser det Undervisningsmateriale, som Udvalget har skaffet sig og som det forventes Distrikterne vil anskaffe Mage til; det koster 150 Kr. og det tilraades at lade Kredsene betale Distriktskassen for Laanet heraf.
Udvalget arbejder stadig videre for at søge uddannet Vandrelærerinder.
Clay-Pedersen spørger, hvor meget Distriktet kan tage i Leje af Tavlerne, foreslaar 25 Kr.
Ch. Hansen siger, det har ikke været drøftet i Udvalget og mener, hver Kreds og hvert Distrikt maa ordne sig Bedst muligt, ligesom det maa ske med Betalingen af Lærerkræfter, indtil D.K. faar Vandrelærerinder at sende ud; til Udtalelser om at Røde Kors ogsaa har Kursus i Barnepleje, anbefaler Ch. Hansen at søge Samarbejde med den stedlige Afdeling af Røde Kors, lade dem tage Barneplejen og vi Moderkundskab og sexual Hygiejne.
Almen Oplysning: Th. Pedersen oplyser, at ”Den danske Pigeskole” har sendt en Henvendelse til Skolekommissionen mod Anmodning om, at Pigerne fritages for Undervisning i Mathematik og Regning til Fordel for Husgerning eller andre praktiske Fag;- udtaler at vi maa kræve den samme Uddannelse for Piger som for Drenge og oplæser en Skrivelse som Udvalget har udarbejdet og ønsker Flst. Samtykke til at sende til Skolekommissionen.
Med nogle Ændringer, foranlediget ved Bemærkninger af J. Arenholt og G. Lemcke, vedtages det at indsende Skrivelsen.
Oktoberloven: Ch. Hansen forespørger, om Flst. billiger, at Udvalget behandler de Paragraffer, der omhandler Kønssygdommene.- -
Da der er delte Meninger om Betimeligheden af, at D.K. beskæftiger sig med dette Spørgsmaal, idet der henvises til, at det rette Forum maatte være Foreningen til Kønssygdommenes Bekæmpelse, stemmes der om Forslaget, og Resultatet viser 7 Stemmer for og ingen imod.
Valglovsudvalget: Elisa Petersen oplæser en Skrivelse, som "Dansk Folkestyre" ønsker at indsende til Valglovskommissionen og beder om vor Tilslutning til Skrivelsen; E.P. synes ikke vi skal have noget med den at gøre, da vi har indsendt vor Betænkning.
Flst. slutter sig til Elisa Petersens Bemærkninger.
Samfundskursus: Clay-Pedersen raader indtrængende til Afholdelse af Samfundskursus og G. Lemche foreslaar event. Kursus vedrørende Ægteskabslovene.
Fuld Ligestilling: A. Westergaard har ikke meget at berette siden Formandsmødet, omtaler at 21 Lærerinder ved en Kbhvn.s Skole havde anmodet D.K.N. om Støtte til den Kampagne mod Kapers Kamp mod Ligelønnen, efter at have ligget et Par Maaneder, var Skrivelsen overgivet til D.K., der havde oplyst disse Lærerinder om, hvad D.K. tidligere havde foretaget sig med Hensyn til dette Spørgsmaal, som i Øjeblikket ikke var aktuelt.
Efter Opfordring fra Doktor Dagny Bang, Kristiania, havde Udvalget sendt en Fremstilling og Rigsdagstidende til Forklaring om, hvordan Kvinderne her i Danmark havde stillet sig til
Spørgsmaalet ang. Forbud mod Kvinders Natarbejde.
Familieretslovgivningen: J. Arenholt har ikke stort at bemærke udover at omtale en Resolution, som Hovedkomitéen for De danske Husmoderforeninger havde indsendt til Regering og Rigsdag - efter
et Forlydende fordi Justitsminister Rytter havde ønsket en Udtalelse til Forslag om Ægteskabslov fra "Hjemmenes Kvinder". I sit Indhold polomiserede denne indirekte D.K.s Standpunkter, iøvrigt viste det sig, at Indholdet i den var Nonsens og at nævnte Hovedkomité hverken har haft Kendskab til Indholdet af den gamle Ægteskabslov eller til Kommissionsforslaget til en ny.
A. Westergaard foreslaar, at Flst. opfordrer J. Arenholt til at omtale Sagen i "Kv. og Samf." samt til Justitsminister Rytter retlede Husmoderforeningens Henvendelse.
Elisa Petersen fraraader, at vi tager Husmoderforeningens Resolution op til Drøftelse men anbefaler, at vi former vor egen Resolution.
A. Westergaard siger, at vi maa være opmærksomme paa, at Husmoderforeningens Resolution med alle sine Unøjagtigheder og modsigende Bemærkninger vil blive benyttet imod os, hvor det kan lade sig gøre .
Da J. Arenholt oplyser, at Sagen ikke haster, vedtages det foreløbig at nøjes med at omtale Sagen i "Kv. og Samf." og paa næste Flst.- Møde drøfte Sagen paany.
Hustruen Skat: Intet sket siden Formandsmødet.
Særudvalget: G. Lemche: Efter det sidste Flst.- Møde og Formandsmødet havde Udvalget besluttet i sin Betænkning at stryge Tilsyn med Enkers Børn og vente med en event. Udtalelse herom til Enkeloven kom for. Ang. Tilsyn med alle Børn, født udenfor Ægteskab, havde Udvalget udskudt dette Punkt af Betænkningen for at faa Spørgsmaalet drøftet paa det første Fællesmøde.
