« Tilbage til søgeresultaterne

Forretningsudvalgsmøde 29. december 1922

« Se emneord

Afskrift af Protokollen for Forretningsmødet i Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse.
Der afholdtes Møde i D.K.s Forretningsudvalg, Fredag d. 29 Decbr. Kl. 4½.
Mødte var: Damerne Arenholt,- Ch. Hansen. Hein,- Hessel,- samt G. Lemche. Desuden Suppleanterne; Møller,- Nilsson og Tardini og Koch Schiøler. (Sygemeldte Ussing og Westergaard.)


Dagsorden
1) Festen for A. Stampe-Feddersen
2) Eventuelt.


ad 1: J. Arenholt: mødet er navnlig sammenkaldt for at F.U. kan tage Stilling til Spørgsmaalet om Kbhvn.s-Kredsen skal være Medindbyder til Festen. G. Lemche havde skrevet til J. Arenholt og udtalt forskellige Grunde for Sammenslutningen. E. Hein har nu talt med Kbhvn.-s Kredsens Bestyrelse og dens Formand og de vil ganske overlade F.U. at tage Bestemmelse, de vil gerne være med (og vil indtage en tilbagetrukken Plads), men de vil ikke paatrænge sig, hvis det ikke ønskes. K. Hessel fremhæver som tidligere sine Grunde til at hære Betænkeligheder ved, at Kbhvn.s-Kredsen er Medindbyder, dels rent praktiske Grunde, dels Modsætningerne mellem By og Land og endelig rent logiske, men vil iøvrigt ikke modsætte sig Forslaget, da der aabenbart er tradition herfor. G. Lemche mener, at da Kbhvn.s Kredsen var Medindbyder ved Jubilæet er der skabt Præcedens for Sagen og Kbhvn.s Kredsen var den oprindelige og den A. Stampe Feddersen lagde sit store Arbejde i i gamle Dage, mener ikke, at nogen Lardkreds vil blive fornærmet derfor. J. Arenholt spørger, om der ønskes afslutning, hun selv var oprindelig imod det af logiske Grunde men mener, at hvis ikke alle er imod det, er det heldigst at Kbhvn.s Kredsen er med. Efter forskellige Udtalelser fra de fleste Medlemmer vedtages det, at Kbhvn.s Kredsen er Medindbyder.
Nedsættelse af Fest-Udvalg Til dette Udvalg vælges: Arenholt,- Hessel og Lemche samt to Repræsentanter fra Kbhvn.s Kredsen. Festen bliver mandag d. 29. Jan. 1923 i Paladsteatrets blaa Sal. Resten ordner Festudvalget. (højst 10 Kr. pr. pers.)
J. Arenholt spørger, om de Lysbilleder, der ikke naaede at blive fremvist ved Jubilæumsfesten, eventuelt kunde fremvises ved Festen for A. Stampe Feddersen; det skal undersøges, hvorledes det forholder sig med disse.


ad 2: G. Lemche foreslaar ved Formandsmødet at gøre Fru Bajer til Æresmedlem af D.K. (vedtages).
K. Nilsson: Maa Frk. Nielsen mangfoldiggøre Regnskabet- til Forelæggelse paa Fællesstyrelsesmødet - paa Maskine? ( vedtages)
Er vi med i de kulturelle Formaal, hvortil der skal spares paa Tilskud fra Staten? K. Hessel vil undersøge det og i Tide gøre, hvad der kan gøres for at bevare Tilskud.
Fru Arenholt meddeler, at A. Stampe-Feddersen har skænket 500 Kr. til Jubilæumsfonden.


Mødet hæves Kl. 5 ¼
For Forretningsudvalget
H. Tardini.