Familieforsørgere: Intet sket siden Formandsmødet.
ad 5: Fællesmødets Dagsorden: Formanden gennemgaar det foreløbige Program.
ad 6. Kvindesagskongres i Helsingfors: A. Westergaard forelægger Indbydelse til Møde i Juni 1924; det vedtages at sende Finnerne en Tak for Indbydelsen og udtale vort Haab om at komme.
ad 7: Distriktsformandens Stilling til Distriktet og indenfor Fællesstyrelsen; Karen Johansen foreslaar nedenanførte Forslag optaget til Drøftelse og eventuel Vedtagelse:
"Fællesstyrelsen udtaler. Hvis et enkelt eller flere Medlemmer af Flst. mener, at en Distriktsformand el. andet Medlem af Flst. i en given Situation har handlet saaledes, at der mulig kvindesaglig set kan rettes Kritik derimod, bør denne Kritik ikke fremkomme i Bladet, men ved første Flst.- Møde, saa den angrebne kan faa Lejlighed til at fremkomme med de 1ndvendinger, der har bevæget hende til at handle, som hun har gjort. Angriberen eller Kritikeren maa da begrunde sin
Kritik; finder Flst.’ Flertal, at den omtalte Handling eller Optræden har været egnet til at skade Kvindesagen el. strider mod D.K.s Program, vedtages en Udtalelse derom; denne tilføres Protokollen og kan derved komme til Formændene og tjene til Retledning i mulig lignende Situationer. Finder Flst., naar Sagen ligger fuldt oplyst, at den angrebne har handlet rigtigt, tilføres dette den Protokol, der udsendes."
D. Runge: Forslaget sigter vel nok til det Angreb A. Westergaard rejste mod mig efter Himmelbjergfesten, vi to er nu kommen til Forstaaelse og jeg synes ikke, der skal tales mere om det.
A. Westergaard: Jeg har skrevet med mit Navn under og ikke som medlem af Flst., synes sund Kritik er bedre end Skumlen i Krogene.
J. Arenholt: fraraader saadanne Tilførsler i Protokollerne og gaar ud fra, at hvordan der skal handles eller ikke handles bliver en Følelsessag, som maa afgøres af hver især i hvert enkelt Tilfælde.
G. Lemche slutter sig til J. Arenholt og udtaler at nævnte Tilfælde er et rent Distriktsanliggende.
K. Johansen trækker sit Forslag tilbage.
Ad 8: Fortolkning af Fælleslovenes § 1, 2: G. Lemche ønsker Flst.’ Udtalelse herom og forklarer, at Formanden for Udv. f. fuld Ligestilling paa Udvalgets Vegne havde fraraadet at indsende D.K.s
Bemærkninger til den Forskel der i Aldersrente-forslaget laa i Understøttelsen til Mand og Kvinde; i F.U. havde A. Westergaards forslag faaet Flertal.
A. Westergaard hævdede som sin Overbevisning, at mod den Vind der blæste nu, kunde vi under ingen Omstændigheder opnaa noget og løb Risiko for, at Regeringen benyttede vor Henstilling som Paaskud til ikke at gennemføre Forslaget, hvis Gennemførelse Tusinder af Gamle, der ellers aldrig havde faaet Hjælp, ventede paa. Et af A.W. i Forretningsudvalget stillet Forslag om en personlig Henvendelse til Justitsministeren havde ikke vundet Tilslutning.
W. Madsen og D. Runge havde ventet, at D.K. havde ladet høre fra sig i denne Sag.
K. Rosted beroliger A. Westergaard med, at Aldersrenteforslaget nyder stor Interessse paa Rigsdagen og vil garantere for, at en henvendelse fra D.K. ikke vil standse Forslaget.
G. Lemche vil ikke have ny Afstemning, men ønsker at vide for Fremtidens Skyld, om ikke vi er bundne ved Programmet og om vi efter §1,2 skal tage andre Hensyn end de rent kvindesaglige.
J. Arenholt fraraader, at Flst. ved en Afstemning eventuelt desavouerer en Centralformand og en Beslutning af F.U.
Th. Petersen forstaar ikke, hvorfor A.W. ikke har ment det klogt at hævde Ligeretsprincippet i nævnte Spørgsmaal men anbefaler iøvrigt at G. Lemche trækker sit Spørgsmaal tilbage, da man ikke altid kan fortolke en Lovparagraf rigoristisk.
A. Westergaard foreslaar, i Anledning af Redaktør Rosteds Bemærkninger, at Sagen vedr. Aldersrenteforslaget gaar tilbage til Udvalget igen, men bemærker, at hun ikke vil have Ansvaret, om D.K. skal foranledige, at de Gamle ingen Hjælp faar foreløbig.
A. W. s Forslag vedtages med 10 Stemmer for, ingen imod, - Sagen gaar saaledes tilbage til Udvalget.-
ad. 9: Fællesstyrelsesmøders Afholdelse paa Helligdage. Udgaar.
ad 10: Protokoller. Da J. Jensen er fraværende, forelægger A. Westergaard Sagen ang. F.U.s- Protokollen, der inden Renskrivningen oplæses ved det paafølgende Møde, hvor de, der ønsker deres Indlæg korrigeret, kan give Rettelsen til Protokolføreren saaledes, at Protokollen er i Orden, inden den sendes ud til Kredsene; spørger om Flst. ønsker den samme Fremgangsmaade med Protokollen for Flst.-møderne?
-- Efter Udtalelser fra flere af Flst.-Medlemmerne fraraades det at lade Protokollen ligge saa længe, inden Udsendelse kan finde Sted og det vedtages, at der ingen Forandring sker hvad Flst.-Protokollen angaar, men at Rettelser hertil maa indsendes bagefter, som det tidligere er sket.
Mødet hæves Kl. 8 Aften
Karna Nilsson,
fung. Protokolfører.
